Midt i den lollandske natur ligger Glashytterne, som har mere at byde på et luksushotelværelse. Her kan man i ro og mag studere mark og skov i naturligt panoramaformat samt få en række unikke naturoplevelser.    

”Vi ønsker at give vores gæster en unik oplevelse under hele opholdet i Glashytten. Det er vores bud på et moderne getaway-eventyr, hvor luksus og natur supplerer hinanden. Hytten ligger helt isoleret og ugeneret midt i naturen og er smagfuldt indrettet med kvalitetsmøbler, udført i lækre materialer,” fortæller Michael Rubio, der sammen med sin hustru Hoa Pham, står bag Glashytterne på Lolland. Egentlig ønskede parret, der begge har arbejdet mange år i Novo Nordisk, at opføre flere glashytter til overnatning i Bønderskov, der er på 4 hektar, men for at opføre glashytterne i selve skoven, kræves der dispensation fra Skovloven, som Miljøstyrelsen har givet afslag på. Den afgørelse har parret anket. Mens de venter på afgørelsen fra klagenævnet, har de i stedet valgt at opføre en pilotglashytte lige uden for skoven. Men hvad får to karrieremennesker, der bor i Søllerød, til at opføre en glashytte midt i den lollandske natur?

Nydt at overnatte unikke steder
”Min hustru Hoa og jeg har rejst rundt i hele verden og altid nydt at overnatte unikke steder. Som mange andre nød vi at være i naturen under corona nedlukningerne. I den periode begyndte vi at kigge efter et sted, hvor vi kan opholde os tættere på naturen og nyde freden. Ved Birket på Lolland fandt vi først et lille hus, som vi købte og renoverede. Siden da kom vi i kontakt med naboerne, der ejede de omkringliggende skovparceller, som vi efterfølgende købte. Skovparcellerne, som samlet hedder Bønderskov, har et kæmpe potentiale til naturovernatning, hvorfor vi fik idéen til at skabe en slags unik turisme herhjemme, som vi havde savnet. Det blev til projektet ”Glashytterne på Lolland”. I Danmark er glamping blevet meget populært de seneste år, men vi ønskede noget mere ekstraordinært. Folk skulle have en luksusoplevelse af at være alene i naturen – året rundt uden at give afkald på komforten”, siger Michael Rubio.

200 år gammel lov i vejen
Den indgangsvinkel synes Lolland Kommune var rigtig spændende og har givet sin fulde opbakning til projektet. Desværre er Bønderskov underlagt Skovloven etableret i 1805, hvis formål var at beskytte skove mod rydning, forhugning, kreaturgræsning m.v. Den dag i dag er loven strengt håndhævet, og praksis for dispensation er meget restriktiv.  Derfor må man stort set ikke anlægge noget i fredskovene i dag. Men myndighederne har alligevel tilladt, at man godt må bygge et skovtårn med 300.000 årligt besøgende midt i fredskov samt trætophytter, skovbørnehaver og klatrebaner osv. ”Vi har ansøgt Miljøstyrelsen om dispensation til vores projekt, men har fået afslag. Dette afslag har vi anket, men har endnu ikke fået nogen afgørelse,” oplyser Michael Rubio.

Stor succes fra start
Glashyttens udlejning startede for tre måneder siden. Egentlig ville parret starte med at teste konceptet af med familie og venner, men de fik hurtigt reelle bookinger – også fra flere steder i Europa. Det er endt med, at næsten hele juli, august og september blev fyldt op med bookinger. Folk er virkelig positive og oktober er også allerede godt booket. Mange vil gerne ud i naturen, men de ønsker ikke overnatte i et shelter eller på en campingplads. ”Hos os kan du stille bilen 50 meter væk og derefter være alene i naturen. Glashytten er lækker luksus med de bedste brands og er komfortabel at være i. Du er ude i naturen og samtidig indenfor. Det er en oplevelse man kan give sig selv eller andre. Vi er allerede blevet udpeget som ét ud af kun 17 unikke overnatningssteder i Danmark af VisitDenmark. For os giver det mening at komme ud og få unikke naturoplevelser i Danmark. Vi er herhjemme meget opmærksomme på naturen, og den spiller en stadig større rolle for vores velvære. Så det er mærkeligt, at en over 200 år gammel lov skal forhindre, at vi opfører nogle glashytter i skoven, selvom vi hverken fælder træer eller på anden måde skader skoven” konkluderer Michael Rubio.

Under den sidste finanskrise fra 2008 – 2010 faldt antallet af gæster i den spanske ferieby Benidorm drastisk. Nu strømmer turisterne igen til byen, som har tilbud til alle slags gæster og  store teknologiske drømme om at være fuldstændig målrettet turisternes ønsker.

Landskabet på vejen fra lufthavnen ligner noget fra en western-film. Tørt, øde og ensomt. Imellem græstotterne ses kun enkelte lave huse, men så dukker de op i horisonten: Skyskraberne. Som et fatamorgana i en ørken sitrer synet af dem i varmen. Høje, slanke og nærmest amerikanske står de og ligner et lille Manhattan ”in the middle of nowhere”. Skulder ved skulder med det dybbål hav som baggrund –  et lille Dubai i Spanien.

Benidorm på Costa Blanca-kysten, tæt på den smukke havneby Allicante er indbegrebet af sol og ferie. Fra mit vindue på hotel Villa Del Mar kan jeg høre bølgerne bruse, og nedenfor ligger havet bredt og vidt, og der er kun få skridt at gå over vejen – så er man på stranden.

Det er let at være turist i Benidorm. For rejsemålet er bygget til formålet og rent faktisk skræddersyet til at rumme alle slags feriegæster. Og dertil med et klima, som de fleste kan lide.

Om sommeren når varmen koger op mod de 30 grader, er det de unge, som fester igennem. Og i efterårsmånederne og om foråret er byen et eldorado for seniorer af alle slags. Så skifter Benidorm ansigt fra total party destination til stille by, og folk fra 50+ og opefter befolker det tegnebordsskabte sommerparadis.

