Rejs så meget du kan …

Efteråret kalder på hyggelige storbyweekender i f.eks. Salzburg eller Hamborg, som begge lokker med god shopping og gourmet i særklasse.
Eller hvad med et vaskeægte spaophold på Sveriges bedste spahotel? Her er denne måneds rejseunivers.

 

FET_Rejser_Regitses_Rejseunivers_Selma Spa

 

Forkælelse på Sveriges bedste spahotel 

Er du vild med spa og wellness, så bør du lægge vejen forbi Selma Spa i Sverige! Selma er nemlig ikke bare nabolandets første spahotel, det er også ét af nordens største. Derudover har det vundet flere priser, og i år kan Selma Spa bryste sig af at være Sveriges bedste spahotel. Ikke dårligt!

Vi er langt oppe – tæt på den norske grænse og ca. 4 timers kørsel fra Stockholm – men så er der også dømt livsnyderi for alle pengene! Nogle tjekker ind for at få gang i et vægttab eller en sundere livsstil, mens andre blot vil nyde godt af det store wellness- og rekreationsområde, som byder på alt fra udendørs- og indendørs pools til saunaer og jacuzzier.

Træningsdelen er ret omfattende og kan tage pusten fra selv den mest garvede fitnessentusiast, og om vinteren kan et besøg på spahotellet kombineres med en omgang skiløb i det nærliggende skiområde i Sunne.

Selma Spa byder også på en restaurant, hvis menu er sammensat af sunde, nærende råvarer. Filosofien om en sund livsstil er altså totalt gennemført.
Se mere på: www.selmaspa.se.  

 

FET_Rejser_Regitses_Rejseunivers_Jellyfish

 

Shopping og feelgood i Hamborg

I sidste måned var jeg et smut i Hamborg, der som bekendt kun ligger 4 timers kørsel fra København. Den nordtyske storby oplever i disse dage et sandt boom i turismen, og det er ikke svært at få øje på hvorfor.

Udover at være en ren og grøn by med masser af parker, så kan Hamborg bare et eller andet, når det kommer til gourmetoplevelser og shopping i særklasse.
Når vi taler storbyferie i Europa, er det helt klart én af mine yndlingsdestinationer.

Der er masser af restauranter og hoteller at vælge imellem, men én af byens absolutte hotspots lige pt hedder ’Jellyfish’. Det er en moderne restaurant med frisk fisk og skaldyr på menuen. Skal det være asiatisk, så læg vejen forbi ’Coast by East’ i det spændende havnekvarter. Slutteligt kan du meget passende indkvartere dig på det elegante ParkHyatt, som ligger lige midt i Hamborgs shoppingmekka. Mere om det snart på: www.thecopenhagentraveler.com

 

FET_Rejser_Regitses_Rejseunivers_Salzburg

FET_Rejser_Regitses_Rejseunivers_Cafe Tomaselli Salzburg

 

Forlænget weekend i Salzburg 

De fleste kender til Wien, men skal man på en forlænget weekend, hvor gode madoplevelser og kultur er i højsædet, så bør man faktisk kigge længere mod vest. Her finder man nemlig Salzburg, som ikke blot byder på en fantastisk historie, men gourmet i særklasse og små, hyggelige butikker i de snoede gader. Det var her, at filmklassikeren The Sound of Music blev optaget i 1965 og her, at Mozart blev født og voksede op. Hans hus er i øvrigt en velbesøgt turistattraktion. Salzburgs første café hedder Tomaselli og er beliggende på en charmerende plads i centrum af byen. Her har de siden 1703 serveret god kaffe og te og ikke mindst et væld af lækre, traditionelle kager. Et lille insidertip: caféen er kendt for dets lækre croissanter. Prøv den famøse Tomaselli-croissant, som dog kun kan købes om lørdagen eller på bestilling.

Det kendte østrigske Hotel Sacher fortjener også et besøg, ikke mindst på grund af den gode udsigt og den velkendte ’Sachertort’, som blev opfundet i Wien, men er udbredt i hele Østrig. På Hotel Sacher kan du smage den originale, mens du sipper til en vaskeægte Wiener Melange (espresso med flødeskum). For yderligere info om byen, se: www.visit-salzburg.net.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_RegitsesRejseunivers_Regitse

 

Om Regitse

 Regitse Rosenvinge er 27 år og bosat i København.
Hun er rejseskribent, tekstforfatter og stifter af rejsebloggen
The Copenhagen Traveler, som omhandler rejser og luksuslivsstil.
Har du spørgsmål, idéer eller oplevelser, du gerne vil dele med Regitse,
kan du sende hende en mail på regitse@mhh.dk. 

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

 

I denne måned tager Regitse dig med til Østrigs bedste restaurant, en stribe Bond-hoteller med inspiration fra den seneste James Bond film ’Spectre’ og afslappet luksusferie på Algarvekysten. God fornøjelse!

 

FET_Regitses_Rejseunivers_Rejseblog_Döllerers 2

FET_Regitses_Rejseunivers_Rejseblog_Döllerers

 

En Østrigsk gourmet himmel 

Foodies og madentusiaster fra hele verden har allerede fået øjnene op for Restaurant Döllerer i den lille østrigske by Golling, ca. en halv times kørsel syd for Salzburg. Her huserer Østrigs bedste kok, Andreas Döllerer nemlig, og det er ikke uden grund, at han har vundet et hav af priser. I både 2010 og 2015 blev han valgt som årets kok af bl.a. Gault Millau, mens hans restaurant har fået topscore i madguiden ’Falstaff’. I Döllerer’s Genusswelten i Golling kan du kombinere en gourmetmiddag med et ophold i det hyggelige, fire-stjernede ’Geniesserhotel’ ved siden af, som byder på 24 værelser. Undervejs kan du drikke et glas vin i vinbaren, som rummer intet mindre end 200.000 flasker af de bedste årgangsvine, og til slut kan du passende handle madvarer i Döllerer’s helt egen delikatesseforretning. Muligvis det tætteste man kommer på gourmet himlen.

Döllerer’s Genusswelten, Markt 56, 5440 Golling, Østrig.

 

FET_Regitses_Rejseunivers_Rejseblog_Tivoli Hotel Victoria

FET_Regitses_Rejseunivers_Rejseblog_Tivoli Hotel Victoria 2

 

Golf og afslapning på Algarvekysten 

Hvad enten man er til golf eller ej, kommer man ikke udenom Algarvekysten som en fantastisk feriedestination. Kig væk fra de turistede områder og tjek ind på ét af de fem-stjernede resorts – så er du sikret ferie og afslapning for alle pengene! For et par måneder siden havde jeg fornøjelsen af at besøge Tivoli Hotel Victoria i Vilamoura (ca. en times kørsel fra den spanske grænse) – et resort med 280 værelser, skønne pool-områder og en restaurant (EMO), som er værd at rejse langt for! Og i modsætning til hvad man skulle tro om et større resort, var betjeningen varm og personlig.

Golfspillere har direkte adgang til den imponerende golfbane ’Oceanico Victoria Golf Course’, som har udsigt til Atlanterhavet.

Tip: Tag turen til Faro (ca. en halv time i bil) og bestil en himmelsk cocktail eller to på Bar Colombus.

 

FET_Regitses_Rejseunivers_Rejseblog_The London Edition

FET_Regitses_Rejseunivers_Rejseblog_Gran Hotel de Mexico.

 

Bo som Bond 

Dem, der allerede har set den nyeste Bond-film ’Spectre’ ved, at man bliver taget med på noget af en rejse. Der er blevet filmet på intet mindre end 5 forskellige lokationer rundt om i verden, og er man ægte Bond-fan – eller bare glad for lækre hoteller – må man naturligvis tage samme tur:

I London ville Bond sandsynligvis tjekke ind på ’The London Edition’ – ét af storbyens mest stilede hoteller, hvis interiør ligner noget fra scenerne i en vintage Hollywood film.

I ’Spectre’ besøger Bond for første gang den evige stad, Rom, og her tjekkes der ind på det luksuriøse ’Boscolo Exedra Roma’, som ligger for foden af Piazza della Repubblica, hvorfra man har en magisk udsigt over byen.

Filmen byder også på flere scener fra Marokko, og den nordafrikanske by huser naturligvis et ægte Bond-hotel: El Minzah. Sidstnævnte blev etableret i 1930 af en britisk aristokrat, og det smukke, arabiske interiør minder mest af alt om tusinde og én nats eventyr.

