To gymnasieelever stod bag den første Roskilde Festival i 1971. Den ene er gået bort, mens den anden fortæller om optakten, forberedelserne og udfordringerne. Ingen af dem vidste, at de havde skudt Europas største musikfestival i gang.

Mogens Sandfær, 70 år og kontorchef, havde i 1967-68 boet uden for San Francisco, hvor hans far var gæsteforsker. Mogens var highschool-elev og vidne til Summer of Love, protester mod Vietnam-krigen og hippier, som havde sat diverse regler i samfundet ud af spil. Alt dette satte sig i teenageren, som fulgte fænomenet Woodstock Festivalen, da familien kom hjem til Danmark igen, og hans skulle på Roskilde Katedralskole:

”Det var midt i ungdomsoprøret, som mange af os præget af. Jeg var 17 år og næstformand i gymnasiets elevråd, hvor Jesper Switzer var formand”, fortæller Mogens Sandfær om det, der gik forud for ideen om Sound Festival på lejet kommunal jord på Dyrskuepladsen:

”Vi ville samle penge ind til forskellige aktioner på gymnasiet ved at holde en musikfestival med Woodstock som forbillede. I forsommeren 1971 tog vi til Nyborg for at opleve musikfestivalen dér og suge til os”, husker Mogens Sandfær, som sammen med Jesper Switzer fik hjælp fra to gymnasievenner fra Køge og fra den noget ældre promotor Karl Fischer, som var vant til at hyre bands til gymnasiefester.

De unges overordnede formål var alt fra at reformere gymnasiet til at gøre op med tidens koldkrigslogik ved hjælp af aktioner, og det krævede penge i kassen. De var musikinteresserede, for musikken var uundværlig og bar ungdomsoprøret i de år, hvor der også skete andre skelsættende ting i samfundet såsom Thy-lejren og grundlæggelsen af Fristaden Christiania:

”Jesper og jeg var meget forskellige. Men vi arbejdede godt sammen om den festival, der var tænkt som en enlig svale. Den tog vores engagement videre end det, vi hidtil havde arrangeret på gymnasiet”.

Truet med udsmidning

Sound Festival forløb over al forventning. Det år spillede blandt andre Gasolin, Poul Dissing og Burnin Red Ivanhoe på festivalen, og der kom 12.000 publikummer. Halvdelen betalte 30 kr. for billetten, mens resten kravlede over eller igennem hegnet som gratister. Det gav rundt regnet 180.000 kr., der gik til kontant betaling af musikerne og til leje af pladsen. Da Roskilde Festivalen senere fortsatte, kunne man lære af erfaringerne fra det første eksperiment og begynde at generere et overskud, der via Roskilde Fonden gik til lokale, velgørende formål.

Da de unge kom i skole efter sommerferien, blev de kaldt ind på den nye rektors kontor:

”Han gjorde det klart, at det var slut med forsømmelser, som der jo havde været mange af for at forberede Sound Festival. Fortsatte vi med at skulke, røg vi ud. Det tog vi til efterretning og gik i gang med at passe vores skole, for vi ville jo gerne have vores studentereksamen”, lyder det fra Mogens Sandfær.

Han har siden haft en imponerende karriere, men den begyndte lidt tilfældigt: Han studerede filosofi men droppede ud, rejste med en teatergruppe og var arbejdsmand. Da arbejdsløsheden kom senere i årtiet, tog han på højskole og mødte en bibliotekar, som inspirerede ham til at blive det samme. Det førte ham til flere topjobs blandt andet i udlandet. Senere var han en af dem, som fik internettet udbredt herhjemme blandt ved at lave Danmarks første hjemmeside på DTU.

Men hvordan huskes pionerdagene som grundlægger af festivalen, der siden er blevet Europas største af sin slags?

