What’s up gastronomi november 2023
What’s up gastronomi november 2023
Julearrangementer og sunde tiltag præger den ellers mørke og triste tid i november.
Julebuffet i separat lokale på Søllerød Kro
Søllerød Kro tilbyder traditionen tro julebuffet i december. Efterspørgslen er så stor, at der allerede meldes udsolgt på alle adventssøndage samt 1. og 2. juledag. Men Kroen tilbyder julebuffet til selskaber på minimum 20 personer i separat selskabslokale. MICHELIN-restauranten Søllerød Kro med køkkenchef Brian Mark Hansen har i december åbent onsdag-lørdag til frokost kl. 12-17 og til aften kl. 18-01 (lukket 23/12 og 24/12). Adventssøndagene i december er dedikeret til julebuffet www.soelleroed-kro.dk
Julefrokost for firmaet
Comwells hoteller har sammensat lækre julebuffeter og sørger for den hyggelige julestemning på hotellerne for business-publikummet. For firmaer kan afholdes både små intime fester for en enkelt afdeling og større arrangementer for flere hundrede medarbejdere. Hvis et klassisk svensk julebord frister, fås det på kædens svenske hotel Varberg Kusthotel www.varbergskusthotell.se I vores område findes Comwell hoteller i Snekkersten, Holte, København og Roskilde. Sidstnævnte ligger med udsigt til fjorden og omgivet af grønne områder med mulighed for walks-and-talks eller gruppearbejde i pavilloner og atriumgårde. www.comwell.com
Dråber fra havets bund
Oplev smagen af 1600-tallet. Vasa 1628 er en svensk brandy genskabt fra en dråbe fundet på det svenske krigsskib Vasa efter 333 år på havets bund. Drikken med en alkoholprocent på 33 har anissmag, undertoner af vanilje og et strejf af egetræ. Vasa 1628 kan bruges som avec, aperitif og cocktails. Den originale spiritus blev i 1961 bjærget i farvandet ud for Stockholm i en intakt spiritusflaske af tin sammen med kanoner, reb, skeletter og mønter. For fem år siden fik entusiaster den idé at genskabe fortidens spiritus gennem datidens destillationsmetoder, en række kemiske analyser samt smags- og lugttests. Det lykkedes at udvikle en produktionsmetode og en opskrift for at få Vasa 1628 til at smage, som den faktisk gjorde i det 17. århundrede. 700 ml koster 399 kr. og bestilles via www.vasa1628.com
Hotel mindsket madspild
Under navnet Green Chef har Comwell lanceret en uddannelse for sine kokke. Der er fokus på optimal råvareudnyttelse, mindre madspild og flere planterige retter. Green Chef er udviklet i samarbejde med eksterne partnere på et fundament af teori, workshops og faglig viden. Målet er at reducere madspildet, så det i 2030 maksimalt udgør 15 procent. Green Chef arbejder også på selve tilberedningen af de rette råvarer. Bælgfrugter er allerede på menuen på kædens 19 restauranter og skal i fremtiden udgøre 100 gram af den daglige menu. Kikærter, linser og forskellige bønner skal i høj grad erstatte kød. Derfor skal kokkene dygtiggøre sig for at få retterne til at smage, så fuglene synger. www.comwell.com
Hver femte dropper frokost
Hvad spiser danskerne til frokost anno 2023? Det har organisationen Landbrug & Fødevarer dykket ned i med en undersøgelse af danskernes frokostvaner gennemført af Voxmeter. Resultaterne viser, at 15 procent af befolkningen i gennemsnit spiste den traditionelle madpakke, mens en femtedel slet ikke spiste frokost. De danskere, som spiser noget til frokost, beskriver deres måltid som hurtigt at tilberede og nemt at tage med, mættende og med god smag. Danskernes frokoster er meget forskellige: Fra rugbrød med kødpålæg som leverpostej og spegepølse og rå agurk, tomat og gulerødder til de ældste til grøntsager og kød som kylling til de yngre. www.lf.dk
Rosé Rosé åbner en ny
Trekløveret bag bistroen Rosé Rosé på Strandvejen 203 i Hellerup – Bo Bjerrum, Peter Crone og Lars Broberg – har åbnet en restaurant med samme navn i Store Kongensgade 62. Ved gryderne står køkkenchef Carlos Rivas, som har arbejdet for den afdøde amerikanske tv-kok Anthony Bourdain. Foruden et bistroorienteret menukort med frokost- og aftenretter, byder restauranten på et stort udvalg af vine, hvoraf mange sælges pr. glas – ikke mindst roseer! Køkkenchef Rivas er 45 år og født i Texas af venezuelanske forældre. Han har boet i blandt andet New York og Malmø og er udlært klassisk fransk kok i Bourdains restauranter i Miami og New York og har også en fortid på københavnske Le Sommelier. Forretter på aftenkorter koster op til 399 kr., hovedretter op til 389 kr. og desserter op til 189 kr. www.roserosebistro.dk www.tastebuddy.dk