De imponerende scener i begyndelsen af ’Spectre’ er skudt i Mexico City, hvor man også finder det famøse hotel ’Gran Ciudad de Mexico’. I filmen ’License to Kill’ fra 1989 boede Bond her også, og det er ikke svært at se hvorfor. Hotellet er beliggende i ét af verdens største paladser, El Zócalo.

Sidst, men ikke mindst, spillede ’Berghotel Hotel’ i Sölden en væsentlig rolle i den nyeste Bondfilm, da flere af scenerne blev skudt i området, og en stor del af crew’et boede her imens. Med snebeklædte bjerge lige uden for døren og en imponerende spaafdeling forstår man godt, hvorfor valget faldt på netop dette hotel.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_RegitsesRejseunivers_Regitse

Om Regitse

 Regitse Rosenvinge er 27 år og bosat i København.
Hun er rejseskribent, tekstforfatter og stifter af rejsebloggen
The Copenhagen Traveler, som omhandler rejser og luksuslivsstil.
Har du spørgsmål, idéer eller oplevelser, du gerne vil dele med Regitse,
kan du sende hende en mail på regitse@mhh.dk. 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

 

 

 

I årets første udgave af Regitses Rejseunivers tager vi dig med til det ultra luksuriøse Hotel Emirates Palace i Abu Dhabi, du får restauranttips til en mini-weekend i Reykjavik, og så får du chancen for at komme på eksklusiv gourmet-tur til Italiens spisekammer, Umbrien. God fornøjelse!

 

FET_RegitsesRejseunivers_rejseblog_Vinmarker-ved-Chianti-Umbrien-Italien-Hideaways

FET_RegitsesRejseunivers_rejseblog_Truffle-Hunting

 

Kom på eksklusiv gourmet-tur til Umbrien 

Er du vild med italiensk gastronomi og kultur? Og vil du have en (rejse)oplevelse ud over det sædvanlige? Så har du nu chancen for at komme på gourmetrejse til Umbrien og Toscana med Hide-aways og The Copenhagen Traveler fra den 27. til 31. maj. Umbrien er kendt som værende Italiens grønne hjerte med masser af udsøgte delikatesser som f.eks. trøflen, mens Toscana byder på fantastisk natur og lækre vine. Undervejs på rejsen besøges nogle af regionernes bedste spisesteder (blandt andet to Michelinrestauranter) og vingårde, ligesom man kommer på traditionel trøffeljagt med hund og lægger vejen forbi en ægte italiensk oste- og pastaproduktion. Hotellet er beliggende i en gammel, charmerende middelalderby cirka to timers kørsel fra Rom. Turen er med dansk rejseleder, og der er et begrænset antal pladser, hvorfor det er først til mølle.
Pris pr. person: 11.995 kr. For mere information send en mail til

info@thecopenhagentraveler.com
eller ring til Hideaways på telefon 3529 4646.  

 

FET_RegitsesRejseunivers_rejseblog_Emirates Palace1

FET_RegitsesRejseunivers_rejseblog_Emirates palace 2

 

Guld og glamour på Emirates Palace i Abu Dhabi 

Indgår ekstraordinære rejseoplevelser som en del af dit nytårsfortsæt? Så kan jeg varmt anbefale dig at tage turen til ét af verdens mest luksuriøse hoteller beliggende i hjertet af Abu Dhabi, Emirates Palace. Sidstnævnte er i Kempinski- kædens varetægt, men det adskiller sig alligevel enormt fra andre fem-stjernede hoteller rundt om i verden.

Med en placering lige ud til Den Persiske Golf og med en privat strand, der strækker sig næsten 1,5 kilometer samt en kæmpe landskabshave, er der lagt op til afslapning på højeste niveau. I det øjeblik, man træder ind af dørene, mødes man af guldbelagte vægge (den ægte vare!), glitrende gulve lige så langt øjet rækker og en service, der ikke findes magen til ret mange andre steder i verden. Men hvad enten du tjekker ind som gæst eller blot besøger hotellet for en dag, så giv dig tid til den famøse Afternoon High Tea-seance, som byder på et væld af lækre kager, scones, sandwiches og naturligvis kaffe og te. Det er dog ikke hvilken som helst kaffe, du får serveret – der er nemlig guld i.

En ’gold cappuccino’ på Emirates Palace er den ultimative souvenir, hvis du vil have et stykke af den ekstravagante livsstil med dig hjem!

For yderligere information se www.emiratespalace.ae 

 

FET_RegitsesRejseunivers_rejseblog_kitchen bar

FET_RegitsesRejseunivers_rejseblog_grilllmarket

 

På (mad)eventyr i Reykjavik 

De, der har sat deres fødder på islandsk jord, ved, hvor fantastisk et rejsemål det er, men den storslåede natur er ikke det eneste, der er værd at rejse efter.

Hovedstaden Reykjavik er gået hen og blevet en vaskeægte ’foodie’ destination, som madentusiaster fra hele kloden valfarter til.

Èn af mine seneste artikler på www.thecopenhagentraveler.com omhandler fem af byens fineste gastronomiske perler på nuværende tidspunkt, og på menuerne finder man alt fra hvalkød til askeskyr og lammehjerter. Hvis ikke den traditionelle islandske madkultur frister, er der masser af andre retter at komme efter. Her er de fem steder, du skal holde øje med, hvis du selv skal en tur til Island:

Kjallarin (Kitchen Bar)
Dill
Fish Market
Kopar
Grillmarket 

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_RegitsesRejseunivers_Rejseblogger_Regitse

Om Regitse

Regitse Rosenvinge er 28 år og bosat i København. 

Hun er rejseskribent, tekstforfatter og stifter af rejsebloggen The Copenhagen Traveler, som omhandler rejser og luksuslivsstil.

Har du rejserelaterede spørgsmål, som du gerne vil have svar på?
Så skriv til Regitse på regitse@mhh.dk. Alle spørgsmål besvares, og hver måned udvælges ét, som trykkes i magasinet. 

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Et nyt år er godt i gang, og det betyder naturligvis flere spændende rejseoplevelser! I denne måned inviterer jeg dig med på spaferie i Danmark, til middag i Rio og på hotel i Reykjavik.

 

Tre spa-perler i Danmark 

De kolde vintermåneder i Danmark kalder på selvforkælelse, men heldigvis behøver du ikke rejse det halve Europa tyndt for at finde et passende sted til den slags. Vores eget land byder på mange, skønne spaer og spa-hoteller, hvor du kan lade batterierne op – pt. er mine egne favoritter:

 

FET_RegitsesRejseunivers_Ruths Hotel

 

Ruth’s Hotel 

 Det legendariske hotel i Gl. Skagen har en ideel placering og en skøn, intim atmosfære. Hotellet huser 52 værelser, en hyggelig spa og en stemningsfuld gourmetrestaurant. 

www.ruths-hotel.dk 

 

FET_RegitsesRejseunivers_Bandholm Hotel

 

Bandholm Hotel 

På Lolland-Falster finder man det smukke Bandholm Hotel med rødder tilbage til 1600-tallet. Her er blot 35 værelser, en lille, hyggelig spa og en traditionel restaurant med pejs. 

www.bandholmhotel.dk  

 

FET_RegitsesRejseunivers_Hotel Hesselet 2

 

Hotel Hesselet

Med en udsigt til vand, strand og bøgeskov er der næppe chance for, at man tager fra Hesselet uden at være totalt afslappet. Her er godt 60 værelser, et såkaldt ”forkælelsesområde” og en klassisk gourmetrestaurant.

www.hotel-hesselet.dk 

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_RegitsesRejseunivers_MEE

 

Femstjernet middag på Copacabana Palace 

Siden 1923 har det legendariske hotel Copacabana Palace tronet på én af verdens mest kendte strande, Copacabana, i den brasilianske millionby Rio de Janeiro, og hvis man endnu ikke har stiftet bekendtskab med stedet, så er det på høje tid! Det verdenskendte ’palads’ har gennem tiden haft besøg af stjerner som Grace Kelly, Prins Charles og Mick Jagger (for blot at nævne nogle få!), og nu er der endnu en god grund til at tage turen hertil. Michelin-restauranten MEE (1 stjerne), huserer nemlig i stueetagen, hvorfra der breder sig en liflig duft af asiatisk gourmetmad. MEE er the place to be, hvis du elsker sushi (på den ekstravagante måde) akkompagneret af østens mystik og lækker loungestemning. Blandt tjenerne findes en sake-ekspert, som guider dig igennem et helt kort dedikeret til den japanske drik. Sake er åbenbart ikke bare sake.

