Boligen | Liebhaverboligen

Få de seneste trends og tendenser til boligen

At bo på en båd

En del danskere bor fast og fuldt lovligt på deres lystbåd året rundt. For nogen skyldes det et ønske om at spare penge og spare op eksempelvis til en jordomrejse. For andre bunder flytningen til et hjem på vandet i et ønske om enkelthed uden for mange materielle ting omkring sig at holde styr på – og dermed bedre tid og ro til nærhed, fordybelse og socialt samvær.

Inspireret af en ven flyttede Claus Svendsen ud på sin sejlbåd. Siden fik han en motorbåd, som også er et transportmiddel.

En fed frihedsfølelse

Da Claus Svendsen, 46, besluttede sig for at droppe sit hus til fordel for en båd i Helsingør Nordhavn, var det en befrielse. Han have allerede prøvet at bo på sin sejlbåd, men skiftede den for nogle år siden ud med en mere handy motorbåd på 34 fod og knap 40 m² plads:

”Det var enkeltheden i det, der fascinerede mig efter at have haft en ven, som boede 28 år i sin sejlbåd. Da jeg skulle dele indboet i huset med min voksne søn, kunne jeg gå afsted med mine ting i en håndtaske, mens jeg overlod ham de tunge møbler,” forklarer Claus Svendsen, som er skibsreparatør på Scandlines.

Han mangler hverken badevand, tv, internet eller dieselfyr, som opvarmer båden gennem de strenge vintermåneder. Claus Svendsen har en kæreste med fast bopæl på land, men hun opholder sig lige så gerne hos ham. De bruger båden som transportmiddel for at sejle en tur til København og andre steder uden om køer på motorvejen og forsinkede tog.

”Folk studser over min adresse og er lidt mistroiske. Men jeg bor her fuldt lovligt i en del af havnen med fastliggere. Og det er en fed følelse af frihed.”

Cameron og Felix Frost står konstant over for opgaver som at hente vand og diesel og skrabe is. Men bortset fra det, lever parret et borgerligt liv.

Bådeliv med sportsånd

Cameron og Felix Frost på 25 og 24 år boede i en lille lejlighed i Nærum, da de besluttede at drive deres mangeårige interesse for sejlsport lidt længere. De to, som er henholdsvis jurastuderende og bankassistent, planlægger en jordomrejse af mindst tre-fire års varighed med start i 2020. For at kunne spare op vil parret, som venter barn til august, bo billigt på Elan 43-båden fra 1988 i Vedbæk Havn:

”Vi er ét med natur, vind og vejr. Morgenerne er smukke, men det kan være koldt om vinteren, hvor vi tager brusebad på havnen for at spare på bådens vandbeholdning og undgå kondens”, forklarer Felix Frost, som anser sølivet for så fantastisk, at han ingen planer har om at stoppe det.

”Vi lever et normalt liv med job, studier og venner på besøg. Vi er ikke sarte men er klar til de praktiske opgaver med at hente diesel og vand, reparere og skrabe is. Dage med blæsevejr er hårde med klapren og larm, så sportsånd er nødvendig. Det nytter ikke at være hjælpeløs”, erkender parret, som råder over syv-otte sovepladser, to toiletter og har plads til seks-otte gæster om spisebordet:

”Vi sejler jævnlig til Hven, Malmø og Nyhavn. Det er en fascinerende tanke, at man kan ”flytte” til København i sin båd, hvis der findes en ledig havneplads”, siger parret, som betaler 20.000 kr. om året i havnepenge.

Emma og Benjamin Götke har Aya på et år. De har valgt at bo på en båd som en billig boligform og er parate til at sejle ud i verden om få måneder.

Hus på ryggen som sneglen

Da Emma og Benjamin Götke, begge 23, stod med valget mellem at bo i større båd eller en lejlighed, valgte de båden. Den er nu deres hjem i Helsingør Nordhavn sammen med etårige Aya.

Benjamin Götke er snart udlært bådebygger. For ham og kæresten er det at bo på en båd blevet en livsstil mere end en måde at spare penge på. Til sommer drager de på jordomsejling til hendes hjemland Australien:

”Vi er lidt flyvske og kan ikke lide tanken om at binde os til en fast bopæl endnu. Vi vil hellere have vores hus på ryggen som sneglen. Og da vi kan lide at sejle og er i stand til at reparere en båd, var det en oplagt måde at bo på”, fortæller Benjamin Götke om den 37 fods Colvic Contess sejlbåd på 40 m².

”Vores familie var i begyndelsen en anelse betænkelige men er siden blev misundelige på en livsstil, der på sigt kræver færre timer på arbejdsmarkedet og flere timer til familien”.

Et ønske om et mere enkelt liv har fået Torben Skovgaard til at flytte permanent ind i sin båd på Hornbæk Havn sammen med datteren Asta.

En simpel hverdag på båden

Torben Skovgaard, 40, bor på andet år med sin femårige datter på sin båd i Hornbæk Havn. Huset på landjorden er solgt. Flere forhold inspirerede Torben Skovgaard til at gøre sin 45 fods sejlbåd, en Columbine 451 ”Dionysos” fra 1987, til sit permanente hjem. Dels fik han en stor uventet elregning, og dels så han filmen ”Into the Wild”, hvor en ung amerikaner opgiver alt, giver sine penge væk og flytter ud i ødemarken. Dette var for Torben Skovgaard en øjenåbner til en simple living livsstil for sig selv og sin femårige datter, som bor hos ham hver anden uge.

”Jeg har sluppet alt, er gældsfri og ejer intet ud over min gamle båd og min gamle bil. Huset er solgt, og jeg er for længst flyttet ned i havnen på min båd. Jeg er i en løbende dialog med min datter, om det at bo på båden. Foreløbig er svaret et stort ja fra os begge, fordi vi på grund af den begrænsede plads er sammen på en mere intens og nærværende måde”, siger Torben Skovgaard, som har lukket sit firma og nu overvejer fremtiden:

”Her er mere nærvær og ikke de samme udgifter og materielle hensyn som før. Alt udstyr minimeres og overvejes nøje på grund af pladsen”, forklarer Torben Skovgaard, der som udlært elektriker går meget op i at energioptimere båden for at gøre den mere CO2 neutral..

Båden, som i halvandet år har været hans hjem, har fem kahytter: Et er Astas legeværelse, et andet hendes soverum. Desuden er der soveværelse, salon med pantry (køkken), vaskerum, baderum og toilet. Og selvfølgelig er her både internet og tv. Astas legekammerater kommer gerne på besøg i den eksotiske bolig på vandet, hvor Torben Skovgaard er garant for børnenes sikkerhed.

”Det jeg har gjort, er ingen flugt men bunder i et ønske om at sadle om. Før holdt jeg meget fokus på det materielle med lækkert B & O, friværdi, stor bil osv. Men jeg kom til at tænke på min egen far, der som håndværksmester aldrig var hjemme”, fortæller Torben Skovgaard.

Far og datter er glade for livet på havnen, hvor det veludviklede sociale liv og miljø er præget af en glæde og begejstring, hvor alle hjælper alle:

”Livsstilen justeres hele tiden, og der kan komme en dag, hvor min datter ikke længere synes, det er sjovt. Så må jeg leje en bolig.
Hvis jeg havde flere børn og en kone, ville jeg ikke kunne bo på denne måde”.

29/03/2016/by Mette Andersen

At skabe en have er som at male et billede

Boligen

For billed- og maskemager Marianne Martins hænger haven på Søllerødvej tæt sammen med hendes malerier. At opbygge en have kan sammenlignes med at male billeder, synes hun, for natur er en evig kilde til inspiration.

For nogle år siden købte Marianne Martins et gammelt busskur af Helsingør kommune og omdannede det til et eventyrligt lysthus i sin have.

HVOR?

