Inspiration og idéer til flere kulinariske glæder

Bring hele verden hjem i stuen 

Drømmer du dig også ud mod verdens mange spændende rejsemål? Vi har samlet en række skønne og smagfulde retter, der lader smagsløgene lede tankerne hen på alverdens skønne destinationer. Bring de gode rejsemål hjem i stuen med gastronomiske klassikere, der skaber associationer til alverdens rejsemål. 

En klassiker fra Italien 

Når du ikke kan nyde sommeren ved Amalfikysten, må du i stedet nyde godt af italienske delikatesser herhjemme – og hvad oser mere af ferie i Italien end en klassisk Vitello Tonnato. 

Take away menu fra Famo a Casa, 385 kr. pr. kuvert. www.famo.dk 

Fra Bangkoks gadekøkken 

Pad Thai er en sikker vinder fra det thailandske køkken og er måske en ret du særligt savner fra Bangkoks små gadekøkkener, hvor duften spreder sig og vækker appetitten. Genskab de autentiske smage i dit eget køkken.  

Det skal du bruge 

4 spsk peanuts 

200 g glaskål 

200 g fast tofu 

2 spsk kokosolie til stegning 

Salt og friskkværnet peber efter smag og behag  

1 rødløg 

2 fed hvidløg 

4 forårsløg 

2 æg 

1 spsk honning  

2 spsk limesaft 

2 spsk fiskesauce 

100 g friske bønnespirer 

1 tsk chiliflager 

Sådan gør du 

Hak peanuts groft, og rist dem til de er gyldne. Vask og skræl glaskålen, og lav den bagefter til ”nudler” ved at køre den gennem en spiralizer. Skær tofuen i små tern på 1 x 1 cm. Varm en wok eller en stor pande op på medium varme, og tilsæt kokosolien. Lynsteg tofuen til stykkerne er gyldne på alle sider. Skræl og skær rødløg, hvidløg og forårsløg. Lynsteg rødløg og hvidløg til de er en smule gyldne – tag løgene op, og læg dem til side. Pisk de to æg sammen, hæld de sammenpiskede æg i, og rør godt rundt. Tilsæt glaskålen, og bland den godt med æggemassen. Tilsæt så honning samt limesaft og fiskesauce, og lynsteg i 2 minutter. Kom hvidløg og rødløg tilbage i wokken, og tilsæt bønnespirer og de fintsnittede forårsløg. Til sidst vender du den stegte tofu i retten. Pynt med hakkede ristede peanuts og chiliflager.  

Kilde: Ren Selvkærlighed af Zennie & Martin Bonde Mogensen, 249,95 kr. www.saxo.com  

Hawaii på en tallerken 

Poké bowlen er en klassisk ret fra det indianske hawaiianske køkken, som i løbet af de seneste par år har fundet sin vej til Danmark. Nyd en frisk og sprød version af den farverige bowl, der leder tankerne til en solrig ferie på den amerikanske øgruppe i Stillehavet. 

Poké bowl fra 42Raw, fra 109 kr. www.42raw.dk  

En bid af Spanien 

Nyd en bid af Spanien med denne intense og yderst smagfulde Paleta Bellota af spansk sortfodsgris, der smelter på tungen og får smagsløgene til at danse med den perfekte kombination af salt og fedme.  

Paleta Bellota af spansk sortfodsgris fra Rigtigmad, 100 gram, 175 kr. www.rigtigmad.dk  

En fransk bistrofavorit 

Savner du også det franske køkken, er der heldigvis rig mulighed for at drømme dig væk til de stemningsfulde franske bistroer med den traditionelle servering; rørt tatar af okseinderlår. De velkendte smage af den franske favorit kan få bistrostemningen frem uanset, hvor du befinder dig.  

Rørt tatar fra Madklubben Østerbro take away, 60 kr. pr. kuvert. www.madklubben.dk 

/by

Brødrene Price til kamp mod julens madspild

De kendte brødrene Price er ambassadører for organisationen Stop Spild Af Mad – og blæser lige nu op til kamp mod madspild i julen, hvor de løfter sløret for gode råd, og tips og tricks mod mad-spild, som de selv bruger i deres egen familie.

 

FET_Madspild_James-og-Adam-Price---Foto-af-Agnete-Schlichtkrull---2-copy

 

Julen kan betegnes som årets største “madspildshøjtid” og tal fra Landbrug for Fødevarer viser, at i december smider danske husholdninger mad ud for 1,1 milliarder kroner. “At forhindre madspild er noget, der ligger os meget på sinde,” fortæller brødrene Price. “Som to, der elsker gode råvarer, og som lægger meget kærlighed i madlavningen, så forekommer det helt meningsløst, at så store mængder af mad i de overpriviligerede, vestlige samfund ender på bunden af skraldespanden til ingen verdens nytte. Er man glad for mad, så er julen jo ikke mindst en af højtiderne, hvor køle-skabet og lagrene bugner, og da er det nærmest særlig vigtigt, at vi ikke ender med at smide en tredjedel ud af det, vi har købt bare fordi, vi overvurderer vores egen eller vores gæsters appetit -selv når “lænkehunden har fået dobbelt sul”.” 

72 timers kalkun

Brødrene Price har selv en fast familietradition, som også bevirker til at hindre madspildet i julen: “I vores familie har vi en særlig tradition for at lave farseret julekalkun, og der er lige så faste tradi-tioner for, at måltidet fortsætter dagen efter. Det kolde kalkunkød kan sagtens spises med en lun sovs, og når vi er helt henne på tredjedagen, så kan der laves en fantastisk ragout, hvor det sidste kød kommes i den sidste sauce (som eventuelt kan tilføjes lidt mere fond), sammen med lidt uds-kårne rodfrugter og løg.” 

Fra flæskesteg til biksemad

Men meget kan også fryses til senere brug, mener brødrene Price: “Er man blevet træt af kalkun på dette tidspunkt, så lav retten alligevel og frys den ned. Når du kommer stresset hjem en januar-eller februardag, så er det de færreste, der takker nej til en kalkunragout, der bare skal varmes op og serveres med en kartoffelmos til. Dette princip gælder naturligvis også for andestegen og dem, der endnu ikke har prøvet en biksemad på kold flæskesteg – så er det bare med at komme i gang.” 

 

Facts

I december smider danske husholdninger mad ud for 1,1 milliarder kr. I december køber en familie med to voksne og to børn mad for 4.835 kr., hvoraf der ryger mad i skraldespanden for 676 kr. Kilde: Landbrug & Fødevarer

Typiske madvarer/retter, som danskerne har til overs fra julemiddagen:

Rødkål – 72,9%

Hvide kartofler – 64,3%

Ris a la mande – 58,7%

Flæskesteg – 55,9%

And – 45,5%

Brunede kartofler – 28,4%

Medister – 14,3%

Kilde: Coop Analyse for Stop Spild Af Mad

 

/by

Cool business

atag vinkøleskab cooling miljø køkken

Et nyt, innovativt og karakteristisk design, som passer perfekt ind i det overordnede køkkenkoncept. Sådan lyder beskrivelsen af ATAGs nye Cooling Center. Din vision om at tilberede mad af de bedste råvarer for dine gæster afspejler din personlighed og kulinariske ambitioner, og derfor skal du have hvidevarer, som kan leve op dine krav.

