Afslappet stemning, et mekka for træbåde, 1100 bådepladser og flere restauranter er nogle af attraktionerne i Svanemøllehavnen. Stedet har de senere år gennemgået flere forbedringer, så man i dag kan grille, sole sig m.m. og i sommerhalvåret følge kapsejladser og regattaer.

 

FET_SewellDK-1407-2340-LARGE

 

Som den største lystbådehavn i Danmark med 1100 havnepladser er Svanemøllehavnen er vigtigt fritidsområde for nordkøbenhavnere – også dem uden egen båd. Der er altid mulighed for at finde en gæsteplads, og her er et mekka af flest hjemmehørende træbåde i landet.

Her har tre sejlklubber til huse, og de driver hver en restaurant – Strandberg, Sundet og Frem, som er populære og besøgte udflugtsmål året rundt – også for ikke-sejlere. Svanemøllehavnen er sammen med 149 andre danske havne og flere udenlandske med i Frihavnsordningen, hvor bådejere kan låne hinandens havnepladser uden at betale gæsteleje. Et nyt grønt areal på Svaneknoppen ved havnens Nordmole har borde og bænke med mulighed for at grille og solbade. Ved Østmolen er der også et lille grønt område, møbleret og med grill til fri afbenyttelse.

Svanemøllehavnens tre sejlklubber og fire roklubber skaber sæsonen igennem liv i form af kapsejladser, ungdomssejladser og regattaer. 3000 gæstesejlere besøger hvert år havnen, og dertil kommer et antal nordkøbenhavnere på søndags-tur eller som gæster på områdets restauranter, fortæller havnefoged John Vestergaard:

”Efter renovering og modernisering af haven i tre etaper fra 2008-2011 er havnen blevet et rekreativt område for østerbroborgere og andre københavnere. De bruger stedet som rekreativt område og nyder leben og både året rundt.”

 

FET_SewellDK-1407-2391-LARGE

FET_SMH-Havnedag2014-0065-LARGE

 

Kunstigt men populært

Svanemøllen var oprindelig en vindmølle, som senere blev suppleret med dampkraft. Møllens top brændte i 1892, mens underdelen – et værts- hus frekventeret af værnemagtens tropper – blev saboteret i 1944. I dag bruges navnet om hele kvarteret på Ydre Østerbro, som er den nordligste del af Københavns Kommune med en station, hvor S-bane og Kystbane passerer under Strandvejen.

På Svanemøllen ligger en kloakpumpestation, hvis udluftningstårn fra 1906 er udformet som en minaret. På et areal, opfyldt 1911-18, findes villakvarter, remise- og rangerarealer og Svanemølleværket som blev færdigbygget i 1953. Nedenfor ligger landets største lystbådehavn Svanemøllehavnen. I 2010 blev den kunstigt anlagte og arkitekttegnede! Svanemøllestrand indviet som endnu et rekreativt område for københavnerne. Andre interessante steder i området er Komponist-
kvarteret, Svanemøllebroen, Svanemøllehallen og Svanemøllens Kasserne.

www.smhavn.dk
www.marinaguide.dk

 

FET_SewellDK-1407-2424-LARGE

FET_SewellDK-1407-2406-Edit-LARGE

FET_SewellDK-1407-2412-LARGE

FET_SewellDK-1407-2421-LARGE

FET_SewellDK-1407-2441-LARGE

FET_SMH-Havnedag2014-0033-LARGE

FET_SMH-Havnedag2014-0089-LARGE

FET_SMH-Havnedag2014-0087-LARGE

FET_SewellDK-1407-2427-LARGE

 

 

 

Bentley Continental GT Convertible er det stolte engelske mærkes klassiske cabriolet, med plads til hele familien. Fabrikken holder fast i sine gamle dyder, og præsterer det de er bedst til – komfort, elegance, tilsat enormt kraftoverskud. Liebhaverboligens Rasmus Thomsen har endnu engang været på landevejen.

