Få de seneste trends og tendenser til boligen

Bungalow5 har samlet det bedste af det bedste fra året der gik, og har du ikke allerede anskaffet dig disse ting, så er det nu – måske er du heldig at finde dem på et januarudsalg i nærheden af dig.

menu web

MENU STICK SYSTEM

Menus relancering af sig selv, er så gennemfort, at det er svært at vælge blot ét produkt. En af de sværeste ting at finde til indretningen af hjemmet, er et flot og brugbart reolsystem. Stick System, designet af Jan Plechač & Henry Wielgus, er essensen af smukt og brugbart design.

www.menu.as

BogO web

B&O PLAY A2 BLUETOOTH HØJTTALER

Bang og Olufsens satsning B&O Play er tilstræbt det yngre segment, og det lader til det virker. Deres høretelefoner og højttalere i lækkert design har fået en masse medieomtale siden lanceringen i 2012. Sidst i 2014 lancerede de endnu en lækker barbar højttaler, B&O Play A2.

www.beoplay.com

koto web

KOTO FRA SKANDINAVISK

Et af årets helt store højdepunkter for os, Bungalow5, var lanceringen af et blogsamarbejde med Design Bloggers United og Skandinavisk. Det perfekt duftlys til hjemmet. KOTO er et gammelt finsk ord for hjem, hvilket jo er perfekt til en flok design og interiør-bloggere.

www.skandinavisk.com

trip trap web

GEORG FRA TRIP TRAP

Georg er designet af talentfulde Christina Liljenberg Halstrom, produceret af Trip Trap. I november lancerede Trip Trap en limiteret udgave i sælskindsversion. Skindet er fra grønlandsk sælfangst og naturligvis 100% bæredygtig.

www.triptrap.dk

cambell georg web

LOUISE CAMPBELL FOR GEORG JENSEN

En af nyere tids helt store danske designere, Louise Campbell, skabte sammen med Georg Jensen det enkle, nordiske og rene bestik lige til at dække op til de mange middage 2015 måtte byde pa. www.georgjensen.dk

moebe web

FRAME FRA MOEBE

Skifterammen har ikke rykket sig meget de seneste mange år, men heldigvis tænkte Moebe, at det kunne være spændende at prøve og tolke lidt på en gammel kending. Den blev mere enkel i konstruktionen og udtrykket, men samtidig blev fleksibiliteten bibeholdt. www.moebe.dk

Badeværelset er for mange et næsten helligt sted. Det er ikke bare stedet, hvor vi vasker os og klarer de mindre spænd-ende dagligdags gøremål, men også vores private spa og wellnesshule, hvor vi kan slappe af fra stress og jag. Hvis man går med tanker om at bygge nyt eller renovere sit gamle badeværelse, kan man skabe sig selv et refugium, hvor man kan være sig selv 100 % igen. Her er et overblik over de nyeste trends inden for badeværelser.

 

FET_Badtendenser3

 

1. Mindre badeværelser

For få år siden dominerede drømmen om det store badeværelse med enorme badekar og separate badeafdelinger illustreret med lokkende billeder i de glitrende boligmagasiner. Men det lille badeværelse kan være lige så god en oplevelse, hvis man bare er lidt kreativ. Indretningstrenden går i retning af knap så store rum med fokus på kvalitet og en knivspids luksus.

Det gælder om at udnytte pladsen optimalt. Badekar – og især de alt for store badekar –  er ikke særligt populære, mens mindre, og smart udformede toiletter og porcelænsvaske, i stedet vinder frem. Desuden vil pladsbesparende walk-in-brusere samt flere hylder i stedet for skabe også være med til at skabe en større rumfornemmelse. De små rum kan desuden udsmykkes med mønstre eller have et helt specielt gulvdesign, så rummet syner større, end det egentlig er.

 

FET_Badtendenser_2.-High-tech-toiletter

 

2. High-tech toiletter 

Japan har i mange år været førende inden for high-tech toiletter, mens andre lande har nøjedes med de gamle ‘analoge’ toiletter. Men flere og flere lande er begyndt at fatte interesse for noget brugbar teknologi der, hvor man forretter sin nødtørft.

2018 high-tech toilettet indeholder blandt andet sædevarme, automatisk toiletbræt-åbner, langsom lukkemekanisme, lufttørrer og indbygget deodorant. En mulighed, som man måske ikke  lige har set som den gyldne løsning, er endvidere en automatisk musikafspiller, når man trækker brættet op, og som slukker igen, når man sænker brættet. Smuk tanke, her er en gang mellemblød jazz eller meditativ afslapningsmusik nok passende.

 

FET_Badtendenser_3.-massing-og-guld-hitter-igen

 

3. Messing og guld er moderne igen

Selv om messing og guld er et hit, kan du godt glemme alt om bedstemors gamle messingarmatur. I stedet skal du fokusere på en varm, guldfarve til det moderne armatur. Den nye guldfarve passer perfekt til de lidt køligere grå farver, som er blevet ganske populære de seneste år. Den varme guldfarve tilfører lige præcis den rette dosis af noget klassisk luksus.

Mange elsker, når man tilfører sit badeværelse det varme udtryk fra messing (eller guld) i forhold til krom, som har et mere moderne og strømlinet udtryk. Nye farvetoner og overflader, der er lidt varmere og har lidt mere dybde som satin, forskellige matte farver og guld passer som hånd i handske til de fleste rum. Det varme udtryk spiller glimrende sammen med hvide vaske, belysning og spejle.

 

FET_Badtendenser

 

4. Belysning 

Normalt bruger vi møbler, bordplader, vaske eller armaturer til at peppe vore badeværelser op med, men man kan sagtens bruge lys og spejle til at være lidt kreativ. Når man bruger lyset rigtigt, kan det gøre en verden til forskel, så både du og badeværelset lyser op på den helt rigtige måde. Designere i dag bruger avanceret lysteknik og smarte anordninger til at skabe en ægte wellness stemning. Man kan for eksempel bruge led lysarmaturer og vægophængte lamper, som normalt benyttes i soveværelser eller stuer, eller små, sjove alternative løsninger. I rigtig store badeværelser kan man bruge lysekroner for at få den helt rigtigt glamourfølelse, men det virker vist kun på de gedigent store badeværelser. De forskellige løsninger kan løfte udtrykket på badeværelset og gøre en forskel.

 

FET_Badtendenser_5.-gulvvarme

 

5. Gulvvarme

Om vinteren er et iskoldt badeværelsegulv ikke nogen behagelig følelse. Det ved vi alle vist, så derfor kan det være en ualmindelig god ide at smide noget varme ind under gulvet. Gulvvarme kan benyttes sammen med gulvløsninger som for eksempel fliser, beton, vinyl og træ. Især varme fliser kan være en behagelig oplevelse for de kolde fusser. Gulvvarme skaber ikke kun varme, det kan også være med til at forhindre allergiske reaktioner, da der ikke er nogen luftstrømme til at hvirvle støvet op med som ved radiatoropvarmning. Desuden tørrer gulvet hurtigere med gulvvarme.

Ud over løsninger som gulvvarme og smarte toiletter har teknologien for alvor holdt sit indtog på badeværelserne. Det er let og simpelt at indbygge små apparater på badeværelset, og flere high end-producenter laver i dag små drikkekølere eller køleskabe til badeværelserne – til eventuel brug for medicin eller makeup, som skal opbevares lidt køligt. Man kan i dag også få trådløse musikanlæg, tv’er etc. til badeværelset.

 

FET_Badtendenser5

 

6. Den minimalistiske stil med organiske undertoner er populær 

Den minimalistiske boligstil er populær for tiden. Det er især farverne hvid, grå og den varme,  brune farvepalette, der hitter. I 2018 vil minimalistiske badeværelser stadig være et hit, men der må gerne være tilsat lidt organisk følelse. Det organiske udtryk har altid været forbundet med velbehag i forhold til indretning, og det er blandt andet derfor, at ting som ældre gulve, rustikke fliser og vintage armaturer er så populære. Boligejere prøver at skabe en fornemmelse af noget naturligt og organisk, så badeværelset er et dejligt sted at opholde sig i.

Organiske og naturlige farver som grøn, blå og varm brun er populære til dette, og vi kan forvente at se flere forsøg på at hive udendørslivet indendørs gennem planter, blomster og tilmed græs. Med hensyn til materialer gælder det ting som mursten, genbrugstræ og natursten, som kan bruges på badeværelset – til for eksempel en murstensvæg, et naturinspireret tapet, eller ved at bruge genbrugstræ til at udtrykke noget originalt og rustikt på samme tid. Et ovenlysvindue for at slippe solens stråler ind på badeværelset kan også være en ide.