”Vi havde planlagt ud fra 4.000 besøgende, men der kom tre gange så mange. Jeg husker det som en fantastisk intens tid, hvor jeg ikke sov i tre døgn. Vi brugte vores fantasi og gå på mod til spontant at skaffe mad fra frugtleverandør, slagter og andre og lærte noget af at stå midt i problemerne, som vi selv var nødt til at løse – øjeblikkeligt”.

Mogens Sandfær og hans kammerater blev truet med udsmidning af gymnasiet, fordi de pjækkede for at forberede den første musikfestival i Roskilde.

Den anden Roskilde-forfar

Jesper Switzer (1952-2021) var socionom og arbejdede blandt andet som projektleder og konceptudvikler. I sin tidlige ungdom var han optaget af yogier og var med Den Rejsende Højskole i Tvind i Fjernøsten. Han blev for tre år siden fundet druknet i Roskilde Havn, og i den anledning skrev tidligere festivalchef Leif Skov en nekrolog i den lokale avis. Om den spæde Roskilde Festival stod der blandt andet:

”Jesper og hans kammerater havde ikke arrangørerfaring fra store sammenhænge. Men deres tro på nye tiders smukkere liv gjorde, at rationelle barrierer ikke bremsede dem. Selve arrangementet var ikke så vellykket. Alt for spinkelt lydanlæg. Silende regn. Mangelfuld sanitet, renovation, madforsyning og opsyn. De fleste af indtægtskronerne forsvandt med de københavnske idémænd, mens de hårdtarbejdende og idealistiske Roskildedrenge hæftede for en lang række leverandøromkostninger”.

Jesper Switzer og Mogens Sandfær, stiftere af Roskilde Festival, mødtes endnu engang på festival i år 2.000. 

Nedslag i udvalgte festival-år:

1971: Roskilde Festival grundlægges under navnet Sound Festival af Mogens Sandfær og Jesper Switzer samt promotor Carl Fischer med hjælp fra elever fra Køge Gymnasium og Roskilde Katedralskole.

1972: Folkesangeren Tony Bush står i spidsen for den anden Roskilde Festival under navnet Fantasy Festival.

1978: Festivalen erhverver Orange Scene, som siden har været et ikonisk vartegn.

1982: U2 spiller, og besøgstallet stiger til 49.000 – og året efter til 60.600.

1990: Det år finder 70.600 vej til Dyrskuepladsen. Bob Dylan og D-A-D spiller.

1994: Over 90.000 ankommer til festivalen, som snart kan fejre sølvbryllup.

1998: Nøgenløbet på festivallørdagen startes op.

2000: Tragedien rammer, da ni unge mister livet under Pearl Jams koncert. De presses ihjel af menneskemasserne.

2003: Festivalen udvides til at vare otte dage.

2006: Den nye badesø bliver et tilløbsstykke, og over 170 bands spiller.

2007: Efter heftig regn strør frivillige 1.000 tons træflis ud for at dække mudderet.

2009: Festivalens varmeste sommer. Året efter optræder Prince på Orange Scene.

2012: Der etableres en mobil scene, og sælges 77.500 billetter. Bruce Springsteen spiller.

2020 og 2021: Festivalen aflyses på grund af corona.

2024: 29. juni til 6. juli løber festivalen af stablen med navne som Foo Fighters, Gilli og Kali Uchis.

Selv om Laura Forné Elkow, 39, og Rasmus Møller-Nielsen, 40, begge har lange uddannelser og karrierer bag sig, tøvede de ikke med at gribe en uventet chance: Da Park Bio på Østerbrogade blev sat til salg efter 40 år på de samme hænder, slog parret til. Interessen for at drive biograf har de ikke fra fremmede. Laura Forné Elkow er opvokset på Østerbro og havde en far, som var med til at åbne Posthus Teatret og Alexandra Bio i det indre København og var formand for Det Danske Filmakademi, som indstiftede Robert Prisen. Rasmus Møller-Nielsen er vokset op i Odense og arbejdede allerede som barn i Cafébiografen i Vejle, som hans far åbnede og arbejde også i flere år i Cafébiografen i Odense.