 

FET_Biltest_2

 

Meget få bilmærker præsterer at udvikle sig så smukt, alt imens de holder fast i deres oprindelige DNA, som Bentley. Bilens sjæl er komfort, elegance og kraftoverskud. Lige præcis på disse parametre viser Continental GT V8 Convertible sig som en absolut konge, der understreger at Englænderne stadig er det europæiske fastland overlegen, når der for alvor skal fokuseres på luksus. For slet ikke at snakke om de elegante linjer, der stadig har udgangspunkt i de oprindelige modeller, og alligevel med diskrete korrektioner gør hver årgang moderne. Indeni er designet stadig klassisk, hvilket absolut klæder bilen. Overflødigt er det at nævne, hvorledes interiøret er i ægte naturmaterialer. Duftende læder, lækkert forarbejdet træ.

Perfekt motor og transmission

Continental GT V8 er – som navnet antyder – bestykket med en V8 motor på 4 liter, der samtidig er dobbelt turboladet. Den har 507 heste, og et træk på hele 660 nm. Netop motoren er værd at dvæle ved, for det er den første understregning af hvor gennemført bilen er. Dens effekt er fokuseret i bunden, så der trækkes uden for mange omdrejninger og støj. Faktisk blev jeg flere gange i tvivl om motoren var startet når den stod i tomgang, hvilket er helt uhørt – positivt – for en cabriolet. Selv under jævn kørsel er motoren så lydløs, at den er svær at høre. Bentley har, helt bevidst, fravalgt de ellers populære dobbeltkoblingsgearkasser, eller sågar de rigtig hidsige F1-systemer, og i stedet installeret et traditionelt automatgear, der skifter blidere end selv den blideste engel kan præstere.

Kabine, eller lounge? 

Der er uden problemer plads til 2 børn på bagsæderne, og fornuftig bagageplads. I den forbindelse er det umuligt ikke igen at vende tilbage til komforten og følelsen af luksus. I den smukke forårssol blev der naturligvis også kørt med kalechen nede. Det mærkes at siddepositionen er tilpas dyb, hvilket betyder at vindstrømmene føres udenom. På udstyrslisten står nakkevarmere, til brug når der køres med taget nede. Det fungerer, ligesom enhver anden detalje. Kalechen kan føres op og ned ved hastigheder op til 50 km/t. Og førerpladsen, der fuldender oplevelsen og identiteten af Bentley. Ingen påtagede digitale displays, men rigtige visere. GPS er installeret logisk i midterpanelet, og via skærmen kan bilens fjederindstillinger, køreprogram mv. indstilles. En smuk sammenkædning af tradition og hypermoderne teknologi.

Lad os til sidst åbne sluserne! 

Nok er motoren ikke til ræs, men til overskud. Der er shiftpads, og med 2 kickdowns ryger omdrejningstælleren opad. Her høres brølet fra motoren, der med et massivt træk sender bilen over 100 på 5 sekunder. Og trækket fortsætter massivt til op over 200 km/t ( afprøvet i Tyskland). Og selv ved den fart ligger vi som en magnet på asfalten. Der findes næppe bedre køreegenskaber for en 4 personers cabriolet end denne. Regningen hedder lidt over 3,5 million for dette unikum af et transportmiddel. Mange penge for en bil. Men næppe noget at sætte i forhold til, at vi så bliver ejere af markedets formodentlig mest komfortable og smukke 4-personers cabriolet. For en af grundende til det med rette hedder ”Great Britain” – det er biler som denne.

 

Fakta: Bentley Continental GT Convertible

Motor: 4,0 l. V8, dobbelt turbo. 507 hk., 660 nm.

Transmission: Automatgearkasse. Mulighed for manuel skift via pads.

Træk: Permanent 4-hjulstræk.

Teknik: Forskellige køreprogrammer mv.

