Følg med i de seneste tendenser

Designer Jesper Høvring ser en klar tendens til det mere enkle værk fra tidligere års corsagekjoler.

 

FET_Brudekjole_sandraaberg-bruden-jesperhovringSTOR-0613-copy

 

FET_Brudekjole_sandraaberg-bruden-jesperhovring-0169

 

Lange ærmer, færre blonder

Spørger man designer og dressmaker Jesper Høvring om årets tendenser i brudekjoler, er svaret flertydigt.

Brudemoden skifter nemlig ikke så hurtigt, så derfor skal tendenserne ses over et par år: ”De seneste år er brudekjolerne blevet mere enkle og med ærmer. Især lange ærmer er populære, mens ærmeløse corsagekjoler vælges af færre. Renhed og enkelthed er blevet vejen frem. Ingen tvivl om at Meghan Markles valg af brudekjole, da hun blev gift med (tidligere prins) Harry i England, smitter af på moden”.

Selv om man ser en forandring i de overordnede tendenser, handler det store valg også om smag og behag. For selv om mange vælger mere enkle snit, er der fortsat tilhængere af blonder. Og det er alt fra blonder på små detaljer til hele blondekjoler. Hvad angår farvevalg, er brudene konservative og holder fast i forskellige toner af hvid. Især hvis de skal giftes i kirke:

”En kulørt brudekjole forekommer måske som én ud af 100. En kulørt kjole bruges ofte af en moden brud, en anden gangs brud eller hende, som skal giftes borgerligt, i naturen eller et andet sted end i en kirke. Den klassiske brud i alderen 20 og 40 år er derimod næsten altid hvid men ikke kridhvid”, siger Jesper Høvring.

Han sælger brudekjoler i størrelser fra 32 til 52. Generelt synes han, at brudene er slanke og i god form, så de behøver mindre støtte i kjolerne og kan bære lettere stoffer end tidligere.

 

FET_Brudekjole_3.-Termignon

Termignon-kjolen koster 7999 kr. Farvetonen sikrer lys nordisk hud mere glød.

 

Kun få står kridhvid brud

Hos Lykke Brudekjoler sælges alle nuancer fra elfenben til karamel. Og de skal være behagelige at have på

Charlotte Tiedebøhl, indehaver af Lykke Brudekjoler, er ved at klæde sommerens og efterårets brude på. Leveringstiden på brudekjoler er nemlig fire-seks måneder. Og trenden går væk fra hvidt:

”Kun ganske få brudekjoler er kridhvide, og de bæres af kvinder med mørk hud. De fleste andre ser blege ud i hvidt og vælger derfor toner som ivory (elfenben) og nuancer fra café latte til karamel”.

Desuden er der i følge Charlotte Tiedebøhl en tendens til at gå op i komfort. Stivere samt sten og perler, der kradser, vil ingen have. Kjolen kan være figursyet på overkroppen men let i stoffet og til at bevæge sig i nedadtil. Der er 400 brudekjoler i butikken, og designerne kommer fra U.S.A., England, Tyskland, Holland og Italien:

”Ingen vil i dag lide for skønheden, så brudekjolen skal være rar at have på og til at bevæge sig rundt i. Vi sælger kjoler med ærmer men i høj grad også uden. Mange kunder ønsker ærmer, men når de får kjolen på, synes de ofte, at de ser kompakte og lukkede ud. Heldigvis har vi et så stort udvalg, at der er mulighed for at prøve, om det virker bedre med helt lange, trekvartlange eller korte ærmer. Der er større bevægelsesfrihed uden ærmer eller med et lille ærme”, mener Charlotte Tiedebøhl, som tilføjer, at brudekjoler er blevet mere vovede, så der vises hud på barm og ryg, og hvor blonder på ryggen ofte er uden for.

Lykke Brudekjoler leverer størrelser fra 32 til 62, mens større end størrelse 62 sælges mod tillæg. For alle skal kunne blive gift i en flot brudekjole uanset størrelse!

 

FET_Brudekjole_1.-Beautyful

Lykke Brudekjoler sælger flere lette modeller. Beautyful-kjolen koster knap 11.000 kr. 

 

FET_Brudekjole_2.-Modeca

Modeca Femme-kjolen fås for 11.299 kr. Den er eksempel på en ikke helt hvid kjole.

Flere par vælger at blive gift romantiske steder, som betyder noget særligt for dem. Nogen har været på rådhuset først for at få det formelle på plads, andre inviterer giftefoged eller præst ud i det grønne.

FET_BryllupUdenKirke__Q4V7422

 

 

 

Gennem sin 16 år lange karriere har fotograf Mark Thyrring, Frederiksberg, oplevet at danske pars bryllupper fjerner sig mere og mere fra de traditionelle. Højtidelighederne foregår langt fra altid i kirke eller på rådhus men er rykket andre steder hen. Et stigende antal par lægger afstand til det gængse og lader sig vie langt væk fra de kendte institutioner. I stedet er det blevet populært at vælge ceremoni eller event på parrets egen måde på håndplukkede steder og med rammer og omstændigheder, man selv vælger.

”Det kan være på en bjergtop i Canada, på et slot i Frankrig, på kanalrundfart i Københavns havn, på Bali, i parrets sommerhus eller på en plet i skoven, som har betydet noget særligt. Men det kan også være i egen have med pavillon og rød løber, selv om det danske vejr jo er lunefuldt,” lyder det fra Mark Thyrring, som har været vidne til og fotograferet alle de nævnte steder og flere til.

Vielserne kan forrettes af en præst eller en giftefoged, der også indimellem må søge om lov til at vie par i andre kommuner end hjemkommunen. Men det sker også, at parret for længst har været på rådhuset og fået det formelle og juridiske på plads, før de holder bryllup for familie og venner.

