Szhirley er tilbage i spidsen for musicalen ”Elsk mig i nat”, som kaster blikket tilbage til 80’ernes danske musikscene. Hendes ungdoms musik er stadig levende og populær. Til gengæld er hendes frygt for hullet i ozonlaget er udskiftet med bekymring for den verden, hun i 2022 efterlader til sine børn. Men heldigvis kan vi lære – og det gør hende trods alt optimistisk. 

– Jeg tænker meget over, hvilken verden vi giver videre til vores børn, siger Szhirley. – Jeg tror ikke, verden i dag er ”ondere” end den verden, jeg voksede op i, men vi er mere oplyste og ved mere om, hvad der sker rundt om i verden. Her i den privilegerede del af verden kan det godt blive lidt mig-mig-mig selvcentreret. Men noget går den rigtige vej.  

– Jeg kan huske, jeg var bange, når min mor brugte hårspray, fordi jeg havde hørt om hullet i ozonlaget. Men vi handlede og se nu: hullet har lukket sig. Jeg tror, vi tager ved lære … og i den sammenhæng har corona-pandemien måske været en wakeupcall. Det har altid været en forfærdelig verden, men vi kan gøre noget ved det, hvis vi lægger egoismen væk og tænker i ”os”. 

MR: Szhirleys hybridbil 

Szhirley tager også personligt ansvar for at sætte så begrænset et carbon-aftryk som muligt: 

– Vi er gået over til hybridbil, og vi overvejer elbil, men er lidt usikre, fordi det vist heller ikke er helt godt. I alle tilfælde kører vi på ferie, når det er i Europa, men det er selvfølgelig umuligt at køre til Mexico, hvor min familie bor. 

Ellers har Szhirley gode minder om 80’erne, hvis musik fylder ”Elsk mig i nat”, der har repremiere i denne måned. Men hvad er det, der gør, at musikken fra det årti lever videre? 

– 80’ernes musik skabte en ny lyd, som faktisk fortsatte ind i 90’erne. Og den har endda sine tentakler inde i vores tid – 40 år senere. Der er en nerve, en melankoli, men samtidig er det sindssyg god pop, der stadig er holdbar. 

MR: Alle synger med 

– Da vi havde premiere på ”Elsk mig i nat” for 13 år siden, kunne vi nogle gange kigge ned fra scenen. Publikum var meget blandet aldersmæssigt – fra de helt unge til dem, der havde fået pudset gangstativet og var i byen for første gang i 100 år – men de sang alle sammen med. Også de unge, som var født længe efter 80’erne, kendte teksterne og sang med. 

– Selvfølgelig bliver vi påvirket af, hvad vores forældre har spillet, men man lærer jo ikke teksterne, hvis man ikke synes, de faktisk har en kvalitet. 

Det er samtidig det årti, hvor Szhirley selv blev bevidst om musikken.  

– I 80’erne levede vi stadig med DR’s monopol. Vi havde ikke 1.000 kanaler at vælge imellem og slet ikke streaming. Så vi tog, hvad vi blev budt. Og DR præsenterede meget dansk musik i de år med en masse fantastiske stjerner. Det blev soundtracket til vores teenageår eller vores 20’ere. Det var de danske navne, der var store – og enkelte svenske. De kom mere i 90’erne. Og en masse amerikanske. Der var ikke én, der skilte sig ud, men mere en fælles nerve i musikken som helhed. 

MR: Moderskab og midt i livet 

Men mens 80’erne ikke har ændret sig, så har verden og Szhirley gjort det: 

– Der er ny scenografi på forestillingen. Den er helt up-to-date, for det foregår i dag. Manuskriptet er stort set det samme, men det med årstal og alder er lidt mere flydende (ellers skulle vi jo sige, det var 40 år siden). Vi er fire med fra det originale cast, Jimmy Jørgensen, Line Krogholm, Joakim Tranberg og mig – og vores kapelmester Joakim Pedersen. Men dejligt med alle de nye, for det gør det nemmere for Jimmy og mig at modernisere det, så det får lov til at leve på ny. 