 

FET_Badtendenser2

 

7. Mørke farver kommer igen – men ikke lige nu

Der er visse paralleller mellem badeværelset og køkkenet i designtrends for 2018. I køkkenet er de mørke farver begyndt at optræde på forskellige apparater og på skabslåger. Det sker også for badeværelset og omfatter mørke flisegulve, mørkegråmalede skabs-låger, sortmatte armaturer og rør og endog sorte vægge.

Mange er modstræbende over for at prøve de mørke farver i deres personlige wellness- og spa-rum, hvilket er forståeligt, da forkert brug af disse farver kan skabe en både dyster stemning og et kikset udtryk.  Selv om det er en langsomt voksende tendens, skal de mørke toner nok blive endnu mere populære, når bare folk bliver vant til dem.

 

FET_Badtendenser4

 

8. Unikke flisesammensætninger

I dag bruges fliser allerede i mange farver og designsammensætninger, men påvirkningen fra udlandet gør, at vi i de kommende år vil se endnu flere slags fliser sat sammen på en måde, som er helt ny og anderledes. Det kan være fliser, der er sekskantede, har arabisk mønster, diamant eller siksakmønstre i nye farver og former. Fliserne vil ikke bare ligge på gulvene, de vil også optræde alle mulige steder, hvor vi traditionelt ikke har benyttet fliser i badeværelset. Dermed kan de nye fliser hjælpe til med at skabe skæve og anderledes udtryk. Og det er vi jo begejstret for i boligindretningen i disse år.

Stærke farver, transparent og let. Møbler og boligtilbehør af akryl har mange kvaliteter, som kan vitalisere en traditionel boligindretning.
Konkurrencen fra træ, læder og metal er dog hård, da akryl af nogen betragtes som ”billig” og kitschet.

 

FET_Akryl_Møbler_reoler_Boligdesign_Fox-boxe i stue

 

Lækkert som barndommens hønseringe i transparent plast og stærke, klare farver. Sådan er akrylmøbler og boligtilbehør, som siden år 2000 har holdt sit indtog i danske hjem. Det er dog med stor forsigtighed for ikke at sige tilbageholdenhed, at akryl lukkes ind. Fordomme om materialet som ”billigt” og kitschet udkonkurrerer det ofte i forhold til design af diverse træsorter, metaller, læder, sten og sågar MDF. Når danskerne står over for valget mellem det traditionelle og det utraditionelle, kan materialet virke relativt dyrt og desuden sart, fordi det let revner og får ridser, smelter osv.

I følge indretningsarkitekt Marina Lykkesteen, www.indret.nu, Gentofte, tiltaler akryl ikke flertallet af danskere, som skal ud og investere i nye møbler. I manges bevidsthed er materialet ligefrem tarveligt og poppet, og går bedst an som humoristisk tilbehør, mener Marina Lykkesteen.

”Her i Norden er vi temmelig farveforskrækkede, både hvad angår bolig, mode, tekstiler, biler, kunst mm. Så når farverig akryl endelig kommer på banen, er det som udstyr, der let kan erstattes med noget andet.”

Marina Lykkesteen mener, at skandinavere savner varme i akrylen og derfor foretrækker natur i form af forskellige træsorter både med og uden maling. Når akrylen – også kaldet plexiglas – accepteres, er det ofte som en mindre gimmick i boligen, som nemt kan tages ud igen. Vi er villige til at eksperimentere med nye materialer, der følger tendensen, men det bliver ofte i tilbehør. Indretningsarkitekten med-giver dog, at der findes akrylmøbler, som er blevet klassikere. Blandt andet Philippe Starcks rokokoinspirerede Ghost-stole og de barokke Bourgie-lamper samt den enkle Fly-pendel designet af Ferruccio Laviani i såvel gennemsigtig som i flere stærke kulører.

 

Kontrast til træ og læder

Hos Kartell i København er 80 procent af kunderne kvinder. De vælger som oftest afdæmpede grønne, blå og rosa farver samt gennemsigtigt, som passer godt til den lyse, danske boligindretning og smag. I følge butikschef Calum Johnston giver akrylmøbler, som kun en lille hardcore kundegruppe vælger i stærke pangfarver, en velkommen kontrast til en boligindretning med møbler af træ, læder, sten og metal. Få udvalgte, sjove akrylmøbler og genstande tilføjer humor til hjem med forudsigeligt boligdesign, mener han.

Kunderne til designikoner inden for akryl-møbler kan også være modne par, hvis børn er flyttet hjemmefra, og som ønsker fornyelse. De smider ikke deres gamle møbler væk men pifter op ved at kombinere med akryl. Købere er også nogen med lyst til at tilføre deres børns værelser fantasi. Og så er der unge beboere i studenterhybler, hvis rum syner større ved hjælp af lette, transparente møbler, som visuelt fylder mindre. Eksempelvis virker et spisebord med akrylstole ikke så bombastisk, som hvis stolene var af træ.

 

FET_Akryl_Møbler_Boligdesign_Køkken i grønt

Akryl som tilbehør fra Neon Living: Bakker 269-349 kr., køkkenrulleholder 229 kr., servietholder 129 kr., papirsamler 179 kr. og sættekasse 1999 kr.

 

FET_Akryl_Møbler_reoler_Boligdesign_teenageværelse i gult

Et teenageværelse får energi omkring skrivebordet med væg- og bordbokse af farvet – for eksempel gult – akryl.
Den lange wallbox koster 349 kr. hos Neon Living.

 

FET_Akryl_Møbler_Boligdesign_Akryl-stel mm

Kartell-tilbehøret er for eksempel Battery Lamp til 1200 kr., Jellies-kande til 450 kr. og stel-dele fra 90 til 240 kr. Bordet fås i flere størrelser til 14.420-20.050 kr.!

 

FET_Akryl_Møbler_Sofabord_Boligdesign_illusion_ice

Grand Illusion Table fra Essey fås hos Luksusdyret.dk i flere størrelser i gennemsigtigt og frosted akryl til 1449-2299 kr. Bordet er velegnet som sidebord.

 

FET_Akryl_Møbler_Papirkurv_Boligdesign_binbin rød

Den humoristiske, krøl-lede Bin Bin papirkurv fås i flere farver hos Luksusdyret.dk Den koster 275-375 kr. alt efter størrelse.
Der er en pencilkrukke i samme design.  

 

FET_Akryl_Møbler_reoler_Boligdesign_vægbokse i køkken

Vægkasser af akryl i flere farver kan bygges skulpturelt op på en væg for eksempel i en spisestue eller i køkkenet. Hver kasse fra Neon Living koster 349 kr. 

 

FET_Akryl_Møbler_Spisebord_Boligdesign_Louis Ghost-stole

Louis Ghost-stolen fra Kartell koster 2260 kr. og kan sættes sammen med både antikke og moderne møbler i forskellige materialer.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Akryl_A9R287343

Akryl bruges mest som boligtilbehør, da mange finder plastmaterialer kitschede, mener indretningsarkitekt Marina Lykkesteen, www.indret.nu, Gentofte.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Keramik er alle vegne. Ikke det masseproduceret, men det unikke håndlavet, du typisk kan finde i enkle nøje udvalgte butikker. De fleste kender DesignerZoo på Frederiksberg, som de sidste mange år, har været first mover på keramik, men nu får de kamp til stregen fra mange nye. Unika keramik er ikke altid billigt, men når alt produceres i hånden i egne lokaler, kan der ikke konkurreres på prisen, men andre parametre som håndværk og kvalitet. Vi kigger nærmere på keramikere du skal kende og som du ikke må være foruden i din nye keramik samling.