Herefter kan en veninde, en bryllupsarrangør eller en anden ”civil” agere giftefoged efter devisen  ”hellere personligt end højtideligt”.

Smukke pletter

I Gentofte Kommune er borgmesteren og flere medlemmer af kommunalbestyrelsen aktive som giftefogeder uden at få ekstra honorar for det.

En af dem er socialdemokraten Anne Hjorth, som finder reglerne for, hvor et bryllup kan foregå, yderst fleksible. Og også udenbys borgere – især københavnere – opsøger tit smukke pletter i Gentofte Kommune at blive gift og holde en lille reception på før selve festen:”Hvis en forespørgsel om et bryllupssted blev alt for grænseoverskridende for mig, sagde jeg selv-følgelig nej. Men det har hidtil ikke været nødvendigt, da ingen til dato har bedt om at blive gift i en helikopter, under vandet eller lignende,” siger Anne Hjorth, som typisk bliver sendt til Charlottenlund Fort eller i Charlottenlund Slotspark som giftefoged.

Fotograf Jens Rosenfeldt, Gentofte, har blandt sine kunder haft flere brudepar, som bestiller ham til fantasifulde lokaliteter for deres bryllup. Det kan være på Hegnslund ved Strandvejen, et gods på Sydsjælland og andre steder, der opfattes som romantiske og anderledes. Ofte har der været en tredje part involveret i brylluppet, som for eksempel firmaet Livsceremonier, der tilbyder et personligt bryllup uden for Folkekirken. Herfra siger ceremonileder Ane Christensen:

”Vores ritual handler om kærlighed, ikke religion. 75 procent af vore kunder vælger at blive gift på slotte, herregårde, kroer og restauranter.

De øvrige 25 procent vil gerne giftes i parker, på toppen af en høj, i en skov, på Norgesbåden eller lignende steder. Stort set intet er umuligt bortset fra måske lige ekstremsport med fare for liv og helbred. Nogle af parrene har allerede været på rådhuset, mens andre kommer med en kommunal giftefoged”.

 

FET_BryllupUdenKirke_Italien_ceremoni_bjergside_kirke

FET_BryllupUdenKirke_Italien_couple

Italien, bjergsidekirke Et ungt par blev gift i en italiensk bjergsidekirke og siden hos brudens familie i Indien. 

 

FET_BryllupUdenKirke_Næsbyholm-(2)

FET_BryllupUdenKirke_Næsbyholm

FET_BryllupUdenKirke_Næsbyholm-(3)

Næsbyholm Slot
En slotshave som Næsbyholm på Midtsjælland kan også være en smuk ramme om en borgerlig vielse i samarbejde med bryllupsarrangører. 

 

FET_BryllupUdenKirke_CA

FET_BryllupUdenKirke_CA-(3)

FET_BryllupUdenKirke_CA-(2)

Canada, bjergtop
Et par blev gift på et bjerg i Canada af brudens veninde. Senere fulgte et kirkebryllup alene med vidner. Hængebroen var symbol på at finde sikkerhed med gommen på den anden side. En fransk kvinde sang en sang, skrevet til lejligheden. 

 

 

Hver måned i Liebhaverboligen bringer vi en eksklusiv make-over, og giver en heldig kvinde muligheden for at forny sin stil. I denne måned er det Isabella Nilsson, der er kommet i kyndige hænder hos tøjforretningen rêve no.1 og frisør Mette Hedstrøm.

 

FET_Eksklusiv_Makeover_IMG_0026

 

Hvem: Isabella Nilsson
Bopæl: Hellerup
Alder: 17 år
Profession: Studerende på Øregård gymnasium
Tøjstørrelse: 34-36
Højde: 1.75 cm

 

Isabellas forventninger og efterfølgendereaktion:

Før: ”Jeg ville rigtig gerne prøve noget nyt. Jeg har altid mit hår sat op i en hestehale, så jeg trængte til, at der kom lidt frisk liv i. Måske nogle lyse striber. Jeg går mest i sort og grå nuancer og synes derfor, det kunne være sjovt at prøve noget nyt.”

Efter: ” Jeg er vildt glad for resultatet, det var dejligt at få lysnet mit hår. Jeg synes, jeg ser lidt mere frisk ud, og jeg er vildt glad for håret, der både kan bruges nede og sat op, hvor det ser velplejet ud. ”Det var rigtig sjovt at prøve noget forskelligt tøj, også ting, som jeg ikke selv havde prøvet”. En dejlig oplevelse.

 

Tøj:

Isabella er en ung pige, som har styr på, hvad hun vil have. Det var derfor sjovt, at vi fik lov at style hende i noget andet tøj, end hun ellers plejer at gå i. Hun blev stylet i lækkert tøj fra bl.a. Gestuz, Second Female og Fabiana Filippi. Da det snart er efterår, brugte vi nogle lidt tungere kvaliteter og materialer som cashmere og grove støvler. Det gav et ret cool ungt look.

Isabella prøvede 3 forskellige sæt tøj:

 

FET_Eksklusiv_Makeover_IMG_0114

 

Sæt nummer 1: 

Bukser Costamani 800 kr. Strikbluse Fabiana Filippi 2800kr. Støvler Fabiana Filippi 5300 kr.

 

FET_Eksklusiv_Makeover_IMG_0259

 

Sæt nummer 2

Skindbukser fra Gestuz med detaljer i den ene side 5000 kr. Strik fra Second Female 900 kr. Bordeaux silketop 1300 kr.

 

FET_Eksklusiv_Makeover_IMG_0103

 

Sæt nummer 3

Grå frakke fra Sand 3800  kr. Strik fra Second Female 900 kr. 