Strømlinet, gennemtænkt og yderst elegant

Cooling Centeret, der består af fryser, vinkøleskab og køleskab, er ikke kun et flot samling af produkter i dit køkken, det giver også den bedste køling til dine friske produkter. Temperaturen reguleres elektronisk og kølestrømmen sikrer en ensartet temperatur over hele køleskabet. Apparatet kan installeres i en skabsvæg og har luksus rustfri stålpaneler og håndgreb. Stålfronter og håndtag leveres sammen med skabene. Den samlet skabsvæg af produkter, vil tilføre køkkenet et eksklusivt look og samtidig opfylde familiens opbevarings behov.

Den ultimative funktion for vinelskeren

Vin kan tjene som et diskret akkompagnement til et måltid, som supplement til eller som katalysator for madens smag eller som kontrast til rettens smag. ATAG vinkøleskab med dets 2 klimazoner betyder, at du nu kan opbevare og servere både rød- og hvidvin med ideelle temperatur. Vin skal opbevares liggende for at forhindre, at proppen tørrer ud, luft trænger ind i flasken og vinen oxiderer, da dette kan påvirke vinens smag og aroma. UV-stråler kan også få vinen til at oxidere.

atag vinkøleskab cooling center

Frisk mad i længere tid

Produkter, der er opbevaret ved en temperatur på tæt ved 0 ºC, holder sig friske i længere tid. Fugtigheden er, ud over temperaturen, en anden vigtig faktor for opbevaring af mad. ATAG har to slags Climate Fresh Boxe, en tør Climate Fresh Box og en box, hvori fugtigheden kan justeres fra tør til fugtig. En tør Climate Fresh box er ideel til opbevaring af kød og mælkeprodukter. En fugtig Climate Box er specielt designet til opbevaring af frugt og andre produkter, der ellers vil udtørre. Den store fordel ved DuraFresh-systemet er, at det bevarer kvaliteten og forlænger madvarernes opbevaringstid. De fastholder vitaminer og mineraler bedre, og varernes smag og struktur bliver bevaret på optimal måde.

Find flere informationer på Atag.dk

 

/by

Côte de Frederiksberg Villages!

,

Liebhaverboligen har været på rundtur hos fire vinhandlere på Frederiksberg. Bliv klogere på byens lokale specialister. Vi gav dem følgende spørgsmål …

1. Hvis Frederiksberg var en vin ville det være en…?

2. Hvorfor skal man handle hos den lokale vinhandler og ikke i det lokale supermarked?

3. Du skal finde et par spændende flasker til en god ven – hvor går du hen på Frederiksberg?

4. Hvilken vin vil du anbefale til Mortens Aften?

5. Value for money, Bang for the buck … ?

De gav følgende svar …

brdr d vin web ny

Som brødre vi dele

Indehaver Søren Danielsen. Brdr. D’s Vinhandel, Rolighedsvej 9, 1958 Frederiksberg www.dvin.dk

1. Frederiksberg er jo en klassisk konservativ kommune, så vi er ude i de store klassiske områder – Bordeaux eller Bourgogne. Måske i virkeligheden mest Bourgogne, som jo er et område, der udmærket kender sit værd, men ikke altid behøver vise det? Jeg tror Frederiksberg er en Côte de Nuits Villages, f.eks. fra Daniel Rion.

2. Supermarkeder er i sagens natur nødt til at handle med vin fra store producenter, der er i stand til at levere mange flasker. Som vinhandler har man helt andre muligheder for at handle med små producenter, der kender hver vinstok på deres marker. Det er simpelthen forskellen på industri og håndværk. Og det er altså i sidstnævnte kategori, de interessante vine befinder sig, uanset om vi taler vin til 60 kroner eller til det tidobbelte.

3. Jeg tror jeg ville droppe vin for en gangs skyld og gå ned i Juul’s Vinhandel på Værnedamsvej og købe en flaske ordentlig whisky. De har virkelig et suverænt udvalg!

4. Som altid en vin med lidt fedme, lidt krydderi og et strejf af sødme. Måske en Côtes du Rhône Villages fra La Tour Coste. Vinen laves af en tidligere rugbyspiller, der fandt ud af, at han var endnu bedre til at lave vin end til at spille rugby. Og tak for det!

5. Vi er heldige at have et samarbejde med Gianmatteo Raineri i Piemonte, der laver enormt små mængder af Barolo i topklasse. Han ringede og tilbød os de sidste flasker af den formidable årgang 2009. Den har vi fået mulighed for at sælge til halv pris, og jeg er temmelig sikker på, at man ikke kan få lige så god Barolo andetsteds til 150 kr.

René Sembach - Butiksbestyrer af Kokkens Vinhus web NY

Bordets glæder

Butiksbestyrer René Sembach. Kokkens Vinhus, Peter Bangsvej 74, 2000 Frederiksberg – www.kokkensvinhus.dk

1. Ch. Latour Carnet. Den er klassisk og fyrstelig med en begivenhedsrig historie, der involverer masser af berømtheder inden for kultur og politik. Slottet er, med det mest moderne udstyr, en handlekraftig, innovativ ledelse, gået fra en lidt tør, stram klassikervin til koncentreret frugtig og meget nuanceret vin. Det er Frederiksberg på flaske!

2. Smag er individuelt og derfor kan god faglig vejledning spare en fra de kedelige oplevelser, uanset om det er vinen til en 50 kr. eller til 500 kr. Fagligheden er vores vigtigste trademark! Vi smager hele vores sortiment og kan sågar løfte dit vinniveau blot ved at ændre dit glas!

3. Brd. D’s vinhandel på Rolighedsvej

4. Det nemmeste ville være at sige Ripasso eller lignende, men for dem, der vil smage er jeg slet ikke i tvivl. Ch. La Sauvageonne 2011, Pica Broca fra Coteaux du Languedoc til 135 kr. Denne vin er den perfekte ledsager til anden! Cote de Rotiens varme og Bordeauxens meget fine tanniner er i perfekt balance. Skulle jeg lande på en øde ø med en vin, så var det denne, der konstant byder på nye, fine smagsfinneser og masser af modenhed.

5. 2011 Ch. Grave de Bertin, Reserve AOC Bordeaux. Sydøst for byen St. Emilion ligger Ch. Grave de Bertin, som laver et fantastisk modernet glas Bordeaux – masser af brombær – men stadig med en klassisk støvet afslutning, der gør 6 stk. prisen til scoop! 70 kr. v/ 6 fl.

juuls vin NY web

Et værn mod dårlig vin

Salgschef Erik Hansen. Juuls Vinhandel, Værnedamsvej 15, 1819 Frederiksberg. www.juuls.dk

1. Frederiksberg er jo en grøn kommune, derfor er vores bud vin naturligvis en grøn en af slagsen. Vi vælger økologisk! Skal den være hvid er det vores Alsace Riesling fra Jean Beckers egen mark ”Hagenschlauff”. Skal den være rød må det blive fra Di Filippo i Umbrien. Han har en fortræffelig Villa Conversino.

