Julemarkeder på slottet
Julemarkeder på slottet
Kronborg Slot åbner igen portene for et traditionsrigt julemarked med 80 udstillere. I weekenderne 25.-26. november og 2.-3.december kl. 10-17 vil de tilbyde julepynt og gaver i form af delikatesser, vin, smykker, kunst, tekstiler og meget andet. På slottet vil der også være aktiviteter som kor, der synger Christmas Carols, julekoncerter med gospel og violin i slotskirken, julejazz, forskellige juleværksteder og en monsterudstilling. Julemanden vil aflægge visit, og der vil være dans om det store juletræ i dansesalen. Flere steder på slottet er der cafeer, der sælger gløgg og æbleskiver. Det er blandt andet i kasematterne ved Holger Danske-statuen og i vinkælderen med adgang fra slotsgården. Entre til julemarked ligger på 95 kr. for voksne og 50 kr. for børn. www.kronborg.dk