Luksusbadehotellet Asserbohus, der lå i plantagen ved Asserbo på den plads, hvor de omstridte kæmpesommerhuse i dag ligger, var oprindelig resultatet af en drøm hos en foretagsom antikvitetsforhandler. Siden blev det til en benhård efterskole og en del af den ligeledes omstridte efterskole Tvind.
Asserbo ligger dejligt ved vandet nær skov og Nordsjællands største hede, og her ligger mange dejlige sommerhuse i området. Desværre er der de seneste år blev opført en række kæmpe sommerhuse, der udelukkende er placeret der for at blive udlejet. Pludselig lå der et ’mini-Lalandia’ med store, ens udseende sommerhuse på række. Ikke just charmerende i et ellers dejligt sommerhusområde. Grunden, de blev opført på, husede i forne tider luksushotellet Asserbohus, der blev opført som et ønskeprojekt i 1933 af antikvitetshandler Henry Skånstrøm. Her er den korte historie om et luksushotel, der blev så forsømt, at det i den sidste blev revet ned og røg ud i glemslens tåger.
Drømmeslot med søjler fra et sejlskib Da Henry Skånstrøm i starten af 1930’erne erhvervede området for at opføre Asserbohus, var området et hedelandskab, domineret af lyng og buske. Umiddelbart efter opførelsen af Asserbohus, anlagde man den plantage, som også i dag karakteriserer naturen omkring sommerhusene. Skånstrøm havde en vision om at skabe et drømmeslot, som ikke bare skulle have formen af et drømmeslot, men også udseende og fungere som sådan. Det virkeliggjorde han ved at benytte bygningsmaterialer, som kom fra nedrivningsprojekter fra København. Blandt andet stammede søjlerne i gildesalen fra et større sejlskib, og der blev også brugt egetræ fra Christiansborg Slot samt en trappe fra en bygning i Nyhavn. Derved fik bygningerne også præg af at have været opført for flere hundrede år siden. Selve hovedbygningen blev bygget ud fra et kobberstik, som Henry Skånstrøm var kommet i besiddelse af, i sin egenskab som antikvitetshandler. De første bygninger er opført som bindingsværk, hvilket gjorde, at bygningerne senere ikke blev fundet bevaringsværdige. Asserbohus bestod af hovedbygningen samt flere mindre bygninger, lidoen, som var et stort og enestående badeanlæg, et friluftsteater, en tennisbane, en ridebane m.m.
2. verdenskrig slukkede drømmen
Henry Skånstrøms drøm om at drive luksushotel i Asserbo blev slået i stykker af 2. verdenskrigs udbrud og den tyske besættelse af Danmark. Under og efter krigen var der ikke økonomisk basis for at drive hotellet videre, og det blev i 1957 solgt til P. Wiberg Jørgensen, Esbjerg, som lejede det ud til Nødebo Kostskole med rektor Jacob Friis (søn af maleren Andreas Friis) i spidsen. Kostskolen blev flyttet til Asserbo under navnet Asserbo Kostskole, hvor man videreførte en streng og disciplineret pædagogik, som blandt andet indebar stor adskillelse mellem skolens drenge og piger. Både advokat Knud Foldschack, musiker/komponist Sebastian og skuespiller Lotte Tarp har beskrevet de barske forhold på skolen. I 1978 lukkede kostskolen og ejendommen blev solgt til Tvind-koncernen, som etablerede en efterskole og senere en friskole. Især i Tvind-tiden er en del fine detaljer i hovedbygningens indre fjernet eller ændret, mens det ydre stort set forblev uændret.
Hovedbygning som olde-kolle I 2004 ophørte Tvinds aktiviteter på ejendommen og i 2006 blev den sat til salg. Først i 2014 var der seriøs interesse om køb af ejendommen. Bjørn Ibsen fra Risskov ved Århus præsenterede således et projekt om bevaring af hovedbygningen med indretning af fem hotellejligheder og opførelse af ni luksussommerhuse på den resterende del af arealet. Bjørn Ipsen søgte Halsnæs kommune om at få hævet bebyggelsesprocenten i lokalplanen for Asserbohus fra 10 til 15 procent for at kunne gennemføre projektet, og det blev imødekommet af Halsnæs Kommune, som allerede i februar 2008 gav dødsstødet til hovedbygningen ved at tillade eventuel nedrivning i lokalplan 01.37. Bjørn Ipsen blev siden overhalet af Hans Lybecker. Ejendommen var sat til salg for 5 mio. kr., men for at være helt sikker på at erhverve ejendommen tilbød Hans Lybecker 5,75 mio. kr. og blev dermed ejer af den. Tanken var ifølge ham selv dengang, at hovedbygningen skulle indrettes som en slags olde-kolle med boliger og adgang til sundhedscenter og fysioterapi, men økonomien var ikke til det, fortalte han. Siden blev alt revet ned, og der blev gjort plads til 300 m2 store sommerhuse på et sted, hvor et gammelt luksushotel, en efterskole og en friskole sikkert ville kunne fortælle en masse spændende historier.
Den smukt restaurerede eremitage fra Christian den Fjerdes tid er bygget om ad flere omgange og rummer nu en sommercafé, som også åbner i måneden op til jul.
Herkulespavillonen er et tidligere kongeligt lysthus til Rosenborg Slot, som ligger smukt for enden af Kavalergangen ud mod Sølvgade i Kongens Have. I seks år har bygningen fungeret som café og er én af byens mest stemningsfulde! Pavillonen til sommerslottet Rosenborg har været fredet i over 100 år og har siden opførelsen i begyndelsen af 1600-tallet levet en omskiftelig tilværelse med flere ombygninger. Den nuværende klassicistiske udformning stammer fra den – i modsætning til tidsånden i 1770´erne – historisk interesserede arkitekt C. F. Harsdorff, som hellere renoverede og forandrede end rev ned og byggede nyt.
Da Kong Christian den Fjerde byggede lystslottet Rosenborg, blev der udtænkt et system af skjulte lydkanaler, så kongen og hans gæster kunne høre musik på første sal, mens orkestret sal nedenunder. Sådan et system blev gentaget i lysthuset, der under Kong Christian den Femte blev ombygget til eremitage (enebolig hvor ejeren kan trække sig tilbage) med køkken i underetagen beklædt med hollandske kakler. Her blev bordet dækket og hejset op til gæsterne gennem en lem, lige som på Eremitageslottet i Dyrehaven.
Omkring 1710 var pavillonen forladt af kongefamilien, og skulpturerne på facaden forfaldt. I 1772 gennemgik en kommission have og lysthus og fandt, at kun skulpturen Herkules og Løven, som Frederik den Fjerde havde købt af en florentinsk billedhugger under et Italiensophold, var værd at bevare. Da C. F. Harsdorff kom ind i billedet, ombyggede han eremitagen og fik Herkulesskulpturen restaureret. Der blev desuden hugget en dyb midter-niche ind i bygningen, hvor Herkulesskulpturen blev placeret mellem et par søjler. I siderne blev etableret to nicher hvor statuerne af Orpheus og Erurydike – også anskaffet i Italien – blev anbragt.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2022/10/YWOVoHIQ-e1665554975461.png9351436Mette Andersenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngMette Andersen2022-10-12 08:09:572022-10-12 08:09:57Et åndehul i Kongens Have
Der er mange detaljerede krav til opførelse af en ny bade- eller bådebro, og de kan svinge fra kommune til kommune. Især i sommerhusområder er det populært at tilføje yderligere herlighedsværdi ud i havet både på private strandgrunde og naturarealer ved sommerhusområder.
