Hornbæk Havnefest
Hornbæk Havnefest
Selvfølgelig har den fine gamle ferieby Hornbæk også sin egen festival. I weekenden den 28. – 30. juli afholder de den årlige Hornbæk Havnefest med et program, der blandt andet omfatter Sanne Salomonsen feat. Electric Guitars, Bryan Adams Tribute, Gasbox, Beverly Hills Orchestra feat. Zindy Laursen, Sweet Charlie 5. Her er også en Damefrokost og Plankedyst lørdag, mens søndagen byder på Sildebord og Slidskeræs. For de yngre er der koncert med Kaya Brüel & Ole Kibsgaard, kendt fra DRTV. Som noget nyt er der designet en særlig quiz til havnefesten. Festivaldeltagerne bliver udfordret i forhold til Hornbæks lokalhistorie, TV, film, radio og musik gennem tiderne af radiovært Henrik Milling og Nicolai Molbech, ’legendarisk’ radiopar fra P3 og P4, der begge er dedikerede musiknørder.
- Dato: Den 28. – 30. juli
- Sted: Hornbæk Havn
- Pris: Voksne 250 kr. Børn 120 kr. 1 dags billet voksne 100 kr., børn 50 kr.