2. Den lokale vinhandler har almindeligvis større faglig indsigt: stor viden om vin og gastronomi, vinens rette brug og behandling med mere. Det er ikke altid, at man kan finde disse oplysninger på vinens bagetiketter eller hos den pågældende medarbejder i supermarkedet. De fleste vinhandlere har, ligesom i supermarkedet, masser af gode tilbud, hvis man mere går efter pris og rabatter.

3. Frederiksberg er heldigvis ikke et uland med hensyn til vinøse oplevelser. Der har altid været mange gode vinhandlere på Frederiksberg. I dag vil jeg besøge Smalle Vin, hvis jeg skal finde en vin til min gode ven.

4. Til Mortensgåsen – eller andestegen vil jeg anbefale en kraftig, men meget blød vin, som også passer til det særlige tilbehør, man ofte laver til. Derfor skal vi til den sydlige Rhonedal, til en vin uden for meget egetræslagring. Fra Domaine de Chantegut i Vacqueyras har vi en ganske forrygende vin. Den koster 149 kr. Velbekomme!

5. Jeg vil nok betegne vores Vacqueyras – Domaine de Chantegut som et glimrende eksempel på value for money. 149 kroner ren velsmag!

Smalle Vine NY web

Ingen smalle steder!

Indehaver Thomas Hansen. Smalle Vine, Smallegade 22, 2000 Frederiksberg

www.smallevine.dk

1. En god Pinot Noir fra Californien. Jeg ved ikke hvorfor Frederiksberg er en Pinot, men det er uden tvivl den drue jeg sælger mest af til de lokale beboere!

2. En god vinhandel har langt bedre kvalitet på hylderne – og giver desuden kunderne mulighed for at drikke god vin fra små producenter.

3. Jeg vil besøge Brdr. D’s vinhandel på Rolighedsvej

4. Jeg vil vælge anbefale en flaske (eller flere …) af Mollydookers Shiraz. Den smager latterlig godt – og sidder lige i skabet til den fede and. Vi sælger den til 169 kr.

5. The Pinot Project. Det er absolut value for money. Flaskens fremtoning er minimalistisk og ultracool. Det kan vi jo godt li’ i Smallegade. Prisen er 99 kr.

 

 

/by

Da brød blev mere eksklusivt end guld

Der er sket en regulær brødrevolution de seneste år. En ny generation af bagere har hævet standarden til helt nye højder. Liebhaverboligen stillede sig i kø og undersøgte fænomenet – gourmetbageri.

 

FET_Gourmet_Bager_Jul-Birthe-Juno-014

 

Søndag morgen, Østerbro, lidt i 9. Det er isnende koldt med sibirisk kulde fygende ned igennem Århusgade, men alligevel står der ’kun’ omkring 10 mennesker pænt i kø ude foran nr. 48. Herinde bag de store ruder ligger Københavns mest hypede bageri, Juno the Bakery.

Man kunne ligeså godt kalde det en sensation. For på fem måneder er det vokset fra absolut ingenting, til det ubetinget hotteste sted i byen.

De åbner først kl. 9 om søndagen, og hurtigt opdager andre morgentraskere den ’korte’ kø, og stiller sig hurtigt op.

Køen vokser

Da ejeren, Emil Glaser, slår døren op strømmer der en varm, omfavnende duft ud til køen, der kollektivt hiver den frostklare luft helt op i næseborene og sender et kælent ’ahhh’ ud.

Vi vender os om og tæller. 65 mennesker i kø nu. Dem nede bagved ved nok godt, at det allerede ser sort ud. Der er sandsynligvis hverken croissanter, kardemommesnurrer eller almindeligt surdejsbrød, når det bliver deres tur. Men så gør de bare, som man gør her hos Juno. Man venter. Gladeligt. For alle ved godt, at Juno lige nu er social kapital fra øverste hylde. Hvis man får bagværk med herfra, følger der anerkendende blikke og mundvand med fra ens gæster.

Bager på Instagram

Juno er samtidig galionsfiguren på den bager-revolution, der er blevet æltet ind i byens bevidsthed. Emil Glaser har tidligere arbejdet seks år på Noma, inden han sprang ud som brød-guru. Syndige kardemommesnurrer-billeder på det sociale medie Instagram lokkede de første kunder til og pludselig gik rygtet som en steppebrand, indtil vi er endt her, hvor ti mennesker i kø, inden butikken overhovedet er åben, går for at være dagens bedste deal.

Men Juno ligger sig faktisk helt i tråd med den udvikling, det gastronomiske København efterspørger; solidt håndværk lagt sammen med de bedste råvarer som i enhver gastro-ligning giver resultatet: ypperlig smag.

Professionelle brødnørder

Claus Meyer startede måske ikke trenden, men han bredte den i hvert fald ud til landet, da han prædikede de selvsamme regler, dengang hans Meyers Bagerier begyndte at knopskyde i de fleste bydele. Siden dengang er kravet om endnu mere fødevarevidenskabeligt nørderi, kemiske glutensammensætninger og de allermindste krummedetaljer blevet standarden.

Frontløberne er Batting Bakery i Charlottenlund, Brødflov på Frederiksberg, Bageriet Brød på Vesterbro og senest er Andersen & Maillard på Nørrebrogade kommet til. Siden januar har Milton Abel tryllet med kager og croissanterne, hvilket han tidligere har gjort på restauranten The French Laundry i USA med tre Michelinstjerner.

Verdens sværeste lette ting

Fælles for dem alle er, at de har fået banket seriøse succeser op på noget af det mest simple her i livet – og samtidig noget af det allersværeste – nemlig godt bagværk. Det kan også være forklaringen på tidens brødbesættelse.

I en digital verden der spinner hurtigere og hurtigere ud af kontrol, er der noget elementært tilfredsstillende ved det gammeldags og simple liv, det jo i realiteten er at blande mel, vand og en lille bitte smule gær, og så vente på, at naturen går sin gang.

Det kan også være brancheskiftet gjort af tidligere gourmetkokke, der om nogen forstår de gastro-tekniske muligheder og finurligheder, men måske også er ved at nå en alder, hvor familie og børn ikke passer som fod i hose med fjorten-timers vagter om aftenen på byens bedste restauranter, og de derfor kaster sig over bagerkunsten.

Det kan også bare være, at det er fordi, det smager så hamrende godt.

 

FET_Gourmet_Bager_Jul-Birthe-Juno-047

Det er dette håndværk, der får masserne til at stå i kø på Århusgade. Og har gjort brød mere eksklusivt end guld.