Fremsynet borgmester

Benidorm på Costa Blanca-kysten i Allicante-provinsen ligner ikke nogen andre solkystdestinationer i Spanien.

Men det var hertil at nogle af de allerførste charterrejser gik til for snart mere end 60 år siden.

Fra at have været en søvnig fiskerby i flere århundreder forvandlede byens borgmester Pedro Zaragoza Orts nemlig på få år Benidorm til landets største turistmål. Blandt andet ved, som et som et symbol på på modernitet og fremadrettet byggestil, at lade byen vokse mod himlen, samtidig med at han målrettede byen masseturisme. På ligestillingssiden var Orts også moderne indstillet, og historien fortæller, at han egenhændigt kørte på sin scooter til den spanske hovedstad  Madrid for at overbevise General Franco om at kvinder skulle have lov til at gå i bikini.

Begge dele – både drømmen om de høje skyskrabere og kvinderne i bikini lykkedes det for Orts at overbevise General Franco om, og i dag præger en imponerende skyline derfor Benidorm. Kendte kendte spanske arkitekter kappes stadig om at få lov til at tegne fantastiske himmelstræbere til byens fortsatte udvikling i højden, og jævnligt besøger arkitekturstuderende byen for at beundre de mange skyskrabere.

Smukke strande og forelskede par

Benidorm og dens atypiske skyline ligger smukt placeret midt imellem to smukke, brede sandstrande, flankeret af høje bjerge bagved.

Midt i byen ligger resterne den oprindelige fiskerby på en lille bakke og ”deler” på den måde byen i to halvdele.

Playa de Poniente hedder stranden mod sydvest, og Playa de Levante  hedder stranden mod nordøst. Den roligste del af stranden på Poniente-siden ligger klart tæt oppe mod den gamle fiskerby, og det er da også her at de fleste seniorer bor – når det er sæson for dem i Benidorm.

Og for seniorerne er Benidorm et scoop. Forelskede par fra 50 år og op til tæt på 90 ses gående hånd i hånd. Ældre mennesker suser afsted på el-løbehjul, og mange kvinder i den alder, hvor tyngdekraften for længst har sat ind – bader og soler naturligvis topløse. For de er børn af  hippie-tiden og kvindefrigørelsen, og i Benidorm kan de fortsat være ”unge”. Og det er de. De har simpelthen en fest, og for Liebhaverboligens udsendte var en meget dejlig oplevelse at se så mange ældre mennesker samlet om at holde ferie – ganske som de gjorde det, da de var unge. Selv for de som er dårligt gående, er det let at holde ferie i byen. Handicapscootere kan lejes, og strandpromenaden er forberedt, så man snildt kan køre aftentur og se solnedgang – uden at være til gene for andre på de brede fortove.

Tapas og udsigt

Selvom Benidorm er en skyskraber-by og blandt andet har Europas højeste hotel, er her også lave huse. De ligger i den gamle by, som er populær at besøge ved aftensmadstide. Små smalle gader huser i massevis af restauranter, som serverer tapas i alle afskygninger, og er man mere til en drink og en solnedgang – er det let at finde en hyggelig bar på byens højeste punkt ved det gamle kanonbatteri.

Herfra er der er en fantastisk udsigt ud over havet, og heroppefra kan man også se den lille ø Isla de Benidorm, hvortil der går både med glasbund i rutefart – måske interessant for de som er interesserede i fisk og fauna.

Luksushoteller af den dyreste slags, men også langt mere prisvenlige hoteller, golf og tennis, arrangerede gå og cykel-ture, gratis morgengymnastik på stranden, i massevis af restauranter og barer med mad i alle prislejer og kvaliteter – alt det er er masser af i Benidorm.

Men byen tilbyder også helse- og wellness-turisme og har gjort det  mere end 100 år. I dag valfarter mange med sygdomme som gigt, astma og knogleskørhed stadig til Benidorm, hvor hele to privathospitaler står klar med ekspertise og hjælp, og mere end 20 hoteller tilbyder wellness i form af slankebehandlinger, antistress-aromaterapier og kort og godt afslapning og velvære i luksuriøse omgivelser.

Det grønne og autentiske bagland

En charterdestination – ja. Det kan man ikke komme udenom, at Benidorm er. Men bare få kilometer inde i baglandet – bag byens besynderlige, men flotte skyline, ligger det gamle Spanien stadig, hvis man får nok af badebyens overflod.

Ældgamle byer som La Villa Joiosa, Altea, Denia og Rávea byder på stejle gader, gamle kirker,  ægte, spansk autencitet og stilhed. Og endelig kan man jo også besøge Costa Blanca kystens  smukke by Allicante – både tog og busser går direkte fra Benidorm. I bil tager det ca 35 min., med toget godt 45 min.

Benidorm for børn:

Også børnefamilier er velkomne i Benidorm. Byen har udover de børnevenlige, brede sandstrande også adskillige temaparker, som kan begejstre både små og store. Bl.a. byder dyreparken Terra Natura på over 200 forskellige dyr, som lever i rekonstruktioner af deres naturlige habitater så som laguner, skove og sandklitter. Mundomar er navnet på en maritim temapark, hvor der dagligt er delfinshows, søløveshows og rent faktisk også en gruppe papegøjer som optræder. Terra Mitica er endnu en temapark, forklædt som antikkens Grækenland med en indlagt Nilflod – floden er naturligvis  en ”forklædning” for adrenalinsusende vandrutchebaner og  alskens andet vildt og underholdende forlystelseshalløj.  Og sidst men ikke mindst har Benidorm Europas største vandland. Det hedder Aqualandia og har bl.a. en mørklagt vandrutchebane, en miniudgave af Niagaravandfaldet, en flod fra Amazonasjunglen man kan sejle på,  og mægtige Stillehavsbølger man kan surfe på.

Se mere på www.benidorm.terranature.com, www.mundomar.es , www.terramitcapark.com , og www.aqualandia.net

Den intelligente by

Som den første turistdestination i Spanien og den første i Europa i øvrigt –  er Benidorm blevet  en ”Smart City” destination”.