À la carte menuen lokker med masser af fristelser, men gå efter tasting menuen, som byder på 7 forskellige små-retter og dermed en kulinarisk rejse gennem det asiatiske køkken. Priserne er i øvrigt rimelige i forhold til herhjemme. Efter oplevelsen kan man slå mave på hotellet eller i lounge-baren ved den elegante pool. Copacabana Palace er ejet af Belmond Hotels. Yderligere info finder du på

www.belmond.com

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_RegitsesRejseunivers_icelandairhotelreykjavikoutsideii136

 

Designhotel i Reykjavik 

Tager man til Island, skal man naturligvis opleve den storslåede natur, men det kan også være rart at tjekke ind på et komfortabelt designhotel i hjertet af hovedstaden Reykjavik. Her finder man Icelandair Reykjavik Marina, hvis eklektiske stil og charmerende, retro-inspirerede design er en sjov detalje i et ellers råt og vildt landskab. Hotel Reykjavik Marina har til huse på havnen, og her er godt 180 værelser, der alle er indrettet i den maritime ånd. Har man brug for en pause, kan man slå sig ned i biblioteket, hotellets egen biograf eller i den rummelige lobby, som er prydet med alskens kunstværker og figurer. Her er desuden en hyggelig café, en bar og en restaurant, der serverer en fantastisk morgenmad! Icelandair Hotels er Islands største hotelkæde. For yderligere info, se

www.icelandairhotels.com 

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_RegitsesRejseunivers_Rejseblogger_Regitse

Om Regitse

Regitse Rosenvinge er 28 år og bosat i København. 

Hun er rejseskribent, tekstforfatter og stifter af rejsebloggen The Copenhagen Traveler, som omhandler rejser og luksuslivsstil.

Har du rejserelaterede spørgsmål, som du gerne vil have svar på?
Så skriv til Regitse på regitse@mhh.dk. Alle spørgsmål besvares, og hver måned udvælges ét, som trykkes i magasinet. 

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

 

 

 

Pak weekendtasken og smut på storbyferie i Lissabon, eller hvad med et spaophold nord for København? Du kan også vælge at blive hjemme og udforske din egen by rent gastronomisk med en food tour. Maj-udgaven af rejseuniverset tager dig vidt omkring!

 

FET_RegitsesRejseunivers_Rejseblog_skodsborg-1

FET_RegitsesRejseunivers_Rejseblog_skodsborg-3

FET_RegitsesRejseunivers_Rejseblog_skodsborg-2

 

Livsnyderi og spa på Skodsborg Kurhotel

Jeg plejer at vende blikket ud i verden, men indimellem er det også vigtigt, at slå et slag for, hvad man kan finde ”lige rundt om hjørnet”. Skodsborg Kurhotel er en klassiker, men ikke desto mindre en klar anbefaling værd grundet sin lækre spa (der i løbet af de senere år har undergået en seriøs makeover) samt det nyeste skud på stammen; Restaurant by Kroun – en gastronomisk perle med havudsigt og feel good stemning. Der findes næppe noget bedre alternativ, hvis du er livsnyder og ønsker at blive inden for Danmarks grænser – og én overnatning er sjældent nok!

Skodsborg Kurhotel tilbyder et stort udvalg af moderne, lyse værelser i nordisk stil, og hvad enten man kommer for maden eller velværen, tager man herfra fyldt med energi og glæde i kroppen.

Hotellet tilbyder en lang række motionstilbud, herunder yoga, personlig træning og holdtræning, men det virkelige trækplaster er den luksuriøse spa-afdeling, der indeholder alt, hvad hjertet begærer, bl.a. en hydrospa på 100 m2.
Saunagus kan i øvrigt anbefales – det er en fast del af det daglige program.

For yderligere information, se www.kurhotelskodsborg.dk
Kurhotel Skodsborg, Skodsborg Strandvej 139, 2942 Skodsborg

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_RegitsesRejseunivers_Rejseblog_heritage-hotel-

FET_RegitsesRejseunivers_Rejseblog_heritage-hotel-2

 

På weekend getaway til Lissabon 

Portugal har længe været én af mine absolutte ynd- lingsdestinationer, og netop i disse år oplever landet en stigende popularitet blandt turister verden over.

Det er der flere gode grunde til; én af dem er den smukke hovedstad Lissabon, der med sine fantastiske kulturelle tilbud og fascinerende historie udgør det perfekte mål for et weekend getaway. Træk stikket og lad dig forkæle af portugisernes rige madkultur og afslappede tilgang til tilværelsen, og du vil med garanti vende hjem med mere energi!

Jeg boede for nyligt på det hyggelige, familieejede boutique hotel Heritage Avenida Liberdade, som byder på en central placering i hjertet af byen og en sublim morgenmad. Her er desværre ingen restaurant, men lige uden for hoveddøren findes et væld af spisesteder og caféer. Den gamle bydel i Lissabon er desuden placeret blot et stenkast herfra.

Tag en flyver direkte fra København til Lissabon flere gange ugentligt.

Heritage Avenida Liberdade HotelAvenida da Liberdade 28, Lissabon 

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_RegitsesRejseunivers_Rejseblog_food-tour-2

FET_RegitsesRejseunivers_Rejseblog_food-tour-1

 

Smag på København med en food tour

Man siger, at man bedst lærer en kultur at kende gennem deres køkken. Det har firmaet Foods of Copenhagen taget til sig; de tilbyder nemlig skræddersyede ture rundt i København, så både turister og lokale kan gå på op-dagelse i både gastronomiske og traditionelle delikatesser.

Foods of Copenhagen tilbyder tre forskellige ture: én med fokus på dansk mad (her kommer man igennem både sild, snaps og dansk-produceret kirsebærvin og ost), én for dig med en sød tand (kager, tærter og alt derimellem!) samt en tema-baseret tur – alt krydret med sjove anekdoter om byens historie og kulturelle seværdigheder.

Hvis man nu hellere vil kokkerere maden selv, findes der heldigvis også råd for dét. Firmaet arrangerer nemlig ’cooking classes’ af 4-5 timers varighed, hvor gæster har mulighed for at lave god, nordisk mad med deres helt egen kok i et privat hjem.

En ’dansk delikatessetur’, som jeg var på for et par uger siden, varer ca. 4 timer og koster 800 kr. pr. næse.

Turen afsluttes med en frisk tur i cykeltaxa gennem Københavns gader og en lille gave. Den perfekte måde at tilbringe en lørdag eftermiddag på!

Lær konceptet bedre at kende på:

www.foodsofcopenhagen.com

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_RegitsesRejseunivers_Rejseblogger_Regitse

 

SPØRG Regitse

Regitse Rosenvinge er 27 år og bosat i København. 

Hun er rejseskribent, tekstforfatter og stifter af rejsebloggen The Copenhagen Traveler, som omhandler rejser og luksuslivsstil. Har du spørgsmål, idéer eller oplevelser, du gerne vil dele med Regitse, kan du sende hende en mail på regitse@mhh.dk. 

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

 

Det er nu, det går løs! The Copenhagen Traveler er blevet nomineret til én af verdens bedste luksus rejseblogs, og i den anledning har Regitse taget turen til Sri Lanka! Følg hende på rejsen og læs mere nedenfor.

 

FET_RegitsesRejseUnivers_sri-lanka-1

 

Mit eventyr på Sri Lanka 

Jeg er temmelig glad i disse dage, for i skrivende stund befinder jeg mig med fødderne plantet på Sri Lankas jord! ☺

The Copenhagen Traveler, som jeg håber, du allerede har stiftet bekendtskab med, er nemlig blevet nomineret til én af verdens bedste luksus rejseblogs, og selve finalen finder sted i Colombo på Sri Lanka. Det bliver to uger med masser af oplevelser og, forhåbentlig, en 1. plads! Indtil afstemningen finder sted den 7. juni, kan du følge med på min Instagramprofil @the_copenhagen_traveler og på www.thecopenhagentraveler.com, hvor jeg dagligt lægger spændende rejsestof, billeder og videoer op fra rejsen. Har du spørgsmål til turen – eller bare til destinationen generelt – er du også altid velkommen til at sende mig en mail på regitse@mhh.dk. Rigtig god sommer! ☺

 

FET_RegitsesRejseUnivers_sri-lanka-3

FET_RegitsesRejseUnivers_sri-lanka-4

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_RegitsesRejseUnivers_marbella-1

 

Nyd ’det gode liv’ i Marbella 

Er du til sol, pool og champagne i lange baner? Så er der ingen vej udenom Ocean Club Marbella i det sydlige Spanien, hvor hedo-nister fra hele verden gør deres entré sommeren igennem.