Artikel_GurliElbækgaard_Keramik

Gurli Elbækgaard

En kop, en kande, en vase og en skål – umiddelbare simple greb i ler, men Gurli udfordre. Ingen andre matcher hendes unikke stramme, organiske sammensmeltning af det minimalistiske og funktionelle, som Gurli har skabt med hendes signaturstærke tekande. www.elbaekgaard.dk

SONY DSC

Tornus Copenhagen

Amerikanske Eric Landon elsker ler og har siden hans 16 års fødselsdag været afhængig af tiden ved drejeskiven. Hans nye studio i det centrale København er centrum for de mange håndlavet vaser Eric producerer. www.tortus-copenhagen.com

Artikel_NinaMeldgaard_Keramik

Nina Meldgaard

Ninas produkter er resultatet af en dedikation for at fortælle historier fra et feminint univers i et stringent formsprog og med en stor kærlighed for taktile overflader. Alle hendes produkter er lavet af indfarvet, støbt porcelæn og er 100% håndlavet af Nina selv i eget værksted i København. www.ninameldgaard.dk

Artikel_TinaMarieBentsen_Keramik

Tina Marie Bentsen

Formsproget er enkelt og stramt, og danner underlag for farvede glasurer, begitninger eller forskellige former for grafiske, tegnede illustrationer. Tina arbejder mest med stentøj fra hendes værksted på Vesterbro. www.tina-b-ceramics.dk

Artikel_LarsRank_Keramik

Lars Rank

Lars har en tendens til gerne at ville provokere en smule med sit keramik, som var tilfældet med projektet Your Little Teapot, dog finder du bestemt også mere afdæmpet produkter, som de smukke Stacked Vases. www.rank.dk

Artikel_AageWürtz_Keramik

Aage Würtz

Aage Würtz er en af dansk keramiks grand old men. I dag lever Würtz Form stort set kun af at skræddersy service til Københavns bedste restauranter, deriblandt Geranium og Noma. Du kan dog få fingre i keramikken hos H. Skjalm P. i København. www.khwurtz.dk

Artikel_IngeVincent_Keramik

Inge Vincent

Inge har slået sig ned i eget værksted i Jægersborggade, herfra arbejder hun med udgangspunkt i de ting vi bruger i hverdagen – skåle, kopper, vaser og lyshuse. Hun kan godt lide tanken om at de ting hun fremstiller bliver brugt. www.vincents.dk

Bungalow5 er den primære danske blog for dem, der brænder for indretning og design i alle dets former, og for dem, der søger inspiration og unikke måder til at indrette det moderne, rolige og stilfulde hjem. Hver dag leverer Allan, Tine og Hulda adgang til omfattende nyhedsstof, interviews og anmeldelser inden for den kreative verden, der dækker design, arkitektur, rejser, kunst, events og meget mere. Alle indlæg skrives både på dansk og engelsk – med primær fokus på det danske marked.

 

Februar betyder vinterferie, hygge og skønne oplevelser. Fyld dagene med brætspil, bøger og små overraskelser, der samler og glæder hele familien.

Harry Potter og De Vises Sten er første del i den fortryllende serie om troldmanden Harry Potter og hans eventyrlige liv på Hogwarts. Historien er i sig selv noget helt særligt, men med denne pragtudgave fyldt med farvestrålende illustrationer får fortællingen et ekstra skud magi. Børnene vil elske de finurlige interaktive elementer, der er gemt inde i den flotte bog. Her kan man blandt andet åbne det vigtige brev, Harry Potter modtager fra troldmandsskolen, gå på opdagelse i Diagonalstræde og lade skakbrikker danse på siderne. Tag med Harry Potter på toget fra Perron Ni Trekvart med denne fantastiske særudgave i hånden. www.gyldendal.dk.

Leg og læring

Skal ferien bruges på hygge med brætspil, der gerne må udfordre hjernen, så er Smartgames helt geniale. Prøv for eksempel den søde udgave ”Squirrels Go Nuts”, der er et glidende puslespil med 60 sjove nødde-udfordringer. Opgaven er at hjælpe egerne med at blive klar til vinter. Ved at skubbe de små dyr rundt, kan de skjule deres nødder under jorden.  En lille bog giver dig opgaver i stigende sværhedsgrader, der guider til, hvordan nødderne skal afleveres og i hvilke huller. Det kræver koncentration og strategiske evner at få det til at lykkes, men når brikkerne falder på plads, giver det selvtillid og stolthed hos barnet. www.legebyen.dk.

”Squirrels Go Nuts” er beregnet til én spiller, men man kan sagtens være to eller flere om at løse opgaverne og hjælpe hinanden.

Lækkersulten?

Savner du også turen ned til slikbutikken, hvor du kan blande al din yndlingsslik i én pose? Vingummier, lakridser, chokolade og alle de andre lækkerier, der sammen mikses præcis, som du bedst kan lide det.  Laberlarven er en online webshop, der gør dette muligt og bringer direkte til din hoveddør. Du lægger bare dine favoritter i den virtuelle vægtskål, og få dage efter leveres slikket i en fin pose med silkebånd og navneskilt. Hvad der skal stå på skiltet, bestemmer du selv. Måske ”nallerne væk” eller ”skal vi se en film sammen?”, alt efter hvem slikposen er tiltænkt. www.laberlarven.dk.

Babyblød

Er du så heldig, at du selv eller en af dine nærmeste venter en baby denne vinter, kan du have stor glæde af denne kære kuffert. Baby & Kids Set indeholder hele serien fra Dr. Barbara Sturm Mini Molecular Collection, der er sammensat specielt til den sensitive babyhud. Alle produkter er parfumefri og mærket er kendt for sine eksklusive og naturlige hudplejeprodukter. Det fine gavesæt kommer i en kuffert lavet af vandafvisende materiale, hvor der er plads til opbevaring af hele produktserien, samt bleer og vådservietter. Den plyssede kaninbamse pynter fint og skaber tryghed i babys lille vugge. www.magasin.dk.

Pak kufferten

Selvom vinterferien må nydes hjemme i vante rammer, kan du trygt lade børnene tage væk på skønne imaginære rejser. De vigtigste sager kan pakkes i de små lette legekufferter med smukke print fra Cam Cam Copenhagen. Her er plads til alt det mest vigtige; pas, vingummier, bamse og solbriller. Når I er vel ankommet til ”hotellet”, kan kufferterne stables og pynte fint i rummet. Et sikkert udgangspunkt for mange timers lykkelig leg med at pakke ned og pakke ud. Farver og mønstre matcher den øvrige kollektion fra det bæredygtige danske brand, til glæde for både små og store. www.camcamcopenhagen.dk.

Legekufferten fra Cam Cam Copenhagen har plads til alt det mest vigtige; pas, vingummier, bamse og solbriller.

Fantasifuld balanceleg

De fleste børnefamilier kender og elsker det danske mærke bObles. De er kendte for deres sjove og miljøvenlige tumlemøbler, der understøtter den motoriske udvikling og bevægelsesglæde hos familiens mindste. Tag på eventyr med bObles Cone, hvor du får hele fem tumlemøbler i ét. De fem dele kan bygges til utallige formationer. Sæt dem sammen til en skulpturel kegleform eller brug dem hver for sig til at tumle, kravle og rulle. Rok fra side til side på de buede kegledele, hold balancen og surf på de skrå flader eller lig på maven henover og styrk nakke og ryg. Den runde skive er også klar til tumleleg. Tril den til hinanden eller sæt den på toppen af det høje kegletårn – det er bare om at bruge fantasien! Cone kan også bruges som et bord med små bløde stole til, der er perfekt at hygge omkring og ser virkeligt sødt ud på børneværelset. www.bobles.dk.

Farveglæde

Tegne, male og farvelægge. Det var et hit, dengang du selv var barn og det er stadig noget af det mest hyggelige at lave sammen. Med denne flotte store kuffert fra det franske luksusmærke Djeco er hele familien godt udstyret til mange timers underholdning. Selve kufferten er præget med de fineste skovmotiver som barnet kan farvelægge og gøre personlig. Og her gør det ikke noget at tegne uden for stregerne. Kufferten er nem at pakke sammen og bære med til bedsteforældre, i sommerhus eller andet. Den er fyldt med et væld af farver og tegneredskaber, blandt andet oliefarver, vandfarver, fedtfarver og pensler. Kort sagt – en kuffert med alt-i-ét til den kreative og tegneglade familie. www.lirumlarumleg.dk.

Underholdningen er sikret med denne flotte store kuffert fra det franske luksusmærke Djeco.

Blæksprutter og broderier

Kunsten at brodere minder måske mest om noget fra en Jane Austen roman. Men ligesom mange andre kreative sysler er dette håndværk igen superpopulært blandt både børn og voksne. Numero 74 står bag en helt fantastisk serie med kreative aktiviteter, herunder klassiske broderisæt i moderne fortolkning. Her er masser at muligheder for at fordybe sig og træne sin finmotorik med sættet med 15 flotte havdyr og deres engelske navne. Broderiet kan sidenhen anvendes som et stilfuldt vægophæng. Motiverne er trykt på kraftig kanvas, og alt hvad der skal bruges medfølger, herunder en udførlig vejledning samt en visuel guide med fotografier. Perfekt til de større børn, der elsker håndarbejde og en god kreativ udfordring. www.lirumlarumleg.dk.