 

FET_Eksklusiv_Makeover_IMG_0129

 

Hår:

Isabella har et lækkert og fint hår. Vi friskede det op med nogle lyse lækre og friske striber.
Både lyse og caramel farvet. Isabella blev klippet let, kun spidserne, og så glattede vi håret og lavede et lille bug, så det ser sundt og naturligt ud. Det er super flot til hende med håret nede, men det var vigtigt, at Isabella kunne tage det op, hvor det stadig ser frisk ud. Nu har hun mulighed for begge dele.

Makeup:

Isabella har en meget lækker ung og sund hud. Hun går til dagligt ikke med meget makeup, og derfor skulle hun heller ikke have et lag krigsmaling på. Vi friskede huden op med en lys og let foundation og solskinspudder, mascara og lidt på læberne. Et frisk og rent look.

 

Eksperterne bag:

FET_Eksklusiv_Makeover_SHimage1

Christina Kjær,Indhaver af rêve no. 1
Strandvejen 136B, 2900 Hellerup, Telefon: 6168 2511, www.reveno1.dk

FET_Eksklusiv_Makeover_Kirstine-Rechnagel

Kirstine Rechnagel, Salon Mette Hedstrøm in-coiffure
Søborg Hovedgade 89, 2860 Søborg, Telefon: 39672084, www.mettehedstrøm.dk

………………………………………………………………………………………………………………………….

Kunne du tænke dig, at få en makeover?

Så send billede med navn, alder, tøjstørrelse, og hvorfor du ønsker at få en makeover til butik@reveno1.dk. 

Mandag morgen! Nok den mest grufulde og forhadte morgen af dem alle. Selvom de fleste nok vil lade snooze-knappen vinde, så kan en halv time ved morgenbordet uden stress faktisk hjælpe dig til at få den helt perfekte morgen – også på en mandag! Design bloggen. Bungalow5s chefredaktør Allan Torp giver dig her de nødvendige designs til det perfekte morgenbord.

FET_Liebhaverboligen_Bungalow_Design_Boligindretning_Nyheder_Alfi kaffekande

Den perfekte kaffekande

I år er det 100 år siden, Alfi solgte deres første termokande, og med 100 år i baggagen har Alfis produkter udviklet sig gennem tiden både i forhold til funktion, og særligt også i deres design. www.alfi.dk

 

FET_Liebhaverboligen_Bungalow_Design_Boligindretning_Nyheder_Kähler_Hammershøi Cup

Den perfekte kaffekop

Hammershøi-stellet er et elegant og enkelt designstel med fine historiske detaljer i naturlige nordiske materialer – og er Kählers nye stel. De diskrete riller har samtidig en funktionel fordel og sørger for, at koppen er god at holde om. www.kahlerdesign.dk

 

FET_Liebhaverboligen_Bungalow_Design_Boligindretning_Nyheder_B&O Play_Beolit

Den perfekte morgenradio

B&O Play har netop lanceret en lækker opgradering af Beolite12, som nu er blevet til Beolite15. Beolite15 er ikke kun endnu smukkere end sin forgænger, den er nu også en kraftfuld, bærbar Bluetooth-højttaler med 360 graders lyd, op til 24 timers batterilevetid, og så selvfølgelig lavet i materialer af højeste kvalitet . Perfekt til morgenradio. www.beoplay.com

 

FET_Liebhaverboligen_Bungalow_Design_Boligindretning_Nyheder_Cahetu_black cat te

Den perfekte morgente

Skøn te fra Norges ældste tehus Black Cat. Som en del af serien 24/7 er 06.00 en kvalitets te til dig, som ønsker velvære, balance og harmoni i dagligdagen. Teen er morgenfrisk og blid. Den har en smag af friske æbler, grøn mate, søde brombær, brændenælde og appelsin. www.cahetu.dk

 

FET_Liebhaverboligen_Bungalow_Design_Boligindretning_Nyheder_Philips_Juicer

Den perfekte friske juice

Pres hver en dråbe ud af dine frugter og grøntsager med Philips kraftfulde juicer. Det er en hurtig, smagfuld måde til at give din krop det, den behøver. Philips’ juicer er desuden virkelig nem at rengøre, så du i stedet kan bruge tiden på, at nyde den friske, hjemmepressede juice hver eneste morgen. www.philips.dk

 

FET_Liebhaverboligen_Bungalow_Design_Boligindretning_Nyheder_Cahetu_Siri_Grey_Mel

 

Den perfekte morgenkåbe

Med denne lækre badekåbe fra Aiayu har du aldrig lyst til at skifte til tøj. Badekåben hedder Siri og er strikket i blødt lama uld. Den er blød og let og holder dig varm. www.cahetu.dk

 

FET_Liebhaverboligen_Bungalow_Design_Boligindretning_Nyheder_Moccamaster

Den perfekte kaffemaskine

Moccamaster laver den allerbedste kaffemaskine til filterkaffe. Find den bønne, du bedst kan lide, og kværn selv efter behov. Moccamaster leverer den bedste friskbryggede kaffe på kortest tid. Sæt kaffen over, inden du går i bad, og den er klar, når du kommer ud! www.moccamaster.dk

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Liebhaverboligen_Bungalow_Design_Boligindretning_Nyheder_Portræt_Allan Torp

Blogger, Allan Torp, Bungalow5
Hvad er Bungalow5.dk?
Bungalow5 er den primære danske blog for dem, der brænder for indretning og design i alle dets former, og for dem, der søger inspiration og unikke måder til at indrette det moderne, rolige og stilfulde hjem. www.bungalow5.dk

………………………………………………………………………………………………………………………….

Loberen_BUTIK-9810_x

Motionsløb er en herligt enkel sport.
Grundlæggende kræver det bare et par løbesko.Til gengæld er kvaliteten af skoene helt afgørende for oplevelsen og for, om man udsætter sig selv for unødige skader eller ej. Løberen på Lyngby Torv har 17 års erfaring med rådgivning, der giver gode løbeben!