Jeg var til sæsonåbningen af den famøse beach club i slutningen af april, og heller ikke her gik det stille for sig. Ocean Club Marbella er et 9.000 m2 stort overflødighedshorn af kridhvide lounge møbler, bløde DJ-toner, turkisblåt vand, spandevis af Veuve Clicquot og en fænomenal udsigt over det azurblå Middelhav, der lokker i horisonten. Her er man blot et stenkast fra én af solkystens – i min optik – bedste strande samt Marbellas strøg af butikker, caféer og restauranter. Sving forbi en dag, hvor du alligevel er på de sydspanske kanter – eller kom hertil ene og alene for at opleve den eksklusive stemning. Det kan stærkt anbefales at leje en solseng (de bliver hurtigt udsolgt), men man kan selvfølgelig også spise en frokost i restauranten eller deltage i et af de berygtede ’Champagne Spray Parties’, der løber sommeren igennem. Fristet? Check www.oceanclub.es for mere info.

 

FET_RegitsesRejseUnivers_marbella-3

FET_RegitsesRejseUnivers_sri-lanka-3

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_RegitsesRejseunivers_Rejseblogger_Regitse

SPØRG Regitse

Regitse Rosenvinge er 27 år og bosat i København. 

Hun er rejseskribent, tekstforfatter og stifter af rejsebloggen The Copenhagen Traveler, som omhandler rejser og luksuslivsstil. Har du spørgsmål, idéer eller oplevelser, du gerne vil dele med Regitse, kan du sende hende en mail på regitse@mhh.dk. 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

I denne måned tager Regitse dig med til to af danskernes favoritrejsemål, nemlig Barcelona og Berlin. Begge destinationer byder på en udsøgt blanding af byliv, shopping og afslapning. God tur!

 

FET_Regitse_Rosenvinge_Rejseblog_W-Hotel

 

En smuttur til Barcelona

Barcelona er en by, som jeg først sent i livet har stiftet bekendtskab med – ikke desto mindre byder den på alt, hvad hjertet begærer, og jeg skal uden tvivl tilbage igen inden længe! Jeg kan anbefale, at man rejser hertil i efterårsmånederne, da somrene er plaget af alt for mange turister, men når du er her, skal du som minimum opleve følgende tre ting:

 

1. Sunset cocktails på toppen af W Hotel 

Smukkere havudsigt får du ikke. W Hotel er nærmest en institution i Barcelona, og selvom det 5-stjernede designhotel ligger lang pokker i vold, så tag turen herud og nyd en cocktail eller to på toppen, hvor alting bare er sjovere. Bagefter kan man passende gå en aftentur på strandpromenaden.

 

FET_Regitse_Rosenvinge_Rejseblog_la-boqueria

 

2. Morgenmad eller frokost i La Boqueria

Spanierne kan noget med madmarkeder, og når man besøger La Boqueria, forstår man, hvorfor Torvehallerne intet har at gøre med en “ægte” madhal! Her er råben og hujen fra tidlig morg-en til sen aften, og for få penge kan man få fingrene i lækre lokale specialiteter, der smager så englene synger. Kig dig omkring, inden du køber noget – priserne på samme varer kan variere fra bod til bod.

 

FET_Regitse_Rosenvinge_Rejseblog_i-gaudis-fodspor

 

3. Gå i Gaudis fodspor

Man kan naturligvis ikke besøge Barcelona uden at stifte bekendtskab med kunst- neren Gaudi! Han er byens stolthed og de spektakulære bygninger findes overalt – ikke mindst i den smukke Park Güell, hvor manden også boede og skabte nogle af sine mest kendte værker. Det kræver en tur med metro og en rask gåtur at nå hertil, men så har man også en smuk udsigt over Barcelona by!

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Tre boutique-hoteller i Berlin (der er værd at holde øje med)

Jeg er netop hjemvendt fra en af danskernes absolutte yndlingsbyer, Berlin, som netop har overgået Rom i antal årlige besøgende. Berlin har ganske rigtigt vokseværk, men enten elsker man byen, eller også hader man den. Det rå og ofte upolerede udtryk kan både være fascinerende og en smule skræmmende, men jeg kan klart anbefale en forlænget weekend på et af byens hyggelige boutique-hoteller. De fungerer som en perfekt kulisse i en by, der vitterlig aldrig sover.

 

FET_Regitse_Rosenvinge_Rejseblog_das-stue

 

1. Das Stue

Et stort spaområde, en herlig indendørspool og en fine dining-restaurant: Det er bl.a. derfor, man vælger at besøge Das Stue, som er et af mine egne foretrukne hoteller i byen. Det 5-stjernede hotel er placeret lige ud til den famøse shoppinggade Kurfürstendamm, og alle værelserne er super moderne og elegante. Enkelte af dem har terrasse eller balkon. Se mere på www.das-stue.com 

 

FET_Regitse_Rosenvinge_Rejseblog_boutique-hotel-i31

 

2. Boutique Hotel i31

Et 4-stjernet hotel i en 7 etager høj bygning, der bl.a. lokker med lækkert moderne interiør (hvis man er til den slags) og gratis sodavand i minibaren. Placeringen i hjertet af Berlin, ca. 1 km fra hovedbanegården, gør hotellet populært, men faciliteterne og det venlige personale er også yderst tiltalende.

Se mere på www.hotel-i31.de 

 

FET_Regitse_Rosenvinge_Rejseblog_cosmo-hotel-berlin-mitte

 

3. COSMO Hotel Berlin Mitte 

Dette hyggelige hotel har ca. 3 metrostop til både Alexanderplatz og Potsdamer Platz, og værelserne er rummelige og udstyret med gulv til loft-vinduer. Her er ingen spa, men til gengæld en lækker lounge bar og en in house-restaurant. Den organiske morgenmadsbuffet er bestemt heller ikke værst!

Se mere på www.cosmo-hotel.de 

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_RegitsesRejseunivers_Rejseblogger_Regitse

 

SPØRG Regitse

Regitse Rosenvinge er 28 år, journalist her på magasinet og stiter af den prisvindende rejseblog The Copenhagen Traveler, der kombinerer eco travel med luksusoplevelser. 

Har du spørgsmål til et rejsemål eller gode idéer til fremtidigt indhold, er du velkommen til at sende Regitse en mail på regitse@mhh.dk. 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

 

 

 

Drømmer du også om lune nætter, azurblåt hav og alenlange sandstrande?  I denne måned af rejseuniverset tager vi dig bl.a. med til paradisiske Maldiverne.

 

FET_Regitses_Rejseunivers_Rejseblog_maldiverne1

 

Drømmeferien går til…Maldiverne! 

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at Maldiverne står højt på de flestes ønskeliste, når det kommer til once in a lifetime-rejseoplevelser. Landet, der består af 1.200 flade, koralformede øer, lokker hvert år tusindvis af turister til fra nær og fjern – ikke bare på grund af klimaet og naturen – men fordi serviceniveauet og “feriefaktoren” bare er en tand højere end andre steder.

Jeg besøgte Maldiverne tilbage i juni, og selvom det var regnsæson, (det anbefales at rejse hertil mellem december-april!), så fik jeg en klar fornemmelse af landet og dets kultur. Den maldiviske befolkning er stolt af deres land, men det smuldrer desværre år for år. Den store synder er klimaforandringerne, der simpelthen oversvømmer mange af de lavtliggende øer, der ofte kun er hævet én eller to meter over havets overflade. Det er ikke en billig rejsedestination, bl.a. fordi alle varer skal importeres hertil, men brug gerne lidt ekstra og få oplevelsen med – inden det er for sent. Maldiverne er stadig enhver dykkers paradis, og øgruppen Baa Atoll huser således noget af verdens bedst bevarede koralrev. Det er et sandt paradis for alle sanser – du kan læse meget mere i min artikel “En bid af paradis på Maldiverne”, som du også finder i denne udgave af magasinet.