Tag med i tidsmaskinen

I disse tider er museer verden over lukkede, men mange har til gængel skruet op for alternative måder, at opleve kunsten på. The Metropolitan Museum of Art i New York har en fantastisk vej ind i deres spændende samlinger gennem sociale medier. Blandt andet kan I besøge deres farverige hjemmeside rettet mod børnefamilien, hvor I kan gå på opdagelse i en enorm virtuel søgemaskine. Sæt kryds ved en bestemt tidsperiode, et kontinent eller interessefelter som magi eller opfindelser – tryk derefter på den kæmpestore røde startknap, der tager dig med på en fantastisk rejse i tid og sted. #metkids, www.metmuseum.org.

Foto: The Met.

FET_HellerupLyskopi_IIMG_9683

 

Hos Hellerup Lyskopi kan alt lade sig gøre – næsten da. Hvad enten man er på jagt efter menukort, flyers, tryk på postkort, festsange eller folieprint til vinduer, så får man det her!

Et nyt koncept man finder i butikken er tryk på akrylplader, hvor man f.eks. kan forevige sit bedste ferieminde til stuen eller soveværelset. Tryk på akryl giver nemlig langt mere dybde end tryk på papir.

Hellerup Lyskopi er én af de ældste forretninger i Hellerup – udover apoteket og modeforretningen Britannia, og historien kan spores tilbage til 1928.
Indehaver Thomas Rønning er 4. generation og står klar til at hjælpe med stort og småt.

Se mere på: www.helleruplyskopi.dk

 

FET_HellerupLyskopi_IIMG_9676

FET_HellerupLyskopi_IIMG_9674

FET_HellerupLyskopi_IIMG_9661

FET_HellerupLyskopi_IIMG_9668

FET_HellerupLyskopi_IIMG_9671

 

Måske havde du mere end nogensinde før set frem til årets skitur, fyldt med fart, adrenalin og sus i maven. Men imens vi venter på, at verdens grænser igen åbner sig for os, kan du kaste dig ud i en række oplevelser herhjemme, der vil give dig et kick, og få dig til at glemme alt om alper og puddersne. Liebhaverboligen guider dig her til en række eventyr i lokale rammer, der helt sikkert vil udfordre og tage pusten fra dig, når restriktionerne forhåbentligt bliver lempet primo januar.

Op ad bakke

Har du brug for en vild og lidt skør udfordring, så er motionstrenden ”Everesting” måske noget for dig. Konceptet går ud på, at du skal vælge en bakke og tage turen op så mange gange, at du har løbet eller cyklet 8.848 højdemeter. Det svarer nemlig lige nøjagtigt til højden på intet mindre end Mount Everest. Du må gerne holde pauser undervejs, men dit forsøg må ikke afbrydes af eksempelvis en overnatning. Du skal tracke din rute på Strava appen, der er den eneste platform, der godtages til godkendelse. Og nej….en e-cykel er desværre ikke ”lovlig”. Det er en ethjulet cykel derimod. Læs mere på www.everesting.cc.

Et bjerg af muligheder

Det tætteste du kommer på en komplet skioplevelse uden at rejse, er at tilbringe en dag på CopenHill. Her kan du opleve en række outdoor aktiviteter midt i København, hvoraf ski og snowboarding selvfølgelig er på listen. Om du er nybegynder eller erfaren på pisten gør ikke forskellen, da den øverste del af skibakken er karakteriseret som en sort/rød pist, mens den midterste og nederste del er karakteriseret som en blå/grøn pist. Derudover er der en slalom bane, freestyle park og et hyggeligt område for de mindste. Underlaget er lavet af Neveplast (grøn plastik), og det er selvfølgelig ikke det samme som hvid sne. Men det er fedt alligevel. Som prikken over i’et kan du afslutte dagen på deres hyggelige café, der emmer af klassisk afterski-stemning. www.copenhill.dk.

Foto: Amélie Louys, Press/CopenHill.

Bjergtagende snelandskab

Sneen daler ned hjemme i din egen stue, hvis du spiller det nye Play Station spil Marvel Spider-Man Miles Morales. Ligesom på de sorte løjper, kan du her opleve action, fart og masser af spænding. Helt uden at fryse i den bidende kulde. I det nyeste eventyr i Spider-Man-universet er teenageren Miles Morales ved at vænne sig til sit nye hjem i New York, mens han følger i fodsporene på sin mentor, Peter Parker. Men da en voldsom magtkamp truer med at tilintetgøre hans nye nabolag, indser den vordende helt, at med store kræfter følger stort ansvar. www.playstation.com.

For at redde hele Marvels New York, må Miles tage Spider-Man-masken på og gøre den til sin egen.

Blæst væk

Mennesket har altid drømt om at flyve og mærke suset i luften. Indoor Skydiving er en international anerkendt sport, som gør dette muligt. Niveauet hos de professionelle flyvere er meget højt. Hvert år afholdes der VM, og sporten forventes at blive en del af OL i Paris 2024. Vil du prøve kræfter med den udfordrende disciplin, kan du lægge vejen forbi Copenhagen Air Experience. Her kan du opleve et 13 meter højt tårn med et flyvekammer, hvor du sammen med din instruktør kan flyve i op til svimlende 10 meters højde. Vinden, der bærer dig, har en hastighed på op til 228 km/t – afhængig af din størrelse og vægt. Vindhastigheden i tunnelen svarer til en tornado af betydelig styrke, der kan blæse taget af huse og løfte biler fra jorden. Når du læner dig ind i luftstrømmen, vil den bære dig, så du bliver frit svævende. www.airexperience.dk.

Indoor skydiving giver en fantastisk følelse af vægtløshed og et adrenalin-rush – der måske endda overgår suset ved at drøne ned af skibakkerne.

Blæret balancegang

Urban Ranger Camp er stedet for ”daredevils” og andre, der elsker at udfordre krop og sind. I B&Ws gigantiske lokaler på Refshaleøen i indre København kan du besøg aktivitetscenteret, hvor du kan klatre, balancere, springe og lade dig falde frit fra svimlende højder. Prøv blandt andet disciplinen “Urban High Roping”, der er bygget af franske specialister helt oppe under ovenlysvinduerne i halvtreds meters højde. Urban High Roping byder på 28 forskellige fysisk og mentalt udfordrende reb-aktiviteter på fire baner, der stiger i sværhedsgrad. Med Urban High Roping er den vovede leg i skovens trækroner rykket ind i storbyens rå industrielle rum. www.urbanrangercamp.dk.

Foto: @urbanrangercamp.

Sådan ser Annette Heick Aarhus, så hun føler sig godt tilpas med at skulle give den gas til flere generationers musik fra den jyske hovedstad i ”Made in Aarhus”.
Og så nægter hun i øvrigt at kalde noget musik mere fint end anden!

 

FET_Annette_Heick__00B6771

 

Genrer bevæger sig hele tiden. Musicals spænder fra den klassiske, der blander replikker og sange, til de operaagtige som ”Evita”, hvor alt er sange. På samme måde kan man heller ikke sætte én label på teaterkoncerterne:

– Teaterkoncerterne bygger på sange, som folk kender i forvejen, men ”Made in Aarhus” skiller sig så ud ved samtidig at være gennemkomponeret, så det bliver ét langt medley, hvor publikum i alle aldre vil genkende favoritter. Jeg er i hvert fald ikke bange for at glemme teksten – så kan jeg bare kigge ned på publikum, der med garanti sidder og mimer den, ler Annette Heick.

Musikalske venner fra Aarhus

Annette er selv vokset op med den klassiske Aarhus-lyd i ørerne; TV2, Gnags, Anne Linnet, men musikmiljøet er forblevet produktivt med navne som L.O.C., Medina og Thøger Dixgaard:

– Jeg synes, det er fedt, at der hele tiden kommer nye til, siger hun. – Man arbejder på kryds og tværs og prøver ting af med hinanden. For nylig hørte jeg et gammelt TV2-nummer spillet af Magtens Korridorer. Det er stadig Steffen Brandt, men endelig tror jeg, at jeg hørte teksten! Jeg tror, den dansksprogede rockmusik har sin vugge i Aarhus.

