Du ved aldrig,
hvem der går ind gennem døren,
så se altid godt ud!
Det er ikke bare det, at benet ryger op i en vinkel på 120°, det er også den kendsgerning, at balancen på det andet ben holdes på en 10 cm høj, syle-spids hæl. Og Julie Steincke ser ikke engang ud, som om hun anstrenger sig! Og det er måske hele humlen ved at være musical-stjerne – aktuelt i ”Crazy for You”.
– Jeg står op kl. 6 og træner, fortæller Julie Steincke om det benhårde, disciplinerede arbejde med at forberede en stor musical. – Jeg er ikke 26 år længere. Jeg har fået slidgigt i fingrene, og for at holde til at danse og lave de her løft skal musklerne være varmet op. Det samme gælder, når man skal synge. Det er også en muskel, der skal varmes op. Det kræver disciplin i de måneder, vi øver, men jeg elsker det, jeg laver, så jeg passer på min krop.
Fit for stage
Det betyder samtidig, at hun passer på ikke at overtræne. Hun er i det hele taget ikke fanatisk, og som deltids fitnesstræner ved siden af scenekarrieren er det også det råd hun giver til andre.
– Du skal bare vide, hvad der er godt for dig og spise normalt. Mange går både på diæt og begynder at træne for at tabe sig, og så slår de sig selv halvt ihjel. Oven i købet slår de sig selv oven i hovedet hver morgen og siger, ’se, hvor har jeg cellulitis’ og så videre. Mit forslag lyder: vær god ved dig selv, når du står op. Lad være at svine dig selv til. Sig, at i dag vil jeg være bedre til at passe på mig selv … og spis så til du bliver mæt. Vi er jo ikke dumme: vi ved godt, hvad der er sundt og usundt. Spis bare den kiks og spis den chokolade, men stop i tide!
– For mit eget vedkommende nytter det ikke, at jeg ligner en elefant på scenen. Min motivation til at holde mig i form er, at jeg skal kunne passe kjolerne til rollen. Men jeg holder mig ikke tilbage. Jeg er sådan en pige, der elsker mad, elsker sødt og god rødvin, men når jeg mærker, jeg er mæt, så fortsætter jeg ikke. Jeg træner på den anden side også hårdt.
Det kendte ansigt
Risikoen for skader kan dog komme fra uventet kant. Det var nær gået galt, da Julie deltog i ”Djævleræs”:
– Ja, jeg kom til skade i Djævleræs. Det var sjovt, men jeg skal passe på, når jeg nu skal stå og danse rundt på en scene. Når man lever af at bruge sin krop, så er det altså lidt tåbeligt.
Men ellers er deltagelsen i programmerne velovervejet:
– Jeg er jo vokset op i England uden dansk jantelov, og der ser vi anderledes på det. ”Britain’s Got Talent” er STORT. Jeg var så heldig at møde Simon Cowell, der sagde: ’Du må huske Julie, at hvis folk ikke ved du eksisterer, så er de ikke interesserede i at komme for at se dig. Alt er et produkt, og det er du også i den her branche.’ Så jeg optrådte som dommer i ”Talent 2008” og oplevede den side af branchen. Selv om jeg er udadvendt, synes jeg ikke, den side er så behagelig. At blive genkendt, fordi jeg er god til noget, er vidunderligt, men ikke for at være på TV.
– I Danmark bliver vi lidt dømt på det, fordi vi er så, få der gør det. Jeg skal passe på med hvad jeg siger ja til, så folk ikke bliver forvirrede om, hvad jeg står for, og forveksler den optræden med, hvad jeg faktisk laver.
Respekt om jobbet
Allerhelst ville Julie Steincke dog optræde i et program, der gik bag om kulisserne – på teatret, men også gerne andre brancher:
– Jeg kunne godt tænke mig at stille op i et talentshow, hvor jeg kunne lære at være på den anden side – som producer eller instruktør. Jeg vil gerne se, hvor meget jeg har lært gennem mine 23 år i branchen. Og det ville være vidunderligt at gøre folk klogere på, hvordan der virkelig er bag scenen; alt det hårde arbejde. For det ser jo død let ud på scenen! DET ville være virkelig reality. Det kunne også handle om folk i topjobs eller tjenere, så man kunne se, hvor meget de jobs egentlig kræver. Det ville skabe respekt om de forskellige jobs og f.eks. vise, at den her branche ikke bare er glamour.
Personligt kan Julie godt mærke det som et savn, at karrieren endnu ikke har givet hende mulighed for at stifte familie.
– På den ene side er det lykkedes mig at få et langdistanceforhold til at virke på 9. år. Det er meget godt gået. På den anden side er det da en drøm en dag at få børn, at blive en familie og have en mand i samme land. Man bliver altså ikke gravid over Skype! I min alder føles det som et savn. Især fordi familien betyder rigtig meget for mig. Den er det vigtigste i mit liv.
Man skal ikke tage fejl. Julie Steincke elsker sit job, og hun har stadig en håndfuld roller, hun gerne vil spille, men samtidig vil hun gerne strække sit talent.
Revykøbing
– Jeg elsker komik! Jeg skal optræde i Nykøbing Falster Revyen til næste år og glæder mig som et lille barn.
Jeg elsker timingen. At nørde lidt rundt med det er en stor passion for mig.