 

Her skal du bo

Er du til underspillet luksus og skyhøj service, vil du formentlig elske det femstjernede luksusresort Dusit Thani, der holder til på den frodige Mudhdhoo Island i det sydlige Maldiverne. Man kan enten sejle eller flyve hertil direkte fra hovedbyen Malé, og et ophold kræver minimum 3 nætter, hvis man vil have det hele med. Øen er lille, men der findes både spa- og træningsfaciliteter, fem restauranter og en af Maldivernes største infinity-swimming pools. Dusit Thani har ofte gode tilbud på ophold – så tjek hjemmesiden, inden du booker.

www.dusit.com

 

FET_Regitses_Rejseunivers_Rejseblog_maldives5

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

3 destinationer, jeg drømmer om

 

FET_Regitses_Rejseunivers_Rejseblog_cape-town

 

Sydafrika (Cape Town)
Bedste rejsetidspunkt: november-marts  

 

FET_Regitses_Rejseunivers_Rejseblog_sicily

 

Sicilien
Bedste rejsetidspunkt: maj-august 

 

FET_Regitses_Rejseunivers_Rejseblog_buenos-aires

 

Argentina (Buenos Aires)
Bedste rejsetidspunkt: oktober-marts 

 

 

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_RegitsesRejseunivers_Rejseblogger_Regitse

SPØRG Regitse

Regitse Rosenvinge er 28 år, journalist her på magasinet og stiter af den prisvindende rejseblog The Copenhagen Traveler, der kombinerer eco travel med luksusoplevelser. 

Har du spørgsmål til et rejsemål eller gode idéer til fremtidigt indhold, er du velkommen til at sende Regitse en mail på regitse@mhh.dk. 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Vinterferien kan bruges på andet end skiferie, f.eks. en tur til Ungarns smukke hovedstad, Budapest, der oser af gammeldags luksus. Med på vejen får du også de mest budget-venlige rejsedestinationer i 2017. God tur!

FET_Regitses_Rejseunivers_budapest2

Budapest for livsnydere 

Jeg besøgte Budapest for første gang i efteråret, og lige siden har jeg været forelsket i byen, der på smukkeste vis kombinerer gammeldags charme med moderne luksus. Vidste du, at Budapest er hjemsted for Europas ældste metro-system? Eller at byens zoologiske have er en af verdens ældste?

Der er masser at komme efter i Ungarns hovedstad, men her får du – til en start – en mini-guide til en af mine nye favorit storbyer.

 

Her skal du bo: 

Siger man Budapest, må man også sige luksus. Byen er fyldt med fem-stjernede hoteller, hvor både service, komfort og æstetik går op i en højere enhed. Vil du gerne have en personlig betjening, men samtidig føle dig som verdens rigeste? Så er Corinthia Hotel Budapest et ganske udmærket bud. Det åbnede dørene i 1896 under navnet ’Grand Hotel Royal’, og det er ikke svært at se, hvor film-successen ’Grand Budapest Hotel’ har fået sin inspiration fra. Corinthia er en familie-ejet hotelkæde, hvorfor man fornemmer en afslappet stemning, men dette går ikke ud over service-niveauet, der absolut stadig er på sit højeste.

Se mere på www.corinthia.com

 

Her skal du spise: 

Luksuriøse madvarer som foie gras, trøfler og kaviar indgår som en fast del af Budapests mad-scene, der vækster mere end nogensinde.

Du kan få champagne og førnævnte madvarer til meget rimelige priser, men snyd ikke dig selv for et kig bag kulisserne, det er nemlig her, man overraskes allermest. Det ungarske køkken byder på tunge, men velsmagende retter som gullasch og kanin-stuvning, men der findes også en hel del vegetariske alternativer – især i det jødiske kvarter.
Spis en god middag på Café Kor (ligesom de lokale) – her er både maden og stemningen i top.

Se mere på www.cafekor.net

 

Her skal du gå i spa:

Ingen tur til Budapest uden en tur i spa! Siden bronzealderen har byens indbyggere ladet sig forkæle af de thermiske kilder, der efter sigende kan kurere alverdens helbredsproblemer. Dette er måske ikke tilfældet i de store, lækre spaer på hotellerne – som dog også er et besøg værd. Derfor anbefaler jeg, at man bruger en eftermiddag i den kendte spa Szechenyi, som er beliggende i byens største park. Her kan man boltre sig i en af de tre udendørs-pools eller slappe af i de indendørs faciliteter såsom dampbad og sauna.

Se mere på www.szechenyifurdo.hu

 

Mest budget-venlige destinationer i 2017

Det kan være en dyr affære at rejse om på den anden side af jorden. Ikke desto mindre har rejse- guiden Lonely Planet sammensat en list over ek-sotiske destinationer, der bør frekventeres i 2017, hvis man ønsker at få meget for sine penge. Og hvem gør ikke dét. Her får du 10 af destinationerne:

Rusland 

Nepal

Michigan (USA)

Namibia (Afrika)

Bellarine halvøen (Australien)

Porto (Portugal)

Marokko

Venedig 

Belize (Caribbien)

Debrecen (Ungarn)

For mere inspiration, se www.thecopenhagentraveler.com 

 

FET_Regitses_Rejseunivers_russia-e1482096244306

FET_Regitses_Rejseunivers_namibia

FET_Regitses_Rejseunivers_michigan

FET_Regitses_Rejseunivers_marokko

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_RegitsesRejseunivers_Rejseblogger_Regitse

SPØRG Regitse

Regitse Rosenvinge er 28 år, journalist her på magasinet og stiter af den prisvindende rejseblog The Copenhagen Traveler, der kombinerer eco travel med luksusoplevelser. 

Har du spørgsmål til et rejsemål eller gode idéer til fremtidigt indhold, er du velkommen til at sende Regitse en mail på regitse@mhh.dk. 

………………………………………………………………………………………………………………………….

240626_393858010687160_206 copy

Ø-hop i Caribien

Once in a lifetime arrangerer individuelle rejser til det sydøstlige Caribien. Og vi er ikke et traditionelt rejsebureau. En rejse hos os er din rejse – ingen andres. For sådan kan vi bedst selv lide at rejse. Gennem et personligt kendskab til og et solidt netværk på alle øerne, får du de rigtige hoteller, bungalows, sejlture og kaptajner. Ja selv taxachaufføren, der skal køre dig til hotellet eller en tur rundt på øen kender vi. På den måde får du glæde af både vores gode og dårlige oplevelser vi har samlet siden 1999, så din ferie bliver fyldt med det bedste. Her følger et par ord fra nogle vores gæster:

Ryokan Room copy

Til Hanne og Søren

Vi havde som familie (mor, far og 3 ”børn” hhv. 18, 15 og 14 år) valgt at sommerferien 2013 skulle være 4 uger i Caribien og med megen hjælp fra Hanne og Søren er det lykkes for os at få en oplevelse i særklasse …once in a lifetime! Tak fordi I har arrangeret en helt fantastisk ferie for os. Vi ændrede mange ting flere gange i planlægningsfasen og engang imellem tænkte vi at vi var lidt besværlige, men heldigvis tog Hanne det i stiv arm og sagde bare ”det er jo det jeg er her for”. Tak for det!

Bedste hilsner Lars, Gitte og børnene

www.onceinalifetime.dk

 

Ryokan – forkælelse på japansk

En gang i livet skal du prøve at overnatte på et traditionelt japansk gæstgiveri – en ryokan. Ryokan er luksus for alle sanser, det bedste i japansk wellness. Lige så snart du træder ind ad døren er du hensat til det gamle Japan. Du tager skoene af og en kimono-klædt dame viser dig dit smukke værelse. Med et buk siger hun tak, og du kan slappe af med en kop grøn te. Således opkvikket efter rejsen er det tid til et dampende varmt kurbad. På traditionel vis bader du helt nøgen sammen med andre af samme køn. Ønsker du det, findes også private bade. Er du i Japan om vinteren, skal du prøve et udendørs bad med udsigt over det sneklædte landskab – en eventyrlig oplevelse. Efter badet tager du en blød kimono på og nyder en kop sake mens der bliver dækket op på dit værelse med et hav af gourmetretter i det fineste porcelæn. Når måltidet er slut kommer den kimono-klædte dame igen, rydder bordet og reder din futon-seng op på gulvet. Mæt, varm og glad sænker du dig under dynerne og drømmer om hvilke japanske eventyr morgendagen vil bringe…

Vil du til Japan og have den ægte ryokan-oplevelse, så book din rejse hos Japan-specialisten. Med over 30 års erfaring sørger vi for at du får det ægte Japan. Ryokan kan også opleves på vores populære rejse ”Forår i Japan” med den erfarne Japan-journalist Asger Røjle Christensen.

www.japanspecialisten.dk

shutterstock_119203960_San copy

Kultur-odyssé på 1. klasse

Forkælelse, fordybelse og store oplevelser i skøn forening! Det 5-stjernede skib Celebrity Reflection, bygget i år 2012, danner rammen om en sand kultur-odyssé til Grækenland, Italien og Tyrkiet. Vi har god tid undervejs og skibet ligger til natten over i Istanbul, porten til Orienten. Dette er noget nært den ultimative krydstogt- og kulturoplevelse i Sydeuropa. Rammerne er de bedst tænkelige om bord på det spritnye og prisvindende skib Celebrity Reflection. Vores rejse tager sit udgangspunkt fra havnebyen Civitavecchia i Italien, hvor vi har en overnatning før vi stævner ud og sætter kursen mod det græske ø-hav. Vi ligger ud med en dag på havet så der er rig mulighed for at bekendtgøre sig med det dejlige skib og dens utallige faciliteter. Første landgang er smukke Santorini som lokker med charme og græsk hygge. En af rejsens store højdepunkter må ubetinget være Istanbul, hvor vi har sammensat en fyldestgørende dagsudflugt med klassikere såsom Sultanpaladset Topkapi, Hagia Sofia kirken samt Den Blå Moské. Vi har to dage til rådighed i byen, så du kan også selv tage på opdagelse i den store basar eller måske tage en sejltur gennem Bosporusstrædet?