FET_Gourmet_Bager_Jul-Birthe-Juno-044

/by

De 5 franske i København

Er du også vild med franske fristelser? Der er godt nyt at hente for frankofile i København – vi har her samlet de 5 bedste delikatesse-forretninger i hovedstaden.

 

FET_Franske_Butikker_Mad_grand-fromage

 

Le Gourmand  

På Værnedamsvej finder du hvad der formentlig er Danmarks bedste – og mest velekviperede – delikatesse-forretning med franske madvarer. Et stort udvalg af udsøgte franske oste, foie gras, charcuterie og vine; det er ikke uden grund, at mange restauranter og kokke køber ind hos Le Gourmand! Ejeren af forretningen, Carsten Thisted, rejser i pendulfart mellem København og Frankrig for at opstøve de bedste varer, og siden 2005 har han importeret delikatesser af allerbedste kvalitet – mange af dem er varer, der ellers slet ikke eksporteres! Et must for alle madglade frankofile!
Se mere på www.legourmand.dk

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Franske_Butikker_Mad_le-gourmand

 

Tire Bouchon

Tire Bouchon er Københavns hyggeligste vinbar! Placeret i en kælder i indre by og fyldt til randen af lækre, franske vine, stearinlys og indimellem jazz-musik; det er svært ikke at lade sig friste af udvalget. Her kommer stamgæster og folk, der bare ønsker et godt glas vin – og er man sulten, kan man vælge en gang østers, et charcuterie-bræt eller en ret fra l’ardoise (skifertavlen).  Tire Bouchon har ca. 200 forskellige vine på kortet, så der er nok at vælge imellem.
Se mere på www.tire-bouchon.dk 

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Franske_Butikker_Mad_madfrafrankrig.dk

 

MadFraFrankrig.dk 

Franskmanden Corinne Chaigneau står bag netbutikken MadFraFrankrig.dk samt ’Corinnes Gæstebud’, hvor hun selv tager ud og kokkererer til selskaber, men ønsker man at se delikatesse-udvalget med egne øjne, kan man lægge vejen forbi den lille butik på Nordre Frihavnsgade. Butikken er ikke prangende, men man kan få fingrene i et pænt udvalg af franske madvarer, som f.eks. anderillette, croutoner, foie gras, forskellige eddiker og gode vine til rimelige priser. Corinne giver gerne et godt råd med på vejen; hun er yderst passioneret omkring fransk madlavning og underviser desuden selv i kunsten.
Se mere på www.madfrafrankrig.dk 

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Franske_Butikker_Mad_Ma-Poule

 

Ma Poule

Nogle hævder, at Københavns bedste sandwich severers hos Ma Poule i Torvehallerne, men der er også meget andet at komme efter. Den franske pulled duck sandwich er dog svær at komme udenom, hvis sulten trænger sig på! Sortimentet spænder fra foie gras og oste til charcuterie og skønne, franske vine. Begynd din weekend med et glas i baren – eller køb lidt lækre varer med hjem til middagen.
Se mere her: www.torvehallernekbh.dk/stader/

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Franske_Butikker_Mad_tire-bouchon

 

Grand Fromage 

Her finder du charcuterie, vin og oste i særklasse! Grand Fromage ejes af far og søn, hvoraf sidstnævnte er udlært kok og bl.a. har arbejdet på Michelin-restauranten Relais de la Poste i Frankrig. Sammen driver de det familie-ejede Lindbjerg mejeri, hvorfra alle oste produceres. Som forbruger bliver man ikke blot sat ind i hvordan en god ost smager, men også hvordan den bliver til! Grand Fromage findes i både Århus og på Frederiksberg, og når man træder ind af døren, træder man ind i et univers af sanseindtryk. Fra havtorn i løs vægt til håndplukkede oste og charcuterie – her betyder de gode råvarer alt!
Se mere på www.grand-fromage.dk 

/by

De 5 gode spiseoplevelser på Østerbro

,

Østerbro byder på alt fra luksus-småkager til det helt store gourmetudtræk.
Her er et overblik over maden i bydelen.

 

FET_Smagsoplevelser-_Restauranter_Østerbro_Spiseliv_Spiseguide_gourmet

 

Gourmet

Hvis man virkelig er ude efter gourmetmad, så lokker kokken Rasmus Kofoed med sin to-stjernede Michelinrestaurant ‘Geranium’ i Parken. Heroppe kæmper øjnene, om de skal nyde den smukke udsigt over Fælledparken eller kunstværkerne på tallerknen. Der er også rykket en anden Rasmus til Østerbro, nemlig Rasmus Munk, og han har netop åbnet en af landets mest ambitiøse restauranter. Den ligger i Århusgade og hedder ‘Alchemist’, og her bliver vitterligt også tryllet i køkkenet. Menuen er på 45 serveringer, koster 2.500 alt inklusiv og forvent det uventede – her bliver virkelig leget med genren, så man får en gastronomisk oplevelse for livet.

 

FET_Smagsoplevelser-_Restauranter_Østerbro_Spiseliv_Spiseguide_bistro

 

Bistro

Østerbro har selvfølgelig også de mere afslappede restauranter, hvor man dog stadigvæk får mad, så mad-englene synger. David Fischer har sin pasta-bodega ‘Fischer’ på Victor Borges Plads, og her får man den fulde italienske oplevelse uden at skulle sydpå. David har tidligere arbej- det på Roms eneste tre-stjernede Michelinrestaurant, og det kan altså smages på tallerknen. I Classensgade 11A ligger en anden perle, nemlig ‘Gustavs Bistro’, som serverer det bedste fra Frankrig i et prisleje, hvor de fleste kan være med.

 

FET_Smagsoplevelser-_Restauranter_Østerbro_Spiseliv_Spiseguide_Før parken

 

Før Parken

Hvis man vil forkæle smagsløgene inden en fodboldtur eller koncertoplevelse i Parken, så sigt efter Blegdamsvej 70. Her ligger ‘Le Petit Gourmet’ som en fransk oase og frister med en romantisk og hyggelig stemning efter alle kunstens regler. Her er stearinlys, smukke antikviteter og selvfølgelig allervigtigst – rigtig god mad. Jean Claude på Victor Borges Plads gør sig ligeledes i det franske køkken og serverer klassiske bistroretter som steak frites og moules mariniére.

 

FET_Smagsoplevelser-_Restauranter_Østerbro_Spiseliv_Spiseguide_burgeren

 

Burgeren

Burgeren er vitterligt også kommet til Østerbro – og især Trianglen. Her ligger både en ‘Halifax’, en ‘Østerbros Originale Burgerrestaurant’ og lidt nede af Rosenvængets Allé tilmed en ‘Cock’s & Cows’. Fælles for alle tre burgerkæder er, at de er superseriøse med deres burger og hele tiden forsøger at overgå hinanden med bedre råvarer og perfekt tilberedning, hvilket jo bare kommer os kunder til gode i sidste ende.