Begrebet ”Smart City Destination” er opfundet i USA, hvor flere byer allerede er ”Smart Cities”, og konceptet går kort fortalt ud på, at sensorer installeret overalt i byen og i infrastrukturen til og fra måler, registrerer og fotograferer alt lige fra hvor mange mennesker og hvilken slags (alder, køn, kulturel baggrund, seksuel orientering osv.), der er i byen i en given periode, til hvor meget vand, lys og varme de bruger, hvor meget skrald de producerer, hvor meget mad og hvilken slags de spiser, hvilke forlystelser de foretrækker osv. osv. Resultatet skulle gerne kunne forbedre, ja nærmest skræddersy den allerbedste, fremtidige turistoplevelse for den enkelte bruger og samtidig også hjælpe byen til aldrig at være i mangel på noget som helst. En stor tryghed for turisterne, mener opfinderne bag konceptet, andre vil måske tænke ”overvågning”.

Se mere på www.mocaplatform.com og www.benidorm.org

Rejsefakta:

Både Spies, www.spies.dk, TUI, www.tui.dk og Sunweb, 222.sunweb.dk har pakkerejser til Benidorm.

Læs mere om Benidorm på www.visitbenidorm.travel/EN/

Vi guider til nogle af Nordsjællands plantager, parker og skovområder, der er et besøg værd til en vandretur eller cykeltur.

Nationalpark Kongernes Nordsjælland

Den imponerende nordsjællandske nationalpark byder på en enestående, varieret natur. Med sine 263 kvadratkilometer er parken den næststørste af Danmarks fem nationalparker – kun overgået af Nationalpark Vadehavet. Kongernes Nordsjælland rummer blandt andet en af Danmarks største skove – nemlig Gribskov, hvor man også finder den største bestanddel af dådyr. Området er kendt for sin meget varierede natur med søer, strandenge, moser og klitlandskab, og cirka 70% af nationalparken har fået status af at være et helt særligt område, hvor man passer på truede og sjældne dyrearter og planter.

Vigtig viden: Nationalparken rummer Esrum Sø og Arresø, der er Danmarks to største søer. Samtidig finder du Kronborg, som en del af nationalparken.

Eventyrlig skov

Tag på en eventyrlig skovtur til Troldeskoven, der er en del af Tisvilde Hegn. Her kan du opleve gamle, krogede og knortede skovfyr, som kan dateres helt tilbage til 1700-tallet. Skoven blev fredet allerede for over 100 år siden og er bestemt et besøg værd. Når du går rundt mellem skovens gamle træer, får du let en følelse af at være i en helt anden verden. Vigtig viden: Det er højst sandsynligt den kraftige vind fra Kattegat, der har formet træerne, dengang de var helt unge. Samtidig har træerne været angrebet af fyrreviklerens larver, som har udhulet træerne og været med til at forme dem på forunderlig vis.

Et stykke af Rusland eller?

Lige ved Rudolph Tegners Museum og Statuepark finder man et smukt og  kuperet hedelandskab, der har fået navnet Rusland. Landskabet er fredet og strækker sig over 260 hektar bestående af lyng, enebær og spredte fyrretræer. Tag madkurven og vandreskoene med på tur rundt i landskabet, hvor man fra bakkerne har en smuk udsigt ud over Kattegat.

Vigtig viden: Rusland er også en del af Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Det lidt aparte navn bunder i stedets afsides beliggenhed.

Smuk plantage

Lige midt imellem Liseleje, Asserbo og Tisvildeleje finder du Asserbo Plantage, der blev etableret i 1884, som en udvidelse af Tisvilde Hegn. Plantagen er beplantet af utroligt smukke skovfyr og lidt få grantræer indimellem. Interesserer du dig for dyreliv, insekter og planter, er skovbunden rig på det hele. Og der dukker hele tiden nye arter op. Er du helt stille en sen sommeraften, kan du måske endda være heldig at høre den sjældne natravn synge.

Vigtig viden: Træernes formål er at holde på sandet fra kysten, der tidligere gjorde området plaget af sandflugt.

Tag på ø-tur

Har du selv en båd liggende langs kysten, er det oplagt at tage på vandretur på den svenske Ø Hven, der ligger lige ud for Nordsjællands kyst. Øen er kun 4,4 km lang og 2,4 km bred og på blot tre timer kan du have t hvilket er en helt særlig oplevelse. Især på grund af de imponerende, stejle skråninger – eller bakkefald – ned mod havet, omslutter hele øen og som nogle steder er op til 40 meter høje.

Vigtig viden: Du kan sejle til Hven fra København eller Helsingør, hvis du befinder dig på Sjælland

Spanien kan byde på nogle af Europas smukkeste togrejser. I togvogne, der ligner noget fra en film fra det forrige århundrede, men som hvad angår luksus og komfort så absolut matcher nutiden. Så oplev det smukke Baskerland, Andalusiens charmerende landskaber eller pilgrimsbyen Santiago de Compostela med både guide og gourmet-mad, mens toget fragter dig klimavenligt gennem landskabet.

Dadadum, dadadum, dadadum.

Den rolige lyd af tog mod sveller, som langsomt, men sikkert tilbagelægger kilometer efter kilometer gennem grønne landskaber er meditativ. I spisevognen med de små lamper og de røde plysstole serverer en tjener iført hvide handsker gourmet-mad, og efter middagen er der snak og mingle i baren. Et smil og en G & T – i toget kan man kan møde nye venner. Dadadum, dadadum, dadadum.

Udenfor vinduerne skifter himlen farve efter døgnets rytme, og der stoppes på fremmede perroner i fremmede byer. På en togrejse kan tankerne få frit løb, sjælen kan følge med, og det samme kan klimaet.

90 procent af de spanske tog drives af elektricitet fra vedvarende kilder,og det resulterer i en klar reduktion af CO2-aftrykket. Så som alternativ til den klimabelastende flyrejse er togrejserne derfor  blevet moderne igen. Og selvom det at tage toget måske ikke lyder af så meget, kan det i virkeligheden være en af de mest storslåede måder at rejse på.  For togrejsen er en også en rejse i sig selv. Kort sagt –  en rejse i rejsen: At sidde tilbagelænet og afslappet og ud gennem vinduerne se, hvordan landskaberne, ændrer sig –  ligesom menneskene, byerne og maden gør det. Det er det det hele handler om.