Rejsen kommer også til at stå i antikkens tegn, når vi på de næste landgange i Kusadasi, Athen og Napoli får mulighed for at stifte bekendtskab med nogle af de helt store seværdigheder nemlig Efesos, Akropolis og ikke mindst Pompeji. Vores udflugtspakke inkluderer naturligvis disse klassikere og vores dansktalende rejseleder leder udflugterne som bliver arrangeret eksklusivt for vores gæster. Afrejse i maj, juni og oktober 2014

Priser fra kr. 14.995.

www.kulturrejser-europa.dk

woman lying in hammock at the Caribbean beach

safari copy

Safarieventyr og strandparadis på Mauritius

Kom på safarieventyr og rund af med en lille uges afslapning i det ultimative strandparadis Mauritius, hvor du finder kridhvide strande, turkisblåt hav og hoteller, hvor intet er overladt til fantasien. På Nyati Safari Lodge får du dit livs safarioplevelse. Tag med på 10 dages safari eventyr og lad dig forkæle i din egen eksklusive bungalow midt i Great Kruger National Park med direkte udsigt til Olifants River – Elefantfloden. Fra din private terrasse vil du hver dag kunne følge det rige dyreliv langs floden. Opholdet på Nyati Safari Lodge indeholder et fuldt safariprogram i åbne safari biler med danske guider. Imellem aktiviteterne vil der være tid til fx at slappe af i Lodgens store pool-, lounge- og barområde eller til et par tilvalgsaktiviteter som fx jagt og golf. Maden på Nyati Safari Lodge er et højdepunkt i sig selv. På ægte Blixen maner serveres kulinariske menuer i stearinlysets skær ved smukt dækkede borde eller i ”bomaen”, den traditionelle afrikanske grillplads. Opholdet på Mauritius inkluderer halv- eller helpension på luksus strandhotel og adgang til et væld af faciliteter og aktiviteter. Alle fly er inkluderet i rejsen, også t/r til den lokale lufthavn ved Kruger Nationalpark, så du ikke skal køre den lange tur hertil fra Johannesburg. Pris pr. pers.: Fra 28.850 kr. for 17 dage.

www.nyati-safari.dk

Thinking bear_92444961 copy

 

Fra Rocky Mountains til Alaska

Der er heldigvis stadig steder på jorden, hvor naturen er lige så uberørt, som da pelsjægere og guldgravere drog ud for at finde lykken. Den oplevelse kan du få i de canadiske Rocky Mountains og ikke mindst i Alaska – og på en indholdsrig 18-dages rundrejse med dansk rejseleder, som Risskov Travel Partner har sammensat. De mest storslåede naturoplevelser i nationalparkerne Banff og Jasper i Rocky Mountains bliver efterfulgt af et eventyrligt krydstogt til Alaska. Glæd dig til luksuriøse omgivelser om bord på krydstogtskibet ”Celebrity Century” og til unikke naturoplevelser på turen gennem Inside Passage og så langt nordpå som til Hubbard-gletsjeren. Der lægges til i Icy Strait Point, Juneau og Ketchikan, og der er mulighed for at komme på f.eks. bjørnesafari, whale watching og på ture med vandflyver og få vildmarken helt ind under huden. Risskov Rejser har specialiseret sig i rundrejser med rejseleder til det meste af verden. Læs om rejsen ”Canada & Alaska Cruise” og alle de øvrige rundrejser på risskov.com

www.risskovrejser.dk

ZOAPC_InfinityPool_2 copy

Den Dominikanske Republik – en smuk ø i Caribien

Den Dominikanske Republik betegnes af mange som et sandt ferieparadis med bjergrige landskaber, frodige regnskove og blændende smukke sandstrande. Den Dominikanske Republik er en del af øen Hispaniola, som er den næststørste af de Caribiske øer og en af de første Europæiske kolonier. Christoffer Columbus kom som den første Europæer til Dominikanske Republik i 1492. I hovedstaden Santa Domingo, kan man opleve den særlige stemning fra den Spanske kolonitid. I den smukke gamle bydel i Santa Domingo, kan man fordybe sig i den turbulente fortid og besøge museer, historiske bygninger og gamle kolonihuse. Den 1000 km. lange kystlinje med palmeklædte sandstrande og smukt turkisgrønt hav, er et eftertragtet feriemål. Her ligger de fleste af vores hoteller tæt ved det varme blå hav, og der findes rigtigt gode muligheder for spændende udflugter i området.

Man kan bl.a. vælge at besøge den lille ubeboede ø Catalina Island og se vilde delfiner og nyde de uberørte strande. Vælg mellem flere af vore dejlige 5 stjernede all inklusive hoteller direkte på stranden: Priseksempel i udvalgte perioder: 7 nætter inkl. fly, på Now Larimar Punta Cana Resort & Spa, Fly fra København til priser fra kr. 11.995.

www.strobeltravel.dk

NB-EXT-47 copy

Krydstogt på skinner – The Royal Scotsman

The Royal Scotsman er en luksus togoplevelse tilsat smuk udsigt, super service og dejlig mad. Turen er en oplevelse for alle, der ønsker at se Skotland på en unik og bekvem måde. Toget, der medtager max. 36 passager, kører i perioden april til oktober, med start og slut i Edinburgh. Vognene er oprindeligt bygget i 1960’erne, men er renoveret over de sidste par år i klassisk stil, med lakeret træpaneler, bløde tæpper og en smuk salonvogn med åben altan bagerst. Hver kupé indeholder rigtige senge samt velfungerende badeværelser med toilet, håndvask og brusekabine. Den gastronomiske kvalitet er i særklasse. Hver dag serveres en stor English Breakfast, en let frokostanretning og en 3-retters middagsmenu, drikkevarer, vine og drinks er inkluderet i prisen. Efter middagen vil der typisk være musikalsk underholdning fra lokale musikere. Toget stopper, et eller flere steder, hver dag, hvor en vifte af landarrangementer tilbydes. Toget har sin egen turbus, der følger toget. Eksempler på ture; besøg på whisky-destillerier, bådture,

vandreture, fluefiskeri, lerdue-skydning, golf og slotsbesøg. Priser fra 21.900,- pr. person og alle disse arrangementer er inkluderet i prisen.

www.bellavista.dk

Saona Island copy

 

Ultimativ luksus og forkælelse

Paradiset eksisterer stadig. Vil du prøve noget nyt, som er anderledes og lækkert? Og vil du have sol & varme, krystalklart turkis blåt vand, bounty strande, fantastiske golfbaner, naturoplevelser og forkælelse? – Så er den Dominikanske Republik stedet for dig. Kåret af Lonely Planet i 2013 til at være et af verdens bedste feriesteder og Caribiens “next big thing.” 8 solskinstimer hver dag året rundt, luften er 24 – 32˚ og vandet 26 – 30˚

Allerede når man ankommer til Punta Cana’s eksotiske stråtækte lufthavn, føler man den afslappede atmosfære, som skinner igennem lige fra personalet i banken til dem, der giver dig et stempel i passet. Den Dominikanske Republik tilbyder luksushoteller med en udsøgt service og restauranter, der serverer den mest fantastiske gourmetmad. Her kan du få lov til at spise hummer og skaldyr ad libitum, nyde en saftig mør bøf, spise dig mæt i lækre eksotiske frugter og forsøge at komme igennem det store udvalg af grøntsager, tilbehør og desserter. Har du lyst til spændende oplevelser, arrangeres der bl.a. ture til kakao- og kaffeplantager, svømning i havet med delfiner & heldagstur til hovedstanden Santo Domingo, grundlagt af Columbus’ bror. Du kan også opleve naturen og stranden langs det caribiske hav fra hesteryg eller hvad med dybhavsfiskeri. Ultimativt kan du blive forkælet i hotellernes Spa og Helsecentre. Den Dominikanske Republik har det hele. Ring og hør nærmere, kom forbi vores bureau eller besøg vores hjemmeside.