Parret, som med deres to børn bor i et hyggeligt byhus på Olufsvej, har tidligere arbejdet sammen i ti år i en tech-startup, som han grundlagde, og hvor hun var første medarbejder. Salget af firmaet gav parret mulighed for at realisere drømmen om fod under egen filmfremviser. Det skete i december, hvor den privatejede 97 år gamle biograf med 248 pladser skiftede ejere til en ny generation. I dag er Laura Forné Elkow biografdirektør på fuld tid, mens gemalen er bestyrelsesformand og ved siden af driver et firma, der hjælper nye iværksættere på vej:

”Biografbranchen er risikabel og svær at tjene penge på. Vores mål er ikke vækst for vækstens skyld men at få skabt et hus, der kan være mødested til glæde for kvarterets beboere. Vi tror på, at det kan blive en sund forretning og vores livsgrundlag på længere sigt”, siger Rasmus Møller-Nielsen, som selv tager et par ugentlige vagter i biografen for at have føling med driften.

Går man i Park Bio før kl. 18, fås billetten for 85 kr. Den service fortsætter under de nye ejere.

Bollywood og babybio

Park Bio er en såkaldt Art biograf, som har et lidt andet repertoire end centerbiograferne. Foruden premierefilm vises smalle film fra alternative filmlande og repriser af både nye og gamle filmklassikere. Blandt andet var der for nylig indiske Bollywood-film, lige som der i 2024 er indført børnebif og babybio i dagtimerne. Desuden vil det nye biografpar leje biograf og foyer ud til virksomheder med behov for at holde arrangementer og events i dagtimerne og ud på aftenen.

Hvilke planer har I for Park Bios udvikling?

”Vi vil udnytte lokalerne hele dagen og tilbyde en bedre caféoplevelse. Men i den første fase skal vi mærke stedet og have et greb om den daglige drift. Foyerens smukke glaskuppel i loftet bevares. Men et lager og kontor vil vi gerne have inddraget i foyeren, så den kan få lys ind og åbnes op mod Østerbrogade. Desuden satser vi på dagforestillinger og et større udbud af cafémad. Det er en gammel bygning, hvis stil vi vil bevare, samtidig med at vi maler, køber nye møbler og får renoveret toiletterne”, forklarer Rasmus Møller-Nielsen, hvis publikum er både børnefamilier, studerende og seniorer.

Direktørparret er opmærksomme på ikke at indføre ændringer for hurtigt i den 97-årige biograf.

”For os er det at overtage biografen et valg for livet. Vi har masser af tid og år til rådighed til at lave ændringer. Men da vi vil være et sted for erhvervslivet, vil vi ret hurtigt bygge en større scene og opgradere AV-udstyr til præsentationer”.

Efter en pause på 19 år byder Gentofte Stadion igen på livemusik! Lørdag den 27. juli løber endagsfestivalen Musik i Gentofte af stablen. Kunstgræsset på stadion er afløst af naturgræsset i Gentofte Sportspark, hvor du kan feste med D·A·D, Andreas Odbjerg, Medina, Laid Back, Jonah Blacksmith, Rasmus Walter, Benny Jamz, AySay og Emil Stabil. Køb din billet inden den 1. april og spar 200 kroner.

Programmet for den kommende ”Musik i Gentofte”-festival sidste weekend i juli på Gentofte Sportspark er nu klart, oplyser festivalchef Michael Schäbethal, som har arbejdet med musik i 20 år. Festivalen sætter igen Gentofte på det musikalske Danmarkskort og præsenterer hovednavnet D-A-D. Man vil desuden kunne opleve artister som Medina, Andreas Odbjerg, Jonah Blacksmith, Laid Back, Benny Jamz, Emil Stabil, Rasmus Walter og AySay:

”Det er virkelig et flot program til at sparke vores festival i gang”, lyder det fra en tilfreds Michael Schäbethal, som i disse måneder knokler på at få diverse praktiske og administrative udfordringer i forbindelse med festivalen til at falde på plads.