– Skoen er kontaktfladen mellem løberen og underlaget, så den er afgørende for, om man løber rigtigt, og dermed beskytter kroppen mod skader, siger Kasper Hansen, butikschef i Løberen i Lyngby. – Vi har 17 års erfaring med individuel test på løbebåndet, der viser, hvordan man løber. Kombinerer man det med det, niveau man ønsker at træne på, kan vi finde skoen, der passer.

 

Så skoen passer

Som specialbutik har Løberen et bredt udvalg, så man kan finde sko, der både passer til foden og til løbestilen og giver kunden en valgmulighed. Kombinationen af specialviden og høj service betyder, at Løberen får mange mund-til-mund anbefalinger blandt erfarne motionister. Men begynderen får også en solid og reel vejledning med i købet.

 

Kom i gang

– Har man først de rigtige sko, kan man komme langt med det tøj, man nu har i skabet, siger Kasper Hansen. – Når man så har fundet sit niveau og sine behov, kan man forbedre oplevelsen med noget godt løbetøj. Det er meget individuelt, for nogen fryser lettere end andre, men godt løbetøj gør det langt mere behageligt at holde formen senere på sæsonen.

 

Lige nu skinner solen, så det er bare om at løbe ind til Løberen …
www.loberen.dk/

Loberen_BUTIK-9893_x

 

 

Location, vielsesring, mad, vin, blomster, make up og underholdning er vigtige faktorerer til brylluppet. Det er dog intet at sammenligne med brudekjolen, der altid står på toppen af papiret på brudeparrets to-do-liste.
Liebhaverboligen hjælper her på vej til at få sat flueben ud for “Valg af brudekjole.”

 

FET_sandraaberg-jesper-hovring5-

 

Jesper Høvring

Brudekjole med smuk blondeoverdel og åben ryg.
De fine lag af silkeorganza i forskellige længder giver kjolen fylde samtidig med at den fremstår let i udtrykket.

jesperhovring.dk

 

FET_2F117_3_UGARTE

 

Copenhagen Bridal

Brudekjole i silkechiffon med dyb V-skæring.
Kjolen er transparent omkring taljen og dækket med fine sten og perler. Underskørtet er i fin fransk blonde og giver en dybde og finesse til kjolen.
Er fantastisk til strandbryllup eller udendørsvielser generelt. Kjolen er fra Aire Barcelona og forhandles hos Copenhagen Bridal.

cph-brudekjoler.dk

 

FET_BRUD6020

 

Marianne Carøe

Sofistikeret og selvsikker, den rene stil ala 2018

marianne-caroe.com

 

FET_Blue_2018_Pro_Kalypso_Fro_Pri

FET_Blue_2018_Pro_Kalypso_Bac_Pri

 

Panayotis

Slank og enkel forfra, wow-faktor bagfra. Denne havfruekjole har en lav V-udskæring, og en delikat blondeillusionsryg med smukke krystalknapper. Slæbet er dekoreret med blondedetaljer, der udstråler klassisk elegance.

panayotis.dk

 

FET_zanduri3

 

Panayotis

Elegant blondebrudekjole med en let havfrue-silhouette. Kjolen har et meget feminint design, der giver et diskret kig til benet gennem en slids i skørtet.
De lange blondeærmer, illusionsryggen og den dybe V-udskæring skaber et sensuelt udtryk, der er meget karakteristiske for brudekjolemoden anno 2018.

panayotis.dk

 

FET_Maria-Fekih

 

Maria Fekih

Minimalistisk stil og æstetik. Det skal være afslappet men samtidig udstråle luksus og komfort. Maria Fekih rammer med sin nordiske stil den moderne brud, der vil have en personlig brudekjole.

mariafekih.com

 

FET_Sophia_Ballonkjole_Selmatop_Gudnitz

 

Gudnitz

Vores Sophia dress er en moderne udgave af ballonkjolen med lommer og kig til sko-ene. Mange brude er vilde med ideen om at kunne gøre mere ud af deres brudesko og vælge en blå sko eller en mere moderne sko, som de kan vise frem.
Kjolen er stylet med Selma top for at gøre looket mere casual.

gudnitz.com

Det sidste stykke minder om Tour de France, hvor tilskuerne stimles om løberne, og da jeg nærmer mig målstregen og kan høre speakeren sige “You are an ironman!”, er det en enorm forløsning.

FET_Ironman_newcasper kopi

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Casper Walsøe

Alder: 39 år, Højde: 187 cm, Vægt: 78 kg

Resultater

Ironman København, Danmark 2014, : 9 timer 34 minutter

Kronborg, Danmark 2015 (Ironman 70.3), : 4 timer 35 minutter

Kalmar, Sverige 2015: 9 timer 27 minutter
Kvalifikation i Kalmar: Svømning: 1 timer 7 minutter, Cykling: 4 timer 51 minutter, Løb: 3 timer 23 minutter

Kona, Hawaii 2015, 10 timer 46 minutter

La Marmotte resultater:

Kørt den 4 gange. Bedste resultat : 7 timer 6 minutter i 2013

Job: Salgschef, HusCompagniet

Familie: Gift og to piger på 10 år og 13 år.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Jeg har egentlig ikke lavet noget seriøst sport, siden jeg var 17 år gammel, hvor jeg bl.a. var konkurrencesvømmer. Men for 6-7 år siden gik jeg i gang med at cykle. Sammen med et par venner stiftede jeg en cykelklub, og vi begyndte at træne en del. Jeg havde nogle bekendte, der deltog i et par ironmanevents, og jeg blev interesseret. Selvom jeg ikke umiddelbart kunne overskue løbeturen på de 42 kilometer, begyndte det at gibbe i mig, når jeg hørte historierne om Copenhagen Ironman.

