Naturens gratis spisekammer

Artikel af: Mette Andersen - Sep 01 2017 kl: 11:57

Trenden med at samle planter og urter til madlavning, syltning mm er mere udbredt end nogensinde. Danskerne sanker bær, urter, nødder, svampe m.m. og får derved ganske gratis unik smag og en masse vitaminer og antioxidanter

 

FET_Sankeurter_havtorn3

 

Vilkårene for at fouragere fra naturens spisekammer skifter mellem sæsonerne. Strand og mark er gode steder at finde urter om foråret, mens der i sensommeren er gode fund at gøre i buskadser og skovbryn. Sensommeren er tid for hyben, som blandt andet findes på strandenge, hvor forskellige arter af vilde roser – inklusiv den invasive rynkede rose – vokser. Hyben indeholder A og C vitaminer samt kalcium og bruges til marmelade, kompot, saft, suppe, gele m.m.

Også den sunde og syrligt smagende havtorn med gul-orange bær gror flere steder på solrige skrænter, blandt andet ud til Øresund. Havtorn er fulde af vitaminer og antioxidanter og kan bruges i alt fra gryderetter til kager og kompot.

Slåen og tjørn får også lækre bær i sensommeren, og de kan bruges i marmelade, likør og snaps m.m. I sensommeren og det tidlige efterår er der rigeligt med nødder som hassel, valnød og ægte kastanje i natur og haver. Pollenallergikere bør dog gå yderst varsomt til de friske hasselnødder, der lige som æbler spist direkte fra træet kan udløse en allergisk reaktion.

Ramsløg gror i næringsrige løvskove og sår indimellem sig selv i haver ved skove især i kystnære egne. Urten har i forsommeren store ellipseformede blade og dufter kraftigt af hvidløg. Bladene bruges som krydderi ligesom hvidløg og forårsløg og er også en gevinst i salater, supper mm. Det er vigtigt at kunne skelne ramsløg fra giftig liljekonval og høsttidløs, som løget ligner til forveks- ling.

Hemmeligt brombærsted.

Kok Thomas Parry er medejer af Madhuset SUBSTANS, der driver restauranten ved Hornbæk Golfklub. Han har en fortid på Michelin-restauranter herhjemme og i England.
Han og hans personale benytter sig jævnligt af at hente råvarer i naturen. De går efter det, der smager bedst, som eksempelvis ramsløg, purløgsblomster, skovmærke, skovjordbær, hyldeblomst, hyldebær og hyben:

”At sanke giver kun mening, hvis det man plukker smager godt. Det er ingen kvalitet i sig selv, at urter gror i skoven. Her er vi så heldige at kunne gå til naturen tæt på uden om golfbanen og have plads til en stor urtehave”, forklarer Thomas Parry.

”Da jeg som kokkeelev boede på Amager, fandt jeg et sted på Vest-amager, hvor jeg plukkede brombær på en fridag for at tage dem med til restauranten. Sådan kan man finde nogle ideelle sankesteder og skrive dem ned, så man kan gå samme sted hen næste å,” foreslår kokken, som understreger, at vilde skovjordbær, skovhindbær og brombær smager mange gange bedre, men er let fordærvelige og bør spises samme dag.

 

FET_Sankeurter_Kok-Thomas-Parry-(i-midten)

Thomas Parry (i midten)

 

FET_Sankeurter_rynket-rose

FET_Sankeurter_hyld2

 

Efterlad noget til den næste

Det er helt lovligt at sanke urter på offentlige arealer i naturen, men pluk ikke rub og stub. Efterlad nogle af de spiselige delikatesser som bær, frugt, nødder, urter og svampe til næste samler. Rødder og frø bør desuden blive tilbage til at vokse og formere sig i næste sæson, lige som der skal være mad tilbage til de vilde dyr. Som tommelfingerregel må man samle, hvad der kan være i en lille pose til eget forbrug – bortset fra fredede og truede arter. Man må gerne plukke noget fra privat grund, hvis det hænger eller breder sig ud over offentlig vej og sti. Intet må graves op med rod, og der må kun klippes grene af, hvis træet er over ti meter højt. 

Kilde: Smag på Århus m.fl.

 

FET_Sankeurter_Grøn-flusvamp

Tag på en guidet svampetur, før du kaster dig ud i at samle dine egne svampe.
Flere svampe er giftige, herunder den dødeligt giftige grøn fluesvamp. 

 

FET_Sankeurter_Liljekonval

 

Ikke alt kan spises!

Vær opmærksom på giftige planter i natur og have. Nogen af dem følger her:

Bulmeurt, Engletrompet, Fingerbøl (digitalis), Galnebær, Gifttyde, Høsttidløs med blomster, Klatrelilje, Liljekonval (dødelig giftig), Storkonval, Nerie, Paternoster-bønner, Pigæble, Skarntyde, Stormhat, Anemone, Guldregn, Rododendron, Liguster, Taks, Benved, Hestekastanje, Tørst, Druehyld, Gedeblad, Kristtorn, Druemunke, Hulrodet lærkespore, Bingelurt, Vedbend, Bittersød natskygge, Dansk ingefær, Majblomst, Almindelig mangeløv, Firblad, Rød fluesvamp , Grøn fluesvamp (dødelig giftig), Knippesvovlhat, Almindelig netbladhat, Lille giftskørhat

Kilder: Giftlinjen, Naturstyrelsen, Skovens dyr og planter (Politikens Forlag) m.fl.

 

CLOSE
CLOSE