– Da vi spillede ”Elsk mig i nat” første gang var jeg heller ikke mor endnu – siden blev jeg gravid og havde en dreng på tre måneder i sidste omgang, vi spillede. Nu har jeg to drenge på snart 12 og 8. Det giver mig nok nogle flere nuancer at spille på i forhold til moderskabet. 

– Det at være mor har lært mig meget. Som 11-12-årig tænker man, at livet det er nu, og at det er røvsygt at blive ældre. Nu er det fuldstændig omvendt. Jeg føler mig ikke gammel. Jeg synes ikke, jeg har nået noget og har stadig travlt. Jeg prøver at nyde livet hver dag og få det bedste ud af situationen, også når det går skævt. For hvad kan jeg lære af det? Så giver det mening, at jeg oplever det, jeg gør. Jeg siger, at livet er den eneste skole uden diplom. Vi lærer hele tiden. Det er trist, hvis vi tror, vi har lært det hele, for så lukker vi for ny læring. 

MR: Den nødvendige pauseknap 

Genne de seneste par år har vi alle og ikke mindst folk i underholdningsbranchen lært en masse om vira, smittetryk og lockdown. Szhirley er lykkelig over, at premieren ikke lå tidligere på året, hvor publikum kunne være bekymrede for den start/stop-politik, vi har oplevet, og måske været tilbageholdende med billetkøb. 

– Men jeg er ikke sur på pandemien, siger hun. – Da vi oplevede den første lockdown, var det ligesom lidt lettere for mig at trykke på pauseknappen, og det havde jeg brug for. Jeg lever heldigvis heller ikke udelukkende af mit scenearbejde, en også af mit smykkedesign. Det kunne jeg så bruge tid på, indtil jeg kunne gå på scenen igen. 

– Vores turné med ”Mødre” blev ramt sidste år, men det var kun de sidste to forestillinger, vi blev nødt til at aflyse, så vi var heldige. 

– Til gengæld er jeg sikker på, at der er et opsparet behov for at gå ud nu. Ikke bare møde hinanden på Face time, men virkelig føle, at vi er en del af flokken, mærke samhørigheden. 

MR: Et ansvar for de unge 

Her tænker Szhirley i øvrigt ikke kun på underholdningsverdenen. Hun frygter, at isolationen har sat sig dybere spor i de unge generationer end de ældre, og hun mener, at vi (voksne) må tage det ansvar på os: 

– Vi har et ansvar for at være opmærksomme på os selv, men også vores børn og unge, siger hun. – Pandemien har slidt specielt hårdt på dem. De har ikke så megen erfaring og har nok sværere ved at finde pyt-knappen. De føler, at en masse er blevet taget fra dem. Jeg tror, vi kommer til at se følger i de unges mentale helbred i de kommende år. Vi har ”håndteret” pandemien, men især for dem er der brug for, at vi også ”afvikler” den. Der er mange, der føler sig frygtelig alene. Og det er vores – vi voksnes – ansvar at hjælpe dem. 

MR: Velgørenhed og en ny karriere 

Om Szhirleys engagement kan der ikke herske tvivl. Men det med at tage ved lære af modgang kan selvfølgelig også anvendes på en succes. På den måde gav hendes støtte til Børnehjælpsdagen anstød til en helt ny karriere:  

– Jeg har mange venner, der arbejder med smykker. Jeg synes, det er spændende, hvordan de bearbejder, varmer op og valser deres materialer. Jeg vil ikke sige, at jeg er ”pyntesyg”, men jeg elsker alt det, der glimter; sten og ædelmetal. Jeg har fået en del ideer, som jeg fik mine guldsmedevenner til at udføre. 

– I 2015 blev jeg bedt om at designe et smykke i forbindelse med et velgørenhedsprojekt. Jeg havde valgt at overskuddet skulle gå til Børnehjælpsdagen. Det blev til min drømmefanger, der symboliserer, hvordan vi voksne skal slå ring om børnene, så de kan få lov til at drømme deres drømme. Efter tre måneder kunne jeg så overdrage en check på 36.000 kr. 