 

FET_Smagsoplevelser-_Restauranter_Østerbro_Spiseliv_Spiseguide_søde tand

 

Til den søde tand

Hvis man har brug for lidt sødt, er Østerbro selvfølgelig også leve-
ringsdygtig i det. Den lille kageshop ‘Leckerbaer’ i Ryesgade 118 har sat helt nye standarder for småkager. Parret bag er da også begge tidligere Michelinkokke, men besluttede sig altså for at traktere Østerbro med nogle af de bedste småkager, der laves i landet.

Er man mere til lidt federe og amerikansk stil, så er det i Århusgade 87, at det sker. Her ligger ‘The Donut Shop’ nemlig, og de laver hver dag friske hjemmelavede donuts med alskens forskelligt fyld og pynt på toppen.

/by

DE SÆTTER PRICE PÅ DET GODE KØKKEN

,

James og Anette Price nyder samarbejdet og timerne i deres køkken hjemme i parrets hus i Gentofte. Den flittige kok, kapelmester og forfatter til adskillige kogebøger er med broderen Adam aktuel i en ny omgang ”Spise med Price” i næste måned, hvor danske egnsretter er temaet. Her fortæller han lidt om sit eget køkken og køkkener generelt.

 

Interview med Anette Larsen og James Price

 

Hvis du skulle beskrive jeres eget køkken, hvordan ville du gøre det ?

Primært er det selvfølgelig en “arbejdsplads”, som skal fungere rent praktisk, men køkkenet i dag er også blevet et vigtigt opholdsrum for familien, så derfor er det vigtigt, at der også er hyggeligt at være. Vores køkken hører ikke til de største – jeg kunne sagtens bruge meget mere plads. Til gengæld synes jeg, vi har fået indrettet det, så der både er plads til hyggeligt samvær og til madlavning, som jo fylder en del her i huset.

 

Køkkener har i de sidste 20 år fået større og større fokus i hjemmet – hvorfor tror du?

Hele vores bevidsthed omkring mad og madlavning har jo udvidet sig gevaldigt i de sidste mange år. I takt med at vi bliver mere og mere velhavende, finder vi hele tiden nye områder, som vi kan forbedre. I gamle dage var det den pæne dagligstue med de rigtige møbler, der var det vigtige. I dag er det køkkenet, der er blevet et statusobjekt, et vigtigt rum i hjemmet, som er med til at vise beboernes identitet. Men det er som regel ret tydeligt at se, om der for alvor bliver lavet mad i et køkken, eller om det mere er til pynt.

 

Tre redskaber i køkkenet, som du bruger mest i madlavningen? 

Jeg er utrolig glad for min kraftige blender, som hedder Thermomix. Den er ganske kendt rundt om i Europa, men herhjemme er det stort set kun restaurantkøkkener, som anvender den. Min Kenwood røremaskine ville jeg også meget nødigt undvære For nogle år siden anskaffede jeg mig en god vakumeringsmaskine, som er vældig praktisk, når man køber større mængder af kød eller charcuterie ind. Så skærer jeg det ud, vakumerer og fryser det. Det forlænger holdbarheden væsentligt.

 

Hvad er det vigtigste ud af disse tre i din madlavning 1) Skarp kniv, 2) Kobbergryde 3) Gasblus

Skarpe knive er en nødvendighed i et køkken – man kan ikke lave mad med sløve knive. Så de må komme ind på en førsteplads. Personligt er jeg meget glad for gas. Jeg har lavet mad på el, keramiske plader og induktion, men jeg bliver ved gassen, og jeg elsker mine kobbergryder med rustfrit stål indeni. Jeg har haft dem i snart 15-20 år, bruger dem dagligt, og de er ikke til at slide op.

 

Hvis penge var fuldstændig ligegyldigt, hvad hed dit komfur i køkkenet så?

Nu går jeg jo meget op i godt udstyr, og er så heldig at have et stort Ilve komfur. Det er jeg lykkelig for, og jeg tror sådan set ikke jeg ville skifte det, selvom jeg vandt i lotto.

 

Hvad har du af ønske næste gang til din ”maskinpark”?

Det lyder mærkeligt, men jeg tror faktisk, at jeg er ved at være der. Jeg har lige i øjeblikket ikke nogen akutte ønsker, hvilket min søde kone vist er ret glad for. Det vil også være meget svært at presse flere ting ind. Køkkenet er proppet, og vores kælder er også ved at nå grænsen…

 

/by

De sorte klove

,

sort2

Jeg oplevede første gang miraklet i starten af 1990’erne. Jeg ledte efter et herberg i en spansk by ved grænsen til Portugal … det viste sig dog at være vanskeligt. Siestaen havde allerede fundet sin sløve stemning frem, og de lokale hoteller var krybet i skjul bag persienner og træskodder. Solen stod højt på himlen, og med et kom tørsten. Væk var tanken om herberget og den bløde seng efter nattens ukomfortable tilværelse i toget fra Madrid. Nu var det kun et spørgsmål om nytappet øl, der drev ned af væggene i mit øverste tænkende kammer for fornuft og andet psykologisk rod. Jeg fandt bodegaen, og manden bag bardisken skænkede mig et glas Cruzcampo. Hertil anrettede han en tapas-tallerken med oliven, brød og skinke til mig. Det næste øjeblik blev et vendepunkt i mit liv.

 

Jamónes ibéricos de bellota er betegnelsen på noget af det ypperste, man kan anskaffe sig inden for kategorien af forædlede råvarer. Her entrerer natur og kultur sammen det himmelske værelse for fuldkommen og smagfuld gastronomi. De tyndt skårede skiver af skinken fra det iberiske svin rammer velkomment smagsløgene med en af de mest intense aromatiske oplevelser. Inden da har de levet som en del af grisens bagdel – fra den store halemuskel til den sortgrå klov, der betræder de spanske jorde i egene omkring Huelva, Cáceres eller måske Extremadura. Det er denne bagdel, der efter et par års intensiv kultivering bliver til den smukkeste fordel af et traditionsrigt håndværk og en række yderst smukke økologiske produktionsmetoder. Jamón ibérico de bellota er i sandhed et resultat af orgie af vellevned før det havner på en tallerken, et vokspapir eller direkte i kæften på voldsom trængende gastro-turist fra de nordlige himmelstrøg. Det er den spanske sortfodsgris – pata negra – der gennem fire-fem måneders opfedning i de spanske skove gør sig selv attråværdig og lækker for indviede af svinets herligheder. Der er dog stadigvæk et par hindringer, inden det iberiske svin kommer gennem kvalitetskontrollen og bliver klassificeret under betegnelsen Ibérico de bellota og modtager stemplet ”Denominiación de Origen” på bagen. Den første hindring er faktisk en stor del af hemmeligheden bag den smagfulde skinke – det er nemlig bellota, eller på dansk agern fra egetræet, der giver grisen dens særlige karakteristiske smag af nødder. Et ægte stykke Jamón iberico de bellota skal tilbringe 4-5 måneders nonstop frisind og lykke hos dens ejer, der roder, snuser og frit græssende æder ”bellota” fra skovbunden. Denne periode kaldes ”montanera” og betyder, at grisene i betragtelig grad forøger deres slagtevægt med optil 50%. Alt sammen grundet et liv blandt egetræerne i de spanske skove.