Pris: 3.696.066 kr, incl. forskelligt udstyr, herunder nakkevarmere mv.

Bemærkninger: Der er – i forhold til andre biler i samme prislag – et væsentligt udstyrsniveau.

 

FET_Biltest_4

Motoren, den stille hjerte i bilen, der besidder en enorm trækkraft og styrke. 

FET_Biltest_5

Panelerne nærmest dufter af kvalitet. Vi falder næsten i staver, blot ved at betragte den øverste del af midterkonsollen.

FET_Biltest_3

God plads til to på bagsæderne.  Findes der nogen bil med mere følt og elegant finish? 

FET_Biltest_1

Bemærk hvordan digitaldisplayet diskret er placeret, mens det klassiske design er bibeholdt, med et smuk moderne snit.

 

Hellerup er begunstiget af mange skønne oaser. Hellerup Strandpark er en af dem.

 

FET_Hellerup_Havn_Rosenhaven

 

Lige nu er området omkring Hellerup Havn ved at vågne af sin vinterdvale. Der er flittig aktivitet i sejlklubben, hvor bådene gøres klar til en ny sæson, gruset på tennisbanerne rives omhyggeligt, legepladsen ses efter i sømmene, roserne klippes, og vinterbaderne begynder så småt at synes, at havvandet er blevet lidt for lunt.

Hellerup Strandpark er en enestående perle så tæt på København, at man kan gå til centrum, og allige-vel så tilpas uden for byen, at det nærmest føles som at være på ferie. En lille tidslomme, hvor hverdagen går lidt i stå, og der er fuld fokus på at hygge sig og have det sjovt.

Området i Hellerup er internationalt anerkendt på grund af den enestående måde, hvorpå det forener mange forskellige fritidsaktiviteter i ét samlet anlæg. Det er udformet af den visionære landskabsarkitekt G.N. Brandt i årene 1912-18 ud fra funktionalismens tanker og idéer. Stedet skulle ikke kun være til skue, men skulle tages i anvendelse af de besøgende og gøres levende.

 

FET_Hellerup_Havn_Hellerup-Havn-3

Hellerup Sejlklub er naturligt centrum for aktiviteterne i Hellerup Havn. 

 

Danmarks – og måske verdens mest vindende sejlklub

Det naturlige centrum i parken er havnebassinet, som er centrum for forskellige former for vandsport som kajak, roning og sejlads. Hellerup Lystbådehavn er den mindste af Gentofte Kommunes to lystbådehavne, den anden ligger i Skovshoved. Lystbådehavnen blev bygget i 1909-10, og her er ca. 100 bådpladser i vand og 150 jolle pladser på land og derfor et perfekt sted for Hellerup Sejlklub, som har været en del af området siden stiftelsen i 1915 og skaber rigtig meget liv i hverdagen. Det er en klub med stærke traditioner og en stærk klubånd, og den kan bryste sig af være en af de sejlklubber i verden med flest olympiske medaljetagere. Blandt disse er den mest berømte utvivlsomt nyligt afdøde Paul Elvstrøm, som vandt guld i Firefly i 1948 og guld i Finn i henholdsvis 1952, 1956 og 1960.

Herudover vandt han VM ikke færre end 13 gange.

Da Paul Elvstrøm døde i december 2016, besluttede Gentofte kommunalbestyrelse at ændre Hellerup Sejlklubs adresse til Paul Elvstrøms Plads 1 for at ære et menneske, der har betydet så meget for ikke alene Hellerup Sejlklub, men for dansk sejlsport generelt.

 

Ny formand og nye aktiviteter

I efteråret 2016 blev Marie Dela Johnsen valgt som ny formand, og hun og den øvrige bestyrelse har mange spændende tanker om, hvordan klubben skal udvikle sig i de kommende år:

”Sejlklubben er et sted, hvor der altid er liv, og derfor spiller den en vigtig rolle ikke bare i havnen, men også i byen. Folk kommer forbi for at kigge på bådene, sidde i solen eller nyde en god middag i sejlklubbens restauranten på første sal med terrasse og udsigt over Øresund.”