En lille kunstnerisk have i hjertet af det gamle Søllerød har været rammen om Marianne Martins kreative liv, siden hun flyttede hertil i 1972.
Det gamle bindingsværks- hus er fra 1897 med en fortryllende beliggenhed op til Kirkeskoven.
www.mmart.dk

“Jeg bruger mine øjne og bestemmer, hvordan haven skal holdes. Alle planterne er mine babyer, som jeg passer og taler med som levende væsener. Hvis en plante eller busk ikke trives et sted, så flytter jeg den. Det sker også, hvis væksten vil se bedre ud et andet sted. Jeg er meget visuel,” forklarer Marianne Martins, som ikke tøver med at klippe det væk, som generer hende:

”Haven inspirerer mig til at male, men malerierne inspirerer omvendt også i haven. Jeg sørger for at holde alting nede i et niveau, hvor jeg kan styre det. Jeg har noget, der blomstrer over hele sæsonen. Lige fra blåregn, syren og rododendron til dronningebusk, roser og hortensia. Men jeg kan også lide det stedsegrønne, som jeg har glæde af om vinteren,” forklarer Marianne Martins, som har en forkærlighed for bløde farver som rosa.

Hun er ikke bange for at tage en rask beslutning og fjerne en gren, der skygger for noget smukkere. Sådan et indgreb har hun aldrig fortrudt. Hvis en busk visner, skynder hun sig at plante en ny:

”I baghaven har jeg skoven. Den har den fordel, at jeg ikke selv skal passe den.”

Busskur som lysthus

For nogle år siden blev haven beriget med et meget specielt busskur, der blev til et lysthus. Det var et af de runde i glasfiber, som blev sat op ved stoppesteder i 70’erne og ind i 80’erne. Sådan et fik hun for 900 kr. fra det kommunale materieldepot i Helsingør. Kranvognen med skuret betalte hun selv for. Siden dekorerede hun skuret indvendigt med bladløv og lod det bevokse med dronningebusk, laurbær og andre vækster. Bænken fik hynder og tilhørende sofabord på havefliser, så otte personer kan sidde herinde i ly for regn, dug og sol:

”Når jeg holder åbent galleri i sidste weekend af september, er vejret ofte så godt, at begivenheden kan foregå i atelier og have, hvor jeg udstiller mine billeder og masker og byder på et glas og en kunstsnak,” fortæller Marianne Martins.

Mariannes bedste råd

Undgå bede med bar jord, hvor ukrudt kan spire og gro.

Undlad mange planer – nyd haven så pragtfuld, som den er!

Hold beplantning i øjenhøjde, hvor du nemt kan beskære.

En græsk gud af hård plast fundet på genbrugsstationen er del af udsmykningen i den meget personlige 500 m²have.

Blomster afløser hinanden gennem sæsonen. Fra syren, blåregn og rododendron til dronningebusk, roser og hortensia.

Et maleri kan sagtens inspirere til at skabe en have. Det behøver ikke altid være omvendt, synes billed- og maskemager Marianne Martins.

Når Marianne Martins holder åbent galleri sidst i september, udstiller hun sine billeder i haven, hvis vejret tillader det.

10/09/2019/by Mette Andersen

Ændret indretning forbedrer trivslen

Boligen

Familien Bartram har god plads til rådighed i den gamle Hellerup-villa, som de har ejet siden 2009. Samtlige m² bliver brugt, og hvert et hjørne fra kælder til kvist udnyttes til stuer, værelser, kontor og et fitnessrum direkte under tagstenene

Her bor …
Cathrin Borg Bartram, 50 år, arkitekt og designer med firmaet Spekt-RUM, sammen med Jan Lewis Bartram, 54 år, økonom og tidligere professionel fodboldspiller, og deres fire sammenbragte teenagebørn og en fælles datter på otte år. Villaen i Hellerup fra 1928 er på 215 m^2.

I de otte år familien Bartram har boet i huset, har de udnyttet hvert et hjørne. De fik lynhurtigt huset indtaget uden særlige renoveringer bortset fra nyt køkken og diverse malerarbejde. Cathrin står suverænt for indretningen og ændrer jævnligt møblers og tings placering efter sine ideer, skiftende årstider og møbler, som finder vej til huset via butikker og loppemarkeder:

”Gæster og besøgende spørger altid: ”Hvad har du ændret siden sidst?” Jeg har arvet den tendens fra min mor, som også jævnligt flyttede om,” slår hun fast:

”At ændre er vigtigt. Man har brug for forandringer for at undgå, at samtalen og samværet bliver statisk og vanebetonet. Ved at ændre dynamikken i hjemmets indretning, forbedres trivslen, hvis det er rigtigt lavet naturligvis.”

Cathrin elsker tableauer. De er lette at skabe stemninger med og kræver ikke det helt store indgreb. Her bygges en verden op af genstande, hun falder over. Det kan være tekstiler, gamle og nye krukker sat sammen, en skør lampe eller bare smukke ting, der giver ro og har en æstetisk udstråling:

”Med fem børn opstår der selvfølgelig rod, men det forbliver for det meste på deres værelser, så der ikke er kaos i fællesrummene. Der skal selvfølgelig være plads til, at familiens medlemmer kan slappe af og trives. Vi er en udadvendt familie med en masse gøremål. Derfor er det vigtigt, at vores hjem også er et helle.”

Let til nye møbler

Cathrin er glad for at finde genbrug på eksempelvis Den Blå Avis og Aarhus Klunserne og fra sommerloppemarkeder. Det giver råderum til hurtigt at få nye, billige møbler, som kan kombineres med håndplukkede designermøbler:

”Der er altid noget, jeg drømmer om at lave om på. I tre-fire uger kan der være ro på, men så finder jeg på noget nyt og kan pludselig gå i gang med at forandre et eller flere rum kl. 22 om aftenen. Jeg går overhovedet ikke op i mode, trends og mærkevarer men i anvendelighed og funktionalitet eller bare det, jeg kan lide. Og det hænger som oftest sammen.”

At få naturen ind i hjemmet er noget Cathrin vægter højt. Naturen har en ægthed, som vi mennesker har godt af. Derfor sværger jeg til skandinavisk design, de rene træsorter og ærlige materialer. Det samme med japansk designfilosofi med den smukke unikke tilgang til finish og æstetik. Den kombination giver ro i sjælen.

Tom Dixons kobberlampe binder 50’er-fund sammen med nutiden i dagligstuen.

Multivasen står i stuens vindueskarm.

I den bageste stue er sofa fra BoConcept og maleri af Anne Katrine Tiedemann. Lampen er fra Secto.

Omkring langbordet kan hele familien sidde. Lampen er af birk og fra finske Secto. Gulvtæppet er fra Hay.

Det er ikke tit man ser Jørgen & Nanna Ditzels Oda-lænestol designet i 1956. Tæppet er fra Bolia.

Den svungne trappe mellem hall og første sal giver adgang til en masse stuer og værelser..

Mørkegråt grafisk parti i entreen på første sal. Skamlen er fra Ilva.

Cathrin arbejder hjemme for sit firma Spekt-RUM med indretning, tilbygninger, design mm. Her står altid prototyper på nyt design fremme.

Eget design fra Spekt-RUM. Portrætterne er af mediterende yogier fra Indien.

Soveværelset findes i forlængelse af arbejdsværelset, som det formentlig er frastykket på et tidligere tidspunkt.

I den otte årige datters værelse er grå vægge og mange sjove ting og detaljer.

Badeværelset blev frisket op med maling og tilbehør, da familien flyttede ind.

Ikea-køkkenet er med enkelte tilføjelser af eget design. Køkkenet er den eneste egentlige renovering, familien har foretaget.

04/04/2017/by Mette Andersen

Ærlig elegance på klitgården

Boligen, Forskelligt

I en smuk ombygget klitgård ved Vesterhavet bor designer Marianne Just i en enkel og gennemtænkt stil, der danner rummelig basis for kreative tanker. Her er så sart og roligt, at idéerne lettere flyder, og nye kreationer kommer til.

Vinden raser i dag. Fra vest. Den suser over vandet, hen over klitterne og ind i forhaven helt op til klitgårdens røde ydermure, som beskytter Mariannes lyse stue mod det dansk vejr. Vi er ikke langt fra de små byer ved vestkysten, men alligevel helt derude, hvor siv, vand og sand er det, der er mest af.
Her fandt Marianne Just i 2001 sit nye hjem efter en årrække med bolig i udlandet.