Etablering af en ny badebro kræver tilladelse fra kommunen eller Kystdirektoratet. Der kan være forskelle på de retningslinjer, kommunerne har vedtaget, og hvilke oplysninger der skal med i ansøgningen om at få lov at bygge en badebro. Enten ud fra egen grund eller på offentlige arealer typisk nær sommerhusområder. Kig derfor på sommerhuskommunens hjemmeside eller på Kystdirektoratets hjemmeside, hvis du vil søge byggetilladelse.
I Helsingør kommune fik fire grundejere tilladelse til badebroer i 2017. I 2020 var tallet steget til 11 og i år har seks indtil videre søgt og fået lov til at bygge.
I Helsingør kommune anlægges der et konkret skøn ved hver ansøgning om at opføre en badebro. I afgørelsen lægger kommunen blandt andet vægt på at beskytte kyst og natur med landskab og kulturmiljø og på broens æstetiske udseende. Man kan eksempelvis få afslag, hvis en badebro vil forstyrre det frie udsyn over kysten, hvor der ikke er andre badebroer i forvejen. Afslag fås også på steder, hvor kommunen ikke mener, der er behov for en badebro (selv om man selv synes det). Kommunen vil være mere tilbageholdende med tilladelser i naturskønne områder i forhold til de mindre naturskønne.
Er det tanken at opføre en bro i andet end træ, og skal den bruges til mere end badning og fortøjning af mindre både, skal Miljøministeriet høres. Kystdirektoratet skal derimod spørges, hvis man i forbindelse med sin badebro har planer om at bygge andre anlæg på stranden. Alle bromaterialer skal være matte, og broen må ikke males i lyse eller stærke farver. Broen må ikke forsynes med lamper men kan kræves afmærket for ejerens regning, hvis Søfartsstyrelsen findes det nødvendigt af hensyn til skibstrafikken. Broen skal være åben for alle, uanset om de har betalt for den. Der skal stå ”hovedspring forbudt” på et skilt for enden af broen, som i øvrigt skal vedligeholdes og holdes i forsvarlig stand for eksempel efter stormskade.
Regler for badebroer i Helsingør kommune lyder blandt andet, at de kun må benyttes til det formål, tilladelsen er givet til. Uden skriftlig tilladelse må der heller ikke ske udbygninger eller ændringer af broen. Og så må der kun være én bro pr. matrikel.
Max. 50 meter lang
En badebro må højt være 1,6 meter bred og normalt højst 1,5 meter over vandet. Om der må være gelænder og rækværk i den ene eller begge sider afhænger af et konkret skøn. Badebroer må i Helsingør Kommune ikke være over 50 meter lange, dog kun ud til 1,5 meter vanddybde. Til naboskel skal der normalt være mindst fem meter. Der må ikke være sidebroer, platforme eller konstruktioner på broen, og den skal kunne tages ind om vinteren. Broen skal opsættes vinkelret på kysten og skal være en såkaldt åben pælebro uden hegn og afskærmninger, og der er konkrete anvisninger på, hvordan den skal bygges. Viser der sig at skulle udføres sandfodring eller kystsikring i området, som kan gå ud over badebroen, må broejeren selv bære tabet.
Ved planer om at søge tilladelse til at bygge en badebro, kan man læse på sin sommerhuskommunes hjemmeside, hvilke dokumenter der kræves. Flere firmaer reklamerer med at kunne opføre bade- og bådebroer. Nogen tilbyder endda finansiering og at nedtage broer om efteråret, opmagasinere dem og sætte dem op igen om foråret. Her er nogle eksempler: www.badebro.dkwww.nbcmarine.dkwww.wood-ways.comwww.brolars.dk
Danmarks længste badebro
Danmarks længste badebro blev bygget på Ellinge Strand ved Korevlerne ud til Sejerøbugten året efter, at den gamle bro på stedet blev ødelagt af stormen Bodil, der hærgede landet i december 2013. Nu har Odsherred Kommune opført en ny, længere og mere solid bro på 320 meter i det populære naturområde til knap en million kr. Før den tid havde en 279,1 meter lang badebro på de lave vand ved Søvang syd for Dragør rekorden.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2022/09/Skaermbillede-2022-09-27-kl.-20.24.43.png708944Mette Andersenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngMette Andersen2022-09-27 20:26:592022-09-27 20:26:59Hvilke krav er der egentlig til en badebro?
I 45 år har lokale ildsjæle hentet store navne fra ind- og udland til at spille i Søllerød Jazzklub. Den blev grundlagt af en ung lærer sammen med entusiastiske forældre, elever og kolleger på hans skole.
Man behøver ikke være udpræget jazzfan for at melde sig ind i Søllerød Jazzklub eller komme der som gæst. For det er stemningen skabt mellem musikere og publikum, som gør besøget i klubben til en oplevelse. Det forsikrer folkene bag, som peger på jazzklubben som et sted at føle sig godt tilpas.
Det var den unge jazzinteresserede lærer på Nærumgårdskolen, Jens Bruhn, som midt i 1970´erne tog initiativ til at starte Søllerød Jazzklub. Med sin familie var han lige flyttet til området, som han skuffet måtte konstatere var en jazzmusikalsk ørken. Musikken havde han allerede stiftet bekendtskab med i sin egen skoletid og siden på seminariet og københavnske jazzklubber og spillesteder som Jazzhus Montmartre i dette spillesteds guldalder i Store Regnegade.
De første år foregik Søllerød Jazzklubs aktiviteter i Nærumgårdskolens kælderteater, også kaldet den sorte kælder med Søllerød Scenens aktiviteter, kammerkoncerter, forfatteraftner m.m. I følge Jens Bruhn manglede der dog noget vigtigt nemlig jazzmusik, hvilket han rådede bod på i samarbejde med jazzinteresserede forældre, elever og kolleger på skolen. 11.februar 1977 slog klubbens bestyrelse dørene op for den første jazzaften i den nye klub. Et af datidens mest populære orkestre, Fessors Big City Band, spillede for fulde huse, og der blev danset og slidt på gulvbelægningen.
Søllerød Jazzklub præsenterer fortsat jazz med etablerede musikere og orkestre. Samtidig har klubben en ambition om at dyrke jazztalent i lokalmiljøet. En sæson i Søllerød Jazzklub byder på otte arrangementer mellem september og april, som oftest første fredag i måneden. Men klubben har også pop-up-koncerter på andre ugedage, hvilket annonceres løbende.
Jazz har sin oprindelse et sted mellem europæiske og afroamerikanske musiktraditioner med ragtime, blues og gospel som tidlige eksempler. Genren er kendetegnet ved musikernes frihed til at improvisere. Jazz har rødder i vestafrikanske slavers musik knyttet sammen med europæisk marchmusik, vaudeville og engelsk-amerikansk folkesang. Jazz opstod i det sydlige U.S.A. omkring år 1900 med New Orleans som epicenter. Oprindelig var jazz folkelig dansemusik, men den udviklede sig efter Anden Verdenskrig til verdensomspændende kunstmusik.