Den nye bestyrelse ser gerne, at klubben bliver endnu mere aktiv på alle mulige forskellige områder.

Det kan både være internt med flere events og arrangementer på havnen for medlemmerne, men det kan også være som vært for flere store kapsejladser, så Hellerup Sejlklub igen bliver den naturlige store spiller i forbindelse med internationale stævner på Øresund.

”Det vigtigste er imidlertid, at medlemmerne oplever, de har medindflydelse på de beslutninger, der bliver truffet, for det er noget, vi skal være sammen om,” understreger Marie Dela Johnsen.

Selv er hun oprindelig fra Aarhus, og hendes egne oplevelser med sejlads stammer primært fra tur-sejlads med familien. Da hun flyttede til København for en del år siden, var det naturligt for hende at søge til Hellerup Sejlklub.

”Det er en klub, rigtig mange andre sejlklubber ser op til, fordi den har nogle helt enestående forhold og en stolt historie med mange imponerende resultater, men i lige så høj grad, fordi den har mange gamle traditioner og et godt socialt liv. Mange af medlemmerne er kommet her hele deres liv, og det skaber en særlig ånd. Folk er utroligt hjælpsomme, og jeg kunne godt tænke mig, at endnu flere fik lov at opleve den unikke verden.”

En del af fremtidens fokus kommer til at handle om at styrke juniorafdelingen, så nye talenter kan opdages og dyrkes, således at de om nogle år kan være med til at løfte arven efter de store navne.

”Som klub vil vi jo gerne tiltrække både dem, der allerede er dygtige sejlere – og dem, der gerne vil lære. Vi tilbyder nogle faciliteter, man ikke finder magen til nogen steder. Blandt andet har vi en stor sejlhal, hvor man kan stå i fred og ro og klargøre sin båd indendørs, det er ret unikt.”

Hallen var tidligere et filmstudie ejet af Palladium, men siden 1972 har den i stedet været brugt til opbevaring af både, tørring af sejl, motionsrum og meget andet.

 

Blomsterkunst og afslapning

Området rummer også to markante haver:
Rosenhaven og Staudehaven, hvor besøgende kan slå sig ned og slappe af. I Rosenhaven er der plantet 40 forskellige rosensorter, og de er arrangeret, så de lyse roser står nærmest Øresund og er med til at fremhæve det klare lys fra havet, og herefter bevæger farverne sig over gul, rosa og orange for at slutte med rød i havens vestlige ende.

I havens midte er der lavendelhække, og i det tidlige forår er der lagt hvide og blå krokus i et stramt mønster, som understreger havens symmetriske opbygning.

Staudehaven er udformet omkring et centralt græstæppe med bede omkring. Dengang haven blev anlagt, var det ikke tilladt at betræde græstæppet, men i dag er det et af lokalområdets yndede steder at solbade. Her findes over 100 forskellige stauder, flere af dem er hentet hjem fra udlandet.

 

Plads til leg og sport

Legepladsen i Strandparken er en lille, charmerende verden, hvor mindre børn kan få timer til at gå. Beliggenheden lige ved Øresund har meget naturligt inspireret til et maritimt tema med en mole, der løber gennem området og ender i vandkanten – en jolle, man kan gå ombord i. Det meste af legepladsen er belagt med blød gummi, så alle lander blødt, hvis de skulle falde over bord.

Og så er der naturligvis tennisbanerne. For HIK’s medlemmer er det noget ganske særligt at spille i ”Havnen” til lyden af bølger, der slår mod kysten. Her er et hyggeligt klubhus med servering i sommerhalvåret, og området lægger hvert år i juli måned baner til den årlige interne Havneturnering, hvor rigtig mange medlemmer deltager. I 2017 finder Havneturneringen sted fra den 21. til den 23. juli, hvor der er mulighed for at opleve masser af underholdende tennis i Havnen.