Huset, der er fra omkring 1870, er bygget op af drivtømmer og mursten, brændt ved Ringkøbing Fjord. Dengang var der også en gammel skole på grunden, som i dag står tom og skal ombygges, når Marianne finder tid til det.

Indtil nu må hun altså nøjes med at nyde det store stuehus, som har gennemgået en utrolig forvandling. Da hun købte huset, var det mørkt, havde små rum og var uden hverken varme eller charme. Intet havde været rørt i mange år, men Marianne kunne se potentiale i den gamle gård.

– Da jeg købte gården, var her kun små rum, men jeg kunne se, at der kunne åbnes op, siger Marianne om det første indtryk af gården.

Der skulle gå en del år, før Marianne for alvor tog fat i renoveringen. Hun er nemlig ikke typen, der gør noget uovervejet, og derfor skulle alle løsninger tænkes igennem. Men i 2007 gik hun med hjælp fra en god ven, arkitekten Stig Lynnæs Larsen, i gang.

Først snakkede og tegnede de, indtil de blev enige om en model, som de arbejdede ud fra. Derefter blev mange af væggene revet ned, lofterne blev hævet, og der blev lagt jordvarme ind. Omlæg-

ning af varme tog et halvt år i sig selv, og derefter gik genopbygningen i gang. Her skulle pudses vægge, laves køkken, og badeværelser og nye gulve skulle ind.

Lyset ved vandet

Renoveringen fortsatte indtil 2009, hvor huset stod så færdigt, som det fremstår i dag. Resultatet er et smukt og lyst hjem, hvor Marianne især sætter pris på netop lysindfaldet.

– Her ved vandet findes et andet lys end andre steder, fordi det reflekteres, og netop derfor bor jeg her, fortæller Marianne om en af grundene til, at hun har valgt at bosætte sig her.

Tidligere har hun boet i København, London, Californien, New Mexico, og ja, hun har faktisk rejst verden rundt. I dag bor hun halvdelen af året på Klitgården og den anden halvdel i Santa Fe, New Mexico.

-Men her er der ro, og jeg har brug for at trække mig tilbage og være mig selv ind imellem, fortæller Marianne om sit vesterhavsparadis, hvorfra hun designer tøj og stof samt underviser i Joseph Pilates, som er hendes anden store passion ud over design.

-Du får jo ingen ideer ved ikke at gøre noget, siger Marianne, og det er en af grundene til, at hun underviser i pilates. Det giver nemlig plads til tanker og idéer til nye projekter.

Gammelt og nyt side om side

Det er godt at finde inspiration ude, men ofte kigger Marianne sig bare omkring i stuen og får idéer:

– Jeg får inspiration af de gamle ting, jeg har her. Med dem kan jeg blandt andet se, hvordan de forskellige genstande er lavet.

Og Marianne blander gerne både gammelt og nyt, når hun indretter sit hjem:

-Jeg har gamle sølvskeer og bestik fra Arne Jacobsen, og det passer godt sammen, for det giver personlighed, fortæller Marianne, der aldrig impulskøber ting til hjemmet. Hun kigger og overvejer altid hver eneste ting længe, før hun køber den, og så smider hun til gengæld heller aldrig noget ud.

-Jeg køber ikke meget, og så passer jeg godt på mine ting. Når jeg køber nyt, så køber jeg ikke med det samme og tænker mig altid godt om. Og når beslutningen er truffet, så kigger jeg ikke på prisen.

………………………………………………………………………………………………………………………….

Her bor:

Tekstil- og beklædningsdesigner samt pilates-underviser Marianne Just, 64 år, og hunden Mac i en gammel klitgård ved Vesterhavet. Gården er bygget omkring år 1870 og er 160 m².

Spørgsmål/svar:

Du bor meget lyst – kan du ikke lide farver?

-Jo, jeg holder meget af farver, men hvis hele huset skal bestå af mange farver, så kan jeg slet ikke se dem.

Du bor spartansk – er du god til at begrænse dig?

– Ja, jeg har eksempelvis arvet de gamle ting, jeg har. Men jeg bruger dem kun, hvis de passer ind.

Kan du beskrive dit hjem med 3 ord?

– Det er lyst, her er en ærlighed til materialer og her er ikke noget, som ligner noget, det ikke er. Her er kvalitet.

Er du minimalist?

– Nej, jeg er ikke minimalist, for jeg har kopper med pynt på.

Hvad er vigtigst i for dig i hverdagen?

– At finde mit eget center, min indre ro. Hvis jeg er stresset, så kan jeg heller ikke yde.

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Liebhaverboligen_Boligreportage_3

FET_Liebhaverboligen_Boligreportage_2

FET_Liebhaverboligen_Boligreportage_5

Stolene er fra Poul Kjærholm, savbriksen fra Ole Gjerløv Knudsen, og tæppet er Mariannes eget design.

FET_Liebhaverboligen_Boligreportage_31

FET_Liebhaverboligen_Boligreportage_40

En enkel entré med en bøjleholder fra HAY.

FET_Liebhaverboligen_Boligreportage_17

Gør som Marianne og brug gamle krukker som dekoration. De her har hun arvet fra sin mor, der fandt den lille, da den var stillet ud til skrald. Den har hul i bunden, men hun syntes alligevel, den var for smuk til at smide ud.

FET_Liebhaverboligen_Boligreportage_30

Arbejdsstolen er designet af Mariannes eksmand, arkitekten John Young. Hun har to af stolene, og skulle hun vælge noget, som hun holder mest af i sit hjem, så er det dem.

FET_Liebhaverboligen_Boligreportage_18

FET_Liebhaverboligen_Boligreportage_25

Huset har jordvarme, men bliver også opvarmet af en stor brændeovn, som bringer hygge og liv til boligen.

FET_Liebhaverboligen_Boligreportage_26

Et stort bukkebord fungerer som arbejdsbord for Marianne, som har nål, tråd, pensler, stof og tusindvis af andre remedier tæt på sig her.

FET_Liebhaverboligen_Boligreportage_15

Spisebordet er italiensk design og spisestolene er Wegner.

FET_Liebhaverboligen_Boligreportage_6

Stolene er fra Poul Kjærholm med kanvas betræk, der er fremstillet specielt til Mariannes stue. Det skulle godkendes af designerens arvinger, før stol- ne blev sat i produktion. Men Marianne var villig til at vente, fordi hun syntes kanvas-stoffet ville passe perfekt ind i hendes stue.

FET_Liebhaverboligen_Boligreportage_41

FET_Liebhaverboligen_Boligreportage_32

FET_Liebhaverboligen_Boligreportage_22

FET_Liebhaverboligen_Boligreportage_33

FET_Liebhaverboligen_Boligreportage_24

FET_Liebhaverboligen_Boligreportage_23

FET_Liebhaverboligen_Boligreportage_34

FET_Liebhaverboligen_Boligreportage_37

FET_Liebhaverboligen_Boligreportage_38

FET_Liebhaverboligen_Boligreportage_39

Har du en rist i din bruser, du gerne vil skjule, så kan du finde inspirationen her – Marianne har samlet smukke sten og dækket sin bruse-rist med dem. Det giver en luksuriøs fornemmelse.

FET_Liebhaverboligen_Boligreportage_35

26/03/2015/by Kent Segerlund

Bad med personlighed og kant

Boligen

Hele vægge af ubrudt marmor, megafliser uden fuger, mosaikker, sekskantede fliser og fliser af spejle eller cement. Mulighederne er mange, også for dem der går efter alternativer til natursten eller keramik i badeværelset i form af stål, glas, vinyl eller maling.

Alt andet end fliser og sten

Der er flere zoner i et badeværelse, og den i bruserummet skal naturligvis være 100 procent vandtæt med effektiv vådrumsmembran. Foruden keramiske fliser eller natursten, er der andre alternativer til at fore og hindre vand i et trænge ind og ned de forkerte steder.