I 2013 beslutter jeg mig impulsivt for at købe en startbillet til 2014-konkurrencen i København. Jeg går straks i gang med at forberede mig til løbet. Heldig-
vis har min gode ven Michael den samme ambition. Han har en professio-
nel coach, så jeg læner mig op ad ham, træner sammen med ham, følger hans kostplan og kopierer hele træningsforløbet. Vi træner intensivt sammen, hvilket betyder meget, da triatlontræning kan være en ensom fornøjelse.

Nu skal mit liv planlægges ned til mindste detalje. Min familie accepterer, at jeg tilpasser mit liv efter træningen, og jeg får det også afstemt med HusCompagniet, hvor jeg er salgschef. Man er nødt til at vælge fra, prioritere og gøre triatlon til en livsstil. Ellers går det ikke.

 

Blod på tanden

Da Copenhagen Ironman starter i sommeren 2014, er jeg totalt klar. Jeg aner ikke, hvad der venter mig, men målet er at komme under 10 timer. Dagen forløber fantastisk. Ingen uheld og gode ben. Tiden er på 9 timer og 34 minutter og en plads som nr. 16 i min aldersgruppe. Den havde jeg ikke set komme. Så får jeg blod på tanden. Næste mål er Hawaii Ironman, som er den ultimative triatlontest.

Jeg tilmelder mig Kalmar Ironman i Sverige sommeren 2015, der tæller som kvalifikation til Hawaii Ironman. Løbet går igen over al forventning. Jeg bruger 9 timer og 27 minutter og kvalificerer mig til Hawaii lige præcis som nr. 6 i min aldersgruppe 35-39 år. Det er en gigantisk forløsning og samtidig lidt uoverskueligt. Der var jo kun to måneder til løbet. Desværre bliver Michael søsyg på svømmeturen, hvor der er store bølger. Han kaster op flere gange og klarer ikke kvalifikationen.

Nu skal det gå hurtigt. Jeg bestiller flybilletter, hotel og arrangerer ferie på det rigtige tidspunkt. Jeg tager min familie med for at dele oplevelsen med dem og for at betale tilbage for de to års intensive træning. Vi skal være der en uge inden og en uge efter løbet.

 

Det forjættede land

Hawaii. Det forjættede land for triatleter. Her kæmper de bedste i verden mod hinanden under barske forhold. Det er mit mål at gennemføre og få en god oplevelse. Selvom jeg er mærket af al den ubønhørlige træning op til løbet, og selvom jeg ved, at ruten, klimaet og konkurrencen er benhård, er jeg opsat på at nyde løbet. Jeg blev siden meget klogere …

Vi starter svømmeturen på de 3,8 kilometer tidligt om morgenen. Typisk begynder en ironman fra stranden, men her skal jeg svømme 100 meter ud og træde vande sammen med 1500 andre deltagere. Massestarten er en stor slåskamp. Den første kilometer handler om overlevelse. Normalt er der stor spredning i feltet, men her er alle dygtige svømmere, så vi ligger samlet, og der er ikke meget plads til at svømme. Jeg ser flere, der bliver ramt af en anden svømmer, men jeg kan ikke komme ud til siden, hvor der er mere plads. Selvom vandet er skønt, er turen også besværliggjort ved, at vi svømmer uden våddragt. Efter én kilometer finder jeg heldigvis rytmen og gennemfører i hæderlige 1 time og 16 minutter.

For at klare den ekstreme varme på cykelturen køler jeg mig konstant ned, mens jeg kører de 180 kilometer. Oven i varmen er ruten rigtig krævende. Hele tiden op og ned i en gold lavaverden. Den virker uendelig, og de sidste 25 kilometer op til vendepunktet går kun op ad bakke. Som sendt fra himlen begynder det pludselig at styrtregne, hvilket er helt fantastisk. På nedkørslen styrter et par ryttere tæt på mig, men jeg undgår lige akkurat at blive ramt. Vi havde modvind på udturen, men da vi skal tilbage, har vinden vendt sig, og så får vi den lige ind i ansigtet igen. Det er nok min hårdeste cykeltur nogensinde, men det gør jo også ondt på konkurrenterne, så jeg lever med en tid på 5 timer og 25 minutter.

 

Ufatteligt presset

Selvom jeg er glad for at skifte til løb, frygter jeg de 42 kilometer. Min familie står i starten og hepper, og det hjælper meget. Efter 16 kilometer ryger vi over på den samme åbne landevej, som vi cyklede på. Varmen er slem, og der er ingen tilskuere på den del af ruten. Jeg er stærkt presset både fysisk og mentalt og håber, det hele snart er overstået.

Men jeg SKAL bare i mål, så skidt med tiden. Da målstregen kun er nogle få kilometer væk, og tilskuerne dukker op igen, er der en fantastisk stemning. Det sidste stykke minder om Tour de France, hvor tilskuerne stimles om løberne, og da jeg nærmer mig målstregen og kan høre speakeren sige “You are an ironman”, er det en enorm forløsning. Tiden bliver på 10 timer og 46 minutter efter en lang, lang dag. Samtidig med, at det er vidunderligt at komme i mål, bliver jeg også ramt af en tom følelse. Hvad nu?

 

Brug for hvile

Tiden efter har dog været skøn. Jeg har slappet af og indhentet det forsømte. Min krop har haft brug for hvile, og det er dejligt, at jeg kan spise, hvad jeg har lyst til. Mine mål for 2016 er at gennemføre Kronborgs halve ironman og en Powerman i København. Det er jo ren hygge i forhold til det andet.