 

FET_Hellerup_Havn_Hellerup-Havn

Når man spiller tennis på HIK’s baner i havnen, har man kig til Øresund. 

Med introduktionen af Cayenne i 2002 begik Porsche en konstruktion, med potentiale til at blive en af fabrikkens allerstørste klassikere. I dag, 15 år senere ser det potentiale ud til at være indløst. Liebhaverboligens Rasmus Thomsen har været ude i modelvariationen GTS. Og hans konklusion er klar – det er 2,5 mio. kroner godt givet ud. Om end der er et lille, kærligt og konstruktivt kritikpunkt.

 

FET_cayenne_gts_2014_porsche_ag

FET_cayenne_gts_2014_porsche_ag_1

 

Porsche behøves ikke give deres store SUV Cayenne tilnavnet ”sport”, eller lignende sportslige tillægsord, som andre producenter ynder. For det ligger i fabrikken gener, at dens modeller er sportslige. Cayenne er udstyret med permanent firehjulstræk, og i GTS udgaven – vores testmodel – havde en 3,6 liters turbo V6 motor. Den bragte os til 100 km/t på blot 5,2 sekunder, og effekten ligger helt perfekt i bunden. Transmissionen foregår via automatgear, med mulighed for at bruge shiftpads til selv at skifte. I praksis er det dog mest til kickdowns ved overhalinger at de kommer i brug. Ganske enkelt fordi automatgearet er ypperligt.

Programmer og vejgreb (!!!) 

Ingen SUV eller personbil kan nogensinde være lige så sportslig som en sportsvogn. Ganske enkelt fordi fysikkens love forbyder det. Når det så er sagt, er Cayenne uden sammenligning markedets mest sportslige SUV. Mest iøjnefaldende er vejgrebet, der med det permanente firehjulstræk er sublimt. Ikke blot ved accelerationerne, men også ved kørsel giver det en umanerlig tryg følelse. Hertil kommer krængningsstabilisatorerne, der har en mærkbar effekt. I progression kan der foretages en personlig indstilling af undervogn og styretøj, alt efter temperament. Til lange træk på motorvej, er valget af en hård opsætning virkelig skøn. Endeligt er der naturligvis køreprogrammer, alt efter hvor sportsligt der skal køres – og hvor meget brændstof der skal forbruges.

Loungeindretning 

Kabinen er ubestridt blandt luksusbilernes mest indbydende. Elegant design, solide materialer, og så den meget ukonkrete, men alligevel enormt konkrete følelse af kvalitet i alt hvad der røres ved. Fin plads for fire voksne, eller en familie med tre unger. Vores testudgave havde panoramatag, hvilket er et hit for alle. Både store og små, der under køreturen vil kunne kigge på stjerne og den smukke blå himmel. Førersædet er lækkert, med alle relevante funktioner indenfor rækkevidde. Og lad os så tage et lille men – Porsche har monteret deres klassiske primære instrumentbræt, med omdrejningstælleren i midten. Uden tvivl for at følge fabrikkens sportslige DNA. Men, det vil være mere oplagt med speedometret som det primære. For den her bil køres ikke på omdrejningstælleren, som fabrikkens hardcores sportsvogne indbyder til.

2,5 million godt givet ud

De tider er ovre, hvor Mercedes, BMW og AUDI egenhændigt sad på markedet for highend biler til familierne. Og blandt årsagerne til det er blandt andet Cayenne, der som en ualmindelig vellykket SUV tiltaler familien med både overskud i økonomi og antal poder. Priserne starter for en model med fire sæder ved godt 1,3 million. GTS-udgaven begynder ved knap 2 mio., og med en god palette udstyr ender den samlede regning på 2,5 million. Dyrt? Næppe. For efter at have oplevet denne bil i nogle dage, er der tale om en helt ekstraordinær oplevelse, hvor prisen fremstår som en teknikalitet.