Ifølge fagredaktør Tine R. Sode, Bolius, kan andre materialer sagtens komme på tale, hvis man vil. Plader af stål eller andet metal (som ikke ruster) er, sammen med glasplader eller glasbyggesten en mulighed. Dertil kommer svejset vinyl, skifer, marmor, glasmosaik eller effektiv vådrumsmaling. Betonvæg holder også vandet ude, hvis man er til det rå. Dertil kommer vandtæt vådrumsmaling, som skal bruges efter forskrifterne, selv om denne gummimaling kan være svær at få en pæn overflade på.

Træ, som man så i 70´ernes baderum, er aldrig velegnet, da det med nutidens badefrekvenser før eller siden vil begynde at rådne. Det kan til nøds gå an i sommerhuse, hvor træbeklædte badeværelser stadig findes. Og hvor der samlet set bades så lidt, at træet godt kan nå at tørre op:

”Hvis man endelig ønsker træ i sit bruserum, vil jeg foreslå en trærist, som også kendes fra saunaer og udendørsbad. Risten kan løftes, så man kan rense nedenunder, og så kan den udskiftes, når den bliver jordslået og ikke er lækker mere,” foreslår Tine R. Sode, der også nævner vandtætte partier med indstøbte natursten som en mulig beklædning på badeværelses- eller brusegulv.

Bad som spejlsal

Spejlfliser på badeværelset er en trend, som kan give badeværelset et eksklusivt look. Spejlfliserne kan sættes på en enkelt væg eller på alle fire vægge og får små badeværelser til at virke større. Spejlfliser fås i forskellige størrelser, kanter og farver samt helt blanke eller med antikt farvespil. Pris fra 2075 kr. pr. m².

www.mosaikhjornet.dk

Praktisk uden fuger

Med store fliser i naturstenslook slipper man for fuger, der tiltrækker snavs i brusenichen. Især fliser med naturstensprint a la marmor ses blandt storformatfliserne og gør badeværelset wellnessagtigt. Da fliserne er af keramisk porcelæn, kræver de ikke vedligeholdelse. Pris 798 kr. pr. m² med 60 X 120 cm fliser.

www.mosaikhjornet.dk

Blok på væggen

Marmor i hele plader – de såkaldte book match – er oppe i tiden. Ved book match skæres to cm tykke marmorplader op efter rummet, så de gennemgående årer/mønstre holdes ubrudte. Der sker, når råpladerne – store marmorblokke – foldes ud som en bog med en særlig effekt på gulv, vægge og vask. Prisen er 4850 kr. pr. m².

www.borderstone.dk

Hotte heksagoner

Badeværelset må gerne udstråle personlighed og kant som en del af boligindretningen. Det kan være med mønstrede cementfliser sammen med lyse fliser og kulørt væg. Sekskanterne, også kaldet heksagoner, er til dette formål ensfarvet eller i mønster. Heksagoner i cement eller grå betonlook koster fra ca. 900 kr. pr. m².

www.mosaikhjornet.dk

28/09/2017/by Mette Andersen

Badekar signalerer overskud

Boligen

Badekarret er blevet en sjælden gæst i de danske badeværelser. Men karret er på vej ind igen i minimalistiske og skulpturelle udgaver, som fylder mindre.

Epoque er et retro badekar, som er et redesign af 1930’ernes klassiske form, så det passer til nutidens badeværelser. Karret er udført af SolidTec i mathvid finish. Materialet med ti års garanti er stenagtigt hårdt, robust og rengøringsvenligt, så det tåler skurepulver og afkalkning. Prisen på det 169 cm lange kar er 18.999 kr. hos www.badogstil.dk.

De seneste 40 år har badekarret generelt været på vej ud af de danske badeværelser. Både fordi de fylder og sluger vand og energi. Allerede under oliekrisen først i 70’erne blev badekar fjernet og anvendt som havebassiner mm for at blive erstattet af brusenicher. I dag er badekarret på vej ind igen, men især i luksuriøse badeværelser, lyder det fra Henrik Staunstrup, direktør for Bad & Stil på Østerbro.

Han forklarer, at badekar har fået et comeback og er trendy og populære som inventar i rummelige badeværelser. Badekarret er i dag ikke til for morgenbadets skyld, men for at give ejeren velvære og selvforkælelse. Det skal være i lækkert design som et skulpturelt element i indretningen. 90´ernes og nullernes omfangsrige spabassiner er for længst gået af mode.

Kræver kun otte m²

”Tendensen er, at badeværelser i nybyggeri generelt er større. Men har man bare otte m² til rådighed, er der faktisk plads til et badekar. De senere år er der kommet flere fritstående modeller i flere størrelser på markedet. Nu fås de helt ned til 150 cm i længden, hvor normalen før var 170 cm. Så muligheden for badekar er derfor blevet tilgængelig for flere”. I følge Ernst Nielsen, Bad & Wellness i Nordjylland, som har agenturet på de tyske Hoesch badekar, kommer der mere og mere udstyr til. Blandt andet skjulte højtalere, hvor der kan streames musik fra Smartphonen, samt undervandsbelysning med farveskift. I de nye spaer er lagt større vægt på komfort og sikkerhed. Der er lyd-svage pumper med fuldautomatisk rensning og desinfektion af rør og pumper så bakterier, der forårsager legionærsyge, undgås.

Marina Lykkesteen fra www.indret.nu synes sagtens, at siddekar og andre små badekar kan indpasses i mindre badeværelser. Omvendt fravælges badekar for at få plads til anden møbleringsmulighed med daybed mm. For mange hører et praktisk badekar sammen med at have mindre børn, eller når et badeværelse skal renoveres. Nogen giver den fuld gas, hvis der ændres på rumfordelingen, så badeværelset måske ender på 15 m²:

”Har man råd til et badekar, er der også råd til at komme varmt vand i det. Det behøver ikke fyldes til randen og behøver ikke bruges så tit. Nullernes prangende spabade får de fleste til at stejle. I dag skal et badekar enten være en smal og enkel designsag eller et nostalgisk og fritstående kar på løvefødder.”

Det røde Spider er et minimalistisk designerbadekar af sanitetsakryl, som også fåes i sort om med diverse udstyr. Måler 180 cm i længden, 80 cm i bredden og 68 cm i højden. Pris: 9995 kr. hos www.les-campagnoles.dk

Tondo fra Hoesch er et badekar med spa og luftmassage i luksusklassen, som fås både fritstående og til indbygning. I karret er plads til to-tre personer. Karret her er hvidt, men da farver er på vej ind igen, fås det i yderligere otte farver. Pris fra 46.000 kr. hos www.badogwellness.dk

Badebaljer er ikke kun til småbørn, men fås nu også til voksne endda i stærke farver som orange, gul og blå. Baljen rummer 200 liter, men med en voksen i behøves kun det halve. Med følger en 72 cm afløbsslange til tømning- en og en lille kurv på siden til shampoo og svamp. Badebaljen er lidt større for oven end forneden. Pris 1.559 kr. hos www.coolstuff.dk

Fisher Island hedder det ovale badekar fra Boffi. Karret er knap en meter bredt, noget under to meter langt og lige under en halv meter højt. En version af karret i hvid Ceramilux – et kompositmateriale af plast/keramik – koster 60.330 kr. Karret fås også mere utraditionelt gråt marmor, som ikke er prissat endnu, hvorfor prisen er på forespørgsel hos www.bofficopenhagen.com.

04/09/2017/by Mette Andersen

Badet i pudderet geometri

Boligen

Mens vi drømmer om foråret, kan vi fint starte med en genopfriskning og visuel udluftning på badeværelset.
Lad det gerne ske med fokus på de mere feminine anstrøg.
Geometriske, organske, slanke flader kombineret med sart pudder og gyldne farver er uomtvistelige dette forår. Samtidig rocker og rykker økologiske tekstiler, velduft og vovede trendy lamper også ind på boligens hitliste.

Se med her, måske du også får nye forårsfornemmelser.