Nogle kunstnere har hun fået et nært venskab med, og da Annettes mand, Jesper, kom ud for en ulykke på en ferie i Thailand forrige år, var hun så heldig, at Liam O’Connor og Christiane Schaumburg-Müller var på ferie nabobyen.

– De kom ud til os og snakkede med mig og holdt om mig. De var en slags lynafledere, da det så værst ud. Liam er meget dyb, meget begavet og velinformeret.

Så det er med stor glæde, at Annette bl.a. skal rappe L.O.C.’s ”Drik din hjerne ud” i ”Made in Aarhus”

Underholdningspige

Men selvfølgelig kender Annete Heick Gud-og-hvermand fra en omkringfarende karriere som selvlært journalist, sanger, entertainer og – og det er det eneste hun faktisk er uddannet til – ejendomsmægler.

– Jeg er en ’underholdningspige’, siger hun selv. – Og det skal ikke misforstås! Journalistik er jo også underholdning. Men når folk siger, ’du må da vide, hvad du er’, så svarer jeg, at ’det må folk selv bøvle med’.

Annette Heick bærer selvfølgelig i kraft af sit navn rundt på en stor arv. Til dels en tung arv.

– Ja, mine forældre står for det folkelige, og jeg skal lige love for, at det har jeg også fået at vide. Som barn har jeg oplevet voksne – voksne til et barn! – der spurgte, om jeg ikke syntes, mine forældre var kiksede. Jeg tror først, min far trådte ud af det image, da han lavede programmet ”Musikbutikken”, hvor han både havde besøg af David Bowie og Kandis.

– For nylig var jeg til et arrangement, hvor mine forældre underholdt. Folk dansede, de gav en Giro 413-medley … og så var der en dame, der kom hen til mig og sagde, ’jeg var blevet advaret, men det er lidt meget DF det her’. Dér måtte jeg lige tælle til ti. Jeg er stadig vred: Hvorfor blande politik ind i det? Og hvorfor var hun overhovedet kommet, hvis hun ikke var til den genre?

Se troldene i øjnene

Annette trækker gerne Sverige frem som et eksempel på, hvordan de blander genrerne, og at kunstnerne gerne arbejder sammen på tværs. Hun har aldrig selv været bange for sine rødder:

– Jeg tror, man skal se troldene i øjnene. Så kan man få fred med det. Det gør man ikke ved at flygte. Jeg har set mange, der har deltaget i Melodi Grand Prix, og når de så har vundet, har de taget afstand til genren. Jeg synes, man skal stå ved det – ellers ender man i glemslen.

– Ved at se troldene i øjnene og i øvrigt opføre mig pænt og passe mit arbejde, så har jeg fået anciennitet. Efterhånden tænker folk, at ’nå, så kan hun nok tænke selv’. Anerkendelsen tager lidt længere i den her branche, når man kommer med sådan et navn. Jeg har haft det fint med at være lidt nede i anden række. Der er mange, der topper en kort tid i ungdommen og så forsvinder. For mig skete det først, da nogen så mig og gav mig en hovedrolle i ”Wicked”. Det har ændret mit professionelle liv!

Så at Annette ikke fra start gik i sin fars fodspor, men kastede sig ud i alt muligt andet, var ikke et oprør mod ham og hendes mor, men mod andre.

 Jeg er sgu’ min egen

– Jeg ville vise, at jeg er sgu’ min egen, siger hun. – Det handlede også om økonomisk sikkerhed. I min fars og mors generation, var der slet ikke samme konkurrence. Hvis de optrådte på DR, så var jobbene sikret et år frem. Hvis en sanger vandt Melodi Grand Prix, så kunne vedkommende leve af det i 1-2-3 år.

– I dag skal man hele tiden stille op til noget. Folk aner ikke, hvor meget forarbejde, der skal til, før jeg eller andre får et projekt ud på TV. Når jeg udgiver et album, så investerer jeg i mig selv. Det koster måske en halv million kroner. Kommer de hjem? Måske – men ikke på salget, måske på PR og på, at jeg får jobs bagefter.

Det skal bestemt ikke forstås som klynk fra Annettes side. Hun har nemlig lige præcis den karriere, hun gerne vil have.

– Jeg elsker mit arbejdsliv! Hvor er jeg heldig, at jeg får spændende udfordringer – som ”Evita” – og arbejder med søde mennesker.

Annette vender hjem

Man kan ikke sige, at Annette er bange for at prøve noget nyt. Hun var hurtigt med på ideen om en Øresundsregion og flyttede med familien til Skåne med dejligt hus og stor have i 2002. Nu går turen imidlertid den modsatte vej – ikke mindst fordi hendes børn gerne vil slutte deres skolegang i Danmark. Og det bliver i Annettes gamle barndomskvarter i Holte

– Da vi kørte en tur i Søllerød, kunne jeg hele tiden sige, ’der bor den og den’ af mine venner. Jeg tror 80% af mine venner bor i Søllerød, og det kunne jo være hyggeligt at komme til at bo tæt på vennerne. Og børnene har valgt en skole, som var mit gamle gymnasium. Det er hyggeligt.

Ikke at hun har noget mod den svenske skole. Børnene er perfekt tosprogede. Selv har hun kun tillagt sig nogle få udtryk, f.eks. at svenskerne siger ’det samma’ i stedet for ’i lige måde’.

– Og det har påvirket min måde at køre bil. Jeg kører meget ordentligt. Men jeg kan stadig blive tosset på de svenske bilister. Man må køre 40 km/t i byen, men de kører højest 35 – det er max irriterende!

Selv om Annette elsker TV-serien ”Broen”, så er hendes konklusion efter 15 år i Sverige, at politikerne aldrig fik løst problemerne med infrastrukturen. Togdriften er aldrig blevet optimal, og genindførelsen af grænsekontrollen har gjort det svært for pendlerne.

– Mange ting er ikke fulgt med. A-kasse, sygedagpenge og den slags er ikke gearet til, at man bor i Sverige og arbejder i Danmark. Der er et kæmpe potentiale i regionen, men det er, som om det blev glemt efter krisen. Der mangler politisk vilje, måske fordi det ikke er en sag, der er stemmer i.

 

FET_Annette_Heick__00B6792

 

Blå bog:

Annette Heick er datter af entertainerparret Keld og Hilda Heick. Hun er gift med kokken Jesper Vollmer, som hun har to børn med – og i øvrigt driver konferencevirksomheden RÅ med (”Vi udsender også en produktlinje fra RÅ til foråret”).

På egne ben startede Annette som journalist, men fik også et hit sammen med Tommy Seebach i sangen ”Du skælder mig hele tiden ud” i 1988. Journalistikken har ført videre til TV-arbejde, hvor hun bl.a. har lavet ”Ushi Heiku”, hvor hun med succes
foregav at være japansk TV-journalist 
og fik danske kendisser til at hoppe på limpinden. Annette er fortsat klummeskribent.

Sangtalentet har fået lov til at udfolde sig med udgivelse af hendes første album i 2005 og deltagelse i det danske Melodi Grand Prix flere gange. Senere har hun været vært – og skal være det for tredje gang til februar.

Derudover har Annette lagt stemme til utallige tegnefilm (”Men jeg gad godt prøve en rigtig filmrolle – nu har jeg jo spillet teater og kender TV-mediet”).
Hun optræder aktuelt i teaterkoncerten ”Made in Aarhus” på Docken 25.-29.
oktober og på turné frem til 26. november, bl.a. Musikhuset Aarhus
7.-12. november.

 

FET_Annette_Heick_00B6812

Annettes Grand Prix

– Jeg møgelsker Melodi Grand Prix, siger Annette Heick, der igen til februar skal være vært, når det løber ad stablen i Gigantium i Aalborg. – Jeg elsker den
portugisiske vindersang fra det 
internationale Grand Prix; en mand alene på scenen med en ballade – det er klassisk Melodi Grand Prix. 

– Jeg hører til dem, der mener, at der måske er kommet for mange lande med, så hellere et for de gamle EBU-lande og et for de østeuropæiske lande. Der er en kulturkløft, det er svært at overskride. På den anden side kan jeg godt lide, at sangene
repræsenterer noget hjemligt, så det ikke bliver 30 ens numre.