 

FET_porsche_cayenne_gts_2015_porsche_ag

Cayenne på farten.

Porsche Cayenne GTS

Motortype: V6 benzinmotor.
Slagvolumen: 3604 ccm.
Ydelse: 440 hk v. 6000 omdrejninger.
Maks drejningsmoment: 600 nm fra 1600 til 6000 omdrejninger.
Gearkasse: 8-trins tiptronic.
Acceleration 0-100 km/t: 5,2 sekunder.
Drevsystem: Aktivt firehjulstræk.
Pris: Fra knap 2 mio. En generøst udstyret ender i laget 2,5 mio.

 

FET_cayenne_gts_2014_porsche_ag_3

Lækker, lækker kabine, som det kun ses i dette segment. 

FET_cayenne_gts_schweden_2015_porsche_ag_2

Valg af køreprogram og undervognsindstilling. Intuitivt, enkelt og et betjent. 

FET_cayenne_s_e_hybrid_eco_rallye_lake_constance_2015_porsche_ag

Medie og navigationspanel. Ingen dikkedarer, men logisk opbygget. 

FET_cayenne_gts_schweden_2015_porsche_ag

Klassisk Porsche instrumentering. Lige præcis her skulle der måske byttes rundt på speedometer og omdrejningstæller. 

 

FET_cayenne_gts_2014_porsche_ag_2

Audi A6 Avant er en ualmindelig gennemført, gedigen og ikke mindst elegant bil i direktionsklassen. Liehaverboligens Rasmus Thomsen har prøvet en af den tyske fabriks mest markante modeller. Og dommen er klar – det er et absolut værdifuldt og godt køb. I særdeleshed, når tiden er inden til at lege mor, far og børn.

 

FET_A162774_large

 

Blandt direktionsbilerne har konkurrencen gennem længere tid været skarp. Og absolut spændende, da der konkurreres på kvalitet, udvikling og køreegenskaber, fremfor pris.  Audi A6 er her en klassiker, der som stationcar – af fabrikken kaldet avant – tiltaler den kvalitetsbevidste køber, der vil have plads til både karriere, børn og familieliv. Vores testmodel er bestykket med en 3 liters dieselmotor og transmission via en 7-trinsautomatgearkasse. Endeligt, allokeres kræfterne i asfalten via det permanente 4-hjulstræk Quattro.

Perfekt motor

Efter få kilometer bag rattet kommer det første ”wauw”. Motoren har nemlig trækket liggende det helt rigtige sted, i bunden. Det giver en ro på de lange stræk, og effekt når der skal overhales. Samtidig er der støjniveauet – imponerende lavt. Automatgearet skifter udmærket, og har det obligatoriske sportsprogram. Det er ikke som sådant værdifuldt, for dieselmotoren arbejder bedst ved de lave omdrejninger. Men det gør den som nævnt også godt.  Rigtigt godt. Og med 5 voksne i bilen fornemmes stadig et udmærket kraftoverskud, alt i mens Audis Quattro balancerer bilen som ingen efterligninger kommer i nærheden af. Her giver effekt og teknik mening, netop fordi det understøtter stabilitet og tryghed. Et kardinalpunkt for netop denne type biler.

Plads (!!!) og komfort 

2 store, og et lille barn på bagsædet er intet problem. Det er pladsen til bagagen heller ikke, i et umanerligt stort og firkantet bagagerum. Indstilling af klimaanlæg fra bagsædet er kræs for poderne, der selv kan justere hvordan temperaturen skal være. Førerpladsen er tilpas enkel, selvom navigation og andre mere avancerede funktioner kræver tilvænning at betjene. Men herefter fungerer det logisk og ligetil. Specielt disponeringen med betjeningspanel til højre for føreren er lækkert. Endeligt er informationsskærmen – der lægger sig ind i panelet når bilen slukkes – helt tilpas dimensioneret. Overskuelig, uden at overvælde.