Kulturcenter Mariehøj på Øverødvej danner rammen om Søllerød Jazzklubs arrangementer. Til koncerter kan bestilles jazzmenu i forvejen.
Mange jazzkoryfæer har i tidens løb lagt vejen forbi Søllerød Jazzklub. Her er sangeren Bjarne ”Liller” på scenen i 1978.
Efter corona-aflysninger har jazzklubben fået Pierre Dørge & New Jungle Orchestra til byen 4. november. Orkestret blev stiftet i 1980.
Det 17 personer store Rudersdal Bigband med trompetist Henrik Bolberg spiller 2. december med afsæt i bl.a. Duke Ellingtons musik.
Søllerød Jazzklub fejrer 45. jubilæumsår med swingende musik at lytte og danse til. Der er kendte navne i form af bands og solister.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2022/09/AEzolFb8.jpg8541280Mette Andersenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngMette Andersen2022-09-16 09:36:572022-09-16 09:36:57Jazz er ikke kun for jazzfans
Naturen er vidunderlig, og alle kan blive enige om, at de danske strande er noget helt særligt om sommeren. Men hører du til dem, der gerne vil mere end blot at bade i havet og brede håndklædet ud i sandet, så er strandene i sig selv et fantastisk sted at tage på skattejagt for både børn og voksne. Vi guider til, hvilke spændende fund du kan gøre i vandkanten og området heromkring, og vi lover, der er noget for både store og små.
Danmarks guld
Hvis vejrforholdene er helt rigtige, er det faktisk muligt at finde rav langs de nordsjællandske kyster fra Sjælland Odde og helt til Hornbæk især. Det er egentlig lettest at finde rav om vinteren, men du kan sagtens finde rav om sommeren også. Det bedste tidspunkt at lede er efter en storm – helst når det har blæst godt i et par dage. Så en god sommerbrise skal der til. Derefter skal du have næsen helt nede mellem tang og skaller, der netop er skyllet ind. Tip: Rav er lettere end sten og er ofte sort eller hvidt, når det ligger i vandet. Når rav er i saltvand, flyder det ofte oven på vandet.
Malurt
Langs de danske strande finder du planten strand-malurt, der vokser ved tangbælter og strandenge langs Danmarks kyster. Der er utroligt meget overtro forbundet med den fine plante, men mange plukker løs af urten, så de kan lave sig en lækker malurtsnaps. Selve urten skal kun trække nogle få timer for ikke at blive bitter – til gengæld smager den ekstra godt, hvis den får lov at lagre i et par år. Så måske den kan stå på hylden og pynte til næste år, du er i sommerhuset.
Nordens wasabi
Har du glemt Wasabien til den hjemmelavede sushi? Så fortvivl ej. Er du tæt ved havets salte vand, kan du nemlig høste strandkarse, der er kendt for sin stærke, wasabi-agtige smag, der er kraftigst i stænglerne. De nye og lysegrønne dele af planten er de mest velsmagende.
Tip: Tilbered den på samme måde som enhver anden pesto, og brug den til din sushi grundet den stærke smag
Strandskaller
Muslinger og skaller er nok noget af et, vi finder allermest af ved de danske kyster, og de er elsket af alle børn. Skal opdagelserne være ekstra sjove, så led efter de sjove, kegleformede tårnsnegle eller de aflange knivmuslinger. Ekstra sjovt er det at finde en sepia-skal, der er knoglerne fra en blæksprutte. Den er hvid og normal cirka 10 centimeter lang.
Tip: Google billederne af de forskellige skaller og lav det til en skattejagt for børnene at finde forskellige typer af skaller. Det kan der gå mange timer med.
Tangsalat
Al den tang, du finder på de danske strande, er faktisk spiselig og kan blandt andet laves til en lækker tangsalat. Du skal høste den friske tang, der sidder fast på en sten lidt ude i vandet, og den er nem at klippe af med en saks eller en tang. Husk altid at høste tangen fra badestrandene med blå flag, så er du sikker på, at vandet er rent. Måske skal du så langt ud, at du finder tangen under vandet, og her er dykkerbriller eller snorkel godt udstyr. Tang er faktisk utroligt sundt og indeholder blandt andet omega-3 og omega-6-fedtsyrer, jod, taurin, magnesium, zink og B12-vitamin.
Tip: Tangen skal dufte frisk af havvand og intet andet, ellers er den dårlig. Den friske tang kan renses og spises rå, laves til pesto eller kan tørres og bruges til chips.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2022/07/Strandskaller.jpg8521280Christina Faaborghttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngChristina Faaborg2022-07-05 17:40:462022-07-05 17:40:46Hvilke skatte finder du ved havet om sommeren?
I nabolandet Sverige er de vilde med haver. Af alle slags. Slotshaver, barokhaver, rosenhaver, renæssance-haver og finurlige haver skabt af kendte havefolk og ditto kunstnere. Alligevel er det enen – i hvert fald rent udseendemæssigt set – langt mere ydmyg svensk have, som er den mest interessante.
Her er humlehave og æblegård. Lystgård, prydhave, urtegård, kålhave, stokroser, enge, stier, heste, får og køer – og det hele ”skabt” af et ægtepar som for lang tid siden besluttede at vie deres liv til at fortælle om og ikke mindst vise alverden, hvad det var som optog en af Sveriges mest kendte videnskabsmænd, botanikeren, lægen og zoologen Carl von Linné, i sit livsværk. Manden, som ”opfandt arterne”. Stedet hedder Linnés Råshult og ligger nær Älmhult i det sydlige Sverige.
Gården er åben det meste af året og er et 42 hektar stort kulturreservat med særlig historisk værdi og fokus på at levendegøre og vise det tidlige 1700-tals landskab, som det så ud da Carl von Linné blev født. Stedet aspirerer til at komme på Unescos Verdensarvsliste, og dagligt er der rundvisninger, som fører den besøgende ind i og tilbage til den oplysningstid i Europa, som Carl von Linné var en del af. Og hvis forskning var banebrydende.
Søn af en præst
Carl von Linné blev født på gården Råshult i 1707. Og som søn af en præst, der selv var meget optaget af natur og botanik, var det måske derfor ikke overraskende, at barnet Carl selv udviklede en stor kærlighed og interesse for samme.
Og da Linnes far – som præst i et lille samfund – sideløbende havde den vigtige funktion at være kundskabsformidler for sognets beboere, lærte Carl tidligt, at naturen indeholder en stor og vigtig viden om liv og næring, som han både kunne se, smage på og forundres over.
Bl.a. var Carls fars præstehave et skatkammer af lægeurter, og selvom faderen helst ville at lille Carl skulle følge i hans fodspor og blive teolog også – var det dog studierne i naturens mysterier, som kom til at optage Carl von Linné mest.
Carl von Linné
Han ”opfandt” arterne og racerne
Resultatet af Carls studier blev et nyt system til at artsbestemme og klassificere dyr og planter efter et latinsk dobbeltnavne-system, som vi anvender den dag i dag. Og som bygger på, at alt liv skal bære en videnskabelig betegnelse med to navne: et slægtsnavn og en artstilføjelse.
Systemet fik navnet ”Systema Naturae” og blev første gang publiceret i 1735 og er siden revideret 10 gange op til 1758.