Luksushotel på hjul

Den spanske tog-rute Transcantabrico er et luksushotel på hjul. En  tidløs rejseoplevelse, som forbinder Baskerlandet med Galicien. Selve ruten forbinder byen San Sebastian med Santiago De Compostela, og rejsen på Transcantabrico-Gran Lujo-ruten er den ultimative luksusrejse med tog.

Selve turen varer 8 dage, og der er håndholdt nydelse hele vejen. Toget har bevaret romantikken fra de store tog fra det tidlige 20.århundrede, men det hele er tilsat moderne faciliteter, og landskaberne, som passeres på denne rute er fantastiske.

Undervejs besøges byer, museer, kirker, og alle de store seværdigheder, som ruten passerer, og naturligvis afhentes passagererne ved toget af flersprogede guider, som følger med ud på ekskursionerne.

Mange af stederne hvor toget stopper er Unesco-verdensarv, her i blandt hulerne i Altamira, Picos de Europa Nationalpark, og de før-romanske monumenter i Ovieo, blot for at nævne nogle få.  Og tilbage i toget – efter en oplevelsesrig udflugt  – venter så ved aftenstide underholdning i form af små fester, shows, dans og musik, og naturligvis er det hele med alle måltider inklusive.

Slutdestinationen på Transcantabrico Gran Lujo-ruten – er byen Santiago De Compostela i Galicien, hvortil pilgrimme fra hele verden er valfartet til de senere år. Enten som gående hele vejen, cyklende eller som andre igen – at ankomme som rejsende med tog.

Katedralen i Santiago.

”Kongelig” tog-tur

Andalusien er Spaniens sydligste provins. Det er her ”hovedstaden” hedder Sevilla, og også her hvor der danses fyrigt og passioneret Flamenco-dans. Mauriske bygningsværker præger landskabet, som rummer dybe søer, høje bjerge, grønne dale og langs kysterne kridhvide strande, og Toget – Al Andalus er som et palads på hjul.

Faktisk er togets vognsuiter en tro kopi af de vognsuiter som i sin tid blev brugt til at transportere den britiske kongefamilie mellem Calais og Cote d’Azure. Og lounge-vognene alene er såkaldte ”jernbane-juveler”, bygget i årene fra 1928 -1930 og med nænsom hånd renoveret og fornyet, så de lever op til nutidens krav om både sikkerhed og komfort.

Her er flotte sovekupeer med brede, bløde senge og minibar, naturligvis dagens friske morgenavis, toiletartikler og tøfler, vin til alle måltider og underholdning på toget, når de rejsende ikke lige er på udflugt.

Al Andalus starter i Sevilla og ender i Sevilla. Og togturen kan gøres på enten 7 dage eller 4 dage, ligesom der også findes to forskellige ruter man kan vælge. Den ene hedder den Andalusiske rute og går fra Sevilla gennem Jerez, Sanlucar de Barramedar, Cadiz, Ronda, Granada, Ubeda, Baeza, Cordoba og ender igen i Sevilla. Og den anden rute – Lusitanan ruten – går Fra Sevilla gennem Merida, ind til Lissabon og Oporto i Portugal, hvor der bl.a. sejles på Dourofloden og derfra atter tilbage til Sevilla

Et highligt på Al Andalus togets 7 dages tur (den Andalusiske rute) er  i øvrigt maden – for undervejs vil de rejsende blandt andet  blive præsenteret for retter lavet af  prestigefyldte, spanske mesterkokke.

Den gastronomiske tur

Costa Verde Expressen er endnu et spansk  luksus-tog fra Transcantabrico, som kører gennem Spaniens grønne hjerte i Baskerlandet– fra Bilbao til Santiago Del Compostela. Her tilbydes en 6 dages tur, ad to forskellige ruter – den ene hedder den grønne rute , mens den anden hedder Jacobean ruten, og sidstnævnte følger den gamle Jacobsvej til pilgrimsbyen. På begge ruter kan man vælge at stå på enten i Bilbao eller i Santiago de Compostela.

Undervejs kan de rejsende forvente pragtfuld natur, og ikke mindst pragtfuld mad – for på Costa Verde Expressens tog indtages alle frokoster og middage på forskellige restauranter, som alle er kendte i Spanien for at servere ypperlige regionalretter. Så vil man lære det nordspanske køkken at kende fra alle sider – er det Costa Verde Expressen man skal boarde.

Selve toget er luksus på hjul – selv kalder togselskabet deres rejse for ”en drøm af et krydstogt på skinner”, og som med de andre luksustog er underholdning ombord og udflugter en del af hele rejseprogrammet.

Turist-tog og pilgrimstog

Som tog- eller økoturist i Spanien har man mange forskellige muligheder. Ud over luksustogene, som nok koster mere end en student eller en almindelig mellem-indkomstfamilie har råd til – findes der nemlig flere togmuligheder for den mindre pengepung også.

Faktisk er Spanien kendt for at have det største netværk af højhastighedstog i Europa, og er man ung og til storby-hop, sørger de spanske lyntog for klimavenlig og hurtig rejse mellem landets byer, mens mange regionaltoge kan tilbyde den langsommere rejse gennem landskabet.

Et mere prisbilligt alternativ til de tre ovenfor beskrevne luksus-tog-ruter er toget La Robla Express som, stadig i det nordlige Spanien, tilbyder bl.a en 3-eller 6 dages tur  – også med alt inkluderet, men med knap så fine sovekupeer (standard sovekupe), maden er buffet, spisevognen mere skrabet osv. men turen, som kaldes Pilgrimsruten, tilbyder, at de som gerne vil vandre en del af selve pilgrimsruten Caminoen – kan få mulighed for det.

Er man på egen hånd i Spanien – på bilferie eller cykelferie eller andet kan en kortere togtur af blot en enkel dags varighed måske også friste som en udflugt.

