Engelskinspirerede haver, rosenhaver, studiehaver, kolonihaver, parker og sågar et anlæg oven på en række beskyttelsesrum giver natur og vidt forskellige udeoplevelser.

 

FET_Frederiksberg_Frederiksberg Have (3)

I Frederiksberg Have er der mulighed for at gå, løbe, sidde, ligge eller sejle i smukke skovagtige omgivelser. 

 

Frederiksberg er Danmarks arealmæssigt mindste kommune på kun knap ni kvadratkilometer men den tættest befolkede med cirka 103.000 indbyggere – eller næsten 12.000 pr. km2.  Langt de fleste bor i lejlighed, da byen kun råder over cirka 1000 villaer og 500 rækkehuse. Dette faktum skaber behov for rekreative oaser, hvor man kan gå ud i et grønt miljø og motionere, slappe af, gå tur med og uden hund og eller bare jævnligt opholde sig på steder, som minder om natur.

Det er der rige muligheder på Frederiksberg, både hvad angår de store parker som Frederiksberg Have og Søndermarken og de mere upåagtede lokalparker og anlæg som for eksempel Lindevangsparken, Pariseranlægget, Grønningen på grænsen til Vanløse, Rosenhaven, Frederiksberg Kirkegård og Landbohøjskolens Have. Og mens Søndermarken og Frederiksberg Have har karakter af en blanding mellem park og skov, er de øvrige steder i højere grad kulturhaver med blomsterbede, hække, indhegninger og stensætninger.

 

Grønne eksempler

Frederiksberg Have var oprindelig i fransk stil med snorlige gange og symmetriske blomsterbede. Sidst i 1700-tallet blev haven som flere andre tilsvarende anlæg omlagt til engelsk stil med asymmetriske bede og krogede gange a la tilstræbt natur. I 1859 grundlagdes Zoologisk Have med vilde dyr til skue i fangenskab i et hjørne af haven. I den østlige del af Frederiksberg Have findes desuden den selvejende institution Haveselskabets Have.  Søndermarken på den modsatte side af Roskildevej ud mod Valby er anlagt i cirka 1735 og blev også omlagt til romantisk landskabshave, da det blev moderne. I 1900-tallet fik Zoologisk Have en bid af Søndermarken til en tiltrængt udvidelse.

Lindevangsparken opstod sammen med moderne boligbyggerier på Ydre Frederiksberg i 1932. Parkens anlæggelse markerede 75 året for Frederiksberg som selvstændig kommune.  Landbohøjskolens Have er en perle på hjørnet af Bülowsvej og Thorvaldsensvej. Stedet er studiehave og havde i 1858, da Landbohøj- skolen blev grundlagt, en af landets største samlinger af sommervækster. Her er på et begrænset men varieret område både blomsterbede, træer, pergolaer og sø.

Rosenhaven ligger på en tidligere sporvognsremise ved Allégade. Her er fri adgang til at se forskellige rosensorter, hvis navne er angivet på skilte. Aksel Møllers Have med attraktive boliger fra 1946 ved Godthåbsvej udgør også et lille grønt område i Svømmehalskvarteret opkaldt efter den tidligere borgmester og indenrigsminister (1906-58).

Haveforeningen Dalgas i kommunens vestlige ende lægger jord til kolonihaver på et gammelt jernbane- terræn, som stadig ejes af DSB, og som det første kolonihaveområde i Danmark blev fredet i 1998. En offentlig gang- og cykelsti fører forbi haven, som derved er blevet mere synlig for omverden.

Pariseranlægget fra Nyvej til Mynstervej mellem Frederiksberg Allé og Gammel Kongevej er et lille grønt anlæg med beskyttelsesrum bygget ind i karakteristiske høje dækket med bevoksning. Kristian Zartmanns Plads, hvor Mariendalsvej krydser Drosselvej, er opkaldt efter maleren, som selv boede i kvarteret.

 

FET_Frederiksberg_Søndermarken

FET_Frederiksberg_Frb Have eftermiddag

FET_Frederiksberg_Rosenhave

FET_Frederiksberg_Frb.Have

FET_Frederiksberg_Frederiksberg Have

FET_Frederiksberg_Frederiksberg Have (2)

FET_Frederiksberg_Allegade anlæg

FET_Frederiksberg_Indbydende bænk på Finsensvej