Den gyldne bærer til det private rum

Den super minimalistiske reol i en gylden kobberbrun og klædelig farve til både den lyse og meredunkle rumindretning er leveret fra den dansk-svenske duo bag Friends and Founders.
Reolen vil være oplagt som et fritstående møbel i det større baderum, hvor faste moduler ikke behøver varetage bl.a. håndklædeopbevaringen.
Den viste model måler 1150x800x400 cm.

Vejl. Pris: 6.900 kr.

www.friendsfounders.com

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Geometrisk lille fuldtræffer

Det smukke geometriske hvidlakerede spejl Petite er seneste spejl af serien, som Novel Cabinet Makers har kreeret med stor succes. Metal og facetslebet glas er kernen i det geometriske tydelige formsprog. Spejlet måler 20x21x11 cm.

Vejl. Pris: 750 kr.

www.novelcm.com

……………………………………………………………………………………………………………………………….

DET NØGNE UR

Det smukke vægur Less taler næsten helt for sig selv med sine slanke ben og manglende tal. Det formår næsten at sætte tiden i stå på sin helt egen usynlige måde. Uret er designet af den talentfulde designer Millia Seyppel. Uret måler Ø 8,6 cm. Længde 26 cm.

Vejl. Pris: 1.200 kr.

www.beaumarche.dk

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Lågkrukke med karakter

Rosa toner til blødt hvid, hvor den sidstnævnte er kommet i sortiment hos Lyngby Porcelæn. Den lille krukke Chapeau er både dekorativ opbevaring og sanselig legende i sin særlige form – smuk alene eller i en gruppe.
Lågkrukken måler Ø 16 cm.

Vejl. pris: 499 kr.

www.lyngbyporcelain.com

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Sæber fulde af velduftende referencer

Smukke og velduftende sæber kan både pryde badeværelset eller opfylde opgaven som en oplagt vært el. værtindegave. Gå på opdagelse i alle varianterne, fx. her ”Solbærsorbet”, ”Drømmefragmenter” og ”Dans på roser”.
Den sorte gaveæske indeholder de 3 spændende sæber fra den nordjyske sæbefabrik og leveres i en dekorativ gaveæske á 110 kr.

www.badeanstalten.dk

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Kulfarvede økologiske håndklæder

Afslut badet med bløde tekstiler på huden i en økologisk kvalitet, der forkæler både miljøet og kroppen. Håndklæderne er vævet i en harmonisk tofarvet kombination af 35% viskose (bambus) og 65% økologisk bomuld, de leveres i en æske bestående af 2 stk. i str. 50×100 cm. og 2 stk. i str. 75×135 cm.

Vejl. Pris: 799 kr.

www.vipp.com

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Cirkelglad belysning i tidens hotteste materialer

Vi kommer fortsat ikke uden om messing og marmor og her spiller de 2 elementer sammen på allerbedste vis. Et design der vil gøre sig i det trendy baderum som en dekorativ vægdetalje. Lampen Stone wall light er designet af Tom Dixon, og i serien findes også en pendelmodel. Nærmeste forhandler og pris via

www.roomstore.dk

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Limited vintage tapet forkælelse

Nostalgia tapetkollektionen fokusererpå mønstre og flora i de bohemiske interiører.En tapetkollektion, der perfekt matcher det femnine rosafarvede baderum. Tapetet fås kun i et begrænset antal.

Vejl. pris: 500 kr. pr. rulle á 10 meter.

www.retrovilla.dk

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Geometriske striber på gulvet.

En unik ottekantet form kendetegner tæppet, som kan bruges i alle boligens mangeartede rum – herunderbadeværelset.
Den lidt langhårede stribeeffekt gengiver et diskret mønster her i hvid, men tæppet føres bl.a. også i violet og grøn. Navnet på tæppet er Path og er udført i 80% uld og 20% bomuld. Mål 200 x 200 cm.

Vejl. Pris: 5.160 kr.

www.novelcm.com

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Design Circus

Birgit Tarp er designer, indretningsekspert, foredragsholder og konceptudvikler i sit designstudio Design Circus.
Referencelisten tæller både virksomheder, interiørmagasiner og private kunder, mens livsstilsbranchens brands også booker designs og visuelle “numre”.

www.designcircus.dk & www.designcircusblog.dk

31/03/2016/by Kent Segerlund

Bag scenen …

Boligen

Pop-up-teatret Filiorum er igen på banen med et gæstespil i Det Gamle Kapel på C.V.E. Knuthsvej. I efterårsferien gæstede de Sølyst og til vinterferien er der teater for de allermindste på Kulturskolerne. Clarissa Meister-Petersen og Filiorum medvirker også revitaliseringen af børnescenen på Folketeatret.

Hvordan kom du på det med teater?

Jeg har altid haft teater i mit liv – Gladsaxe Teater var en stor del af min barndom – og siden, både i USA og Indonesien, opsøgte jeg teater der. Fordi det fortæller om samfundet, kulturen, traditionerne. Da jeg selv blev mor, glædede jeg mig til at vise min søn teater, og selv om der var noget her i Gentofte, ville jeg gerne hente mere hertil. Filiorum handler samtidig om, at man går et særligt sted hen for at se teater – et sted, der kun lever, når publikum er der.

I december bliver børn stopfodrede – bl.a. med TV-julekalender – så hvorfor juleteater?

Jeg er selv vokset op med TV-julekalendere – ”Vinterbyøster”. Men der er plads til mere! Teatret er intimt – skuespillerne og måske 60-70 børn og deres forældre/bedsteforældre – og så sker der noget andet. Vi vil også gerne give børn et sprog omkring teater. Filiorums mantra er ‘tid til teater’, og vi præsenterer derfor forestillingen i en helhed, hvor børnene kan fordøje oplevelsen og finde tid til, at scenekunsten kan lagre sig, så de kan give udtryk for netop det, de tog med sig

Hvad sker der inde på Folketeatret?

Folketeatret er jo teater til alle. De spurgte, om børneteatret var noget vi kunne samarbejde om, og det er det. Konceptet hedder ’U-teater for dig’.

Tror du på engle?

Jeg tror i hvert fald på englegerninger. Det er derfor, vi fylder Gentofte med engle. Så husker vi, at julen er en tid til at give. Til at gøre gode gerninger.

Hvad er den vigtigste juletradition hjemme hos dig?

Jeg holder meget af Lillejuleaften. Vi tager træet ind og begynder at pynte det. Det er mere uhøjtideligt end juleaften; måske kommer der nogle venner forbi, måske bliver der tid til et glas gløgg. I modsætning til juleaften, som skal bære hele dagens forventninger. Der er lidt pres på.

Hvad ønsker du dig til jul?

Lige nu – op til forestillingen og med den til vinterferien og samarbejdet med Folketeatret – er det lidt hektisk, så jeg glæder mig til nogle fredfyldte dage sammen med min familie!

Hvorfor er der altid sne til jul – på teatret?

Det er jo en smuk kulisse, så selvfølgelig er der sne til jul. Men det er også fordi, det minder os om, at det er en mørk tid, hvor det gør godt at hygge sig sammen i fælleskab og kærlighed. Det er jo julens budskab.

25/11/2015/by Steen Blendstrup

Bag scenen …

Boligen

For 25 år siden havde sydafrikanske David Bateson næsten opgivet skuespillet, da han fik tilbud om et engagement i Danmark. I dag er han en uundværlig del af ensemblet i Crazy Christmas Cabaret, bosat i København og stemmen bag utallige reklamer og ikke mindst spilsuccesen ”Hitman”.

Hvad lokkede dig til at spille på engelsk i Danmark?

London Toast Theatre reddede min karriere! Efter 7 år uden stort held som skuespiller i London, ville jeg egentlig vende hjem til Sydafrika og arbejde som producer af virksomhedsfilm, men så gik jeg til audition (i et lille køkken i West London) og fik et 10 ugers engagement i Crazy Christmas Cabaret. Jeg skulle stadig til Sydafrika … men så blev kontrakten forlænget, så vi spillede til midt i januar! Bagefter blev jeg tilbudt en rolle i et Alan Ayckbourn-stykke, som jeg var blevet afvist fra i England ’fordi jeg ikke var engelsk nok’. Så det blev 5 måneder i Danmark. I første omgang.

