En sofa, skal man købe uden at bekymre sig om, hvorvidt den nu er gået af mode om fem år, og helst kunne følge en resten af ens liv. Krisen har skabt mere fokus på, at tingene har en historie, og der bliver investeret mere i ægte værdier som fx tid med familien og hjemmet. Derfor skal det også være kærlighed ved første blik når sofaen skal købes og der skal naturligvis være plads til at man kan smække benene op og læse weekendens avis i ro. Bungalow5 har fundet deres 4 bud på de bedste og smukkeste eksemplarer.

Tremmesofaen copy

Tremmesofaen

Tremmesofaen med gavlen, der kan slås ned og de karakteristiske lædersnører, er en af Børge Mogensens mest populære sofaer. Sofaen kombinerer den klassiske topersonerssofa med den engelsk daybed og den franske chaiselong. Den er tegnet i 1945 men først sat i produktion i 1963 og er populær som aldrig før.

www.fredericia.com

V11 copy

V11

Sidste år blev V11-serien relanceret efter 30 år som auktionsobjekt. Serien fortæller historien om en periode inden for dansk design, hvor det meste gik op i en højere enhed.

www.stouby.dk

sofarod

Block

Den er så simpel at den næsten synes avanceret. Da markedet og folk i almindelighed har vænnet sig til et overflødighedshorn af design, detaljer og dikkedarer, er det første indtryk af Block en klar overraskelse. En helt enkel flyder udover det sædvanlige.

www.eilersen.eu

Onkel copy

Onkel

Onkel er en sofa, der kombinerer moderne formers enkelthed med datidens bløde kurver. Sofaens yderskal er stram i sit udtryk, mens hynderne er behagelige og imødekommende.

www.normann-copenhagen.com

Bungalow5 er den primære danske blog for dem, der brænder for indretning og design i alle dets former, og for dem, der søger inspiration og unikke måder til at indrette det moderne, rolige og stilfulde hjem. Hver dag leverer Allan, Tine og Hulda adgang til omfattende nyhedsstof, interviews og anmeldelser inden for den kreative verden, der dækker design, arkitektur, rejser, kunst, events og meget mere. Alle indlæg skrives både på dansk og engelsk – med primær fokus på det danske marked.

www.bungalow5.dk