I værket opdeler Carl von Linné ethvert dyr og enhver plante som tilhørende en art.
Arter, der ligner hinanden, tilhører en slægt, der igen samles i en højere kategori. Eksempelvis tilhører arten musvåge slægten ”buteo”, der tilhører familien ”høgefugle”, der tilhører ordenen ”rovfugle”, der tilhører klassen ”fugle”, der tilhører klassen ”hvirveldyr”.
Det såkaldte seksualsystem – inddelingen af planter efter deres frugtanlæg (støvdragere og støvfang) – er også skabt af Carl von Linné og ligeledes beskrevet i værket ”Systema Naturae”, som også beskæftiger sig med en opdeling af menneskeheden i forskelligeracer med tilhørende mentale karaktertræk.
Bl.a. mente Carl von Linné, at indianere var hidsige, afrikanere var sløve, og europæere var glade. At Linné klassificerede mennesker og satte dem i samme slægt som aberne, forargede naturlivis kirken i samtiden, og Linné blev på et tidspunkt bandlyst af paven. Dog uden større virkning, for han fortsatte ufortrødent sit arbejde indtil sin død i 1778.
Står som dengang
På Linnés Råshult kan man i dag få en fornemmelse af de omgivelser, som Carl von Linné blev født ind i. Barndomshjemmet står som dengang, og det samme gør haverne og de store engarealer omkring den ydmyge præstegård.
Siden 1988 har ægteparret Michaelsson nemlig ved stort slid og en næsten ”linnesk” kærlighed til naturen ført landskabet tilbage, som det så ud dengang i 1700-tallet.
Selv de vækster, som voksede på Carl von Linnés tid kan den besøgende finde i både urtegården, humlehaven, kålhaven og prydhaven. Ud fra en vækstfortegnelse, som Linné lavede i vinteren 1731 over samtlige de vækster, som var i hans fars have, har ægteparret genskabt alt. Nogle af væksterne har de bl.a fundet frø fra i jorden på stedet og fået dem til at spire igen.
I urtehaven kan man derfor se alle de lægeplanter og krydderurter, som blev brugt medicinsk i Linnés samtid, mens man i kålhaven ser mangfoldigheden af de grøntsager, som blev spist i et præstehjem i 1700-tallet.
I humlehaven ses naturligvis humle i store mængder, for det var langfra kun til ølbrygning, at humle blev dyrket. I Sverige var det i 1700-tallet vedtaget ved lov at dyrke humle, blandt andet fordi man brugte humle til konservering af madvarer.
Lysthaven er et kapitel for sig. I 1705 skabte Carl von Linnés far, præsten Nils Linné, en lille, helt speciel have som en kærlighedsgave til sin hustru. Haven forestiller et middagsselskab med dækket bord og otte gæster placeret på stole rundt om bordet. Buske og træer forestiller naturligvis gæsterne og forskellige planter forestiller madretterme.
Cafeteria og butik
På hele det store areal som Linnés Råshult dækker over, findes der 11 kilometer afmærkede vandrestier fordelt på tre ruter, som leder den besøgende rundt i den spændende have/kulturlandskab. Alt på stedet dyrkes den dag i dag, som man gjorde det på Linnés tid, og i det hyggelige cafeteria kan man købe en økologisk frokost, lavet af de råvarer, som man dengang brugte i husholdningen på præstegården. Udenfor cafeteriet kan børn lege i og forundres over naturen i Carls have – en tro kopi af en lille have, pyntet med fine dyrefigurer, som Linnés far i sin tid lavede til lille Carl.
Hele Familiens Linné flyttede senere til Möckelnäs, hvor der i 2007 blev opført et orangeri og i 2009 bygget et kundskabscenter tilegnet Carl von Linné. Kunskabscentret i Möckelnäs ligger kun få kilometer fra Råshult og byder på en herregård, hvor man kan overnatte, fantastiske haver, samt vekslende udstillinger om Linnés livsværk og forskningsrejser.
Gården har udover cafe, som serverer kaffe og frokostretter, også en lille butik, der sælger diverse interessant litteratur om Carl von Linné. I sæsonen er der også både foredrag og forskellige arrangementer.
Byen Älmhult er i øvrigt byen, hvor Ingvar Kamprad i 1953 grundlagde møbelfirmaet IKEA – først som postordrefirma. Hele møbelfirmaets historie kan i dag fås i et IKEA-museum, som er indrettet i byens gamle varehus. Hele 4 etager fylder udstillingen.
IKEA-museets adresse er: Ikeagatan 1, 343 36 Älmhult. Der er åbent hver dag fra 10-18, dog ikke den 24.12, 25.12 og 31.12.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2022/06/Sverige-haver-scaled.jpeg19202560Eva Baréhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngEva Baré2022-06-06 21:56:362022-06-06 21:56:36Rejsereportage fra Sverige
Siger navnet Lorenza Luti dig noget? Måske ikke. Men hvis du var italiener, så var du ikke i tvivl. Hun er arvtager til et af Italiens største designdynastier, Kartell. Og Liebhaver Boligen har fået et helt eksklusivt interview med kvinden, som anses for den italienske designbranches kommende førstedame. Lorenza Luti er ikke blot datter af en af landets mest magtfulde mænd i branchen, Claudio Luti, hun er også Marketing & Retail Director hos Kartell, og arbejder side om side med sin far. Hun er ansvarlig for kontakten til designerne (som tæller de allermest prominente navne som Philippe Starck, Patrizia Urquiola, Piero Lissoni, Rodolfo Dordoni og mange, mange flere), for at udvikle produkter, arbejde med strategier, skabe brand awareness og formidle Kartells filosofi over hele verden. Hun er desuden ansvarlig for Kartell Museo, et moderne museum, hvor man kan opleve alle de ikoniske designobjekter samt historierne og processerne bag dem – ja, hele arven.
Lorenza Luti er født ind i en verden af design, og hun har “inhaled the air” af Kartell fra hun var en ganske lille pige. Firmaet er grundlagt af hendes bedstefar Giulio Castelli, som var ingeniør, og hendes bedstemor, arkitekten Anna Castelli Ferrieri. Efter endt uddannelse i økonomi med speciale i marketing og strategisk ledelse, gik hun ind i familievirksomheden i 2005. Inden da havde hun et pit stop hos det luksuriøse modehus Zegna. Men hendes identitet lå hos Kartell.
Der er en stærk tradition for familievirksomheder i Italien. I alle industrier – og gennem århundreder. At arbejde i en familievirksomhed kan have fordele, men også ulemper. Det er en erkendelse, mange har gjort sig, og i Danmark har vi ikke nær den samme kultur som i Italien. Gensidige forventninger generationerne imellem kan komplicere tingene, men for Lorenza Luti er fordelene dog flest.
”Det er klart, at det kan være svært en gang imellem, men det er et stort plus at vokse op i og sammen med virksomheden, har den i sin dna, og at man har muligheden for at være helt tæt på processerne fra idé til færdigt produkt. Og når man arbejder sammen med sin familie – i mit tilfælde min far og min bror Federico, som arbejder i den kommercielle afdeling, kan man støtte sig til hinanden, ikke kun professionelt, men også menneskeligt og følelsesmæssigt”.