Annettes personlig hitliste over danske grandprix-sange toppes af ”Lige der hvor hjertet slår”, der ellers fik en hård skæbne ved det internationale Grand Prix, men som hun selv har med på sit eget repertoire. Nummer to er Tommy Seebachs ”Diskotango”, og så deler to klassikere tredjepladsen; ”Dansevise” (der også vandt det internationale Grand Prix) og ”To lys på et bord” (som tabte det danske til “Det var en yndig tid” med Katy Bødtker).

 

FET_Annette_Heick__00B6764

 

Rundt om Annette:

Nu er du jo i Liebhaverboligen … hvordan vil du definere det begreb?

For mig er det en bolig, der fortæller en historie om dem, der har boet der, om arkitekten eller om perioden. Og at vedligeholdelsen er i top. Det er ikke liebhaveri, at det ’bare’ er luksus.

Hvad er husets vigtigste rum for dig?

Køkkenet! Det er uundværligt for mig. Det er der, familien samles.
Det fylder meget i vores tilværelse. Og køkkenet fortæller meget om de mennesker, der bor i huset – hvilke krydderier, de har på hylderne, hvilke redskaber, de har i skufferne. Det er et personligt rum.

Hvad er luksus i boligen?

Enkelthed! Jeg var til bryllup i weekenden i det smukkeste hus i verden – tegnet af Arne Jacobsen, vanvittig beliggenhed og så et materialevalg, der stod så rent i sten, træ og metal. Jeg elsker da også at besøge et gammelt gods med højt til loftet, stuk og det hele, men jeg foretrækker enkeltheden.

Dansker med lyst til at bo i det svenske: 

Hvad skal man overveje?

En eneste ting: man skal ikke forvente, at ens venner og familie bare kommer over. Køb brobizz, så det er nemt at komme over broen!

Hvad er din yndlingsblomst/træ?

Hvis jeg skal sige ét træ, så er det japansk kirsebær. De blomstrer kun i 14 dage, men de er fantastiske. Og af blomster må jeg sige roser og pæoner.

Hvilken havemaskine vil du ikke undvære?

Nu har vi haft en havetraktor til vores 3.000 m2 store have i Skåne.
Men jeg er lidt nazi med haven. Det skal stå snorlige, som om den er klippet med en neglesaks, så hækkeklipperen og kanttrimmeren.

Liebhavermad: Hvad er det (du er jo gift med en kok)?

Nu spiser vi tit ganske almindelig mad – i går var det spaghetti med kød-sovs. Liebhavermad er, når du gør noget ekstra ud af det. Der skal så lidt til for at gøre maden spændende, man skal gøre sig lidt umage. Og så går vi op i gode råvarer. De fleste vil nok sige, vi spiser ret lækkert.

Hvad er det bedste, du kan grille?

Kylling i klemme! En udbenet kylling fyldt med krydderier og smør og lagt i en klemme – samme princip som en klemme til fisk, bare større. 

Hvad er liebhaverferien for dig?

Tid! Især med børnene. I år har vi været på bilferie på den klassiske 70’er agtige måde og med forbud mod telefon og iPad. Til gengæld hører vi musik og taler med hinanden. Så er vi tvunget til at få det bedste ud af det. Turen kan gå hvor som helst hen.

Ud over bolig, hvad er det dyreste, du nogensinde har købt?

Jeg går ikke op i tasker og sko – de dyreste jeg har, har måske kostet 1.000 kr. Og mine smykker har jeg solgt. Både min mand og jeg er gode til at finde løsninger, som ikke koster noget. Men alt er jo relativt. Jeg kan godt lide B&O og møbelklassikere.

Hvilket show vil vi ALDRIG se dig i?

Ikke noget – jeg er så åben. Og så er der noget, jeg har arbejdet hårdt på, og hvor jeg lige har fået svar per mail i dag. Det er min egen idé, men mere må jeg ikke sige … det bliver til foråret 2019!

 

 

De klassiske møbler fra FDB er blevet super populære,
siden de blev relanceret i 2013.

fdb1 fdb2 fdb3

er gemmer sig en spændende historie bag de stilrene møbler fra FDB, som for kun fire år siden blev relanceret i helt nye farver. Da den verdensberømte møbelarkitekt Børge Mogensen i 1942 blev ansat som chef for FDB’s møbelkontor, var det nemlig med henblik på at lære danskerne at indrette sig mere moderne og stilrent. På det tidspunkt var møbler i de fleste hjem store og tunge og med masser af pynt, så de enkle og funktionalistiske møbler var i sandhed en revolution. I begyndelsen blev stilen ikke hilst velkommen, men takket være en massiv markedsføringsindsats vandt møblerne efterhånden danskernes hjerter, og op igennem 1950’erne var de at finde i mange hjem. ”Filosofien dengang var, at man ville skabe arkitekttegnede møbler til folket, det vil sige til en pris, som ”almindelige mennesker” kunne betale,” fortæller butikschef for FDB Møbler Gilleleje, Per Møller. Relanceret i 2013 i nye farver I mange år var møblerne til salg i FDB’s butikker, men i 1980 ophørte produktionen, og først i 2013 blev møblerne relanceret, nu i helt nye, smukke farver. ”Året efter besluttede Gilleleje Brugsforening at skrive et nyt kapitel i historien ved at åbne en forretning med de prisvindende møbelklassikere, der kombinerer godt håndværk, funktionalitet, kvalitetsmaterialer og smukt design,” forklarer Per Møller videre. Stemningen trækkes udendørs Det blev starten på FDB Møbler Gilleleje, der udover møblerne fra FDB, også forhandler et udvalg af andre nordiske designbrands af samme høje kvalitet. Det gælder for eksempel smukke borde fra dk3 designet af Jeppe Utzon, nevø af legendariske Jørn Utzon, og udemøbler fra Cane-Line og Trimm Copenhagen, som i øvrigt er vidt forskellige, men begge bidrager til den gode stemning på terrassen. ”Hver en solskinstime i Danmark er kostbar, og i dag vil man gerne trække stemningen udendørs. Det kræver loungemøbler, som man sidder behageligt i. De tider er for længst forbi, hvor man stillede sig tilfreds med nogle hårde træmøbler. Udendørsmøbler skal først og fremmest være komfortable, og hernæst skal de være af så høj kvalitet, at de kan tåle at stå ude hele sæsonen og stadig se flotte ud.” De mange smukke designermøbler kan opleves i de store forretning i Gilleleje, hvor der er rig mulighed for at lade sig inspirere til både indendørs- og udendørsindretning. Åbningstider Juli og August mandag – fredag kl. 10 – 17 og lørdag – søndag kl. 10 – 14.

Find mere information her

fdb4

Når man køber et sommerhus eller bygger om på det eksisterende, er det der en række forhold, det er en god ide at være opmærksom på, så man får den bedste løsning i den sidste ende.

Et sommerhus er den ekstra glasur på kagen, vi måske ikke har brug for, men som forsøder vores liv helt fantastisk. Det er en luksus, hvor vi inden købet kan tillade os at drømme stort uden visse af de begrænsninger, vi møder, når vi skal vælge vores helårsbolig, hvor forhold som skole, arbejde, familie, venner, antal kvadratmeter m.v. spiller en rolle. For sommerhusets vedkommende er det mest af alt økonomien (og til dels afstanden til ens helårsbolig), der sætter rammerne for købet. Her kan man bedre tillade sig at foretage sit valg ud fra de mere lystbetonede behov.

Men hvad bør vi tænke over, inden vi investerer i et nyt sommerhus? Her er en række gode råd fra danske Boligarkitekter.dk, det er værd at tænke over, inden man køber sig et nyt hus eller opfører et nyt sommerhus på den gamle grund.

Den rigtige placering
Et sommerhus ligger ofte i naturvenlige omgivelser. Det er blandt andet derfor, vi gerne vil bruge vores fritid i huset. Derfor gælder det om at få det bedste ud af omgivelserne og placere huset det helt rigtige sted på grunden. I første omgang bør man tænke på, at udsigten er optimal samt tage hensyn til forhold som lys og vind. Hvis det blæser meget fra den ene side, skal det med i overvejelserne ift. at kunne sidde i læ. Der kommer suverænt mest lys fra syd, så overvej nøje, hvor eksempelvis stuen skal ligge (gerne meget lys) og over, hvor soveværelset (ikke så meget lys) bør placeres. Hvis huset placeres midt på grunden, og dermed skærer den midt over, kan det betyde, at du ikke får det optimale ud af din grund.