Og her tilbyder Spaniens mange turisttog flere sjove og smukkke oplevelser. Blandt andet kan man hoppe på ”Cervantes Toget”, som afgår fra Madrid og kører til den historiske by Alcala de Henares, fødestedet for den mest berømte spanske forfatter gennem tiderne: Miguel de Cervantes, ophavsmanden til figuren Don Quixote. Undervejs på togturen optræder skuespillere klædt ud i 1600-tals kostumer.

En tur med Sigüenza Medieval Toget er en anden 1-dags togtur, som går fra Madrid og til byen Sigüenza, som ligger 130 km fra Madrid. Selve byens Sigüenza er en fin middelalderby med bymur,  middelalderslot og flot katedral,og undervejs vil udklædte folkesangere ”riddere” og ”prinsesser” spille musik og teater for de rejsende, ligesom der også bydes på kager. Ankommet til Sigüenza er der guidet rundtur til byens seværdigheder, og undervejs vil der blive smagsprøver på typiske madretter så som migas og castiliansk suppe.

Rejsefakta:

Spanien har ophævet kravet om at rejsende skal udfylde sundhedsformular før indrejse. De nye regler gælder alle over 12 år, der kan fremvise gyldigt EU coronapas, som kan bevise, at man enten er vaccineret, har fået negativt testresultat eller er blevet rask efter at have haft covid-19.

Men tjek alligevel altid altid Udenrigsministeriets rejsevejledning for Spanien for sidste nyt om coronarestriktioner mv. på www.um.dk

Luksustog-ruterne Transcantabrico Gran Lujo, Al Andalus, Costa Werde Express og La Robla Express kan alle bestilles hos det spanske jernbanenetværk Renfe. Se www.renfe.es. Her kan man se de forskellige ruter, se udflugter,priser, hvad som inkluderet, afgangsdatoer mv.

Cervantes Toget se mere på www.esmadrid.com/en/cervantes-train

Siguenza Medieval Toget se mere på www.esmadrid.com/en/medieval-train-siguenza

For alt om Spanien se mere på www.spanien-info.dk

Det nordlige Portugal er fyldt med historie, som man blandt andet kan overnatte i.

Gamle klostre, familiedrevne herregårde og fine slotte inviterer indenfor og fortæller om landets oprindelige sjæl. Det i sig selv er en rejseoplevelse af de store

Sangen hedder en fado, og det er længslernes sang.

Den har dybe rødder i den portugiske folkesjæl, handler om skæbnen og kærligheden, som ingen kan flygte fra, og vi hører den en aften i en stille landsby i det nordlige Portugal.

Siddende på en terrasse i tusmørket, med udsigt over vinmarker, der frodigt og grønne kaster sig ned mod bunden af landskabets dal, drikker vi liflig portvin, og tænker at livet næppe kan blive meget bedre.

Hos grever og baroner

Vi er på tur i det nordlige Portugal. Har netop forladt byen Porto, hvor gamle koner med fiskekurve på hovedet skridter de smalle, brostensbelagte gader af, mens de råber op mod balkonerne, og paladser og huse beklædte med kakler fortæller om Portugals mægtige historie. Om et lille land med stor rækkevidde, om en mægtig kolonimagt i mange århundreder.

Det med kolonimagten synes dog uendelig fjernt i nutidens Porto, hvor livet leves mere stille end i hovedstaden Lissabon, men stadig dejligt autentisk. Hvor frokosten gerne varer to timer og hvor ingen synes at have nød at skynde sig, og hvor historiens vingesus alligevel er ideligt tilstede, selvom Porto i dag er en moderne by.

For samme nat og de mange efterfølgende nætter falder vi i søvn i bløde dyner – enten på store gamle herregårde, fine slotte eller i oldgamle klostre, hvor væggene stadig emmer af historie.

Vi bor på Pousadaer og hos grever og baroner. For greverne og baronerne har nemlig i Portugal – i lighed med hvordan danske slotte og herregårde i dag overlever på turisme – i mange år inviteret turisterne indenfor. Indrettet deres egne hjem med fine værelser, hor man kan bo første klasses i autentisk stil og spise til middag med den adelige familie i deres egne stuer.

Et statsligt initiativ

Navnet Pousada betyder egentlig ”kro” – eller et sted hvor man kan hvile for natten og nyde lokal mad og vin. Og i hele Portugal findes i dag et stor udbud af Pousadaer, samt mere end 100 private steder, som alle indbyder til overnatning i ægte, historiske omgivelser. De mange, private herregårde er organiseret i et fællesskab, Solares de Portugal og Turihab, og Pousadaene er skabt af den portugiske stat.

Indrettet gamle klostre, eller i fantastiske, historiske bygninger, oftest på en bakketop med vid udsigt over landskabet, ligger disse fantastiske ”hoteller”, som et vidnedsbyrd om en anderledes måde at bevare et lands kulturarv på. Den første Pousada åbnede i 1942, og siden er omkring 50 paladser, slotte og fine herregårde blevet omdannet til Pousadaer. I dag dog delvist privatiserede, men en uovertruffen interessant måde at bo på, når man rejser i Portugal.

Hvor traditionerne lever

En rejse i det nordlige Portugal er en rejse ind i Portugals sande hjerte.

Landskabet mod nord domineres af regionen Minho, som regnes for at være nationens fødested, og livet hér har dybe rødder i traditionerne. Her er grønt så langt øjer rækker, og frugtbare gårde og ejendomme er gået arv i samme familie igennem århundreder. Små fiskerlejer præger kysten, hvor der også findes gode badestrande, og længere inde i landet ligger et væld af små, pittoreske landsbyer, som perler på en snor.

Ponte de Lima ved floden af samme navn, kun små 70 kilometers kørsel fra Porto – er en sådan perle. En gammel romersk bro gennemskærer floden, og hver weekend er her marked, hvor de lokale kommer for at sælge deres høns, kaniner og ænder. Og kvinderne – især dem fra fiskerbyen Viano Do Caselo, er iklædt fine lokale dragter og behængt med guldsmykker.