Hvornår besluttede du dig for at slå dig ned?

Jeg var blevet forelsket i Danmark, eller som jeg tænkte på det dengang ’den bedst bevarede hemmelighed i Europa’. Jeg følte mig rigtig deprimeret tilbage i England – og jeg ved, at mange andre skuespillere fra Crazy Christmas Cabaret har haft det på samme måde.

Hvad undrer dig mest ved dansk jul

Helt ærligt, så foretrækker jeg den danske jul, men der er en undtagelse: jeg synes, det er ondt mod børnene at gaverne først må åbnes efter aftensmaden, ved 8-10-tiden hvor de er trætte. Det er bedre med den engelske måde, hvor de får dem om morgenen og kan lege med dem hele dagen. Det giver også forældrene mere fred.

Hvad er din yndlingsjuletradition?

Maden! Kalkun er bare billig kylling, tørt og sejt. Så hellere en saftig and! Og så elsker jeg sild og snaps. Englænderne siger ’Ad, rå fisk!’ men det passer mig fint. Jeg elsker fisk.

Hvad er det mest ’crazy’ du er blevet bedt om at gøre?

Det er faktisk i år: Det er første gang jeg spiller en dame! Hvert år tænker jeg: Hvad har Vivienne McKee nu fundet på. Denne gang altså at jeg spiller dame. Jeg har ikke helt fundet mig til rette med det. Jeg har 4½ siders manuskript til at klæde om fra Günther til ’Cleopatra’, så jeg når ikke rigtig at se, hvad jeg gør. Men jeg passerer et spejl på vejen – det giver mig nærmest et chok!

Hvordan kom du ind over ”Hitman”?

Mine Hitman-fans vil nok få et chok også, hvis de ser mig som dame! Egentlig var det bare en opgave fra det lydstudie, hvor jeg tit laver speaks. ”Der er nogle drenge, der har lavet et videospil. Har du lyst til …?” Jeg fik lov til at se lidt ’footage’ fra det og var vild med det. Det var lige min smag. Det var før vi vidste, at det ville blive et verdenshit.

10/12/2015/by Steen Blendstrup

Bag scenen … med Lisbet Lipschitz

Boligen, Forskelligt

I over 30 år har Anemone Teatret begejstret børn (og deres voksne).
Lisbet Lipschitz er stadig aktiv i teatret både på scenen og i tilfældet ”Bamse og den kinesiske prinsesse” som instruktør. Der skal altid være noget for de voksne også i forestillingen – men børn er verdens bedste publikum, synes hun.

Hvad er det teater kan i forhold til børn?

Det er levende og her og nu. Børnene ved godt, det er teater, men det bliver også virkelighed for dem. Folk, der kommer med børn, der er yngre end det anbefalede, siger tit, at de er så vant til at se film, men det her er et helt andet medie. Og man får så meget, når man spiller for børn. Hvis jeg har spillet en ond figur, kan de godt være lidt bange for mig bagefter, men som regel kommer de hen og giver mig et knus. De synes, de kender en, når de har set en i 3 kvarter.

Kan de sidde stille så længe?

Det går forbavsende, men hvis de keder sig, er der kontant afregning. Hvis de er for små, kan de godt få lidt af et chok, fordi det bliver så virkeligt for dem. Så brug vores aldersanbefalinger.

Kan du huske din egen første teateroplevelse?

Det kn jeg lige love for. Jeg er fra Struer, og da jeg var barn var der ikke teater der og slet ikke børneteater, men skolen arrangerede så at vi kom til Aalborg Teater. Det var ”Vildanden” med Lone Hertz og jeg var 14 år. Siden kom der teaterforening i Struer mens jeg gik i gymnasiet – som jeg selvfølgelig meldte mig ind i.

I har spillet ”Bamse og den kinesiske prinsesse” i næsten 30 år – har børnene ikke ændret sig?

Ja og nej. Nogle af børnene er lige lovlig meget fremme i skoene og ’fylder’ ret meget, men når historien først kommer i gang er det det samme. Da vi i sin tid startede og spillede rundt omkring på bibliotekerne var der nogen, der kaldt os ’bamse og kylling’. Det forstod vi ikke rigtig. Men der er faktisk en sammenhæng: Forfatteren Jan Mogensen og Thomas Winding var gode venner og talte om at lave børnefortællinger om dyr med tøj på – hvad der var politisk ukorrekt i starten af 80’erne. De gik hver til sit og endte med hver deres bamse. Jan Mogensens bamsebøger udkom et halvt års tid, før Windings bamse debuterede på TV.

Forestillingen anbefales for børn 3-8 år – er det ikke svært at spænde over?

Børnene får forskellige ting ud af forestillingen afhængigt af, hvor gamle de er. Men det forstår den alle sammen. Og så kan familier med flere børn tage dem med til samme forestilling.

Og hvad med deres forældre/bedsteforældre – er der også et budskab til dem?

Ja, vi går op i, at der også er noget for dem, så der er noget at tale med børnene om bagefter. I hverdagene er det for skoler og institutioner (og bedsteforældre) i weekenden spiller vi for familierne.

21/12/2015/by Steen Blendstrup

Bag Scenen…

Boligen, Forskelligt

Vi kender Jens Albinus fra utallige roller på teatret, i film, og på TV, f.eks. i ”Ørnen”. Nu er han trådt ind i en ny rolle, nemlig som teaterdirektør – kunstnerisk leder – for Husets Teater, som indleder sæsonen 2016/17 med forestillingen ”Skabelsen”

Det ligner mere end en tilfældighed, at din første forestilling som direktør hedder ”Skabelsen”?

Det er det heller ikke. ”Skabelsen”, eller som den lange titel er, ”Skabelsesberetningen, the Greatest Story Ever Told – nu med andre ord og anden musik”. Vi henter Ulla Henningsen ind som den store gudsbenådede skuespillerinde, hun er, og arbejder ellers med teatrets eget personale. Vi visker tavlen ren og begynder fra begyndelsen.

Skuespiller, instruktør, leder – handler det om magten til at bestemme?

Sjovt nok har jeg netop sat mig for at se på magten og magtens forvaltning. Vores første tre egenproduktioner handler om det; altså ”Skabelsen”, ”Ren” (efter ”Medea”) og ”Status”, som handler om magtens sprog og køn. Det var også det, Shakespeare skrev om: Han skrev ikke nye historier, men genfortalte store historier og spurgte i den gendigtning til, hvad de siger om magten. Det er det, teatret kan og skal! Både i alvor og komik. Men min plan er at dele beslutningerne med de andre involverede. Ikke fordi det skal blive gruppeterapi, men jeg synes, vi er kørt fast i, at én person skal vise sit værd ved at skrive et originalt værk og give det til en instruktør, der bestemmer, hvordan det skal sættes op, og så er der nogle skuespillere, der fortolker rollerne. Hvis vi som udgangspunkt GENfortæller de store historier, så bliver dramatikerens jobbeskrivelse en anden.

Hvad er det specielt, der tiltrækker dig ved netop denne scene?

Husets Teater passer til det, jeg gerne vil. Det er et robust hus. Her kan alle komme; både dem fra forstæderne, og de unge, der kommer i Kødbyen, og også de socialt udsatte eksistenser på Vesterbro. Man kan komme, som man er, og man kan gå, som man kom. Vi skal ikke lave folk om!

Kommer du nu til at se teater med nye øjne?

Det er en af de største gaver ved opgaven; at jeg ser mig rundt i teaterlandskabet med nye briller. Vi har enestående dygtige skuespillere i Danmark, men det, jeg gerne vil løfte, er nyeformer for iscenesættelse. Og bl.a. komme videre med at forene det meget ambitiøse med det meget folkelige.

Der er jo gang i kunsten i Kødbyen – kabaret, teater, musik – hvad betyder det?

Jeg ser det som en fordel. Ser man på andre storbyer, så har de også deres teaterdistrikter. Teater er en kunstnerisk strøm, og nogle gange løber de strømme sammen. Jeg har ikke haft tid til at lære det hele at kende endnu, men jeg elsker, at det er et åbent og dynamisk område. Jeg er glad for de små spillesteder og den omskiftelighed og udvikling som præger dem.