Skab gode uderum
Når vi er i sommerhus, bruger vi meget af tiden udenfor. Så det handler om at skabe uderum, der kan give et attraktivt udeliv. Her kan selve huset spille en stor rolle, da huset kan være med til at skabe uderum, som man har lyst til at opholde sig i. Rummene kan dannes både ved hjælp af en vinkel på huset, et anneks, mure eller andre former for afskærmning som for eksempel et udhæng hen over en terrasse. Forhold som skygge, sol og privatliv er vigtige faktorer, når uderummet skal planlægges. Et godt råd kan være, at man venter med at anlægge terrassen, til man har boet i huset i mindst en sommer og kender solens gang i haven.

Bind ude og inde sammen
Du udnytter både dit hus og din grund optimalt, hvis du binder uderum og hus sammen så meget som muligt. Og så er en placering af en terrasse tæt på huset selvfølgelig en rigtig god idé. Ligger terrassen helt op ad huset, kan du åbne op for et opholdsrum eller stort spisekøkken ud mod en terrasse ved hjælp af eksempelvis skydedøre. Så bliver overgangen mellem ude og inde flydende og mere naturlig. Du får naturen ind i huset og terrassen trækkes ind i stuen med alt det behagelige og praktiske, som det medfører.

Drop den tilfældige indretning

Mange vælger at indrette deres sommerhus tilfældigt med møbler, der er tilovers, eller som de har fået af familie og venner. Det er synd, da indretningen af et sommerhus, som typisk er mindre end helårsboligen, er meget vigtig. Det handler om at udnytte de færre kvadratmeter bedst muligt. Derfor bør man tænke indretning ind fra dag ét af. Bestræb dig på at skabe rene linjer og masser af lys, så arealet udnyttes rigtigt. Husk at tunge møbler, der er gode i et almindeligt hus, kan have det svært i et sommerhus, hvor det lette og lyse er i fokus

Brug naturmaterialer
Næsten alle sommerhuse ligger i naturomgivelser, og her passer rå beton eller mursten sjældent godt ind. Gå i stedet efter varme og naturlige materialer som for eksempel træ, der kan skabe den rette stemning og det rette visuelle indtryk. Man kan også benytte nogle af de samme materialer udenfor og indenfor, så overgangen føles naturlig og glidende.

FET_Marie_Bach_Hansen_SSP7376

For Marie Bach Hansen har de sidste måneder været én lang nedtælling – et langt farvel med de sidste optagelser på Fyn, de sidste i studiet, sidste frokost sammen … et farvel til ”Arvingerne”, der har gjort hende til et kendt ansigt. Og så er hun hovedkulds blevet kastet ind på scenen på Det Kongelige Teater.

Det er gået hurtigt for Marie Bach Hansen, der blev færdiguddannet fra Statens Teaterskole i 2010.

– Der har været to store skridt for mig, siger hun. – Det første var, da jeg blev antaget til Mungo Parks ensemble. Det var den slags teater, jeg gerne ville lave; noget, der handlede om vores verden. Og som skuespiller fik vi lov til at have en stemme i skabelsen. Jeg føler mig meget privilegeret.

Støttegruppe for arvinger

– Så fik jeg rollen som Tulle i ”Hvidsten Gruppen”, men det store skridt var at komme med i en DR-serie. Så jeg har fået lov til at rykke tidligt i min karriere, først med en fastansættelse, så med en stor serie. Jeg er meget taknemmelig.

Nu er også den epoke slut for Marie Bach Hansen – sidste optagelse kom i hus den 31. oktober.

– Folk blev klappet ud. Jeg var selv med i det allersidste take. Bagefter gik jeg rundt i kulisserne. Det er underligt – vi har fulgt hinanden i fire år, både professionelt og privat. Som skuespillere er vi jo vant til at mødes og skilles, og jeg troede, jeg havde vænnet mig til det, men jeg fik en klump i halsen. Vi har snakket om at oprette en støtteforening for tidligere ”Arvingerne”-skuespillere.

Den danske sang …

Men det blev på mere end én måde en begivenhedsrig mandag – for efter akut at være blevet bedt om at træde til i stedet for Johanne Louise Schmidt, der er gravid, skulle hun videre til aftenprøve på Det Kongelige Teater. Her har man omdannet højskolesangbogen til en teaterkoncert.

– Morten Kirkskov ringede, og jeg har savnet at synge og synes, det er et vildt dejligt hold, så jeg slog til. Johanne og Morten havde besluttet, at hun ville gå fra inden premieren, frem for at jeg skulle tage over midt i det hele. Det er sjovt og udford- rende at overtage en rolle, andre har lavet, selv om jeg lige kan nå at få et ord med på. Det er også en udford- ring at lære 37 sange på 14 dage – og kunne levere dem på Store Scene.

– Jeg kommer, om jeg så må sige, fra et hjem med klaver, et kreativt hjem, hvor jeg er vokset op med højskolesangbogen. Og jeg gik på efterskole på Ollerup, hvor vi sang 2-3 sange hver morgen i et år. Jeg elskede efterskolen og sammenholdet, så jeg har et stort hjerte for de sange.

Marias lyst til skuespillet stammer også fra sangtraditionen, fra folkemusikken:

– Jeg har ikke selv oplevet det, men min far har fortalt mig om dengang, da han spillede folkemusik i det vestjyske. Så kunne en eller anden gammel kone stille sig op og a cappella synge en sang a la islandske sagaer. En direkte forlængelse af at sidde og fortælle historier ved bålet. Det er den passion, den måde at indtage scenen og fortælle i en halv time, den vestjyske råhed, der har inspireret mig.

At lade op med ukulele

Så kombinationen af dramatik og sang i teaterkoncerten eller musicalen tiltaler selvfølgelig Marie – men ikke for enhver pris, for musikken er dyrebar for hende:

– Der bliver lavet så mange af den slags forestillinger, at jeg ville spørge mig selv; hvorfor? Jeg vil ikke bare synge, fordi det er trendy. Projektet skal vække min nysgerrig- hed. Til daglig bruger jeg musikken til at lade op med, så jeg vil have den i fred, hvis det ikke er vigtigt at bruge den.

– Jeg lader op på mange måder; jeg går en tur, pjatter med min søster, laver noget socialt, hører eller spiller musik – for eksempel lærer et nyt instrument. Jeg har lige købt mig en ukulele. Og jeg ser film og TV – jeg elsker at ’nørde skuespillere’.

Men ingen skuespiller kan vel sige sig fri for drømmen om at stå netop på den kongelige scene.

– Jo, det er da en drøm, ler Marie Bach Hansen. – Det er en fed scene at stå på. Jeg er vant til den lille scene på Mungo Park, hvor vi kan se publikum, men her ligger salen i mørke. Ellers virker den ikke så stor, som jeg havde troet, og man kan nå ud til publikum – det er en cadeau til arkitekterne.

– Men ingen scene er så vigtig og fin, at man ikke skal kunne arbejde og knokle på den!

Børnevenner

Da Liebhaverboligen talte med hende for fire år siden, var hun endnu en ung, nyudklækket skuespiller. I dag melder modenheden sig, og hun sætter pris på andet af arven hjemmefra end den rent musikalske.

– Min mor er pædagog, så vi har talt om derhjemme, hvad forældre giver videre til deres børn. Nu begynder jeg selv at kunne se, at jeg ligner min mor (og min søster og min far). Mine forældre talte om det, hvis nogen blev mobbet. Det har givet mig en interesse for menneskelige relationer. Nogle gange som barn var jeg mere: ’åh, kan vi ikke bare slappe af og ikke være så sociale’! Men det er noget, jeg har fået med.

– Jeg tænker også over det i forhold til mine børnevenner. En venindes datter gik hele tiden og trak instrumenter frem, som ikke var der, så jeg forærede hende en ukulele. Jeg vil stå til rådighed, hvis hun vil musikken. Først gik hun ganske vist og slog den mod ting, og det gibbede i mig for sige, hun skulle passe på den, men så tænkte jeg; hun skal have et tvangfrit forhold til instrumenter, jeg skal ikke sige nej og tage glæden fra hende. Hun er kun 2½ år … hun har allerede sendt mig en lille sang!

Stærke kvinder – eller stærke mennesker?

For selvfølgelig bliver vi påvirket af det, vi vokser op med. Hvad der jo er et af temaerne i ”Arvingerne”, hvor de kvindelige figurer er påfaldende stærke …

– Se, det spørgsmål ville aldrig have været stillet, hvis det havde været stærke mænd og en mandlig skuespiller, pointerer Marie. – Jeg er stolt af at være med i en serie med så fede kvinderoller. Så måske skulle vi øve os i at tænke: den figur kunne lige så godt være en kvinde som en mand. Jeg nyder at se en film eller en serie med mandlige hovedroller lige så meget. Men hvis vi nu tænkte rollerne som mennesker – ikke som køn. Det burde ikke være en undtagelse med ”Arvingerne”.

