Medaljer til Danmark

VM i ridesport i Herning var årets største hestebegivenhed i Danmark og viste virkeligt, hvor stor ridesporten er. Budgettet var på 133 millioner med 800 deltagende ryttere fra 50 lande og 1000 heste. Det blev til intet mindre end 10 medaljer i alt – 5 guldmedaljer, 4 sølvmedaljer og 1 bronzemedalje. Det betød, at Danmark lagde sig på 1.‐pladsen over de samlede medaljer hos hver nation til årets VM.

U25-EM med flere medaljer

Ved det netop overståede EM i dressur for u25 i Ungarn vandt det danske hold sølv samt ti individuelle medaljer. De fire ryttere, der sammen tog holdmedaljen, er Thea Bech, Laura Kristine Thorup, Josefine Hoffmann og Karoline Rohmann.

Ridesport er stort i Danmark

Det er ikke kun på professionelt plan, at ridesporten er populær. I mange år har ridesporten været et af de største amatør-sportsgrene ifølge dansk idrætsforbund med over 64.000 medlemmer i 2021. Til sammenligning havde dansk basketballforbund 17.990 medlemmer i 2021, mens dansk håndboldforbund havde 98.000 medlemmer i 2021.

World Cup

Sæt kryds i kalenderen til det næste store ridesportsevent, der løber af stablen den 17.-23. oktober 2022. World Cup Herning er et samarbejde mellem Dansk Varmblod, Dansk Ride Forbund og Equitour Denmark, hvor Jyske Bank Boxen danner rammen om et internationalt dressur- og springstævne. Se mere på: www.worldcupherning.dk

Hestesporten og klimaet

På the Horseracing Industry Conference i slutningen af juli var et af emnerne klimaet og hestesportsevents. Man er nødt til at forholde sig til hedebølger og ekstremt varme dage, hvilket har indflydelse på både heste, ryttere og tilskuere. Derfor er flere elementer som eksempelvis hestebrusebade og masser af skygge. En stor trend i fremtiden bliver fokus på klimaforandringer og at være på forkant med dem til alle events.   

2 hesteentusiaster, du skal følge på Instagram og i virkeligheden

Carl Hedin

Svenske Carl Hedin er født i 1991. Han er både en ekstremt dygtig rytter, der blandt andet har vundet guld i den svenske landsholdskonkurrence, og samtidig en vældig populær profil på de sociale medier. Han har udgivet bogen “Hästpojken” og har 384.000 følgere på sin Instagram, der byder på lækre fotos fra hans liv med hest og hund i Sverige.

Cathrine Laudrup-dufour

Den danske dressurrytter Cathrine Laudrup-Dufour repræsenterede Danmark ved OL i 2016 i Rio de Janeiro, hvor hun sluttede som nr. 13 i den individuelle turnering og som nr. 6 i holdkonkurrencen. Hun er født i 1992 og er en af verdens bedste ryttere. Det er værd at følge med på Instagram, hvor hun viser billeder fra ridestævner, af hendes heste Bohemian og Cassidy. Her følger cirka 277.000 med i hendes hverdag, som hun deler med sin kone Rasmine Laudrup-Dufour. Ved VM i Herning vandt hun Holdguld og Individuel sølv i GPS og Kür. Hun driver sin egen dressurstald, Dufour Dressage, på Sjælland og er derudover også rytter for Helgstrand Dressage.