Luksus for livsnydere
Søger du et alternativ til en tætpakket ferie? Mere fred, tid til nærvær og mulighed for flere eventyrlige oplevelser. Kort sagt, at kunne nyde livet, men ud fra et selvvalgt perspektiv.
Der er stor forskel på rejsefilosofi i krydstogtbranchen. Flere ønsker mere individuel frihed, både ombord og i land. Valget mellem koncepter som: ”ultra-inklusive luksus”, ”casual yacht style”, ”europæisk livsstil” og ”oplevelses- og ekspeditionskrydstogter”.
Branchen imødekommer de stigende intellektuelle og kulturelle behov med større fokus på fitness, sundhed, spa-aktiviteter, kunst, uspoleret natur og historiske attraktioner.
Bedste forbrugerbeskyttelse i verden
Rederierne og rejsebureauer er ansvarlige for forkert og vildledende markedsføring.
Misligholdelser bliver hurtigt delt på de digitale platforme, som X, Facebook og Instagram. Rejsegarantifondsordningen giver stor tryghed og økonomisk sikkerhed for alle, der booker krydstogtrejser hos danske rejsebureauer.
Behov og ønsker har ændret sig
Krydstogtrejser i dag er ikke et spørgsmål om at rejse længere (væk), men om at rejse bedre. Som et af de nye rederislogans ganske godt beskriver: ”Glæden ved at rejse godt”.
Deluxe- og ekspeditionsrederierne tilbyder mere plads og mere kulturelt indhold. Hos disse rederier er fokus ikke på gigantiske skibe med tusindvis ombord. Med de særlige muligheder, som mindre skibe og yachts tilbyder, er oplevelsen og atmosfæren som at være gæst på private yachts.
For lystsejlere med passion for at sejle selv bør man f.eks. overveje Sea Cloud Cruises imponerende sejlyachts. Rederiet er inspireret af stolte, klassiske sejlskibe fra en svunden tid. Udsyn til de mange håndsatte sejl sat i høje master, flotte klassiske teakdæk og en elegant indretning. En stilart, der giver en rolig og harmonisk atmosfære, ligesom en ferie med en privatyacht. Meget anderledes end hvad større, traditionelle krydstogtskibe tilbyder.
Der er typisk fri adgang til broen på de mindre skibe. På sejlskibene fra Sea Cloud Cruises kan gæsterne deltage, når sejlene hejses og nedtages. Selvom alle yachts kan sejle for motor, er det kun sejlskibe, der kan tilbyde den sjældne oplevelse, det er: ”at glide gennem vandet” uden motorstøj, hvor kun vinden er drivkraften. For mange mindeværdige øjeblikke.
Mindre skibe kan anløbe de bedste destinationer og steder, som større skibe ikke kan. Mere spektakulære eksempler kan være sejladsen til centrum af Venedig. En bonusoplevelse, der kun er mulig med mindre skibe fra f.eks. Sea Cloud Cruises, SeaDream Yacht Club, Windstar Cruises og Emerald Cruises. Disse rederier ligger i gåafstand fra de smukke kanaler og smalle gader rundt om Markuspladsen. Et eksempel på, hvordan kunst, historisk arkitektur og unik atmosfære samles til en helhed. Nærhed til destinationen er netop det, mange søger, men kun få kan levere.
Unikke destinationer i Kroatien indeholder mulige besøg på den mondæne ø Hvar, et samlingspunkt for internationale jetsettere, kunstnere og lystsejlere. Øens by og havn, strande og restauranter summer af liv, men tilbyder også en rolig elegance, der gør oplevelsen til noget helt særligt. Man kan nyde et glas vin ved havnefronten, gå gennem de smalle og historiske gader eller blot lade sig opsluge af den afslappede stemning.
Adriaterhavets smukkeste strækninger med fjorden ind til Montenegro er også en kæmpe oplevelse. De dramatiske bjerge rejser sig næsten lodret fra havet, mens små historiske byer og kirker dukker op mellem bugter og fjorde. Landskabet giver en følelse af at sejle i en kulisse, hvor historie, kultur og natur smelter sammen.
Livet ombord er lige så vigtigt som destinationerne. Atmosfæren om aftenen er “yachting casual”. Elegant, men afslappet, uden behov for slips eller stive dresscodes, men hvor gæsterne klæder sig stilfuldt og komfortabelt, som man ville gøre på en privat yacht med gode venner.
Alle kahytter er udvendige, rummelige, og indretningen er klassisk maritim med træpaneler, fine tekstiler og store vinduer mod havet. Flere måltider kan nydes på dækket, under åben himmel med fri udsigt til kysterne og solnedgange over havet.
Den langsomme og rolige rejseform er en del af oplevelsen. Der er tid til at møde og tale med andre gæster, læse en bog i solen eller blot nyde roen og betragte horisonten. En velkommen kontrast til den hektiske hverdag, som mange ønsker at slippe væk fra.
Den erfarne krydstogtekspert Jesper Boas Smith siger: “Man bør vælge mindre skibe, når det ikke handler om størrelse og glitter, men om forkælelse, kvalitet og følelsen af ægte sejlads, med nærheden til havet og problemfri adgang til destinationerne. En oplevelse kun få har oplevet.”
For livsnydere, der ønsker mere indhold, er denne type rejser noget helt centralt. Det er ikke kun skibet, der gør turen mindeværdig. Kombinationen, atmosfæren og oplevelsen af at være en velkommen og integreret del af noget eksklusivt og autentisk.
I en tid, hvor mange rejseformer bliver mere standardiserede, repræsenterer denne type rejser en tilbagevenden til den rolige og klassiske rejsekunst. En rejseform, hvor man fortsat kan finde kvalitet, personlig service, store oplevelser og den oprindelige nærhed til havet.