– Selvfølgelig bliver vi kulturelt påvirkede – for eksempel i det legetøj, vi får. Vi skal være opmærksomme på, om vi er kønsnormative. Især når det er ubevidst. Igen: det er vigtigt, vi mærker mennesket, ikke kønnet. Det gælder, om det er et barn på 2 år eller en voksen på 30.

Mormors Steinbeck

Nogle gange kan arv dog virke næsten som skæbne. Hendes mormor døde, da Marie kun var seks år, og hun husker, at hun gik i hvidt tøj og havde hvidt hår, og …
– Hun elskede Karen Blixen, og min morfar gav mig nogle af hendes bøger – både Blixen og Steinbeck. Da jeg så fik en rolle i ”Vredens Druer”, som vi spiller her til marts, ville jeg købe bogen, men så kiggede jeg lige i mormors gamle bøger … og dér var den!

Hende fra ”Arvingerne”

Men inden vi når dertil, skal Marie igennem virakken, når en stor DR søndagsserie løber over skærmen. Hun har heldigvis vænnet sig til det nu:

– Tilbage i 2014 var det overvældende pludselig at blive genkendt, husker hun. – Jeg talte med Trine Dyrholm og Jesper Christensen om det, og de sagde, at det er umuligt at forholde sig til, før man oplever det. Det skal siges, at jeg kun har oplevet positive, søde henvendelser, men det er et koncept, man skal vænne sig til.

– For eksempel plejede jeg at nyde turen i S-toget op til Mungo Park i Allerød, hvor jeg så på mennesker eller så ud ad vinduet. Nu vendte det, fordi folk så på mig. Jeg følte mig aldrig sikker på, om de så på mig, fordi jeg havde en skør jakke på, eller fordi de havde set mig på TV. Pludselig blev jeg bevidst om, at folk så mig købe tamponer. Det tænkte jeg ikke på før. Det ser folk nok stadigvæk, men i dag tænker jeg ikke over det.

– Heldigvis er opmærksomheden ikke så massiv, når serien ikke kører på TV. Folk har en kort hukommelse, og det er faktisk befriende: Så vigtige er vi skuespillere heller ikke!

Marie må selvfølgelig ikke røbe, hvordan det går i tredje og sidste sæson af ”Arvingerne”, men for de der ikke kan vente:

– Forfatteren Maya Ilsøe har fra start tænkt serien i tre dele, forklarer hun. – I første sæson handlede det om, hvor kom du fra, i anden om, hvem er du så, og her i tredje sæson stiller vi spørgsmålet, hvad bruger du det til i verden. Så handlingen retter sig mere udad mod verden.

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Marie_Bach_Hansen_SSP7438

 

BLÅBOG

Marie er fra Borum i Midtjylland. Hun fik sin debut som 18-årig i filmen ”2 ryk og 1 aflevering”. Efterfølgende holdt hun fast i skuespillet og gik på Statens Teaterskole i 2006-10, hvorefter hun blev del af ensemblet på Mungo Park i de næste fire år med fine præstationer bl.a. som Cordelia i ”Forførerens dagbog” og Dorte Hansen i ”Dette burde skrives i nutid”. Til dels sideløbende med dette har hun over de seneste fire år spillet Signe Larsen i ”Arvingerne”, men har også fundet tid til ””Sommeren uden mænd” på Republique og ”Tribadernes nat” på Grønnegårds Teatret.

Lige nu kan Marie opleves på Det Kongelige Teater i teaterkoncerten ”Højskolesangbogen,” og til marts spiller hun med i ”Vredens druer” på Betty Nansen Teatret.

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Marie_Bach_Hansen_SSP7374

 

Rundt om Marie Bach Hansen

Hvad var din yndlings-TV-serie som barn/ung?

Den, der har gjort størst indtryk på mig, er nok ”Liva” – jeg så den måske nok lidt for tidligt. Jeg blev meget påvirket af de scener, hvor Liva Weel var fuld. Det var vildt senere at få lov til at spille sammen med Ulla Henningsen.Og ”Nana” – som jo var med Jesper Christensen.

Hvad ser du i dag?

”Transparent” – jeg har lige set 3. sæson, og den er fuldstændig fantastisk. Figurerne er sindssygt smukt foldet ud. Det er quirky, nænsomt og sanseligt.

Hvilken bog skal du have læst – nu du har tid til det?

”Ved gudernes bord” af Katrine Wiedemann, vores instruktør på ”Vredens druer”, og ”Over grænsen” – om krigen i Syrien – ligger klar på mit natbord … men lige nu går det mest op i nodelæsning.

Apropos ”Vredens druer” – hvordan har du det med klassikere?

Jeg hørte Thomas Bredsdorff i radioen for nylig, hvor han definerede en klassiker ved, at det var en historie, der kunne genfortolkes. Jeg kan huske, at jeg i sin tid troede, at jeg ville hade ”Forbrydelse og straf”, men jeg elskede den!

Hvad er din yndlingssang fra højskolesangbogen?

”Se nu stiger solen” … og ”Kirken, den er et gammelt hus” – men den er ikke med i forestillingen.

Den film, der har gjort størst indtryk på dig er …?

”The Deer Hunter” … jeg var måske 22 år gammel. Jeg så den 2-3 gange på en weekend. Og som 7-årig kan jeg huske, vi havde lejet en moviebox og ”Sound of Music”. Jeg så den 8 gange!

Hvad giver dig selv tårer i øjnene … og får dig til at flække af grin?

Grinet – det er Louis C.K. Jeg så ham, da han var i Danmark her i oktober. Jeg havde købt billet til mig selv – alene! Ingen skulle forstyrre min oplevelse. Ellers har vi haft det utrolig sjovt i pauserne på ”Arvingerne”. Trine Dyrholm Mikkel Bo Følsgaard og Carsten Bjørnlund har virkelig fået mig til at grine – jeg har faktisk nogle gange haft brug for ny makeup, fordi jeg græd af grin.

Da Pernilla August (seriens første instruktør, red.), som var tilbage for at instruere sidste afsnit, tændte et lys for serien … der kunne jeg ikke holde tårerne tilbage.

Hvis du skulle vælge en titelmelodi til dit liv …?

Det ændrer sig fra dag til dag – nogle dage skulle det være Beyonce, andre dage Leonard Cohen.

Hvad er ferie for dig – hvor går drømmerejsen hen?

Argentina – jeg vil gerne derover og studere ’duende’ – den sjæl og passion, som man for eksempel finder i tango.

Hvad er det bedste ved julen?

Stearinlys, nærhed, bevidstheden om, at alt lukker ned, og folk går ind i deres huler, hvor det er varmt og kærligt. For mig er det også et skel – meget mere end nytåret – hvor jeg gør status over året.

Hvilken tradition er urokkelig for dig?

Vi går alle ud på toilettet, mens min far tænder juletræet. Så kommer vi alle ind og siger: Neiiii! Også selv om der ingen børn er.

unidrain

At gøre morgenbadet ikke bare til en fysisk, men også til en æstetisk nydelse har været en mission for Uni-drain gennem virksomhedens ti år på det danske marked. Nyeste skud på det lækre design er brusevægge i serien GlassLine. Både for badeværelsets design og for håndværkeren, der skulle montere det, har det været uhensigtsmæssigt, at man skulle købe de forskellige dele til den nye bruseniche hos forskellige leverandører og få dem til at passe sammen. Derfor har Unidrain besluttet at levere godt design af alle elementer.

Komplet design

– Det handler om, at alle elementer i brusenichen er gennemtænkt så design- et skaber en følelse af velvære, forklarer marketingchef Thomas Skov Simonsen. – Senere i år kan vi endog præsentere en serie af brusebunde, så udvalget bliver komplet.

Design og funktionalitet

GlassLine kombinerer godt design med høj funktionalitet. Væggene findes i fire forskellige designs, der alle har det til fælles, at de monteres i gulvet i en tætsluttende stålskinne uden synlige skruer og tilsvarende mod væggen, fleksibelt højre eller venstre. Det giver en sammenhængende, vandtæt løsning og et smukt helhedsindtryk.

www.unidrain.dk