– Det blev den gnist, der fik mig til at gøre mere ud af mine designs. Jeg gjorde det lidt med hovedet under armen. Ikke på fuld tid, men lidt som i musikbranchen, hvor jeg droppede en ny single en gang imellem. Så det blev Dropps by Szhirley – altså ikke kollektioner, som andre gør. 

– Men på ferie på Lanzarote med familien gik det galt. Jeg havde fået en pige til at passe butikken, men det fungerede ikke, så kunderne fik ikke deres varer. Jeg blev ringet op på ferien og det endte med, at jeg lovede, vi selv ville køre ud med varerne, når vi kom hjem – klokken 12 om natten, efter vi var landet.  

– Jeg stod for pakningen og min mand kørte hele Sjælland rundt med pakkerne. Men det gjorde ham lidt nysgerrig, og så kiggede han lidt på det, og så sagde han, at det var ”et genialt koncept”, og at han gerne ville hjælpe mig med at systematisere det. På den måde kom han ind i firmaet. Nu er vi begge chefer – jeg er den kreative chef, han er den forretningsmæssige chef. Vi komplementerer hinanden. Uden ham ville jeg ikke have fået det til at vokse i vores BetteBizness (som vi kalder det). 

MR: Szhirley og kvinder musikbranchen 

Succesen som smykkedesigner har givet Szhirley friheden til at vende musikbranchen ryggen. Der oplevede hun nemlig, at det blev stadig sværere at være skabende kunstner – som kvinde! 

– Der er ingen tvivl om, at vi kvinder skal bevise mere i musikbranchen, siger hun. – Jeg gider ikke arbejde på en ny plade længere. Forstå mig ret: jeg elsker at skrive ny musik, med det er for meget arbejde at få lov til at indspille en plade og derefter kæmpe for at få musikken spillet.  

– Nu har jeg prøvet at gøre det tidligt i karrieren, men da jeg kom op i 30’erne, blev det sværere. Jeg skulle kæmpe mere. Pludselig røg min musik over på P4. Fin kanal, men det er ikke der, man spiller ny musik. Jeg oplever mine mandlige kolleger også gå over til midt- eller downtempo-numre, og de bliver stadig spillet på P3. Så jo, lysten til et nyt album er der, men hvis det er et handicap fra start, at jeg er kvinde, så bliver det et maraton, og det gider jeg ikke.  

– Heldigvis får jeg så afløb for at optræde og synge og udvikle mit skuespil i musicals som ”Elsk mig i nat”. 

– Det kan godt være, vi tror, vi har ligestilling i 2022, men man skal ikke kratte ret meget i overfladen for at se, at det ikke helt er rigtigt. Jeg tror, det har rykket sig noget de senere år, så det er lettere for de kvinder, der starter i branchen i dag. De skal stadig kæmpe, men vejen er måske brolagt af min generation.  

 

Rundt om Szhirley 

Vi er på vej ind i foråret – vi er midt i maj, når jeres turné slutter – hvad glæder du dig så til at gøre? 

Jeg glæder mig til, at vi ikke skal pakke os så meget ind, til at solens stråler får varme, til at åbne min kolonihave. Jeg nyder livet på mit lille grønne frimærke; forårsblomster, fuglesang og blomstrende træer. 

 

Og selvfølgelig: hvor går sommerferien hen 

Jeg ved det ikke endnu, men sandsynligvis kører vi igen til Sydeuropa – Sydfrankrig, Norditalien, Kroatien. 

  

Elsker dig for evigt … men husker du dit første kys? 

Ja, det gør jeg. Jeg har vel været 12-13 år. Jeg var virkelig vild med ham Danny. Jeg og en veninde og Danny var ovre i Fælledparken, og så besluttede vi, at nu skulle vi prøve det. Det blev med trutmund. Det var vildt: så havde jeg prøvet det med at kysse drenge. Men altså et tantekys … og det blev aldrig til noget med ham Danny. 

 

Når du har fri – hvilken tv-serie følger du? 

Jeg er i virkeligheden mere til podcasts, men både på podcast og på skærmen er jeg en sucker efter ”true crime”. For eksempel ”Evil Lives Here” – det er nogle virkelig hårrejsende beretninger. 