www.tiffanytours.dk

image001 copy

Under den afrikanske stjernehimmel

Turen går til Itinerary i Namibia/Botswana – Brandstrup Travel byder på en 3 dages Chobe Safari. Ved ankomsten til Kasane lufthavn vil du blive mødt og efterfølgende præsenteret for din lodge. Der vil være mulighed for at tage direkte på bådcruise og nyde naturen. Du kan også besøge Botswanas næststørste nationalpark, Chobe National Park. Parken er hjemsted for den største koncentration af vildt på det afrikanske kontinent. Dens unikke overflod af dyreliv og den sande afrikanske natur er ensbetyd- ende med en safarioplevelse for livet. Oplevelsen er af en helt særlig art, hvor du kommer fantastisk tæt på det autentiske og vilde dyreliv. Turen giver dig mulighed for at tilbringe en uforglemmelig nat under den afrikanske stjernehimmel med alle dens lyde. Nationalparken er i øvrigt tæt beliggende ved Victoria Falls. Pris pr. person for 3 dage 3.500 kr.

www.brandstrup.dk

 

Byen Cusco i Peru er en vild naturoplevelse i næsten 4000 meters højde. Herfra kan man besøge Inkarigets absolutte mesterværk, Machu Picchu, men også opleve en rørende folke-fest blandt de indfødte højlandsindianere, når de sammen med byens mest prominente borgere fejrer den årlige begivenhed ”Jordskælvets Herre.


“Jordskælvets Herre” bæres i procession gennem Cusco. Fra alle altaner og balkoner strøer folk lyserøde blomsterblade.

I den ene hånd holder den gamle indianerkvinde et lille krøllet billede, som forestiller Jesus med en tornekrans på. Med den anden hånd griber hun krampagtigt om kirkebænken, mens hun knæler så dybt ned, at de lange, sorte fletninger næsten rører ved kirkegulvet.
Oppe ved alteret er en anden kvinde i færd med at pynte den ellers nøgne, sorte Kristus-figur. Han får fint lænde-klæde på, får lyserøde nucchu-blomster i en krans om hovedet og bliver i det hele taget puslet om, som var han kvindens eget barn.
Vi er taget til Cusco i Peru.
Den måske smukkeste af alle Perus byer, beliggende højt oppe i Andesbjergene – for at opleve et fantastisk skue, som finder sted her hvert år i påsken, når indbyggerne fejrer årsdagen for dengang, deres Kristus-figur reddede dem fra et jordskælv.
Dagen er 2. påskedag, og hele byen er på den anden ende, når den sorte Jesus-figur på en stor bærestol af sølv fragtes hele byen rundt – båret af byens stærkeste mænd. Og sceneriet her er specielt interessant, fordi man – som et af de eneste steder i Peru – kan se, hvordan indiansk natur-religion forener sig med landets ellers katolske tro.


En indiansk familie fra Perus højland har pyntet sig til fejringen af “Jordskælvets Herre”.

En blanding af to kulturer.
Cusco er intet mindre end en perle i de peruvianske Andesbjerge. Beliggende som udgangspunkt for udflugter eller vandreture op til det sagnomspundne inka-tempel Machu Picchu besøges byen hvert år af tusindvis af turister.
Byen, som ligger i Den Hellige Dal, har et meget smukt centrum, pladsen Plaza de Armas, der omkranset af bjerge og små huse med røde tegltage giver den besøgende ind-trykket af en ualmindelig roman-tisk byplanlægning.
Rundt om pladsen vidner pittore-ske huse med gamle, smukke træ-balkoner om spaniernes både arkitektoniske og religiøse dominans over dette ellers så oprindelige indianerland, og ikke mindre end tre katolske kirker pryder pladsen. En af dem er byens katedral, og det er herinde, hele det spektakulære skue starter, når byens gudfrygtige kvinder pynter den sorte Jesus-figur. Legenden fortæller nemlig, at figuren reddede Cusco under et jordskælv i 1650, da indbyggerne netop for at redde figu-ren fra ødelæggelse slæbte den ud på Armas-pladsen.
I samme sekund stoppede jordskæl-vet, og hvert år lige siden er den sorte Kristus-figur derfor blevet pyntet og båret i procession rundt i hele byen.


Togturen til Machu Picchu går igennem flere klimazoner. Der er sælgere ved næsten alle stoppesteder.

Marsvin er en yndlingsret
Sammensmeltningen af indiansk gudetro og katolicisme sker, fordi den nuværende katadral i Cusco er bygget oven på et gammel inka-tempel dedikeret til guden Apulla Tikse Wiracocha.
Ham ofrede indianerne altid den lyserøde nucchublomst til – og netop denne blomst smykker de nu den sorte Kristus-figur med og bærer ham i procession rundt i byen. Ganske ligesom de gjorde i fordums tider med deres gamle mumier af får, præster og inkaledere.


Byen Cusco ligger i 4000 meters højde i de peruvianske Andesbjerge.

Selve ceremonien begynder altid ved 12-tiden med en messe i katedralen. Kirken er stopfyldt af indianere i for-skellige farvestrålende klædedragter, som viser, hvilken landsby i højlandet de kommer fra, og kirken bærer i sine udsmykninger da også præg af, at vi er i et indiansk domineret område.
Det ses bl.a. tydeligt i de mange male-rier fra Cusco-skolen, som hænger rundt omkring i katedralen. Kendetegnende for Cusco-skolen er nemlig, at malerierne blev udført af kristnede indianere, som naturligt nok har skildret de bibelske hændelser med indianske øje.
Tydeligst ses det i det det store billede, som forestiller ”Den sidste Nadver”. Her består måltidet af stegt marsvin, en delikatesse, som inkaerne altid spiste, når de holdt religiøse fester og ceremonier, og den dag i dag er stegt marsvin et absolut højdepunkt, når der skal spise fint og festes. Og i Cuscos højland finder man ingen indianerfamilier, som ikke selv har deres egen lille marsvinefarm ude i baghaven.

Byens stærkeste mænd bærer
Omkring kl. 15 er Jesus-figuren pyntet og puslet færdig, messen er overstået og ”Jordskælvets Herre” (sådan hedder den sorte Kristus-figur i folkemunde) placeres på den smukke bærestol af sølv, så processionen ud i hele byen kan begynde.
Alle i Cusco deltager. Lige fra samtlige byens præster til nuværende og tidligere borgmestre, børn fra oplandets mange skoler, skolelærerne, byens samlede politistyrke og medlemmer af enhver slags forening eller håndværkerlaug – alle deltager de i processionen, bærende på deres egne flag.
Fra tage, balkoner og vinduer kig-ger folk med, og ned over den sorte Kristus-figur strør de smukke, lyserøde nucchublomster. Timerne efter endt procession dækker blomsterne næsten alle gader i Cusco.
Til hver en kirke og hver en helligdom i Cusco bæres figuren så hen. Opto-get varer det meste af dagen. Det er festligt og fantastisk, og når klokken nærmer sig 19, samles hele byen atter på Plaza de Armas.


Lamaer/Alpakaer er et yndet dyr i Peru. Og bruges til bløde, varme trøjer og vanter.

Fattige indianerfamilier med mange børn er kommet langvejsfra, og alle har de et billede af Jesus med sig. Krøllet, gammelt og måske fundet i et ugeblad, men det bærer præg af at være både bedt til og ejet i mange år. Og her på pladsen står de så med gudfrygtige ansigter vendt mod katedralens store tunge dør, som præcis klokken 19 igen slipper den sorte Kristus-figur ind.
Bagefter er der hygge og spas for både børn og voksne. Massevis af sælgere sørger for popcorn til sliksultne børn, og alle byens brandbiler, som i mellemtiden er kørt i stilling på pladsen, slutter festlighederne af med at hyle i sirenerne.