Alle har spurgt mig, hvordan jeg har haft tid og overskud til det hele. Hvorfor har jeg orket at cykle i timevis i møgvejr. Stået op kl. 6 en lørdag morgen for at få tid i svømmehallen. Men hvis jeg vil noget, går jeg målrettet og dedikeret efter målet. Jeg har sagt nej til en masse ting, men det har været det hele værd. Jeg tvivlede aldrig undervejs. At jeg har gjort noget så vildt, har givet mig en stærk tro på mine egne evner, og hvad jeg kan magte. Jeg ønsker brændende at være blandt de bedste til de ting, jeg gør, og ved at gennemføre en ironman på Hawaii nåede jeg mit mål.

FET_Ironman_FullSizeRender-1 kopi

Eksempel på træningsuge:

Mandag: 1,5 times cykling

Tirsdag: 1 times svømning, 1 times løb

Onsdag: 1,5 timers cykling

Torsdag:1 timers svømning, 1 times løb

Fredag: Hviledag

Lørdag: 3 timers cykling, ½ times løb

Søndag:1½ times løb

 

FET_Ironman_1162_041271 copy kopi

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Facts Hawaii Ironman

Hawaii Ironman World Championship afholdes hvert efterår på øen Big Island. Konkurrencen startede i 1978, og man kvalificerer sig i en række konkurrencer verden over. Distancen er på 3.8 km svømning, 180 km cykling og 42,2 km løb. Australieren Craig Alexander har rekorden på 8 timer, 3 minutter og 56 sekunder sat i 2011.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

De danske designere imponerer gang på gang, og til foråret vil der være ekstra meget at glæde sig over på den danske modescene. Rabens Saloner lokker med feminine print i delikate farver, jeansmærket Mos Mosh byder på blød ruskind i varme farver, og smykkedesignere som Louise Grønlykke og Gitte Soee lokker med glitrende stene og nuancer af guld.

 

FET_MosMoshSS16SuedeBikerJacket.2999DKK.id13831

 

Mos Mosh
Suede jakke: Mos Mosh, 2.999 kr.
Forhandlere finder du på www.mosmosh.com

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_RabensSalonerSS16CranePrintLongKimono.1950DKK.id15692

 

Rabens Saloner
Kimono: Rabens Saloner, 1.950 kr. Forhandlere finder du på
www.rabenssaloner.com

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_LouiseGroenlykkeoereringe.5600DKK.id5313

 

Louise Grønlykke
Øreringe: Louise Grønlykke, 5.600 kr. Forhandlere finder du på
www.groenlykke.dk

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_RabensSalonerSS16CrochetClutch.600DKK.id15707

 

Rabens Saloner
Clutch: Rabens Saloner, 600 kr. Forhandlere og mere inspiration på www.rabenssaloner.com 

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_GITTESOEEEnvyRing.5900DKK.id11652

 

Gitte Soee
Ring: GITTE SOEE, 5.900 kr.
Find forhandler på www.gittesoee.com

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_BilliBiSS164900CabraCamur637.899DKK.id16548

 

Billi Bi
Sandaler: Billi Bi, 899 kr.
Forhandlere og mere inspiration på www.billibi.com

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_RabensSalonerSS16SuedePatchPocketSkirt.2350DKK.id16144

 

Rabens Saloner
Suede nederdel: Rabens Saloner, 2.350 kr.
Find forhandler på www.rabenssaloner.com

 

 

 

 

Svalende, kølende og plejende behandlinger efter en lang ferieperiode …

DELAROM_Infinite_White_Serum

Fjern pletterne

Delarom Infinite White Serum virker som en intens pleje mod de pigmentpletter, der eventuelt er dukket op henover sommeren. Infinite White Serum er en blanding af unikke, kraftfulde og aktive ingredienser, specielt udarbejdet til hud med uregelmæssig pigmentering eller pigmentpletter. Med dens kombinerede indsats i alle hudens lag og med et højt indhold af fugtgivende ingredienser, er denne serum med til at bevare hudens ungdom og glød. Absorberes let af huden og efterlader den med en smuk udstråling. Pris 550 kr. Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 26 20 20 66.

John_Masters_Rose_and_Apricot_Hair_Milk

Intensiv pleje til håret

John Masters Rose & Apricot Hair Milk er et leave-in produkt, der giver håret glans og intensiv pleje samt et let hold. Hele 9 økologiske olier og ekstrakter er tilsat for at give håret fugt, styrke og beskyttelse. Særdeles velegnet til tørt og skadet hår. Leave-in hårkuren samler håret, gør det blødt og føjeligt. Rose & Apricot Hair Milk anvendes i håndklædetørt eller tørt hår, hvor der er behov for ekstra pleje. Tip: Rose & Apricot Hair Milk kan blandes med John Masters Organics Sweet Orange Styling Gel for at opnå mere hold. Pris 299,- Nærmeste forhandler oplyses hos Plan Organic på tlf. 55 72 11 00

James_Read_Sleep_Mask_Tan_Body

Hold på kuløren

Denne lette bodylotion fra James Read er en ren ”beauty over night-formulering”. En komposition af plejende ingredienser og selvbruner sørger for, at huden vågner op blød og forskønnet med en fin, gylden glød. Formuleringen fugter og lindrer huden med et højt indhold af Aloe Vera, Hyaluronsyre og ekstrakt fra Agurk og Røde Alger. 200 ml – 275 kr. Nærmeste forhandler oplyses på tlf. 38 10 0111

Akademikliniken

Boost til hverdagen!

