Det er en tillidssag at arbejde med en psykoterapeut

Artikel af: Kent Segerlund - Feb 11 2015 kl: 13:34

FET_Liebhaverboligen_PiaTorp_pia_torp_psykoterapeut_pia_torp_7P3A1090

 

Det moderne parforhold er udfordret, men terapi kan lære begge parter at lytte og se hinanden med nye øjne.

 

Moderne mennesker lever med en stram kalender og mange valg. Det kan gøre det vanskeligt at holde fokus på sit virkelige jeg, og det udfordrer parforholdet,” siger Pia Torp.

Hun er certificeret psykoterapeut (MPF) med speciale i parterapi og selvudviklingsforløb med praksis på Østerbro.

”De fleste af de mennesker, jeg arbejder med i min praksis, er veluddannede og reflekterende. De fikser og ordner alt uden for sig selv, mens de ofte slås med nogle ting inden i, måske en uforløst livsglæde, som drukner i hverdagens krav,” forklarer hun.

 

Parforholdet er det fælles tredje

Pia Torp oplever, at der er tendens til ubalance mellem kønnene.

”Kvinderne har igennem mange år været så meget i kontrol, at de ikke længere er i stand til at læne sig tilbage og lade manden være mand. Til gengæld har mændene tilpasset sig så meget, at de har mistet en del af deres maskuline kraft, og det truer dynamikken og den seksuelle energi i forholdet.”

I terapien er opgaven blandt andet at lære at lytte og forstå hinandens virkelighed.

”Det sundeste parforhold er det, hvor to mennesker står som selvstædige søjler med et fælles tredje, som er parforholdet. Når begge respekterer og værner om det fælles tredje, står man stærkt som menneske og får energi til at møde livet og dets udfordringer,” understreger Pia Torp.

 

De fleste ville ønske, de havde gjort det noget før

Et parforløb handler ikke kun om to menneskers indbyrdes forhold, men rummer også masser af selvudvikling.

”Der findes mange gode værktøjer til at få en stærk relation. Det hele begynder med beslutningen om at søge parterapi. Hvis vi kan etablere en god kontakt og skabe et tillidsfuldt rum, er det min opgave at støtte processen. Meget ofte hører jeg mine klienter sige: ’Bare jeg havde vidst, hvad et terapiforløb kunne gøre for mig, så havde jeg gjort det noget før,’” slutter Pia Torp.

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

 

Pia Torp Psykoterapi

Østerbrogade 103, 2.tv., 2100 København Ø.
Telefon 2372 3649
kontaktpiatorp@gmail.com

www.piatorp.dk