Fra Cusco til Machu Pichhu
Cusco ligger i 3326 meters højde og er – heleI året rundt– et slaraffeland af oplevelser.
Overalt i byen er der tur-bureauer, som tilbyder alt lige fra endags-ture til inka-templet Machu Picchu, men også flere dages ture ud i oplandet omkring Cusco og Den Hellige Dal. Turene kan have vildt forskelligt indhold – lige fra lokal madlavning til besøg og oplevels-er med den lokale shaman. Specielt under corona-tiden er vandring i fri luft på Inka-stien blevet populært.
Inkastien er en pilgrimsrute anlagt for at give vandrerne en følelse af samhørighed med naturen, og man kan vælge forskellige distancer på alt lige fra 44 km til 82 km. Det er forbudt at vandre på Inkastien alene, men de mange turbureauer tilbyder naturligvis også guidede vandreture. Er man slet ikke til vandring overhovedet – kører der også flere togforbindelser fra Cusco og op til Machu Picchu. Selve togturen er en oplevelse i sig selv, fordi man under den godt tre timer lange tur passerer forskel-lige klimazoner. Således er klimaet i ”slut”-stationsbyen Aquas Calientes subtropisk. En underlig fornemmelse, når man kommer lige fra det kølige og højtbeliggende Cusco og ender i 30 graders fugtig varme omgivet af bananpalmer. For oplysninger om diverse togruter fra Cusco til Machu Picchu, se mere på www.perurail.com

Rejsefakta
Corona:
For rejse til Peru, tjek Udenrigsministeriets rejsevejledninger på www.um.dk.
Tjek også, hvilke vacciner der kræves ved indrejse til Peru.
Se mere på www.rejse.ssi.dk eller www.vaccination.dk

Hvordan:
Rigtig mange rundrejsebureauer arrangerer ture til Peru – studer både pris og indhold grundigt – der er mange forskellige tilbud.

Højdesyge:
Højdesyge kan forekomme, når man færdes i Cusco og i højlandet. Tag den med ro og tyg evt. coca-blade ligesom de lokale. De kan købes på ethvert gadehjørne. De fleste hoteller har som regel også gratis coca-blade stående fremme – til coca-the.

Mad:
Undlad heller ikke at spise rigtig lokalt. Rundt omkring i Cusco – lidt væk fra hovedstrøget, findes mange små restauranter, som serverer kartoffel/kød-tung peruviansk mad. Og naturligvis stegt marsvin.

Indkøb:
Lamaer/alpacaer ses overalt i Peru og giver uld til den fine forarbejdede strik. Det er rørende billigt at købe i Cusco-området, og i selve Cusco centrum findes mange lækre forretninger med alpacha-uld produkter. På det lokale grøntsagsmarked i byen kan man dog tit også være heldig at finde ældre kvinder, som sælger deres strik meget billigt. Fint forarbejdede sølv-s- og guldsmykker er en anden vare, man med fordel kan købe i Peru.


En ung indianerkvinde bærer sit barn på ryggen på Plaza de Armas i centrum af Cusco.


Det er de stærkeste mænd, som bærer den sorte Jesus-figur på en tronstol af ægte sølv.[/caption]


Plaza de Armas i Cuscos centrum.

Liebhaverboligen var ikke inviteret af nogen, men var i Peru for egen regning.

Spis og drik i Piemonte

Tag dine smagssanser på en rundtur i vinens og madens vidunderlige verden. Liebhaverboligen guider dig gennem de vigtigste regioner fra nord til syd.

Castello di Gabiano er et imponerende slot opført i 1100-tallet og ejet af en markis-familie i århundreder. I dag er slottet indrettet til vinproduktion, men rummer også hotelværelser og restaurant. Et sted, du sagtens kan slå dig ned i et par dage.

Jo bedre du lærer Piemonte at kende, jo mere går det op for dig, hvor gavmildt og rigt denne norditalienske region er forsynet med naturens gaver. De smukkeste landskaber, de skønneste vine og den mest vidunderlige mad.

Ja, som det fremgår, er denne artikels forfatter ret så begejstret, og det bør du også blive, hvis du tager dine smagssanser med på en rundtur i det på én gang flade og bakkede landskab, der udgør landet ”for foden af bjergene” – direkte oversat: Piemonte.

Vitello tonnato – tynde skiver kalvekød med tuncreme – serveres i et utal af versioner, her med en sprød tuille af parmesan.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at turen gennem et utal af mindre byer i den flade del af landskabet, bringer mindelser om Østtyskland før Murens fald: Grimme bygninger, afskallede facader, triste forhaver fyldt med skrammel. Så vi bevæger os hurtigt videre op ad de snoede veje til byerne på bakkerne og bjergtoppene. Det er her, du finder de vigtigste vinmarker og møder de stolte og vejrbidte vinbønder, som glade og gerne skænker af deres vine, hvis du lægger vejen forbi deres vingårde. Det er også her, du oftest finder de skønneste restauranter med køkkener, der overøser dig med lokale specialiteter.

Carne crudo er en af egnens mest kendte og elskede retter. Det er en form for tatar tilberedt af råt kød fra det særlige piemontese kvæg. Denne moderne udgave er serveret på en bund af urtecreme og med puffede ris på toppen.

Er du frisk, så lad os guide dig rundt i det piemontesiske landskab – men kun med et eneste fokus: Vinen og maden. Vi begynder nordpå:

Monferrato

Det næststørste vinproducerende område i Piemonte, men det står lidt i skyggen af de mere kendte regioner mod syd. Det skal man ikke lade sig narre af, for også her produceres vellavede vine – primært på druerne barbera, grignolino og freisa, samt hvidvinsdruerne chardonnay, sauvignon blanc og malvasia m.fl.

Det er især værd at gøre et stop på Castello di Gabiano. Et slot, der daterer sig helt tilbage til 1100-tallet med vinmarker spredt ud over området og med mulighed for overnatning i luksuøse omgivelser og indtagelse af lækre måltider og skønne vine i slottets hyggelige restaurant.

Sergio Germano er en hyggelig og gæstfri vinbonde på vingården Ettore Germano i Serralunga. Han har bl.a. specialiseret sig i mousserende vine, men hans baroloer er også værd at stifte bekendtskab med.

Nizza

Bevæger vi os længere mod syd, når vi frem til Asti-regionen, som er kendt for sine moscato- og barbera-vine. Særligt opmærksom skal du være på vinene fra Nizza, som har egen appellation og kvalitetsmæssigt hæver sig over de gængse asti-barbera’er.

Prøv f.eks. vinene fra La Giribaldina. Et mellemstort familievinbrug, som producerer glimrende nizza- og barbera d’asti-vine i en fyldig og frugtig stil. På vingården er der nogle få værelser, som tilbydes overnattende gæster. Mor og søn er særdeles gæstfri.

Roero

Fra Asti-provinsen går turen nu mod sydvest til Roero, hvor nogle få producenter virkelig formår at bide skeer med de store navne i Langhe-regionen. Særligt de hvide vine på arneis-druen er værd at stifte bekendtskab med. De er friske og frugtige, men kan i de bedste udgaver også lagre i adskillige år. På rødvinssiden indgår både nebbiolo og barbera i produktionen. Ofte rigtig flotte vine.

Topproducenter i området er Malvira’ og Tenuta Carretta. Besøg gerne Malvira’s egen restaurant Villa Tiboldi. Her oplever du piemontesisk top-gastronomi. Det er desuden muligt at overnatte på stedet.

På Villa Tiboldi, der ejes af vinproducenten Malvira’ i Roero, serveres lokale retter på et højt gastronomisk niveau.

Barolo (Langhe)

Nu befinder vi os i epicentret for Piemontes vinkultur. Det er her, de store baroloer skabes, og hvor vinproducenterne fører sig frem på en lidt mere selvsikker facon. Helt forståeligt, for særligt nebbiolo-vinene fra denne egn er svære at overgå. At fremhæve nogle få vinhuse er en umulig opgave, men denne artikels forfatter besøgte for nyligt disse glimrende producenter:

Marchesi di Barolo – historisk vinhus med aner tilbage til slutningen af 1700-tallet. Vine af meget høj kvalitet.

www.marchesibarolo.com

Agricola Marrone

Stort udvalg af sprøde og spændstige hvidvine, seriøs barbera d’alba, fremragende enkeltmarks-baroloer. Stedet driver også en glimrende restaurant med udsigt ud over det bakkede landskab i La Morra.

Serena Marrone fortæller med indlevelse om familiens fremragende vine på Agricola Marrone.

G.D. Vajra

Topproducent med en imponerende portefølje af både hvide og røde vine. Stærkest står baroloerne, men også barbera og langhe nebbiolo fremstår rene og elegante i udtrykket.

Ettore Germano

Arbejder seriøst med sprøde, mousserende vine i Alta Langa-appellationen, men har også et smukt line-up af baroloer fra enkeltmarker i Serralunga.

Franco Conterno

Der eksisterer mange Conterno’er i Barolo. Franco er ikke en af de mest berømte, men vinene herfra er ganske fornuftige i kvaliteten. Det gælder både barbera, langhe nebbiolo og ikke mindst barolo. Stilen er fortrinsvis tæt, mørk og krydret.