 

sort5

 

5000 år gammel metode

Fra deres søde liv i skovene bliver de sendt til slagteriet. Efter transporten får de kære grisebasser dog lov til at hvile sig i et døgn, inden de skal under kniven. På den måde afstresses dyrene, og pH-værdien i kødet for lov til at falde til ønsket niveau. Dyret skæres herefter ud efter den berømte Serrano-metode, hvor grisens bagben fra halemusklen ned til kloven kommer til at udgøre det færdige stykke skinke. Efterfølgende stables de kontrollerede skinker i afmålte mængder salt efter en lag-på-lag metode, hvor tidsperioden er afhængig af den enkelte skinkes vægt. Denne produktionsmetode kendes tilbage fra mindst 5000 år før Kristi fødsel – så det er et yderst traditionelt håndværk, der praktiseres for at skabe det endelige resultat af velsmagende kød. Skinken skal dog lige vaskes og tørres i omkring 6 til 12 måneder inden den kan benyttes som den originale vare på disken i bodegaen eller delikatessen. Det er tilmed i denne periode, at skinken smider en del overflødig væske og fordeler fedtet jævnt i hele bagbenet. Er den så færdig? Nej, herefter skal den yderligere en tur i en mørk og fugtig kælder hos dens endelige ejer. En tur på 10 til 12 måneder, hvor den endelige modning sker og den dækkes af et beskyttende lag af mug. Og det er i de lange måneder i den mørke kælder, at der sker de mest sære ting under overfladen af skind og mug. Herinde hersker der snart fuldkommen harmoni mellem muskelfibre og fedt. Skinken er blevet til koncentreret smag af 2-3 års venten, fodring, saltning, tørring og kærlighed. Den er blevet til Jamón ibérico de bellota!

 

Den danske forbindelse

Fra min første oplevelse på bodegaen i starten af 1990’erne har jeg konsumeret og nydt den himmelske spise, hver eneste gang jeg har haft en mulighed. Hvad enten det sker i Salamanca, Santiago eller Sevilla – jeg elsker, når de skærer de smukke skiver af den fedtmarmorerede skinke. Det sker ikke i Parma eller i København, selvom jeg dog har hørt rygter om god skinke fra sådanne områder. Spanien har en særlig plads, og det var ellers lige på nippet til, at den iberiske skinke blev en mangelvare i starten af 1990’erne, og jeg dermed aldrig villet have haft den oplevelse i den lille by langt vestpå. Spanien havde nemlig i 1987 oplevet et frygtelig udbrud af afrikansk svinepest, og man frygtede det værste kunne ske for både produktionen og den efterfølgende eksport af de efterspurgte skinker. USA havde allerede lukket af for importen og samtidig kom der nye udbrud til de følgende år. Det var ifølge overleveringerne en sending med inficerede madrester og andet affald fra et angolansk flyselskab, der ved et uheld havnede på et landbrug ikke langt fra lufthavnen i Lissabon. De følgende 30 år blev den afrikanske svinepest spredt udover den iberiske halvø og truede i flere omgange besætningerne med de iberiske sortfodssvin. Redningen kom … og den kom udefra i skikkelse af en erfaren dansk veterinærlæge ved navn Jørgen Westergaard, der sørgede for den rette ekspertise og kontrol f.eks. i forbindelse med anmeldelsespligt og efterfølgende kompensation af sygdom i besætningerne. I midten af 1990’erne kunne sygdommen erklæres udryddet i hele Spanien. Og sidste år blev han tilmed hædret for hans indsats og koordinering af samarbejdet mellem de spanske myndigheder, EU og de spanske griseavlere. 50 år efter det første udbrud på halvøen blev Jørgen Westergaard tildelt ”Officer Cross of the Spanish Order of Land, Fishing and Food Merit”. En medalje, man i den grad skal huske på, når man næster gang lader mundvandet få frit løb efter den sorte fods skinke fra de spanske skove.

 

/by

Den glemte sherry-skat

Vi skal få øjnene op for sherry igen, mener en af landets bedste sommelierer.
Sherry var engang noget af det fineste, man kunne drikke. Det er det i princippet stadigvæk, vi har bare glemt det. Og det burde vi gøre noget ved, mener Simon Olesen.

 

FET_Sherry_1200-519311920-oloroso-wine

 

Han er selv opvokset i Spanien og samlet boet der over 15 år, hvilket vakte hans kærlighed til sherry. Siden kom han til Danmark, hvor han har gjort stor karriere på den københavnske restaurantscene og underviser også sommelierer i at vælge den rigtige drikkelse til maden.

Sherry kan det hele

I dag arbejder han selv på en af Københavns absolut bedste smørrebrødsrestauranter, Restaurant Palægade, hvor han altid har 4-5 forskellige sherryer åbne, og som han meget gerne beretter om. Simon er nemlig – hvis det skulle komme bag på nogen – sherryfan. ’Sherry kan sindssyg meget sådan allround. Altså hvis man går ud på terrassen, solen skinner, fuglene synger, så mener jeg faktisk, at sherry kan mere end bobler. Der er simpelthen mere at gå i dybden med, flere nuancer og spændende detaljer. En sprød og frisk manzanilla-sherry rammer lige i solar plexus.’

Fra eksklusiv til glemt

Sherry var engang noget af de fineste, der blev drukket i de højere engelske kredse. Især efter Sir Francis Drake i 1587 brændte utallige spanske skibe i havnebyen Cádiz og samtidig stjal næsten 3000 tønder sherry, som han sejlede hjem til England. Siden blev det eksklusive image langsomt kørt i sænk.

’Området hvor sherry laves, Jerez, har gjort det svært for dem selv, da de til det engelske marked begyndte at lave de kommercielle udgaver som cream og pale cream. De underminerede faktisk deres eget historie og vænnede folk til at drikke dårligere produkter.’

Sherry blev noget, mormor drak og et helt marked dykkede. I gamle dage blev der dyrket sherry på 22000 hektar, og i dag er vi nede på 6000 hektar.

’Mormortingen er der desværre stadigvæk. Markedsføringen fra Jerez har faktisk været for god, for de store huse sætter stadigvæk dagsordenen. Det betyder desværre, at der er kommet mange standardiserede produkter, som er meget mainstream. Men man skal huske, at selv billig sherry som regel er god sherry. En flaske som Tio Pepe kan faktisk noget. Vi skal have historien frem igen, om at det er ok at have sherry på bordet, men det er et langt sejt træk at vænne folk til det.’

Lys i sherry-horisonten

Heldigvis er der opmuntrende nyhed- er i horisonten. De gode restauranter er begyndt at sætte sherryen til retterne. De har nemlig for længst opdaget, at sherry kan noget helt specielt sammen med mad.