I skrivende stund er der endnu ikke en dato for, hvornår billetsalget starter, men publikum opfordres til at holde øje med www.musikigentofte.dk og Ticketmaster for billetter. Desuden vil der blive sat et begrænset antal Earlybird-billetter til salg, oplyser festivalchefen.

Det er 40 år siden, at D-A-D spillede deres første koncert, og bandet har siden leveret rock til et dansk og et internationalt publikum. De startede som unge knægte med at spille uprætentiøs countrypunk på mindre københavnske spillesteder. Siden har de stået bag klassikere som ”Sleeping my day away” og ”Bad Craziness”. Det bliver et stort år for bandet, som har ny musik på vej: ”Det er fornemt at fylde 40 år og vide at alle de sange, vi har skrevet stadig glæder folk over hele verden. Samtidig er det supervigtigt for os at se fremad og præsentere nye sange, som publikum aldrig har hørt før”, siger D-A-D´s medlemmer, som i dag er modne mænd sidst i 50´erne.

Medina er også blandt navnene på scenen, når ”Musik i Gentofte” løber af stablen 27. juli i år. Den 41-årige dansk-chilenske sanger og sangskriver Medina Danielle Oona Chapsal holder sit repertoire inden for pop og R&B.

30-årige Benny Jamz med det borgerlige navn Benjamin Jacob Small Heyn-Johnsen, er dansk-jamaicansk rapper og producer og bruger også navnet Højer Øye. Han har tidligere været med i rap-grupperne B.O.C. og Molotov Movement og udgav i 2014 albummet ”Brænd System”.

I gennemsnit indtager danskerne kun omkring 5 gram bælgfrugter dagligt. De officielle kostråd anbefaler 100 g.

Det skranter betydeligt, når det kommer til danskernes indtag af bælgfrugter. Eksperter mener, at det udelukkende er fordi, at de mangler inspiration. Men hvorfor er det så vigtigt at spise de bælgfrugter, og hvordan får vi danskerne til at spise flere?

Det gælder naturligvis i første omgang om, at danskerne får øjnene op for, hvorfor vi skal spise disse tørrede frø fra ærtefamilien. Liebhaverboligen har talt med Katharina Henn, som forsker ved Institut for Fødevarevidenskab på KU. Hun giver her sit bud på, hvorfor de bør være essentielle i kosten:

”Regelmæssig indtagelse af bælgfrugter er blevet anerkendt for at reducere risikoen for kroniske sygdomme, herunder koronar hjertesygdom, diabetes, metabolisk syndrom og kræft På trods af dette potentiale kan bælgfrugter positivt påvirke immun- og fordøjelsessystemets funktion samt forbedre mental sundhed” påpeger Katharina Henn.

5 grunde til at spise bælgfrugter:

For det første er bælgfrugter blandt de fødevarer, som har det laveste klimaaftryk. Produktionen af bælgfrugter kræver generelt mindre land sammenlignet med mange andre fødevarer. Mindre jordforbrug betyder mindre afskovning og en bedre bevarelse af naturlige økosystemer. ”Bælgfrugter reducerer ikke kun landbrugsdrivhusgasemissioner, men gavner også nærliggende planter, økosystemets sundhed og levesteder for arter, der anses for kritiske for naturbevarelse. Som følge heraf repræsenterer, bælgfrugter store løfter for en mere bæredygtig og klimavenlig fødevareproduktion” Udtaler Katharina Henn.

For det andet er bælgfrugter fyldt med kostfibre, både opløselige og uopløselige. Disse hjælper med fordøjelsen, regulering af blodsukkeret og fremmer en følelse af mæthed.