En stor del af hendes opgave er i disse år at formidle den turn around, som Kartell står midt i. De fleste af os tænker måske stadig plastic og polycarbonat, når vi tænker på Kartell. Men de senere år har Kartell investeret massivt i forskning og i at omstille produktionen, og lancerer nu møbelkollektioner i træ og i genanvendelige, nye materialer, bl.a. bioplast. Som de fleste i designindustrien har Kartell øget bevidstheden om ressourcerne, og har i de sidste 5-6 år har Lorenza Luti & Co. arbejdet seriøst og ambitiøst med en grøn, bæredygtig strategi for fremtiden, et manifest: ”Kartell Loves The Planet”.
”Innovation er nøgleordet i familien Kartell. Vi finder løsninger. Det ligger i brandets essens”, fastslår Lorenza Luti.
Et godt eksempel på udviklingen er det 50 år gamle opbevaringsmøbel, klassikeren Componibili, som er blevet produceret i en ny version med et revolutionerende bæredygtigt materiale. Bio Componibili bliver produceret af restaffald fra landbruget, der ikke er beregnet til fødevarekæden. Den nye stol af Philippe Starck A.I. er også et bud på fremtidens møbelproduktion – stolen er udelukkende skabt af genbrugsmaterialer.
At Kartell nu også har både træmøbler, som Starcks Earl of Wood og Viscount of Wood, og polstrede møbler, som for eksempel Patrizia Urquiolas nye kollektion Lunam, er godt nyt for det danske marked. Det er en mere blød og skandinavisk stil, som stadig passer perfekt ind i resten af Kartells enorme sortiment og eklektiske design-portefølje. Og de nye møbler kan sagtens mikses med Kartell-klassikere og bestsellere. Udover bæredygtige møbler har Kartell særlig fokus på at udvikle energibesparende lamper, også produceret af genanvendelige materialer.
Lorenza Lutis eget favoritdesign er Bourgie-lampen og Louis Ghost-stolen, sidstnævnte ikon af Philippe Starck har 20 års jubilæum i år.
”De transparente møbler blender ind i alle interiører. De passer til alt. Så de har en særlig plads i mit hjerte, måske også fordi de kom frem i netop de år, hvor jeg startede i firmaet”.
Lorenza bor – naturligvis – med Kartells design og møbler, som hun selv er med til at give liv fra de første skitser til lanceringerne, der oftest sker under Salone del mobile-messen i Milano, som i år finder sted i juni. Når hun selv finder inspiration, sker det i kunsten, musikken, moden, litteraturen.
”Men allermest, når jeg rejser eller er ved havet. Det er her, sindet er åbent”, pointerer hun.
Nye horisonter. Nye vinde, der blæser i den 73-årige virksomhed. Og i dag arbejdes der mere end nogensinde 360 grader rundt i designsfæren. Innovationen fører nemlig mange ting med sig – senest har Kartell lavet briller og solbriller, The Kartell Eyeware Collection, en kollektion med 68 styles i bæredygtige materialer, som mimer Kartells distingte formsprog og industrielle designæstetik – formerne er inspireret af nogle af Kartells ikoniske designs. Legende, eksperimenterende, udfordrende.
Det er design, der holder en livstid. Sådan har du måske ikke tænkt om Kartell før – men det kan du god begynde at gøre nu. Det er design anno 2022 ”the Kartell-way!”.
Kartell
Grundlagt af Giulio Castelli i 1949. I de første år tog Kartell sine første skridt for at producere design, der skulle komme til at symbolisere “Made in Italy”. Kartell var det første firma, der brugte plastik til avancerede møbler – legende og farverige. I 1988 overtog Claudio Luti, Giulio og Anna Castellis svigersøn, virksomheden som præsident for Kartell. Han havde en baggrund inden for mode og en kæmpe kærlighed til perfektion og smagfuldt design. Luti bød velkommen til designere og arkitekter som Philippe Starck, Ron Arad, Antonio Citterio, Ferruccio Laviani, Piero Lissoni, Patricia Urquiola, Mario Bellini, Alberto Meda og Vico Magistretti, som var ansvarlige for mange af de ikoniske produkter, vi kender i dag. Efter mange års forskning og takket være en revolutionerende innovation blev Kartell den første virksomhed i verden til at bruge polycarbonat til at producere møbler i 1999. Kartell er en virksomhed, der ser ud i fremtiden, med Claudio Luti og hans børn Lorenza og Federico i front. I dag – som fra starten for 73 år siden – eksperimenteres der konstant med nye teknologier og nye materialer. Kartell har siden 1967 haft hovedsæde i Noviglio i udkanten af Milano – her ligger også både fabrik og museum.
Kartell har 600 ”Kartell Spaces” over hele verden, og vil åbne butik i København i 2023. Under 3 Days of Design (15.-17. juni) vil Kartell have en eksklusiv udstilling af deres nyheder hos Illums Bolighus.
Vi har spurgt anlægsgartner og Formand for Danske Anlægsgartnere Søren Sømod, Holte, om hvorvidt gødning er uundværlig i haven.
Hvilke vækster kan ikke undvære gødning?
”Man skal spørge sig selv, hvad man vil med sin have. Men efter min mening skal der altid gødning til. Generelt kan man sige, at planter man vil have et udbytte af for eksempel roser, stauder og urter i køkkenhaven skal der gødes for at få et ordentligt udbytte. For eksempel skal roser helst gødes minimum tre gange i sæsonen for at holde dem sunde og rigt blomstrende. En rose, som er gødet optimalt, vil samtidig være mere modstandsdygtig over for svampesygdomme og skadedyr. Hvis der er dele af haven, som passes mere ekstensivt, giver det naturligvis ikke mening at gøde”.
Skal man gøde græsplænen?
”Det kan diskuteres, og nogen er ligeglade med mos og visne partier. Men skal plænen holdes sund og grøn, skal der gødning til. Om der bruges organisk gødning i pille-form eller kunstgødning er en holdningssag. Om der skal doseres meget eller lidt, kan man kun vide ved at få foretaget en jordbundsanalyse på sin grund”.
Hvad er typiske fejl, der begås?
”En typisk fejl er, at man ikke spreder gødningen jævnt ud men lægger den i klumper, som ikke kan optages eller lige frem brænder planten af ved at være for koncentreret. Derfor kan jeg anbefale at anskaffe en gødningsspreder for at opnå en jævn fordeling. Mange gøder i eller før regnvejr, men faktisk bør man gøde i tørvejr”.
Hvor skal der ikke gødes?
”Træer og busketter der er veletablerede behøver ikke gødning. Det samme gælder veletablerede hække. Med mindre man kan se, at de trænger til omsorg”.
Er organisk gødning bedre end kunstgødning?
”Nej det er et spørgsmål om holdning, for der er intet belæg for, at det ene er bedre end det andet. Selv bruger jeg organisk gødning, når jeg kaldes ud til at klargøre haver. Det er bundet i jorden i længere tid, så det er planterne, der får glæde af det, uden at det når at blive vasket ud af jorden”.
Hvor glemmer folk at gøde?
”Krukker med blomster er meget udsatte og skal gødes flere gange i løbet af forår og sommer, hvilket ofte forsømmes. Eventuelt kan det klares med gødningstabletter, som frigør gødning langsomt i løbet af sæsonen”.