– Jeg kunne også godt tænke mig lidt mere skuespil uden dans og sang. Jeg er i midt 30’erne, så det er på tide at bryde grænser og komme ud af min comfort zone. Måske være med i en TV-serie eller en film. Måske i England, hvor jeg har fået en agent. Jeg er ’up for new adventures’.
Ville giftes med Fred Astaire
Lige nu gælder det imidlertid ”Crazy For You” på Det Ny Teater, som Julie nærmest anser for sit andet hjem (”Når jeg kommer ind ad sceneindgangen får jeg nærmest lyst til at råbe: ’Honey, I’m home!’”). Det var de store musicalroller her, der overhovedet fik hende til at bosætte sig i Danmark. Og musikken af Gershwin rammer lige ned i hendes kærlighed til de gamle MGM-musicals, der fik den lille Julie til at drømme:
– Som barn så jeg alle de klassiske musicals på video.
Hvis jeg var i dårligt humør, så satte jeg en på. Jeg ville giftes med Fred Astaire og kunne slet ikke forstå, da jeg blev voksen, at han en var en gammel mand. For mig er musicals ’the land of happy people’. Tænk at blive klædt ud i smukke kjoler og svinget rundt af en smuk mand. Det er en vidunderlig verden.
Klassisk og Crazy
”Crazy For You” sætter da også fuld tryk på alle de klassiske musical-dyder fra 30’erne. Foruden Gershwins ørehæng-ende musik og tilhørende danse, er der et plot – selvfølgelig om at sætte en musical op – med masser af forvekslinger og en kærlighedsintrige, der sætter Julie i centrum som Polly:
– Polly er en tough kvinde for sin tid; hun er selvstændig og ’en af gutterne’. I forestillingen går hun – gennem mange svigt og skuffelser – fra at være en hård banan til at blive en blid pige, der tror på kærligheden. Der er masser af humor, og der er rigtig meget dialog, så det er vigtigt med timing-en i replikkerne. Der er også stage fight. Det er et kæmpe arrangement!
Og lækre kjoler
De smukke kjoler og glamouren har altid været en stor del af tiltrækningen ved musicals for Julie Steincke, og også uden for scenen elsker hun lækkert tøj.
– Mode betyder rigtig, rigtig meget for mig. Jeg elsker at klæde mig ud. Det er lidt en maske for mig. Hvis jeg har en dårlig dag, så tager jeg lidt glitter på lidt makeup, og så kommer jeg i humør. Sådan er de fleste tøser. På skolen grinede de ad mig, da jeg kom i makeup, der matchede mit sportsoutfit. Som de sagde: ’Du ved aldrig, hvem der går ind gennem døren, så se ALTID godt ud! Hvis du ser træt ud, så bliver du ikke hyret.’
-Jeg bliver jublende glad, hvis jeg bliver inviteret til et modeshow. Jeg er ikke nødvendigvis en mærkevare-pige, måske mere mix’n’match, men hvis jeg skal på den røde løber, så henter jeg gerne inspiration fra modebloggerne. Der er janteloven sat lidt på backbench. Man må godt sammenligne sig lidt med Hollywood. Glamouren tilbage, og det er sjovt!
Havde du en anden barndomsdrøm en sang, dans og skuespil?
Jeg har altid været fascineret af delfiner.
Jeg ville nok have været sådan en outdoorsy type, måske vandski-løber, kitesurfer eller noget andet med vandsport.
Rundt om Julie!
Hvem følger du på twitter?
Will Ferrell … Oprah Winfrey (hun er en gudinde for mig) … og noget med gamle quotes; fra Gandhi til Oscar Wilde.
Tre yndlings spisesteder i København (okay – giv os også lige London)?
Maven på Nikolaj Plads – der har jeg fået nogle super retter. Mother i Kødbyen – især deres pizzaer. Og så Mash for at få en god bøf.
I London? Hmm – det er noget med at gå en tur og finde noget … i Wardour Street i Knightsbridge for at finde en cocktail bar, i Soho selvfølgelig og i Covent Garden.
Hvilke tre ting kan du ikke undvære?
Mine venner – og herunder min mand.
Min familie. Og min telefon.
Du har både været masterchef og spist med stjernerne – tre ting, du ikke kan undvære i køkkenet?
Et godt glas vin, min espressomaskine og frisk salat i køleskabet. Jeg er ikke nogen stor kok. At være med i Masterchef er nok det mest grænseoverskridende, jeg har været med til.
Du har jo også din sangkarriere så: dine tre yndlingssangere?
Stevie Wonder, Ella Fitzgerald … og Adele,
for at tage et yngre navn.
Yndlingsferien går til?
Det Døde Hav i Israel
Da du var barn, var din yndlingsoplæsningsbog… hvilken?
Charlie and the Chocolate Factory og Charlotte’s Web. Herhjemme er de nok bedst kendt fra filmversionerne.
Hvad er dit bedste sted i København?
Tivoli! Det er så magisk – et sted, hvor man griner og spiser og hygger sig
Du taler båd engelsk og dansk som en indfødt – men er der et helt tredje sprog, du ville ønske, du talte?
Italiensk. Det er i mine rødder, og min søster taler det flydende. Det ville jeg ønske, jeg også gjorde.
Hvad gør dig rørt?
Mange ting – det er nok mit italienske blod. Forleden, da jeg lavede vandballoner til mine nevøer; jamen for fanden en fest de havde. Og da jeg arrangerede min søsters 40 års fødselsdag, og hun begyndte at græde, da alle råbte ’surprise!’ Jeg begyndte også at tude!