Dermapenbehandling med kollagen boost er en dugfrisk nyhed hos Akademikliniken. Behandlingen strammer op og løfter huden samt forbedrer udseendet af ar og strækmærker. Der anbefales 5-6 behandlinger for et optimalt resultat. Mange ser positive resultater allerede efter første behandling og efter 3-6 behandlinger ses væsentlige forbedringer i hudens tilstand.                                               Læs mere på  www.akademikliniken.dk

Innovative_Skincare_COPPERxMIST

Opkvikkende og stimulerende

Den nye Innovative Skincare Copper Mist fra iS Clinical er en fugtende og stimulerende mist, der styrker kollagensyntesen og hudens modstandskraft. Reducerer hævelser, booster fugten og regulerer talgproduktionen. Copper Firming Mist azurblå friske farve kommer fra formuleringens kobber-PCA, en naturlig blå, mineralrig og opstrammende fugtgiver. Botaniske ekstrakter fra bl.a. kola-træ, guarana-planten og Paraguay te styrker hudens immunitet og har opkvikkende, stimulerende og helende effekt. Anvendelse: Sprayes på huden morgen og aften efter afrensning. Pris 325,- Nærmeste forhandler oplyses på www.noscomed.com

eks  eks5 eks6

Pernille Perch Nielsen på 49, bor i Holte og er selvstændig med eget reklamegave-firma. Hun trænger til en makeover, da hun synes hun har set ud på samme måde i de sidste 20 år. er må gerne ske noget drastisk, så Kisum lader alle Pernilles lange lokker falde. Pernille har aldrig haft problemer med synet, men kan mærke alderen nu. Derfor vil hun også gerne have hjælp til nogle pæne læsebriller, der klæder ansigtet og understreger stilen. Styrkerne udmåles til +0,75 til skærmarbejde og +1,50 til læsning, hvilket er helt normalt for alderen. 2EYES anbefaler en brille, der har begge styrkerne i én brille, så arbejdsdagen bliver mere afslappet. Pernille er ikke helt tilfreds med sin ende, som hun helst trækker ALLE bluser ned over, og sine knæ. Stylisten, Lillibeth, og Susanne fra Donna viser, hvor flotte ben Pernille egentlig kan få i de rigtige bukser, hvilket er en øjenåbner for Pernille. Stylisten anbefaler korte overdele, med talje lige under brystet, der fjerner fokus fra enden til den flotte talje.

De lange lokker falder

Pernille bliver budt velkommen i Frisør Kisum på Jægersborg Allé 14. Frisørteamet bliver hurtigt enige om at lave en stor ændring med Pernilles hår. Pernille har længe ønsket en stor forandring, men har aldrig turde tage det store skridt. Frisør Julie vælger at lægge to lyse og nogle få mørke striber i Pernilles hår, og efterfølgende farves bryn og vipper. Frisør Helle Kisum, beslutter at klippe Pernilles hår kort. Det giver Pernille den forandring hun længe har ønsket. Det korte hår klippes kortere i sider og nakke, mens der bevares længere længder på toppen, så Pernille kan style det på forskellige måder. Et kort hår der forener både det feminine og rå look.

Klædt på hos Donna og 2EYES

Pernille faldt pladask for skindbukserne fra onstage, hvor pasformen overraskede hende, de passede fantastisk. Skjorten fra Paul & Joe med fransk mønster ville Pernille ALDRIG selv have prøvet, men nu kan hun næsten ikke leve uden. Kjolen, som alle kvinder burde eje, er fra Burberry. Den er skåret i en let A-form, med skindlommer. Kan styles med stilletter til fest og rå støvler til hverdag. VIGTIGT! Ved store solbriller, vælg gradueret glasfarve! Den lyse farve i bunden af glasset gør, at solbrillen ikke virker tung.  Pernilles favoritbrille er fra Marc by Marc Jacobs, 2EYES

Den er lavet i mørk skildpadde acetat, med Cat pasform, der understreger kindbenene, så ansigtet får et løft. De bløde linier i brillen fra Monclér og valget af den transparente grå farve giver Pernille en afslappet, men lækker udstråling. Vi har valgt sorte stramme jeans fra Burberry, kort facon-syet jakke fra onstage og en flot coralfarvet bluse med grå striber, der giver farve til looket. Den klassiske trenchcoat er fra Burberry. 2EYES´ eget steldesign, Charleston, giver en flot farve til Pernille og gør hende feminin. Tasken fra Burberry har den klassiske røde stribe, der passer til den røde farve i brillen. De små detaljer fuldender sættet, ligesom de små håndskårne hjerteformede nitter i brillestellet er med kærlig hilsen fra 2EYES.

Alle smykker er venligst udlånt fra Lynggaard i Ordrup.

eks2

 

Er du vores næste forvandling skriv til liebhaverboligen@eksklusivforvandling.dk

Lynggaard
Ordrupvej 56, Tlf. 39 63 68 61

 

Frisør Kisum
Charlottenlund, Tlf. 39 64 29 59
Holte Midtpunkt, Tlf. 45 42 10 45
 
2EYES
Charlottenlund, Tlf. 39 64 28 28
Søborg, Tlf. 39 64 28 08

 

Christina Bendix’ har lavet sine egne kollektioner af unikke smykker i et æstetisk og grafisk design.

FET_Bendix_Bendix-Copenhagen-01

 

Man genkender straks smykkerne på det helt særlige, grafiske udtryk. C_ ring serien, som er Bendix Copenhagens signatursmykke, består af 18kt. guld og hvidguld, Tahiti kulturperler og brillanter. Ringene kan bæres enkeltvis og har forskellige kombinationsmuligheder, og der vil løbende komme nye ringe til serien. ”Uanset hvilke materialer jeg arbejder med, bruger jeg kun den ypperste kvalitet,” understreger Christina Bendix. Hun laver selv alle designs og prototyper og får herefter smykkerne produceret i Schweiz, hvor de kan levere den høje kvalitet, hun aldrig går på kompromis med.