En gammel tradition, som stadig lever i bedste velgående. Allerede fra pigerne er små, køber mødrene hvert år en guldkæde eller ring, som en økonomisk sikkerhed til pigerne for resten af deres liv.

I Ponte de Lima ligger herregården Calheiros – lige udenfor byen og højt oppe på en bakketop. Her bor greven af samme navn- Francisco de Calheiros- som i de seneste 35 år har inviteret turister til at bo i sit private hjem. Slægten har boet i huset siden det 17. århundrede, og grevens forældre er begravet i et lille kapel i selve huset.

Vi spiser til middag i familiens spisestue, og med greven selv for bordenden er underholdningen ubetalelig. Han er en meget stolt, smuk, ældre herre, men lysende øjne og en stadig udtalt appetit på kvinder. Så er gæsten ved siden af greven af hunkøn, bliver hun bedåret på udsøgt vis. Herregården har i mange år været selvforsynende med både mad og vin, og selv bebor familien 1. salen i den store herregård, mens  der i stueetagen er frit slag for gæsterne i husets mange, mange rum. Og udenfor, på et højt plateau, findes en mindre swimmingpool med udsigt over Lima-dalen, og store rhodondron-træer (nej, ikke buske) i mange farver pryder den smukke herregårdshave.

Fiskerkone i Portos smalle gader. Gammel møder nyt.

Pilgrimskirken i Braga

Samme nat går vi til ro i grevens hus for allerede næste morgen at fortsætte vor rejse dybere ind i Portugals hjerte. Vi tager til byen Braga, som har en seværdighed, vi aldrig har set mage til.

På en østvendt skråning udenfor byen er bygget en kirke med en trappe, der intet mindre end fører direkte op til ”Himlen”.

Det er kirken Bom Jesus do Monte, opført i årene 1722-181, med en trappe kantet med 14 kapeller, der viser hele Jesu vej fra den sidste nadver og til korsfæstelsen.

Samme trappe fortsætter i endnu en trappe, der viser de fem sanser i form af barokke skulpturer, hvor vand løber ud af øjne, næse, ører mund osv. for til sidst at ende i endnu en trappe, som viser de tre dyder: Troen, Håbet og Kærligheden. En lille tandhjulsbane fragter de turister op, som ikke orker den lange pilgrimsvandring op ad trappen, og oppe ved selve kirken er der både souvenirbutik og restaurant. Og i øvrigt også et hotel for de som ønsker at overnatte ved siden af kirken.

Selv fortsætter vi rejsen mod byen Guimaraes – byen som er betegnet som selveste nationen Portugals fødested.

Her i denne smukke middelalderby udråbte Alfonso Henriques sig selv i 1139 til Portugals første konge, og en gammel borg fra år 900 i midten af middelalderbyen føjer med spændende udstillinger de rigtige rammer til den stemning af for længst forsvundne tider, som stadig lever her. Guimaraes er naturligvis på UNESCOS liste over verdenskulturarv.

Kirken Born Jesus do Monte i byen Braga

Pousada og papir-tapeter

Lidt udenfor Guimaraes ligger også Pousadaen Santa Marinha, fantastisk indrettet i et gammelt kloster.

Højt beliggende på en bakketop med vid udsigt over hele byen kan man her indlogere sig i fuldstændig autentiske omgivelser. Klostret, som i det 12. århundrede var hjem for augustinske munke, blev i 1972 omdannet til Pousada og vandt i 1985 også en arkitektur-pris for sin fine, nænsomme renovering.

Her er kæmpe klosterhave, swimmingpool med udsigt, fontæner, balkoner og på førstesalen også meget smukke eksempler på de fine portugisiske kakler Azulejos, som er kendt over hele verden.

Pousadaen rummer i alt 49 dobbeltværelser og to suiter, alle med alle tænkelige moderne bekvemmeligheder, men indrettet i den originale stil, og i hvert værelse kan man bogstavelig talt mærke munkenes slidsomme liv.

Fredfyldte omgivelser og historisk vingesus fås i øvrigt også på herregården Casa de Sezim – også i byen Guimaraes.

Godt fire kilometer udenfor byen, gemt bag store træer ligger nemlig en purpurfarvet tidslomme, kun renoveret til det allermest nødvendige, men med stuer og rum – som oser af sjæl. Casa de Sezim har været i familiens eje siden 1736, og herregårdens store stolthed er uden tvivl de fine vægdekorationer i husets fem ”en-suite-stuer”. Her viser meterhøje 1300-tals bemalede vægtapeter særprægede motiver som bl.a. dramatiske scener fra borgerkrigen i USA, billeder Fra Ellis Island, fra Indien og andre eksotiske steder. Alle billederne dokumenterer slægtens store rejselyst og tapeterne står fuldt originale. Selve herregården rummer kun otte dobbeltværelser til udlejning, alle helt forskellige, men de fleste udstyret med flotte, originale himmelsenge. Og udenfor, langs med huset – løber en balkon, hvor gæster kan nyde morgenmad, fritid og måske et glas vin, mens tankerne kan finde ro ved udsigten over stedets smukke have, vinmark og swimmingpool.

Med udsigt over Douro-floden

Fra Guimaraes ville det have været oplagt at fortsætte rejsen videre østpå – for at opleve Douro-dalens landskaber og ensomme vingårde. Vi valgte dog i stedet at tage tilbage til Porto for at overnatte i den ultimative oplevelse – ”vin-hotellet” the Yeatman.

The Yeratman har intet med en Pousada eller en herregård at gøre, men er et nyere luksushotel beliggende på en bakketop med en fantastisk udsigt over hele Porto by og floden. Så er man ”vino-fil” er dette stedet.

Swimmingpoolen har form som en vinflaske, daglig serveres fantastiske vinmenuer og naturligvis kan man overnatte i i en dobbeltseng forklædt som vintønde…..