Du er gode venner med Lars von Trier … vil du prøve at lokke ham til at lave teater?

Jeg har kendt Lars i 20 år og er vedblivende og vedholdende fan. Men hvis Lars blev involveret, ville det nok hurtigt handle om hans vision. Vi kommer til at søge vores eget scenesprog på Husets Teater, og til det vil vi gerne sætte vores eget hold … i øvrigt mener jeg Lars naturligt hører til på nationalscenen – såfremt han skulle ønske at lave teater – men lad os nu se!

10/08/2016/by Steen Blendstrup

Bakkens unikke boliger

Boligen, Forskelligt

Flere teltholdere og artister bor sæsonen igennem på selve Dyrehavsbakken. Deres ydmyge men charmerende sommerboliger gør ikke meget væsen af sig og er klemt inde under, over og bag forlystelser. Husene råder over bekvemmeligheder som køkken, bad og bryggers på ganske lidt plads i én eller flere etager. Her kan de travle beboere med arbejdsdage på op til 17 timer i sæsonen trække sig tilbage til lidt fred og ro: Her overnatter de, modtager gæster, griller, slænger sig i sofaen, tager et glas rosévin med ægtefællen efter fyraften omkring midnat eller snyder sig til en ensom fritime midt på dagen. Inde i Bakkens boliger er man væk fra larm og leben uden for med hvin, latter og larm fra radiobiler, rutsjebane og meget mere.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Privat går Kurt Flemming altid i sort som kontrast til det hvide Pjerrot-kostume. Her er han foran sit hjem på 33 m² bag den lille scene, hvor han optræder tre gange dagligt i sæsonen på Bakken.

Pjerrot optræder foran det grønne hus, hvor han også bor mellem marts og september. I huset har han alt, hvad han behøver herunder sminkerum og et 1,42 meter bredt soveværelse.

Pjerrot bor på 33 m²:
”Jo mindre plads, jo mere liv”

Kurt Flemming, 63. Pjerrot på Bakken gennem 19 år. Udlært automekaniker og var tidligere Pjerrot i Aalborg. Stammer fra Svendborg og bor om vinteren i Valby. Bor marts til september i Pjerrots grønne hus på Bakken med stue/køkken, 1, 42 meter bredt soveværelse, bad/sminkerum og bryggers.

Når sæsonen er slut til august har Bakkens Pjerrot, alias Kurt Flemming, 25 års jubilæum med over 20.000 forestillinger. Men han glæder sig fortsat til hver eneste forestilling. ”Når glæden forsvinder, stopper jeg. Så vil jeg opleve den sommerferie, jeg ikke har haft i 25 år. Men det er jeg langt fra nået til endnu”, forsikrer han.

Fra marts til slutningen af september bor han i det lille grønne hus med røde og hvid kontrastfarve midt på Bakken i en lavning over for rutsjebanen. Uden for sæsonen ligger han dog ikke på den lade side. Så tager han ud og optræder for medarbejdere i firmaer, i indkøbscentre mm både som udsendt for Bakken og i eget regi. Og så holder han foredrag om ”Livet set med hvidvinkel”, ”Om børne-opdragelse” og ”Et positivt foredrag om døden”, som han har haft tæt inde på livet, da han i 2001 mistede sin hustru og sin datters mor til kræften: ”Jeg plejer kun at tage tre dages ferie, efter at Bakken lukker. Jeg kan ikke finde ud af at ligge på en strand og stirre op i solen. Desuden føler jeg ikke et stort behov for ferie, da mit arbejde mere er en leg. På den anden side er jeg opmærksom på ikke at slide mig selv op som Pjerrot, så jeg holder bevidst igen med arrangementerne uden for sæsonen”.

For meget plads i villaen

Kurt Flemming havde et stort hus ved Hillerød, da hans datter var barn. De havde en idé om at have et øverum og et spillerum og en masse skabsplads. Men det endte med, at de aldrig brugte rummene, og at klædeskabene ikke kunne fyldes ud. I stedet opholdt de sig mest i det lille hus på Bakken, hvor de trivedes:

”Jo mere plads, jo mindre liv. Og jo mindre plads, jo mere liv. Sådan er det bare. Vi behøver slet ikke store huse og en masse plads at holde styr på. Det er mest prestige og staffage, vil jeg påstå. Oplevelser, glæde og hjertevarme med andre mennesker, det er det livet handler om. De værdier har jeg valgt og været trofast overfor, siden jeg var knægt. Jeg vil ikke presses og have stress. Da jeg gik pilgrimsruten Caminoen i Spanien, kunne jeg nøjes med en syv kilos rygsæk med alt, hvad jeg behøvede”, siger han eftertænksomt og fortsætter:

”Da jeg var Pjerrot i Aalborg boede jeg med min familie i en campingvogn på 7 m². En overgang havde vi også en boligløs kollega boende. Og det gik fint”.

Man skal inviteres

Med en lille bolig, hvor Kurt Flemming endda holder rundvisninger for publikum, er han dog blevet mere opmærksom på at sætte sine grænser:

”Før var her altid åbent hus for alle venner og kolleger. Sommetider var der så mange, at jeg ikke selv kunne få en siddeplads eller bane mig vej ud til toilettet. I dag sor-terer jeg mere, og folk skal være inviteret. Jeg er et socialt menneske, men jeg skal også have lidt tid alene”.

”Selv om her ikke er så meget plads, inviterer jeg ofte på middag. Madlavning er en passion for mig. Det går fint med pladsen her i det lille Pjerrothus, hvor der faktisk er stille bag væggene trods larmen uden for”.

Nogen negative sider ved at bo småt på Bakken kan Kurt Flemming ikke komme i tanke om. Men når han en dag flytter væk, vil han gerne have køkkenhave og drivhus. Han er nemlig husmandssøn fra landet og har også en overgang arbejdet som gartner:

”Jeg ville have været møbelsnedker og byggede som 11-årig et skrivebord med syv skuffer, der var tapet sammen. Men jeg kunne ikke finde en lærerplads, så det blev mekaniker i stedet. Jeg bygger selv mine tryllerekvisitter som forvandlingsbure til kaniner og andre ting, fordi jeg vil have noget unikt frem for standardudstyr”.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Ægteparret Sigurdsson driver forlystelser og café på Bakken. Oven på og bag skydebanen Bonanza har de deres usædvanlige sommerhus, hvor de kan tilbringe en stille stund.

60 m² over skydebanen:
En oase i orkanens øje

Anette, 52, og Jørn Sigurdsson, 53. Bor til hverdag i Skovlunde. Hun driver Café Elverdybet og han den elektroniske skydebane Bonanza. Han driver sammen med sine søskende Mariehønen, Pariserhjulet og Hurlumhejhuset. Han er oprindelig finmekaniker i Forsvaret, hun Irma-bestyrer. Op til jul har hun en bod med gløgg og donuts på Lisebergs julemarked i Göteborg. Bor på 60 m² i to etager bag/oven på Bonanza. Han er desuden rundviser på en guidet tur i det historiske Bakken

”I 1998 brændte en række huse på Bakken, hvor vi havde vores bolig. Det blev siden genopbygget af brandhæmmende materialer. I det nye hus blev lydene anderledes”, fortæller Anette Sigurdsson og fortsætter:

”Vi får gæster, men med 17 timers arbejde i døgnet i højsæsonen bruger vi mest huset til at sove i”.

Når Anette Sigurdsson har ekstra personale på sin nybyggede café over for Korsbæk på Bakken, kan hun ind i mellem smutte hen i privaten en times tid og fordybe sig i læsning eller regnskaber. Hun værdsætter at kunne gå et andet sted hen, selv om hun holder af det hektiske liv på Bakken. Parrets søn, der som dreng havde overetagens kammer ved siden af den kombinerede stue og soveværelse, er 26 år og tømrer. Op til sæsonen hjælper han sine forældre med at sætte skilte op mm:

”Efter en lang vinter med forskellige forberedelser, kribler det i fingrene for at åbne. Og så er det rart at have sit sommerhus et stenkast væk fra arbejdspladsen, så man ikke hænger i myldretidstrafikken. Det værdsætter vi, når vi har så lidt fritid.”