For det tredje indeholder bælgfrugter også forskellige vitaminer, herunder B-vitaminer som folat (B9), thiamin (B1), riboflavin (B2) og niacin (B3). Disse vitaminer er særdeles vigtige for energiproduktion, nervesystemets funktion og cellemetabolisme.

For det fjerde er bælgfrugter en kilde til vigtige mineraler som jern, magnesium, kalium, fosfor og zink. Disse mineraler spiller en afgørende rolle i kroppens funktioner, herunder blodcirkulation, muskelkontraktion og stofskifte.

For det femte: Ikke nok med at bælgfrugter indeholder en masse ernæringsmæssige fordele, er de også fedtfattige. Det vil sige at de indeholder mindre end 5 g fedt pr. 100 g udblødte bælgfrugter.

Dog…

Indeholder bælgfrugter, ligesom varer som fuldkornsprodukter og nødder, en række antinutritionelle faktorer. Det vil sige stoffer, der kan reducere optagelsen af næringsstoffer i systemet. Til gengæld fortæller Katharina Henn: ”Tilstedeværelsen af antinutritionelle faktorer har tilskrevet gavnlige virkninger og kan derfor betragtes som positive, negative eller begge dele for sundheden.” Desuden kan man modvirke denne effekt ved tilstrækkelig opvarmning af bælgfrugterne.

Det lave indtag af bælgfrugter må altså kunne forklares ud fra at forbrugerne ikke ved, hvordan man håndterer dem. Katharina udtaler nemlig: ”Barriererne opstår på grund af manglende bekvemmelighed, da forbrugerne ikke ved, hvordan man tilbereder bælgfrugter, gør dem

velsmagende eller opfatter, at bælgfrugter kræver lang blødningstid.”

Så selvom ingen fødevare er uden mindre udfordringer, er det klart, at fordelene ved at inkludere bælgfrugter i vores kost overstiger de mindre ulemper, de ellers måtte medføre.

Lad os omfavne disse små kraftværker af næringsstoffer!

Boks:

Her er nogle tips til, hvordan du kan få inkorporeret flere bælgfrugter i hverdagen:

Smoothies:

Tilføj kogte eller udblødte bælgfrugter som kikærter eller røde linser til dine smoothies. De giver en ekstra proteinboost og gør smoothien mere mættende.

Salater:

Kast kogte bælgfrugter som sorte bønner, kikærter eller edamame i dine salater. De tilføjer en lækker tekstur og gør salaten mere nærende.

Supper og Gryderetter:

Berig supper og gryderetter med bælgfrugter som linser, kikærter eller hvide bønner. De absorberer smagene fra retten og tilføjer en dejlig konsistens.

Hjemmelavet Hummus:

Lav din egen hummus ved at blande kikærter med olivenolie, hvidløg, citronsaft og tahini. Server med grøntsagsstave eller som spread på brød.

Vegetarbøffer:

Lav vegetarbøffer ved at blende bælgfrugter med krydderier og form dem til bøffer. Steg eller bag dem for en velsmagende og proteinrig erstatning for kødbøffer.

Bælgfrugtpasta:

Udforsk alternativer til almindelig pasta ved at prøve bælgfrugtbaserede pastavarianter, såsom linsepasta eller kikærtepasta.

Bagværk med Bælgfrugter:

Tilføj bælgfrugter som sorte bønner eller kikærter til bagværk som brownies eller cookies for at øge proteinindholdet.

Du kan også finde inspiration i Mia Sommers bog ”Fantastiske bælgfrugter”

Disse tips er designet til at gøre det lettere og mere appetitligt at opnå det anbefalede daglige indtag af bælgfrugter og samtidig nyde de sundhedsmæssige fordele, de bringer. Ved at følge disse enkle skridt kan danskerne ikke kun forbedre deres ernæring, men også bidrage til en mere bæredygtig og miljøvenlig livsstil. Så spis flere bælgfrugter – dette er med til at redde kloden!