Var nytårsforsættet, at du i 2014 skal nyde livet endnu mere? Så er der hjælp at hente i det københavnske forlystelsesliv og lige her i Liebhaverboligens konkurrence, hvor der er smægtende jazz-klange på The Standard og Sunday Roast på Almanak, Holberg-spilopper med Henrik Koefoed og Cecilie Stenspil på Folketeatret og champagnemiddag på Gertruds Kælder samt lejlighed til at møde skuespillerne i sitrende spænding til forpremieren på ”Den Grønne Elevator” i Glassalen på højkant. Send en mail til konkurrence@mhh.dk med svaret på konkurrencen (samt navn, adresse og mobil nummer) senest 17. januar – og angiv titlen på den forestilling eller det event, det handler om, i emneruden. Vinderne får direkte besked – og offentliggøres i næste nummer.

jazz

Dinner & Jazz på The Standard

I restauranten Almanak har Claus Meyer indført den britiske tradition Sunday Roast, som indebærer at samles i godt selskab om god hjemmelavet mad. Han vælger råvarerne og giver hver uge kokkene i Almanak den udfordring at frembringe et mindeværdigt måltid af dem. Middagen serveres til deling på bordet, som man ville gøre derhjemme – i fællesskab – med masser af fade og skåle fyldt med gode sager. The Standard sætter Sunday Roast for 2 personer på Almanak inkl. en flaske vin, vand og kaffe på højkant den 9. februar kl. 17:30 og topper selvfølgelig med billetter til jazzklubben, hvor Niels Lan Doky Trio spiller op med gæstesolisten Peter Aspelund (samlet værdi 1.460,-). Den svenske trompetist og sanger optrådte sidst på The Standard til den vellykkede nytårskoncert, men vender nu tilbage med fuldt program og i smuk samklang med Doky, Jonathan Bremer og Niclas Bardeleben. Søndag, Sunday Roast og skøn jazz ved Havnen – så bliver det ikke bedre.

Spørgsmål: Hvem er gæst på The Standard den 9. februar?

1 copy

Klassiker med klassiker på

Folketeatret slår det helt store Holberg-brød op med årets opsætning af ”Den Stundesløse”, hvor den gamle komediedigter tager gas på det selvoptagne menneske, nemlig Hr. Vielgeschrei, der har så travlt med alting, at han ingenting får udrettet (hvad der slet ikke har aktuel brod), mens kvinderne i hans husholdning går i frø – husholdersken, fordi hun frygter at gå over sidste salgsdato, datteren Leonora, fordi Vielgeschrei har lovet hende bort til en mand, hun ikke elsker. Men som altid trækker Holberg den kvikke stuepige Pernille op af hatten og lader hende med hjælp fra taskenspilleren Oldfux sætte fut i sagerne og redde dagen. Henrik Koefoed og Cecilie Stenspil står i spidsen for et stjerne-cast på Folketeatret fra 29. januar. En læser kan vinde to billetter til denne klassiker – og nyde en middagsklassiker på Gertruds Kælder (se www.skg.sa) med champagne-sabling og afstemt vinmenu (samlet værdi 3.000,-) – en valgfri dag i spilleperioden.

Spørgsmål: Hvem har skrevet ”Den Stundesløse”?

Bodil Jørgensen og Tommy K copy

Kom til forpremiere på Den Grønne Elevator

Vær med, når skuespillerne første gang tester promillegrænsen og komedieformen med publikum på til forpremieren på ”Den Grønne Elevator”. Det handler om cool storbyliv, stærke cocktails og ualmindelig mange forviklinger er et sandt ægteskabeligt kaos sat godt i gang, da Billy og Blanche beslutter sig for at udsætte deres respektive ægtefæller for en gimmick. Men for at planen skal lykkes, kaster de sig over barskabet for at mixe en potent cocktail, som de døber Den Grønne Elevator. Farcen ”Den Grønne Elevator” har snart 100 år på bagen, men står stadig som teaterhistoriens største brandert. I den aktuelle version ses Tommy Kenter over for Liebhaverboligens ’covergirl’ til februar, Bodil Jørgensen. En læser kan vinde 2 billetter til forpremieren søndag den 16. februar (værdi 490,-)

Spørgsmål: Hvem spiller Bodil Jørgensen sammen med i ”Den Grønne Elevator”?