DET SVÆRE VALG
Vinene skal stå model til en hel del juleaften, og ikke alle klarer skærene. Læs her, hvilken slags du med fordel kan drikke til julemiddagen.
At parre dansk julemad med vin er lidt af en udfordring – for nu at sige det mildt. For hvad matcher et måltid, der på én gang består af noget fedt, noget salt, noget sødt og noget syrligt?
Fed and eller flæskesteg med tyk brun sovs, sukkerbrunede kartofler, svesker, æbler og sursød rødkål kræver virkelig sin vin.
Til at begynde med kan vi i hvert fald slå fast, at en hel del vine overhovedet ikke egner sig til formålet.
Rødvinen – for det er først og fremmest den, vi drikker til julemaden – må hverken være for let, for tør eller for garvesyreholdig.
Tænk i stedet i retning af saftig, sødmefuld og alkoholisk. Vinen skal have en mærkbar tyngde – og også gerne en smule syre – for ikke at blive tromlet ned af den fede, tunge mad.
Mange vinhandlere og supermarkeder anbefaler vine, som isoleret set fint kan drikkes til and eller flæske-steg. De glemmer blot at tænke hele ”pakken” ind i anbefalingerne, og så snart der kommer brunkartofler og rødkål ind i billedet, dumper de fleste af vinene i juletesten.
Her på siden kan du se Vinstyrke2’s guide til de ultimative julemiddagsvine.
God fornøjelse – og glædelig jul!
Châteauneuf du Pape
– eller anden stor vin fra det sydlige Rhône (Gigondas, Vacqueyras, Rasteau m.fl.). Hovedsagen er, at vinene er lavet fortrinsvis på druen grenache og kommer fra en yngre årgang. 2011 og 2012 er gode valg.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Amarone
– eller til nød Valpolicella lavet på ripasso-metoden. Sødmen, den høje alkoholprocent og fornemmelsen af svesker og tørret frugt i smagen gør dette til en oplagt julevin. Også her gælder det om at vælge en ikke for gammel årgang, da vinen skal bevare en vis friskhed for at stå op imod den fede mad. 2009 og 2010 vil fungere rigtig godt.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Priorat
– eller anden stor spansk vin lavet fortrinsvis på garnacha-druen (grenache). Lidt af en frugtbombe med både sødme, saft og kraft. Sjældent billig, men som regel en flot oplevelse.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Primitivo
fra Syditalien. Lidt de samme egenskaber som Zinfandel og ofte et godt og billigt alternativ. Pas dog på med at vælge de allerbilligste, som tit savner friskhed og smager lidt ”kogte”.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Zinfandel
fra Californien. Meget alkoholtunge vine med præg af rosiner og svesker og et let peberstrejf. Som regel ganske sødmefulde og kvabsede og i det lange løb lidt trættende at drikke – men i sammenhæng med dansk julemad fortræffelige.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Shiraz
fra Sydaustralien. Her møder man både sødme og alkohol – to elementer, der gør vinen særdeles kampdygtig. Ofte har shiraz’en en særlig juleagtig krydring kombineret med en vis kølighed i afslutningen, der gør den velegnet til f.eks. flæskesteg krydret med nelliker og laurbærblade.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Til risalamande med kirsebærsauce:
Portvin af ruby-typen. Prøv f.eks. med et glas late bottled vintage.
Recioto fra Valpolicella. Nærmest som at få syltede kirsebær i glasset.
Banyuls eller Maury – portvinslignende dessertvine fra det sydligste Frankrig. Vælg en mørk udgave.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
Nytårsaften:
Brut (tør) champagne, crémant eller cava m.m. er velegnet til de fleste retter med fisk og skaldyr. Pas dog på med østers og kaviar, som med deres salte smag kan dræbe vinen.
Til kransekagen absolut ikke tør champagne! Prøv i stedet med en sødlig moscato d’Asti eller en demi-sec 2champagne, hvis det skal være mousserende.
……………………………………………………………………………………………………………………………….