Hvis man gerne vil have god sherry på restauranten, så er Palægade selvskreven. Men også Mielcke & Hurtigkarls portugisiske sommelier, Jose Santos, er meget glad for at sætte sherry til, især hvis man viser en interesse. Jan Restorff fra Søllerød Kro har også altid noget spændende, han gerne viser frem. Tapa del Toro i Torvehallerne og Tivoli Food Hall er selvfølgelig også leveringsdygtige og NyhavnsBodega i Lille Strandstræde 10 er en decideret andalusisk sherrybodega.

Drik sherry hjemme

Hvis man gerne selv vil købe god sherry, så kræver det stadigvæk lidt af forbrugeren, da de fleste steder pga. vigende salg ikke har råd til at tage mere hjem end fra et enkelt hus.

’Men, salget har ikke været særlig stort de sidste mange år, så der ligger nogle vilde urørte ting rundt omkring, man sagtens kan få fat i, og som smager vidunderligt. 100 år gamle palo cortadoer og sådanne nogle ting’.

Simon Olesen anbefaler at købe hos Wulff & Vin på Frederiksberg. Juul’s Vin & Spiritus på Værnedamsvej har også et udvalg af gode huse og Vinova.dk har fremragende sherryer på nettet.

 

FET_Sherry_solerasystem

Et hav af sherrytønder. Sherry får deres karakteristiske smag efter mange år igennem det såkaldte solerasystem, hvor man blander ung og gammel vin.

FET_Sherry_Jerez_vineyard_sherry_wines

Palominodruen her hænger uløseligt sammen med produktionen af Sherry i det sydlige Spanien.

FET_Sherry_Jerez_glasses_sherry_wines

/by

Det gastronomiske Hven

, ,

Foruden historien om den berømte astronom Tycho Brahe tilbyder den svenske ø Hven naturoplevelser, gamle huse og specialiteter på gourmetniveau. Her kan smages både gedeost, brød af durummel, hjemmelavet is, røget fisk og whisky og anden spiritus produceret på basis af lokale råvarer. Og så er der på Hven mulighed for restaurant- og cafébesøg på endags- eller weekendture fra København, hvorfra sejltiden kun er halvanden time. Men egen sejlbåd kan også bruges.

 

FET__Hven_Bilder-209

 

Hvens idyl kan man ikke undgå at falde for med gule rapsmarker og kornmarker i sommerens løb. Øen, som for 350 år siden var dansk, er en lidt ukendt perle i Øresund. Let at komme til men ikke overrendt. 30.000 rejser hver sommer til og fra København med båden fra Havnegade, der kan have 250 ombord. Antallet af danskere (som kun er en tiendedel af rejsende fra Landskrona på Skånesiden) kunne dog sagtens være større både for endagsture og miniferier.

Passende er en weekendtur med overnatning for eksempel på Hotel Back- fallsbyn på øens nordlige del, hvor man også tilbyder hytter. Er man til det mere enkle, er der vandrehjemmet i havnebyen Bäckviken. Eller campingpladsen med hytter og teltpladser ved Husvik. For ikke at tale om mulighederne for at leje feriehus i flere kategorier.

På øen med 30-40 meter høje kystskrænter og 45 meter som det højeste punkt venter gode gastronomiske oplevelser og lokale specialiteter, man ikke bør snyde sig selv for. Der er for eksempel Hvens Gedeost på Landsvägen, hvor Ninna og Glenn Björne fremstiller ost af mælk fra egne geder, der græsser på gårdens marker. Lidt længere fremme når man til Jöns Möllares Väg, hvor der dyrkes durumhvede.  Fra et lille bagerudsalg sælges brød, boller mm af det samme durummel, som males fra korn inde i bageriet.

 

Urter fra egen have

Et besøg værd er også Pumpans Café, en gård med vegetarisk restaurant drevet af Urban Claréus og hans danske hustru Kirsten. De maler også selv kaffe til servering på stedet sammen med hjemmebag og til at købe med hjem. Ved et besøg på Tycho Brahe Museet midt på øen kan maden spises og kaffen drikkes i Café Tycho Brahe. Et alternativ er

Turistgården med hotel og restaurant ligger i nærheden ved Landsvägen, som er den brede vej midt på øen.

Frokost eller middag kan også spises på Hvens største hotel i Backfallsbyn på Norreborgsvägen i Sankt Ibb med restaurant og Nordeuropas største whiskybar, spa og destilleri for spiritus lavet på lokale urter. Flaskerne må ikke sælges uden for Systembolaget men kun som drinks i baren. De kan dog erhverves for 450 kr. på vejen hjem på skibet til København. Et andet gastro-  nomisk højdepunkt, hvis man er til fisk og skaldyr, er Restaurang Ella på Kyrckbackans havn. Den lille intime restaurant med både indendørs og udendørs servering er med i White Guide, Sveriges svar på Michelin guiden.

 

På havnen findes også Fiskboden med frisk røget fisk.

Efter en dags rundtur på Hven er det en god idé at aflevere sit køretøj og ankomme til havnen i god tid. Man kan stoppe ind til nybagte hjertevafler i Nova Harmonia på Mildahns Väg eller købe kaffe og kage hos Café Bäckviken, hvor man kan sidde ude og kigge på havnelivet. En hjemmelavet is fra udsalget til Hvens Glassfabrik kan også anbefales. Her fremstilles på daglig basis kvalitets- is i familiens tidligere fiskehus med lokale smagsvarianter som hyldeblomst og honning og uden konserveringsmidler. Ejer Kaj Webarg tager hvert år til den førende ismesse i Rimini, Italien, for at blive inspireret til nye måder at lave is på.

 

FET__Hven_Bilder-220

Den gulmalede Turistgården på Landsvägen er i typisk svensk stil. Et ældre, renoveret og tilbygget hotel med restaurant midt på øen.  

 

FET_Hven-brød

På Jöns Möllares Väg er Britta Oslar – barnefødt på Hven – både møller og bager af brød, boller mm af durummel dyrket på nabogården Kungsgården. Hun har tidligere solgt pasta men holder en pause med det.

 

FET_Hven-restaurant

Restaurang Ella er opkaldt efter ejeren, Henrik Ljungquists mor, som driver øens campingplads. Her på Kyrckbackens havn er specialiteterne fisk og skaldyr, og mange gæster er lystsejlere fra Rungsted, Vedbæk og København.

 

FET_Hven-pizza

Urban Claréus driver Pumpans Café med pizza og andre vegetariske retter. Råvarerne er økologiske, herunder ruccula og urter fra egen have. Han er tidligere steward i SAS og fagskolelærer men søgte roen på Hven med sin danske hustru.

 

FET_Hven-is

Kaj Webarg driver sammen med datteren Lotta Hvens Glassfabrik med tilhørende iskiosk på havnen i Bäckviken.  Råvarerne er hovedsagelig lokale som for eksempel hyldeblomst, brombær, hasselnødder og honning.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Hven-oppefra

 

En stjerne i Øresund

Øen Hven i det nordlige Øresund steg op af havet 4500 f.kr. og har været beboet siden stenalderen og senere af vikinger.