Fadosang og bog-tempel

Undlad ikke at lytte til Fado-sang, hvis turen går til Portugal. Fado har været sunget overalt i landet siden1820érne, måske endnu tidligere og betyder meget for portugiserne. Ordet Fado betyder skæbne og ordet ”saudade” som er knyttet til Fadoen handler udover skæbne også om sorg, længsel, savn, nostalgi, hjemve og ulykkelig kærlighed. Den største fado-sangerinde i nyere tid og måske den allerstørste nogensinde er Amalia Rodriques. Hun udviklede sin helt egen stil indenfor genren og var indtil sin død i 1999 en af de mest feterede portugisiske sangerinder.

Google Fado i Porto og der kommer mange forskellige muligheder.

Rejsefakta:

For rejser til Portugal tjek udenrigsministeriets rejsevejledninger. Portugal er i øvrigt et af de europæiske lande, som har meget høj vaccinedækning  for Covid 19 i befolkningen.

Pousadaer: En oversigt fås på www.pousadas.pt.

Pousadaen Santa Marinha  – se mere på Pousada Mosterio de Guimaraes, eller på www.pousadasofportugal.com

Private herregårde: se mere på www.solaresdeportugal.pt

Herregården Calheiros – se mere på www.pacodecalheiros.com

Casa de Sezim – se mere på www.sezim.pt eller på www.booking.com

Vin-hotellet the Yeatesmann – se mere på www.the-yeatman-hotel.com

Nyttige websider: www.portugalnyt.dk, www.visitportugal.com

Vi rejser igen!
Indtil sidst i oktober måned har verdenskortet for danskere, som gerne vil rejse til udlandet, været opdelt i farver.
Nu er farverne hvad angår smitte væk fra verdenskortet, og Udenrigsministeriets rejsevejledninger fortæller ikke mere om smittebilledet med Covid 19, men kun om almindelige rejse-risici. Der er altså fortsat farver i rejsevejledningerne for alle lande, men nu fortæller farverne kun om risiko for terror, almindelig sikkerhed osv, ligesom de gjorde, før corona-epidemien ramte verden.
Færdigvaccinerede danskere eller tidligere smittede kan uden problemer rejse til mange lande, men nu er det altså ekstra vigtigt, man tjekker indrejserestriktioner og krav på de enkelte landes ambassaders hjemmesider,før end man begiver sig ud i verden.
Flere oplysninger kan fås på www.um.dk

Middelfart er for mange kun vejen over Lillebælt mod Jylland. Men den lille, fynske købstad gemmer på flere unikke oplevelser, som kun fås her. Blandt andet Nordens største museum for keramisk kunst.

Det er den eneste af sin art i Danmark overhovedet, men er mærkeligt nok ukendt for de fleste. Selvom det har eksisteret siden 1994 og rummer en samling på over 60.000 kunstværker. Beliggenheden er underskøn – med udsigt til Lillebælt udenfor og indsigt til så kendte kunstnere som Thorvald Bindelsbøll, Peter Brandes, Asger Jorn, Axel Salto, Alev Siesbye og Gutte Eriksen – blot for at nævne nogle enkelte få.

Vi er taget til Fyn.

For Fyn er fin, og det er i sandhed også Keramikmuseet Clay, som på blot 27 år har opbygget den  fineste og mest interessante samling af dansk og international keramisk kunst – den største af sin art i hele Norden, og som vi her i november er rejst over for at besøge. For keramik har indenfor de seneste år fået en renæssance i boligindretningen, og vi er vilde med det.

Bygget ind i skrænten

Museet Clay ”bor”  i Middelfart.

I en bygning, som ved første øjekast kun åbenbarer en smuk, rød hovedbygning i historicistisk stil, men som indenfor og især under jorden – rummer et 1500 m2 stort, moderne museum med underjordiske udstillingssale. Bygget ind i skrænten under det gamle hovedhus, og med en glasfacade og udsigt under jorden fra – ud til vandet ved Lillebælt.

Udenfor er det hele omgivet af en skulpturpark, hvor beliggenheden og udsigten til hele to broer – både den gamle Lillebælts-bro og den nye – og med skoven som nærmeste nabo nærmest må betegnes som fabelagtig. Og her kan besøgende bl.a. opleve Peter Brandes 5 meter høje keramikkrukke, som i sin tid blev skabt til Verdensudstilingen i Sevilla i 1992.

235 års keramikhistorie

Siden de første mennesker på jorden fandt på at brænde ler og skabe potter, gryder og krus af det let tilgængelige naturmateriale, har keramikere og kunstnere til stadighed søgt at finde nye udtryk i formgivningen af ler og glasurer. Og på netop Clay Keramikmuseum kan man se perler fra de seneste 235 års danske design-og industrihistorie. Samtidig med den enorme samling af både dansk og udenlandsk keramik råder museet nemlig også over den såkaldte skatkammer-samling – en samling på 55000 genstande, som i 2010 blev foræret til museet af Royal Scandinavia.

Samlingen trækker tråde helt tilbage til 1700-tallet og rummer, udoverover værker fra Den Kongelige Porcelænsfabrik, Bing og Grøndal og fajancefabrikken Aluminia, også klassikere som stellet Flora Danica, Hejrestellet og andre kunstneriske frembringelser fra væsentlige perioder som ”Skønvirke” og art-deco-perioden.

Gaver fra kunstsamlere

Museet Clay startede i 1994, på initiativ af en gruppe aktive keramikere og kunstnere fra gruppen Clay Today. I starten blev der kun udstillet i den røde historicistiske bygning, der oprindelig blev opført som enkesæde til det nærliggende Hindsgavl Slot i 1856, men fordi keramiksamlingen i de følgende år voksede eksplosivt, startede man i 2008 på en udvidelse af museet. Og med hjælp fra  Realdania og fire andre  fonde kunne HM Dronning Margrethe i 2015 indvie det nuværende Clay Keramikmuseum.

På museet er der naturligvis også en kunstshop og en dejlig cafe – sidstnævnte med den flotteste udsigt til vandet fra den underjordiske afdeling, hvor bl.a. mange værker fra Erik Veistrups samling dominerer.