 

Hvornår var du sidst i biografen – og hvad så du? 

Det er lang tid siden … og det har nok været en børnefilm. 

 

Hvad er din yndlingsret? 

Du må gerne skrive, at jeg er et madøre, så det er svært. Men så må det nok være noget tapas, fordi det er en lille symfoni af mange ting; Lidt svinekæber, risotto, skaldyr. Og jeg vil foretrække at gå i byen og få det serveret. 

 

Har du nået, hvad du drømte om som barn? 

Ja – og mere til. Men jeg drømmer stadigvæk, både om natten og dagdrømme. Jeg drømmer f.eks. om egen lejlighed i Mexico. Så ville jeg have en base, når jeg var ovre at besøge mine søskende. Så ville jeg gøre det noget mere – bare mig og mine børn. Min mand har nok ikke tid. Og jeg drømmer om en villa på Frederiksberg – et håndværkertilbud, ellers koster det for mange millioner til mig. 

 

Er der et drømmemål som du endnu ikke har nået/opfyldt? 

Ja, det med lejligheden i Cancun – så ville jeg måske besøge Mexico 2-3 gange om året i stedet for bare en. 

 

Frit valg på alle hylder: hvem ville du gerne synge duet med (og hvorfor)? 

Prince – hvis han stadig levede – og Sade. For jeg har en kærlighed til 80’erne. Jeg tror, jeg var i L.A. første gang, jeg hørte Sade. Det gjorde stort indtryk. Og Prince … Jeg var i Mexico (i 1982, tror jeg) og så ham på MTV (det havde vi ikke herhjemme endnu), denne lille mand i lilla, der stod oppe på sit piano. 

 

Blå Bog 

Szhirley Nova Beanca Rokahaim er 45 år. Hun er kendt som sanger, skuespiller, radio- og tv-vært for blot at nævne et par titler. Privat er Szhirley gift med musikproducer Mads Møller, og sammen har de drengene Elton og Bille. 

 

Elsk mig i nat 

Musicalen ”Elsk mig i nat” handler om Sui, Iben, Pia, Frederik og Otto, som i deres teenageår spillede i bandet Up Front. Sui, som var forsanger i bandet, fik pludselig et tilbud fra USA og tog af sted for at gøre karriere uden at informere resten af bandet. Mange år efter mødes bandet igen på et gods i Danmark. Det er Sui, der har samlet gruppen for at dele en tragisk hemmelighed, som snart vil ændre livet for dem alle sammen. 

Det sker til musik af bl.a. Thomas Helmig, Sneakers, TV2, Gnags, Tøsedrengene, Rugsted-Kreutzfeldt, Sanne Salomonsen, Ray Dee Ohh, Anne Linnet, Lis Sørensen, Tøsedrengene, One Two, Rocazino, Lars H.U.G., News og Halberg Larsen. 

Der er premiere 16. marts i Scandic Falkoner. Siden flytter showet til Holstebro Musikteater og Vejle Musikteater. 

 

Pullouts: 

Jeg kan huske, jeg var bange, når min mor brugte hårspray, fordi jeg havde hørt om hullet i ozonlaget 

I alle tilfælde kører vi på ferie, når det er i Europa, men det er selvfølgelig umuligt at køre til Mexico, hvor min familie bor 

Som 11-12-årig tænker man, at livet det er nu, og at det er røvsygt at blive ældre. Nu er det fuldstændig omvendt 

Jeg siger, at livet er den eneste skole uden diplom 

Da vi oplevede den første lockdown, var det ligesom lidt lettere for mig at trykke på pauseknappen, og det havde jeg brug for 

På den måde kom min mand ind i firmaet. Nu er vi begge chefer – jeg er den kreative chef, han er den forretningsmæssige chef 

Det kan godt være, vi tror, vi har ligestilling i 2022, men man skal ikke kratte ret meget i overfladen for at se, at det ikke helt er rigtigt 

Du må gerne skrive, at jeg er et madøre 

Men jeg drømmer stadigvæk, både om natten og dagdrømme. Jeg drømmer f.eks. om egen lejlighed i Mexico