Hans Scherfig: Myter og drømme på Nivaagaard

Artikel af: Kim Sivert Jensen - Apr 02 2020 kl: 10:30

Hans-Scherfig1

Der er ingen grund til at forsømme foråret, men hvis vejret er til et museumsbesøg, så er Hans Scherfigs vidunderlige malerier på Nivaagaard et oplagt alternativ frem til 7. juni. Med forfatterens egne ord: ”Denne gode planet er fuld af underlige dyr. Man er taknemmelig over at have set en levende okapi, en overlevet fra en forgangen jordperiode, i familie med giraffen, men hjorteagtig og med zebrastriber. Man er glad for, at der endnu lever elefanter på jorden, at der er yndefulde zebraer og puklede kameler og buttede tapirer med små snabler og hvide skaberakker. Eller gnuer, som ligner en blanding af heste, køer og hjorte, langt mærkeligere end de enhjørninger, som aldrig har eksisteret.” Bestanden af mange af de dyr, Hans Scherfig så fantasifuldt malede, er i dag reduceret til det halve, så udstillingen er også en påmindelse om at passe på vores eventyrlige natur. Tre læsere kan hver vinde to billetter til Nivaagaards Malerisamling. Værdi: 160 kr. NB: Børn under 18 år har gratis adgang.

Spørgsmål: Hvor længe kan man opleve den roste udstilling af Hans Scherfigs malerier på Nivaagaard?

Dit svar

Navn

Adresse (skal udfyldes)

Mobilnummer (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Udfyld formularen med svaret senest den 23. april

Vinderne får direkte besked – og offentliggøres på Liebhaverboligen.dk.
Præmierne kan ikke byttes til kontanter.