Gødningstyper er en trossag
Kunstgødning indeholder ofte mere kvælstof end organisk gødning. Det er derfor lidt mere effektivt men kan også komme til at svitse partier på græsplænen, hvis det ikke fordeles jævnt. Kunstgødning kræver mere energi at fremstille end organisk gødning i pille-form. Kunstgødning lugter ikke. Naturgødning fra landbruget kræver transport og lugter. Hele processen med naturgødning kræver større tålmodighed end at åbne en pose.
Jeg er på vej til et interview med skuespillerinden Laura Drasbæk. Laura laver tv-serie, men hendes nye kærlighed hedder keramik, og jeg kan ikke lade være med at tænke på Demi Moore i filmen Ghost. Jeg finder 60´er hittet af The Righteous Brothers, Unchainged Melody, frem på min telefon. Woah, my love, my darling/I´ve hungered for your touch/A long, lonely time. Og i takt med min cykels pedaltråd udspiller den ikoniske scene fra 1990-filmen sig på min indre storskærm, hvor en korthåret Demi Moore og en gennemsigtig Patrick Swayze, i et spøgelseserotisk øjeblik, sidder sammen på en drejebænk og leger med ler i en atelierlejlighed i New York.
En bil dytter mig tilbage til virkeligheden. Det er ikke New York, det er Nørrebronx. Atelierlejligheden er lige ved og næsten og alligevel ikke helt, det er en andel. Og Demi Moore er absolut ikke i nærheden af, hvor jeg befinder mig lige nu. Eller er hun? Nej, det er hun ikke. Men det er Laura Drasbæk til gengæld. Med ler under neglene og et lidt længere hår end kort. Og det er pretty damn close to Ghost. Hun må være den danske Demi Moore. Ingen tvivl om det. Jeg entrerer.
Jeg synes, det er sjovt at snakke om keramik. Jeg brænder for det. Det er en kæmpe lidenskab, siger Laura som noget af det første, mens hun stiller en hjemmelavet kop kaffe foran mig. I dette tilfælde er det både kop og kaffe, der er made by Drasbæk. Den kan gå i opvaskemaskinen, tilføjer hun med mælkens komme og smiler.
Hvad fik dig i gang med ler? Var der stille i skuespillerlandet?
Ja. Det var der. Jeg var uinspireret og kedede mig i mit liv, og så meldte jeg mig spontant til et keramikkursus. Jeg kunne lige så godt have valgt et akvarelmalerkursus eller et madkursus. Det var lidt for sjov, men også for at undgå de endeløse kaffeaftaler med alle de andre arbejdsløse skuespillere. Jeg blev virkelig grebet af det. Det var pissesjovt. Lige inden kurset sluttede, fik jeg så rollen i Sommerdahl, (tv-krimiserie, TV2 Charlie/TV2Play, red.) Det er typisk. Når man endelig er ved at lukke ned for noget, så dukker mulighederne pludselig op.
Så skuespillerbranchen fik sat en krog i dig igen?
Jeg føler egentlig ikke, at den har en krog i mig. Efter 30 år i skuespillerfaget, føler jeg endelig, at jeg har gjort mig uafhængig af branchen. Jeg er blevet ligeglad. Jeg vil selvfølgelig gerne lave noget, når det kommer, men hvis der ikke kommer noget fedt min vej, så er jeg lige så lykkelig. Og det er første gang, jeg kan sige det. For det har altid været sådan lidt vemodigt for mig, hvor de tiltag jeg foretog mig væk fra skuespillet, altid var andenrangs. Det er det ikke længere. Og så er det jo fedt, man kan kombinere tingene.
Marianne Sommerdahl, din karakter i tv-serien Sommerdahl, er endda en stor og gennemgående figur?
Ja. Og får man så den rolle, fordi man siger; fuck nu gider jeg ikke mere. Eller er det skæbnen, der siger; argh, vent nu lige lidt. Uanset hvad, så fik jeg bare tilbudt rollen. Og får første gang i flere år havde jeg ikke tid. Typisk. Mærkeligt. Men man ved jo også, at skuespillerhalløjet holder op igen, det gør keramikken ikke. Nu ved jeg, hvordan jeg skal tjene min penge – men vigtigere er, at nu ved jeg, hvordan jeg skal underholde mig selv. Og det er ret vigtigt. Hvis jeg udelukkende havde skuespillet, ville jeg blive sindssyg. Jeg har ikke lavet skuespillerarbejde siden sidste sæson af Sommerdahl, og hvis jeg ikke havde keramikken, så havde gået rundt i et halvt år uden at lave noget, været lidt på dagpenge og lavet rigtig meget yoga hver eneste dag.
”Det er jo nok nemmere at huske mig end en eller anden keramiker i Svendborg,
som ikke dukker op på skærmen i en tv-serie”
Men din succes som Marianne Sommerdahl på tv og succesen som keramikeren Laura Drasbæk med eget værksted hænger vel sammen?
Jo, helt sikkert. I starten havde jeg ikke mit eget værksted. Men så begyndte jeg at bygge det. Og det skal jo siges, at det ville jeg ikke have kunnet, hvis ikke det var for min løn på Sommerdahl. Så, ja. Tingene hænger sammen.
”Branchen har på en måde lukket døren.
Jeg føler ikke rigtig, jeg er en del af den verden længere”
Keramiker, Laura Drasbæk
Jeg har en smutvej til folket gennem min skærmtid i Sommerdahl. Folk kan jo genkende mig. Det er jo nok nemmere at huske mig end en eller anden keramiker i Svendborg, som ikke dukker op på skærmen i en tv-serie. Sommerdahl er den tredje mest sete serie i Danmark, så på den måde er det jo en kæmpe fordel for mig som keramiker at få sat et ansigt på keramikken. Jeg havde aldrig været, hvor jeg er i dag med keramikken, hvis ikke jeg havde været skuespiller ved siden af. Aldrig. Men jeg har altså kun Sommerdahl i min kalender som skuespiller. Branchen har på en måde lukket døren. Jeg føler ikke rigtig, jeg er en del af den verden længere.
”Jeg havde aldrig været, hvor jeg er i dag med keramikken,
hvis ikke jeg havde været skuespiller ved siden af. Aldrig”
Det er vel lige så svært at få succes indenfor keramik, som det er indenfor skuepil?
Ja. Men som skuespiller jagter man hele tiden, hvad andre søger. Det er meget anstrengende. Jeg er simpelthen så glad for, at jeg har sluppet af med at ville have noget fra nogen. Jeg er for gammel til det. At gå rundt med et spinkelt håb om at få kastet en lille luns, der kan kaldes et job – det bliver så hun det. Jeg synes, det er rædselsfuldt. Det er fedt bare at kunne sige; det gider jeg ikke.
”Jeg synes, det er sjovt at være skuespiller, men jeg gider ikke lefle for det længere”
Laura Drasbæk
Misforstå mig ikke. Jeg gider godt arbejde, jeg synes, det er sjovt at være skuespiller, men jeg gider ikke lefle for det længere. Det gider jeg bare ikke. Nu sidder jeg i stedet og ser Løvens Hule og tænker over den rigtige markedsføringsstrategi, mens jeg overvejer hvilke billeder, jeg vil lægge ud og ikke vil lægge ud, om jeg skal være med på billederne eller ej. Det er vildt sjovt, når det er ens eget. Instagram er mit eneste talerør. Her kan jeg se, hvem det er, der følger mig. Er det mænd eller kvinder, gamle eller unge, og hvor mange likes er der på billedet, hvor mine hænder holder om koppen, og hvor mange er der på det uden hænder? Skal jeg rense mine negle for ler, eller skal jeg lade være? Hele tiden bevidste beslutninger i en forretningsstrategi, og det synes jeg er vildt spændende.
