LUX Studio åbner nyt træningsunivers

Et træningsunivers med mange muligheder og to gratis prøvetimer

LUX Studio er et nyåbnet træningsunivers, hvor du kan finde lige præcis den træningsform, der passer bedst til dig. Her dyrkes dynamisk og meditativ fordybelse gennem yoga, pilates og efterfødselstræning, mens du også kan arbejde med musklerne eller løbe tre gange om ugen. Blandt de 30 ugentlige små hold med erfarne undervisere er der noget for enhver smag.

Der er plads til alle, både begyndere og de rutinerede, som måske savner et sted, hvor alt er samlet i et. Dørene blev slået op i januar, hvor borgerne i Nærum og omegn tog godt imod. Styrken ved LUX Studio er, at hele diversiteten af træningstyper favnes.

”Her kan man både træne puls og styrke samt finde ro og fordybelse. Vi har medlemmer, der kommer flere gange om ugen og bruger diversiteten i holdprogrammet, og medlemmer, der bruger yogaen som supplement til anden træning,” siger Marlene Rovsing Ketting, indehaver af LUX Studio.

Følelse af fællesskab

LUX Studio tilbyder to helt uforpligtende gratis prøvetimer, så du kan mærke den særlige stemning, inden du melder dig ind. Det kan ikke være nemmere, for man kan booke hold via appen og parkere lige foran indgangen på Nærum Hovedgade.

Inden for bliver man mødt af et æstetisk miljø og indehaveren, der tager imod med et smil. Det har skabt et fællesskab, hvor man ud over at træne sammen også interagerer og deler oplevelsen af at have gjort noget godt for sig selv. I LUX Studio går man op i den gode følelse, som træning skal være.

”For mig har det noget at sige, hvad man træder ind i. Når man kommer, mødes man af rolige og behagelige omgivelser samt en indbydende stemning,” lyder det fra Marlene Rovsing Ketting.

LUX Studio

Nærum Hovedgade 81, 2850 Nærum

www.luxstudio.dk