Øen oplevede en storhedstid frem til begyndelsen af 1800-tallet med produktion af teglsten, som blandt andet gik til byggerier i København.

Hven har siden 1959 hørt under Landskrona Kommune og har 360 indbyggere på de 11,7 km2.

Her er kirke, skole op til sjette klasse og tre havne, hvor den ene året rundt er besejlet fra Landskrona (tager også biler med). I sommer- halvåret sejles desuden fra Raa på Skånekysten og fra Havnegade 39 i København med skibet Jeppe, en tidligere sundbus fra Helsingør.

På Hven er der tre mindre bebyggelser: Bäckviken, hvor bl.a. københavnerfærgen lægger til, og havnene Norreborg og Kyrkbacken fortrinsvis for lystsejlere. Rundt på øen kan man komme i rutebil, i lejet golfvogn, med traktortræk, hestevogn eller taxi – hvis man ikke vil gå eller cykle.

Seværdigheder er naturen, de idylliske huse, havne og restauranter, enkelte strande, golfbane og minigolf og Tycho Brahe Museet i den nedlagte Allehelgenskirke midt på øen. Her havde den verdensberømte astronom og videnskabsmand af skånsk adelsslægt (1546-1601) sit observatorium Stjerneborg og slottet Uranienborg. Man kan ledsaget af en multimedieudstilling se de underjordiske rester af bygningen, hvor Tycho Brahe (egentlig Tyge Ottosen Brahe) opdagede blandt andet Supernova-stjernen i stjernebilledet Cassiopeia. I forbindelse med disse museer er også anlagt en renæssancehave beplantet med blomster og urter som i datiden.

Oprindelig hørte Hven til Sjælland, Birkerød Sogn, Kronborg Len, men i 1654 blev øen tilført Helsingborg Len. Hven var dansk indtil freden i Roskilde i 1658, hvor Riget måtte afstå Skåne, Halland og Blekinge. En lang årrække var øen den største leverandør af tegl til det skånske område takket været en leret undergrund. De senere år har øen, hvis største indtægtskilde er turisme, markeret sig gastronomisk. Man satser på dyrkning af durumhvede, hjemmelavet is med hovedsagelig lokale råvarer, moderne destilleri til whisky, gin, vodka og snaps af lokale råvarer, honningproduktion, kafferistning og meget mere.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Hven-rapsmark

FET_Hven-havn-og-kirke

FET__Hven_dollos

FET__Hven_cykler

FET__Hven_Bilder-225

FET__Hven_Bilder-224

FET__Hven_Bilder-223

FET__Hven_Bilder-221

FET__Hven_Bilder-219

FET__Hven_Bilder-218

FET__Hven_Bilder-215

FET__Hven_Bilder-211

FET__Hven_Bilder-205

FET__Hven_Bilder-202

/by

DET SVÆRE VALG

Vinene skal stå model til en hel del juleaften, og ikke alle klarer skærene. Læs her, hvilken slags du med fordel kan drikke til julemiddagen.

 

Christmas duck

 

At parre dansk julemad med vin er lidt af en udfordring – for nu at sige det mildt. For hvad matcher et måltid, der på én gang består af noget fedt, noget salt, noget sødt og noget syrligt?

Fed and eller flæskesteg med tyk brun sovs, sukkerbrunede kartofler, svesker, æbler og sursød rødkål kræver virkelig sin vin.

Til at begynde med kan vi i hvert fald slå fast, at en hel del vine overhovedet ikke egner sig til formålet.

Rødvinen – for det er først og fremmest den, vi drikker til julemaden – må hverken være for let, for tør eller for garvesyreholdig.

Tænk i stedet i retning af saftig, sødmefuld og alkoholisk. Vinen skal have en mærkbar tyngde – og også gerne en smule syre – for ikke at blive tromlet ned af den fede, tunge mad.

Mange vinhandlere og supermarkeder anbefaler vine, som isoleret set fint kan drikkes til and eller flæske-steg. De glemmer blot at tænke hele ”pakken” ind i anbefalingerne, og så snart der kommer brunkartofler og rødkål ind i billedet, dumper de fleste af vinene i juletesten.

Her på siden kan du se Vinstyrke2’s guide til de ultimative julemiddagsvine.
God fornøjelse – og glædelig jul!

 

 

Red wine and Christmas ornaments

 

 

Châteauneuf du Pape

– eller anden stor vin fra det sydlige Rhône (Gigondas, Vacqueyras, Rasteau m.fl.). Hovedsagen er, at vinene er lavet fortrinsvis på druen grenache og kommer fra en yngre årgang. 2011 og 2012 er gode valg.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Amarone

– eller til nød Valpolicella lavet på ripasso-metoden. Sødmen, den høje alkoholprocent og fornemmelsen af svesker og tørret frugt i smagen gør dette til en oplagt julevin. Også her gælder det om at vælge en ikke for gammel årgang, da vinen skal bevare en vis friskhed for at stå op imod den fede mad. 2009 og 2010 vil fungere rigtig godt.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Priorat

– eller anden stor spansk vin lavet fortrinsvis på garnacha-druen (grenache). Lidt af en frugtbombe med både sødme, saft og kraft. Sjældent billig, men som regel en flot oplevelse.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Primitivo 

fra Syditalien. Lidt de samme egenskaber som Zinfandel og ofte et godt og billigt alternativ. Pas dog på med at vælge de allerbilligste, som tit savner friskhed og smager lidt ”kogte”.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Zinfandel

fra Californien. Meget alkoholtunge vine med præg af rosiner og svesker og et let peberstrejf. Som regel ganske sødmefulde og kvabsede og i det lange løb lidt trættende at drikke – men i sammenhæng med dansk julemad fortræffelige.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Shiraz

fra Sydaustralien. Her møder man både sødme og alkohol – to elementer, der gør vinen særdeles kampdygtig. Ofte har shiraz’en en særlig juleagtig krydring kombineret med en vis kølighed i afslutningen, der gør den velegnet til f.eks. flæskesteg krydret med nelliker og laurbærblade.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Til risalamande med kirsebærsauce:

Portvin af ruby-typen. Prøv f.eks. med et glas late bottled vintage.
Recioto fra Valpolicella. Nærmest som at få syltede kirsebær i glasset.
Banyuls eller Maury – portvinslignende dessertvine fra det sydligste Frankrig. Vælg en mørk udgave.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Julevin_SplitShire_IMG_0692

 

Nytårsaften:

Brut (tør) champagne, crémant eller cava m.m. er velegnet til de fleste retter med fisk og skaldyr. Pas dog på med østers og kaviar, som med deres salte smag kan dræbe vinen.
Til kransekagen absolut ikke tør champagne! Prøv i stedet med en sødlig moscato d’Asti eller en demi-sec 2champagne, hvis det skal være mousserende.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

/by