Jørn Sigurdsson, som er anden generation af en teltholderfamilie på Bakken, men også har haft et liv uden for de røde låger, supplerer sin kone:

”Et glas rosévin hjemme i privaten på en lun sommernat, efter at alle gæsterne er gået hjem. Det er det bedste. Der er også sparsomme stunder, hvor vi mødes med kolleger, og det minder lidt om en kolonihave bare uden have”.

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Frank Hartvig Andersen med en planche om Danmarks første bøfsandwich, som blev serveret i 1940’erne efter inspiration fra USA, hvor man spiste hvedebolle med bøf og bløde løg.

55 m² klos op ad rutsjebanen:
”Her boede vi med tre børn”

Frank Hartvig Andersen, 61, bor om vinteren i Virum. Han var flyvelederassistent i Flyvevåbnet, da han som rutsjebanefører i fritiden mødte sin daværende hustru, som var ud af et teltholderdynasti på Bakken. Han blev restauratør på Bakken i 1978 og siden ejer af forlystelser som Safari, Klatrejunglen, Chipsspillet mm.

Fastfoodrestauranterne Oscars Bøf og Fish’n Chips er også hans.

”Da mine tre børn var små, boede vi herude i sæsonen. Der er ikke meget plads med kun en stue og et soveværelse, men der herskede en særlig stemning”, husker Frank Hartvig Andersen, som klarer en arbejdsdag på 12 timer.

”En måned før og en måned efter sæsonen er jeg i gang herude med klargøring, vedligeholdelse, papir-arbejde og så videre”, fortæller Frank Hartvig Andersen, som har bolig og kontor liggende i to bygningerne ved en lille gård klos op ad rutsjebanen:

”Banen larmer lidt, men man vænner sig til det og sover videre. Bakken er som en hyggelig landsby, hvor mange teltholdere har været her i årevis og har et særligt sammenhold”, siger Frank Hartvig Andersen og fortsætter:

”Jeg overnatter som oftest herude, fordi det er rart at være tæt på alting og kunne starte tidligt om morgenen. Og aftenen kan man vælte ind i sengen. At have sit eget hus er som et helle, når alting bliver lidt for hektisk på Bakken”.

23/03/2016/by Mette Andersen

En fed frihedsfølelse

Bådeliv med sportsånd

Hus på ryggen som sneglen

En simpel hverdag på båden

For billed- og maskemager Marianne Martins hænger haven på Søllerødvej tæt sammen med hendes malerier. At opbygge en have kan sammenlignes med at male billeder, synes hun, for natur er en evig kilde til inspiration.

HVOR?

En lille kunstnerisk have i hjertet af det gamle Søllerød har været rammen om Marianne Martins kreative liv, siden hun flyttede hertil i 1972. Det gamle bindingsværks- hus er fra 1897 med en fortryllende beliggenhed op til Kirkeskoven. www.mmart.dk

Mariannes bedste råd

Familien Bartram har god plads til rådighed i den gamle Hellerup-villa, som de har ejet siden 2009. Samtlige m2 bliver brugt, og hvert et hjørne fra kælder til kvist udnyttes til stuer, værelser, kontor og et fitnessrum direkte under tagstenene

Her bor … Cathrin Borg Bartram, 50 år, arkitekt og designer med firmaet Spekt-RUM, sammen med Jan Lewis Bartram, 54 år, økonom og tidligere professionel fodboldspiller, og deres fire sammenbragte teenagebørn og en fælles datter på otte år. Villaen i Hellerup fra 1928 er på 215 m2.

I en smuk ombygget klitgård ved Vesterhavet bor designer Marianne Just i en enkel og gennemtænkt stil, der danner rummelig basis for kreative tanker. Her er så sart og roligt, at idéerne lettere flyder, og nye kreationer kommer til.

Her bor:

Spørgsmål/svar:

Stolene er fra Poul Kjærholm, savbriksen fra Ole Gjerløv Knudsen, og tæppet er Mariannes eget design.

En enkel entré med en bøjleholder fra HAY.

Gør som Marianne og brug gamle krukker som dekoration. De her har hun arvet fra sin mor, der fandt den lille, da den var stillet ud til skrald. Den har hul i bunden, men hun syntes alligevel, den var for smuk til at smide ud.

Arbejdsstolen er designet af Mariannes eksmand, arkitekten John Young. Hun har to af stolene, og skulle hun vælge noget, som hun holder mest af i sit hjem, så er det dem.

Huset har jordvarme, men bliver også opvarmet af en stor brændeovn, som bringer hygge og liv til boligen.

Et stort bukkebord fungerer som arbejdsbord for Marianne, som har nål, tråd, pensler, stof og tusindvis af andre remedier tæt på sig her.

Spisebordet er italiensk design og spisestolene er Wegner.

Stolene er fra Poul Kjærholm med kanvas betræk, der er fremstillet specielt til Mariannes stue. Det skulle godkendes af designerens arvinger, før stol- ne blev sat i produktion. Men Marianne var villig til at vente, fordi hun syntes kanvas-stoffet ville passe perfekt ind i hendes stue.

Har du en rist i din bruser, du gerne vil skjule, så kan du finde inspirationen her – Marianne har samlet smukke sten og dækket sin bruse-rist med dem. Det giver en luksuriøs fornemmelse.

Hele vægge af ubrudt marmor, megafliser uden fuger, mosaikker, sekskantede fliser og fliser af spejle eller cement. Mulighederne er mange, også for dem der går efter alternativer til natursten eller keramik i badeværelset i form af stål, glas, vinyl eller maling.

Badekarret er blevet en sjælden gæst i de danske badeværelser. Men karret er på vej ind igen i minimalistiske og skulpturelle udgaver, som fylder mindre.

Se med her, måske du også får nye forårsfornemmelser.

Design Circus

For 25 år siden havde sydafrikanske David Bateson næsten opgivet skuespillet, da han fik tilbud om et engagement i Danmark. I dag er han en uundværlig del af ensemblet i Crazy Christmas Cabaret, bosat i København og stemmen bag utallige reklamer og ikke mindst spilsuccesen ”Hitman”.

Vi kender Jens Albinus fra utallige roller på teatret, i film, og på TV, f.eks. i ”Ørnen”. Nu er han trådt ind i en ny rolle, nemlig som teaterdirektør – kunstnerisk leder – for Husets Teater, som indleder sæsonen 2016/17 med forestillingen ”Skabelsen”

Pjerrot bor på 33 m2: ”Jo mindre plads, jo mere liv”

60 m2 over skydebanen: En oase i orkanens øje

55 m2 klos op ad rutsjebanen: ”Her boede vi med tre børn”

Mediehuset Hellerup

Sitemap

En lille kunstnerisk have i hjertet af det gamle Søllerød har været rammen om Marianne Martins kreative liv, siden hun flyttede hertil i 1972.
Det gamle bindingsværks- hus er fra 1897 med en fortryllende beliggenhed op til Kirkeskoven.
www.mmart.dk

Familien Bartram har god plads til rådighed i den gamle Hellerup-villa, som de har ejet siden 2009. Samtlige m² bliver brugt, og hvert et hjørne fra kælder til kvist udnyttes til stuer, værelser, kontor og et fitnessrum direkte under tagstenene

Her bor …
Cathrin Borg Bartram, 50 år, arkitekt og designer med firmaet Spekt-RUM, sammen med Jan Lewis Bartram, 54 år, økonom og tidligere professionel fodboldspiller, og deres fire sammenbragte teenagebørn og en fælles datter på otte år. Villaen i Hellerup fra 1928 er på 215 m^2.

Pjerrot bor på 33 m²:
”Jo mindre plads, jo mere liv”

60 m² over skydebanen:
En oase i orkanens øje

55 m² klos op ad rutsjebanen:
”Her boede vi med tre børn”