”Jeg kæmper meget med at tøjle min forfængelighed.
Jeg vil ikke være slave for forfængelighed”
Drasbæk, skuespiller og keramiker
Du lader til at være en kvinde – og skuespiller – med god smag. Eræstetikken i fokus i dit keramikarbejde?
Jeg tror, at en af grundene til det er gået godt er, at jeg har en ret god stilfornemmelse. Det har jeg bare aldrig haft samme mulighed for at benytte som skuespiller. Der går man ind i sminke- og kostume-afdelingen, bliver klædt på og acceptere hvad end det er, de propper på en. For mig, har det altid været vigtigt som skuespiller ikke at være personligt krukket omkring, hvordan jeg skal se ud i en rolle, for jeg kan mærke, at min tvivl omkring en orange dragt i Sommerdahl er en personlig tvivl, da jeg ikke kan vide, hvordan den egentlig vil gøre sig på den tv. Det kan jeg ikke vurdere, så min egen smag sidestilles i den situation. Som skuespiller ser man ofte sig selv meget. Det er godt for forfængeligheden. Men jeg kæmper meget med at tøjle min forfængelighed. Jeg vil ikke være slave for forfængelighed.
Manden i mit liv
Vi bliver pludselig afbrudt af et åbent vindue, der af uforklarlige årsager og uden forvarsel smækker hårdt i. Det gibber i mig. Ghost. Er det alligevel Demi Moore foran mig, som nu rejser sig for at lukke vinduet op igen, så Swayze-spøgelset har fri adgang fra det hinsides? Wait for me, wait for me/I´ll be coming home, wait for me.
Tror du på spøgelser?
Jeg tror på et liv efter døden, på reinkarnation. Jeg tror på mange liv, og at der sker alt muligt dejligt, når man dør. Og det tror jeg på mere end nogensinde før. Men det er først for nyligt, at jeg er begyndt at anerkende, at jeg tror på det. Jeg har altid benægtet, at jeg tror på det, og anerkendelsen af det er en stor omvæltning. Jeg har altid syntes, det var lidt ubegavet at tro på mere mellem himmel og jord. Så jeg har altid følt mig lidt dum ved tanken om at give efter for noget barnagtigt i sig selv, hvis man troede på det. Det har været svært at give mig selv lov til at gå den vej med at tro på noget i den retning.
Hvad har du været i et tidligere liv?
Jeg tror, jeg har være mange ting, men én ting ved jeg med sikkerhed: Jeg været mand rigtig mange gange. Jeg har altid haft en grundfølelse af at være mand. Lige siden jeg var barn, og min mor gav mig kjole på, hvilket gav mig en akavet følelse. Jeg har været korthåret det meste af min barndom og voksenliv og haft en grundfølelse af at være mand.
”Jeg ved, hvordan det er at have en pik. Jeg ved det bare. Jeg ved,
hvordan der bliver varmt i skridtet, og hvordan det er at sætte sig på sine nosser”
-Laura Drasbæk om reinkarnation
Jeg har aldrig været til kvinder, det er udelukkende en grundfølelse af at være mand, selvom jeg i den grad føler mig som kvinde. Jeg ved, hvordan det er at have en pik. Jeg ved det bare. Jeg ved, hvordan der bliver varmt i skridtet, og hvordan det er at sætte sig på sine nosser. Det er som om, det er et minde. Hvis der findes reinkarnation, har jeg været mand mange gange.
Ældre uden dødsangst
Vi drikker lidt mere kaffe. Katten Louis (eller er det Swayze reinkaneret?) smyger forbi min arm. Jeg kommer til at tænkte på alder og dødelighed. Laura Drasbæk er 47 år, vi er næsten jævnaldrende, og med den bevidsthed dukker spørgsmålet om alder op i min tankerække, om den danske Demi har det godt med at blive ældre.
Det har jeg det ok med. Selvom jeg har det lidt hårdt med at se noget af det, vi har lavet for et år siden på Sommerdahl. Jeg ser hurtigt ældre ud, synes jeg. Det har jeg det lidt svært med. Jeg arbejder som sagt med min forfængelighed og forsøger at rumme, at der er forskellige niveauer.
Så ingen dødsangst?
Jeg har hørt nogle bøger om at erkende sin egen dødelighed. At anerkende, at livet er en tid, vi har og er blevet givet, og det synes jeg er heftigt. Nogle beslutter sig for at være gamle. Det er jo det, man ikke skal. Man må ikke vælge at være gammel, før man er det. Det er vigtigt i vores alder at genopfinde os selv. Det føler jeg, jeg har gjort ved at lave noget andet og opdage, at der er sted, hvor lidenskaben er lige så stor, hvor man stadig kan sætte noget nyt i gang, starte på en frisk, og hvor man bliver gammel på en måde, hvor man ikke er gammel.
”Man må ikke vælge at være gammel, før man er det.
Det er vigtigt i vores alder at genopfinde os selv”
Laura Drasbæk, 47
En god måde at blive gammel på er at være ydmyg overfor, at kroppen skal have lidt mere tid, og at man ikke kan det samme som tidligere. Min krop er den samme, som da jeg var 21, føler jeg, men mit ansigt ser anderledes ud. Jeg er blevet klogere, og der er mange ting jeg ikke gider; jeg er blevet mere selektiv, men derudover er der jo ingen forskel. Man skal kæmpe lidt hårdere for tingene med alderen. Og det skal man gøre.
Er du et godt sted i livet?
Ja, jeg har aldrig været et bedre sted. Det er fedt at blive klogere og lidt mere ligeglad. Og så er det en kæmpe lykke at frigøre mig det åg af lyst til skuespillet. Jeg føler mig så rig, når jeg selv bestemmer over mit arbejdsliv. Jeg arbejder med ler fra jeg står op til jeg går i seng – når jeg altså ikke er på optagelser. Og jeg tænker aldrig, at jeg laver det samme, underligt nok. Jeg bliver ved at synes, det er sjovt.
”Det en kæmpe lykke at frigøre mig det åg af lyst til skuespillet.
Jeg føler mig så rig, når jeg selv bestemmer over mit arbejdsliv”
Laura Drasbæk
Jeg spørger mig selv, hvad det er, der er vigtigt ved at blive ældre? I bund og grund er vi jo sat i denne verden for at skabe og dyrke relationer. Jeg ser ikke så mange venner mere pga. mit keramikarbejde, men på en måde er min keramik en relation. Og det skal man respektere. Jeg er hverken eneboer eller weird. Endnu. Men at få vasket håret en gang imellem og komme ud og lave tv og møde en masse mennesker er jo også bare en luksus. Jeg føler mig så heldig, smiler Laura Drasbæk, Danmarks Demi Moore fra Nørrebronx i København. And time can do so much..
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2022/05/LauraDrasSTORT.jpg6301200Peter Pilegaardhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngPeter Pilegaard2022-05-05 15:19:062022-05-05 15:19:06Interview med skuespillerinden Laura Drasbæk
Mange kan godt gro i haven men bør flyttes ind i drivhus eller orangeri om vinteren. Der er dog firmaer, som tager sig af afhentning, vinteropbevaring og pasning, hvis man har et kostbart træ.