Passion for perler

Christina Bendix er uddannet guldsmed og har de sidste 18 år arbejdet med mange forskellige sider af faget; unikasmykker, produktionsværksted og salg og dekoratørarbejde hos Georg Jensen. Hendes helt store passion er eksklusive og ubehandlede perler i naturlige farver, som er dyrket under bæredygtige forhold. Selvstændig blev hun til gengæld først for relativt nylig. ”Da Bendix Copenhagen var i sin helt spæde opstart, var jeg til et møde på Hundested Havn og hørte om Propellen, der skulle bygges til iværksættere på Havnen. Jeg blev opfordret til at åbne en smykkebutik, for det manglede der.”

I juli 2017 åbnede Bendix Copenhagen midlertidig butik i en pavillon på Hundested Havn for så den 10. maj 2018 at åbne den rigtige butik i Propellen.

”Det har været vigtigt for mig at skabe en butik der er både eksklusiv og hyggelig, som passer ind i havnens miljø, og hvor smykkekollektionerne opleves i små, enkelte universer”.

Bendix Copenhagen har også fast udstilling på Hotel d’Angleterre i København, og Guldsmed Bent Olsvig i det hyggelige Latinerkvarter i Århus forhandler også kollektioner fra Bendix Copenhagen.

 

Se mere på: www.bendixcopenhagen.com

 

FET_Bendix_Bendix_26.4.2018_1

 

C_ ring serien i 18 kt. guld, Tahiti kulturperler i naturlige farver og TW/IF brillanter. 

 

FET_Bendix_IMG_0267-redi

 

Christina Bendix er uddannet guldsmed og har en stor passion for eksklusive perler og brillanter af høj kvalitet. 

En elcykel gør hverdagen lettere for mange mennesker, og så er den en helt central del af den grønne omstilling.

Udviklingen inden for elcykler i både design og funktion er sket med lynets hast – det samme er cyklens image. For ikke ret mange år siden blev det at køre på elcykel forbundet med at være gammel, i dag kører mennesker i alle aldre på elcykel. Og det hænger rigtig godt sammen med en nødvendig bæredygtig udvikling.

”Mit eget udgangspunkt for at gå ind i branchen var netop mit engagement i foreningen Grøn Fremtid, som arbejder for en mere bæredygtig livsstil. I den sammenhæng er der to ting, der virkelig gør en forskel; den mad, vi spiser – og den måde, vi transporterer os på,” siger Jan Hansen, ansvarlig for det nye E-bikecenter, der netop er åbnet i Lyngby.

Det er ingen almindelig cykelforretning, men kan i stil snarere måle sig med en eksklusiv BMW-forhandler, og konceptet ligner da også.

”Vi kører private sessions for interesserede kunder, hvor de kan booke en aftale, og så afsætter vi en time eller halvanden, hvor vi er fuldt fokuserede på opgaven, så de har ro til at stille spørgsmål, prøve cykler og hvad der ellers måtte være behov for.”

En elcykel er nemlig en væsentligt dyrere investering end en almindelig cykel, og derfor skal der være ro til at finde den helt rette model. Hos E-bikecenter koster cyklerne fra omkring 14.000 kr. og helt op til 90.000 kr. for feinschmeckermodellerne, så man skal helst vælge rigtigt første gang.

Skræddersys fra bunden

Den enkelte cykel produceres på ordre efter kundens ønsker og i Tyskland og Holland, så der er så kort fra producent til forhandler som muligt. Batterierne produceres overvejende i Portugal.
Det betyder også, at man ikke får elcyklen med sig med det samme, men skal vente ca. en måned fra bestilling.

”Vi er i gang med at udvikle et koncept, der hedder ”Ready to go” med udvalgte modeller, så der også bliver mulighed for at købe en klargjort cykel,” forklarer Jan Hansen.

Og dem skal der nok blive rift om, for flere og flere har set værdien i at køre elcykel.

”En ting er den grønne dagsorden, som mange ønsker at bakke op om, noget andet er den lethed det skaber i folks hverdag, når de lader sig transportere på cykel i stedet for i offentlig transport eller i bil. Her er ikke noget med at vente på bussen, og man har aldrig problemer med køer eller parkering.”

Hvor cyklen tidligere typisk var et transportmiddel til toget, er den i dag en erstatning. Med støtte fra en elmotor, kan enhver nemlig cykle langt.

”Vi har mange kunder, der bor i Nordsjælland og arbejder i Københavns centrum. Det giver stor frihed. De tager skiftetøj med på arbejde, og når de skal hjem, giver de den måske gas uden motor for at få dagens motion.”

En cykel til alle formål

I dag er elcykler så avancerede, at man i mange tilfælde slet ikke kan se, at der er tale om en elcykel, for batteriet er integreret i cyklens stel, og den vejer det samme som en almindelig cykel.

”Vi sælger både hverdagscykler til pendlere, der ikke orker kø på motorvejen, og mountainbikes, der er perfekte at tage med, når man skal i sommerhuset og kører i bakket terræn eller til udlandet.”

For mange unge børnefamilier er en grøn livsstil en selvfølge, og her er elladcyklen et oplagt valg.

”Mange vælger den i stedet for en bil eller i stedet for bil nummer to. Det er let at køre børnene til børnehave i ladet, man skal ikke slås om parkeringsplads foran institutionen, og man kommer hurtigt videre på arbejde,” understreger Jan Hansen.

Ladcyklen kan i øvrigt bygges til alverdens erhvervsmæssige formål og også på denne måde erstatte bilen bidrage væsentligt til den grønne omstilling.

Miljøvenlige fakta:

En af E-bikecenters kunder har på kun to måneder kørte 1.300 km på cyklen. Hvis man omregner det til et årsforbrug, ser besparelsen på CO2 i forhold til at køre bil således ud:

Årlig kørsel 7.800 km

Cykel: 93,6 Kg CO2 forbrug

Benzinbil: 2425,8 Kg CO2 forbrug

—————————————————-

Årlig CO2 besparelse = 2332,2 Kg CO2

Læs mere på website: https://www.ebikecenter.dk/