Erik Veistrup er Danmarks nok mest uortodokse kunstsamler, som bla. alene i 2005 donerede 857 keramiske værker til museet. Nu har han gjort det igen og doneret 100 nye spændende værker, som publikum kan se på museet. Den sjoveste og pt. aktuelle udstilling, som løber indtil 15. maj 2022, hedder ”Danske Stel – fra yndige blomster til grov glasur”. Her vises i alt 20 ikoniske spisestel, som alle afspejler en kulturel og tidsmæssig epoke. Lige fra Mågestellet til – ja, kom selv om se.

Brosten og brigdewalking

Middelfart er lige dele afslapning og spænding. Er man til en velbevaret middelalderby med bindingsværkhuse, brostensgader og små museer om byens historie, kan man få det i rigt mål. Men adrenalin-suset er her også. For i de seneste 6 år har folk uden højdeskræk kunnet få en oplevelse i 60 meters højde – nemlig en gå-tur på den gamle Lillebæltsbro.

Turen foregår på en gangbro oppe på toppen af broens stålkonstruktion, mens en guide fortæller om broen, dens arkitektur og dens historie, som i tiden var intet mindre end en ingeniørmæssig bedrift. Lillebæltsbroen er indviet i 1935, og dens bropiller er bygget på plastisk ler i vanddybder på op til 35 meter. Bropillerne er stadig de dybest funderede  bropiller i Danmark.

Undervejs er deltagerne fastspændt med karabinhager til broens gelænder, og selve gåturen er 178 meter lang. Alle i almindelig god form, uden højdeskræk kan deltage, dog kan turen kun gennemføres i sikkert vejr.

Er man på ingen måde til andet end at nyde udsigten til den historiske bro – kan Middelfart byde på den dejligste havnefront. Her ligger flere gode restauranter med både udendørs og indendørs servering og den skønneste udsigt til bæltet og hele to broer. Både den gamle og den nye Lillebæltsbro.

På Sindsygehospital

I skab på Syddansk Universitet – i spande fyldt med formaldehyd – stod i mange, mange år godt 10.000 hjerner. Alle har de tilhørt sindsyge mennesker,  og en del af dem kommer fra Middelfart.

En flig af denne makabre historie og mange andre i samme genre kan man få fortalt, hvis man besøger psykiatrisk samling i Middelfart.

Her boede i mere end 100 år sindslidende danskere, i et område kaldet Teglgårdsparken, og det er bla. mange af disse patienters hjerner, som stadig findes – dog nu flyttet til Odense Universitetshospital.

Hjernerne blev i perioden fra 1945 (på samtlig danske sindsygehospitaler) og helt op til starten af 1980èrne i al hemmelighed opereret ud, inden afdøde blev lagt i jorden.

Hverken patienterne eller deres pårørende blev informeret om indgrebet– for det var i tiden ikke ulovligt, men metoden har helt op til for få år siden været genstand for massiv etisk diskussion.

Meningen var naturligvis, at hjernerne skulle bruges til forskning i psykiske sygdomme. Men i mange år levede samlingen en hengemt tilværelse og stod faktisk bare og samlede støv i et skab. Nu er den sikret for eftertiden i et samarbejde mellem Syddansk universitet og Odense Universitetshospital og er rent faktisk – verdens største samling af hjerner.

En del af de afdøde – de hjerneløse kalder man dem, kan man iøvrigt ”besøge ”på Sjælland, hvor en lille skovgravplads kaldet de hjerneløses kirkegård, er at finde på et andet tidligere psykiastrisk hospital, sindsygehospitalet Nykøbing Sjælland.

Lydværk og stille rum

På Psykiatrisk samling i Middelfart kan den besøgende i dag få indblik i hverdagen og vilkårene for både patienterne og de ansatte. Middelfart Sindsygehospital var i drift fra 1888 til 1999 og havde i sin storhedstid op til 1200 patienter. Teglgårdsparken, som hospitalet hed, bestod af statelige bygninger og naturskønne omgivelser, som skulle give sindet ro, og selve Teglgårdsparken lå også afsondret, som en lille by for sig selv, med eget vand-og gasværk, kirke og kirkegård, samt afdelinger til patienterne og boliger til personalet. På de udendørs arealer var anlagt køkken- frugthaver og plantet træer, der stadig kan ses i parken.

Selve udstillingen er opbygget i en af hospitalets tidligere afdelinger, hvor man kan tydeligt kan fornemme, hvordan livet var som sindslidende i Danmark. Her er stille sengestuer, stille opholdsstuer, instrumenter fra forskellige behandlingsformer, personaleuniformer og patienttøj og lydværket ”Hører du stemmer”  kan opleves.

I dag er Teglgårdsparken et sted med virksomheder, private boliger og institutioner, og udstillingen Psykiatrisk samling er kun en lille bygning i hele komplekset. Men til gengæld en bygning med en ”stor” historie – i de stille rum.

Smuttur

November måned sætter alene med sin årstid en naturlig  en begrænsing for oplevelserne i lille Middelfart. Men ovenstående oplevelser kan man som besøgende få året rundt, og til et week-end-get away i den mørke tid er det rigelig underholdning. Og vil man opleve mere, kan man jo altid køre en tur til Fredericia. Byen på den anden side af Lillebæltsbroen, hvor nye oplevelser venter…

Fakta:

Keramikmuseet Clay ligger på Kongebrovej 42. Se mere på www.claymuseum.dk

Brigdewalking gennemføres året rundt, hvis vejret ellers tillader det. En guidet tur koster 305 kroner for voksne og 245 kr. for børn. Se mere på www.brigdewalking.dk. Man kan også ringe til Brigdewalkings callcenter (alle dage mellem 9 og 14) på telefon 88 32 58 00.

Psykiatrisk Samling ligger i Teglgårdsparken 17, 1 sal. Fra november til februar er der åbent fra 10-13 på tirsdage, torsdage fra 13-16 og igen hver 1. søndag i måneden fra 13-16. Se mere på www. Middelfart-museum.dk

På www.visitmiddelfart.dk og www.visitlillebaelt.dk kan man læse mere om andre arrangementer i byen og regionen. Bl.a. er der strikke og uldfestival i Middelfart den 6. november.