Danske haveejere går i disse år efter vækster, alle andre ikke har. Mange eksperimenterer med træer og buske, som måske/måske ikke kan gro i det danske klima. Planteglæden foregår efter devisen, ”det er sjovt at prøve, og nogen gange kikser det”. Så må en busk eller et træ kasseres, hvis det ikke har overlevet vinteren. Men man skal bare fortsætte med at prøve, synes anlægsgartner og formand for Danske Anlægsgartnere Søren Sømod, Gl. Holte:
”Klimaforandringerne gør sit, og for få år siden kunne man ikke dyrke vin i Danmark. Palmer og andre sydlige vækster kan klare sig, og nogen forsøger med ferskner, der er lige på grænsen for, hvad der kan lade sig gøre. Men selv om ferskner og andre eksotiske træer har det hårdt, og det kniber med at holde dem i live, skal man da forsøge alligevel, hvis man har gået og drømt om sådan et træ”.
Søren Sømod henviser til figentræer, som ofte godt kan overleve udendørs endda med en del figner på, hvis de vokser et varmt og solfuldt sted som for eksempel op af en sydvendt mur i en gårdhave. Og af en eller anden grund har man stort held med figentræer på Bornholm, måske på grund af de mange solskinstimer, øen siges at have:
”Mange eksotiske vækster er resultat af impulskøb i supermarked eller plantecenter, og det er måske ikke den store katastrofe, hvis de visner og dør. Desuden kan eksotiske træer som oliven, citrus, ægte laurbær, nerie, burgunvilla, kamelia, og afrikansk skærmlilje (Agapanthus) bukke under, hvis de vokser udendørs i krukker, hvor de sarte rødder er særlig udsatte for kuldepåvirkning. Faktisk er der større chance for overlevelse, hvis et oliventræ vokser direkte i jorden”, siger Søren Sømod.
Han mener ikke, at man kommer uden om at flytte krukker med eksotiske træer og planter indendørs i frostfrit men lyst miljø om vinteren. Alternativt kan man betale for afhentning, vinteropbevaring og pasning af sine eksotiske vækster i krukker. Det kan betale sig, hvis der er tale om en stor dyr plante, synes Søren Sømod, som dog ikke selv tilbyder vinteropbevaring i drivhus.
binary comment
Figen kan som regel godt leve i Danmark og sætte frugter. Især hvis den vokser op ad en sydvendt læ-fuld mur i en lun gårdhave.
Agapanthus – afrikansk skærmlilje – plantes ofte i krukker, som må flyttes indenfor om vinteren, da rødderne ikke tåler lave temperaturer.
Oliventræets rødder har svært ved at overleve kulde og frost. Bedst er det at flytte krukken med oliven ind om vinteren eller plante træet direkte i jorden og krydse fingre.
Altid drømt om en palme i haven? Hørpalmen fra Kina er kendt for sin tolerance overfor kulde og vokser fint i tempererede egne, herunder danske haver.
Forskellige citrustræer kan stå i krukker udendørs om sommeren, men skal indendørs om vinteren, hvor der er lys i for eksempel drivhus eller orangeri.
Burgunvilla, som kendes fra ferierejser til Middelhavslandene, kan klare den danske sommer men ikke vinteren, hvor de må flyttes ind i et varmere miljø.
Ægte laurbær i krukker skal ind om vinteren. Planten stammer fra Middelhavet og findes på få beskyttede steder i Danmark, herunder Christiansø.
https://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2022/05/eksotiskSTORT.jpg6301200Mette Andersenhttps://www.liebhaverboligen.dk/wp-content/uploads/2020/10/logo2-trans2.pngMette Andersen2022-05-02 10:34:052022-05-02 12:20:11Har du smag for eksotiske træer?
Han var indbegrebet af minimalistisk modernisme og en af USA’s mest kendte arkitekter. Frank Lloyd Wright revolutionerede arkitekturen med sine rene linjer, hvor helheden var alfa‐omega. Vi dykker ned i stjernearkitekten og ser på, hvorfor han fik så stor succes.
For Wright var arkitekturen et hele, hvor både interiør og det ydre spillede sammen, og samtidig skulle arkitekturen være ét med naturen. Han var blandt andet kendt for at sige: ”Intet hus bør nogensinde stå på en bakke eller andet. Det skal være en del af bakken. Tilhøre den. Bakke og hus bør spille sammen, den ene gladere for den anden end den første.”
Det var netop samspillet mellem materialerne – både de indre, de ydre og så det omkringliggende, der var så kendetegnende for Wright, der ofte brugte naturmaterialer som træ og sten i sine bygningsværker. Selv kaldte han sin arkitektur for organisk arkitektur. Samtidig skulle hans huse fungere som et sted, der giver ly og et trygt hjem. Men han var også forud for sin tid og moderne teknologi og muligheder, var ikke noget, der skræmte ham.
Kunst og organiske former
Wright anså sine bygningsværker som kunstværker, der var meget mere end blot et hus med døre og vinduer. Hans unikke formgivning var på én gang helt unik og ofte organisk, men samtidig stringent. Han gjorde op med den victorianske arkitektur, som havde præget USA i mange år og skabte en særlig modernisme med store, åbne rum og rene linjer.
Inspirationskilder
I starten af sin karriere var Wright desuden en del af den såkaldte prærie-skole, der var inspireret af Midtvesten og var meget lidt amerikansk. Stilen var kendetegnende ved lavthængende tag, store udhæng og åbne grundplaner med materialer som træ og sten. En silhuet, der skulle efterligne de store, vidtstrakte prærielandskaber.
Senere i sin karriere var Wright meget inspireret af egypterne og mayaindianernes arkitektur, men også den japanske arkitektur har altid været til stor inspiration for ham. Wright har altid gjort brug af kæmpestore vinduespartier, der skulle udviske grænserne mellem ude og inde. De store udhæng og vinduespartier blev ved med at være en del af Wrights designs, og han opfandt endda udtrykket carport, som vi kender så godt i dag, idet han trak udhænget ud, som en overdækket parkeringsplads.
En del af UNESCOS verdensarv
Et af Wrights mest berømte værker er Fallingwater i det sydvestlige Pennsylvania som Wrights tegnede i 1935. Huset blev bygget til Kaufmann-familien, der ejede det største varehus i Pittsburgh og skulle bruge det som sommerhus. Den imponerende bygning er bygget på siden af en klippevæg og oven på et vandfald og hus, klippe og vand ser nærmest ud til at smelte sammen. Bygningen er da også på UNESCO’s Verdensarvsliste. Siden 1964 har det været muligt at besøge huset, der stadig er helt intakt både udenfor og indenfor.
FAKTA
Han blev født i 1867 i Wisconsin og døde som 91-årig efter et langt liv fyldt med kunst, arkitektur og design. Hans store indflydelse på arkitekturen ses, især ved, at UNESCO har optaget ikke mindre end otte af hans bygningsværker på listen over verdens kulturarv under titlen “The 20th-century Architecture of Frank Lloyd Wright”. Heriblandt er Guggenheim Museum og huset Fallingwater de mest kendte.