Value for money

Udefra er der også tale om en elegant bil. I særdeleshed når det sættes i perspektiv til dens rummelighed. Stor, uden at være klodset. Fin signalværdi, der klæder den, som en velkendt spiller i direktionsklassen. Regningen? Knap 750.000 for en bil med 3 liters V6 dieselmotor, en fin palette af udstyr, samt ikke mindst enorm rummelighed og komfort. Og jo, tre kvart million er trods alt en væsentligt udskrivning – men så har familien altså også sikret sig en ualmindelig gedigen, gennemført og elegant arbejdshest.

 

FET_A162771_large

 

Audi A6 Avant 3.0 TDI

Motortype V6 dieselmotor.

Slagvolumen 2.967 cm3

Ydelse 218 hk ved 4000 – 5000  omdr./min.

Maks. Drejningsmoment 400 Nm ved 1.250 – 3.750 omdr./min.

Gearkasse 7 trins automat.

Acceleration 0-100 km/t 7,3 sek.

Pris for vores testmodel, incl.  et habilt udstyrsniveau: 742.731 kr. 

 

FET_A162764_large

FET_Fõrerplads

Lækker førerplads med rigtig fint overblik. 

FET_Forsëder

Lækker design og finish hele vejen gennem. 

FET_Bagsëde

Plads til 3 unger. God plads endda. Med egen klimastyring.

 

 

 

Sportsvogne hører sommeren til. Men skal bilen være klar til det varme halvår, skal den bestilles nu. Testkører Rasmus Thomsen har fundet fem sportslige biler, hvoraf nogle er mere kompromisløse end andre. Og fælles for dem alle er, at de er skabt til at give køreglæde og oplevelse for ejeren.

 

FET_Aston_Martin_Vantage-Range-16MY-(2)

01. Den potente baby
Aston Martin V8 Vantage S

Det legendariske engelske mærke har præsteret en særdeles potent baby. Med direkte referencer til deres deltagelse i 24-timers løbet Le Mans, er V8 Vantage S en kompromisløs frontmotorbil. To sæder, og en kort akselafstand giver en effektiv, hurtig styring. Hertil kommer at vægten er markant mindre end dens større søskende. Det mærkes. Det samme gør motoren, der langt mere sportslig, med trækket placeret i midten og toppen af spektret. V8 Vantage S er ganske enkelt kvalitetsunderholdning på fire hjul.

Herudover: Den er meget sportslig. Det er værd at have in mente. Men det er absolut ingen kritik.
Pris: Fra 2,3 mio. kr.

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Mercedes_16C434_071_D304476

02. Stjerneskuddet
Mercedes AMG-GT R

Indbegrebet af tysk produktion, Starmarket Mercedes, er atter tilbage i sportsvognenes superliga. Naturligvis med vanlig finish og kvalitet hele vejen igennem. AMG-GT R har motoren placeret let bag ved forhjulene, og dens sportslige egenskaber cemente-res ved statussen som safetycar til formel-1 løb. Fire liters V8 motor sender den til 100 km/t på 3,6 sekunder.

Kombinationen af elegance, solidt håndværk og sportslighed er her, som kun Mercedes kan præstere det.

Herudover: Designet. Runde kurver, lidt retro. Ret lækkert!
Pris: Fra 3,2 mio. kr.

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Lamborghini

03. Den balancerede orkan
Lamborghini Huracán LP 610-4

Efter VW-koncernen opkøbte Lamborghini, har den teknologiske udvikling været imponerende. Blandt beviserne på dette er Huracán, der i versionen LP 610-4 er udstyret med permanent 4-hjulstræk, som bringer den til 100 km/t på blot 3,2 sekunder. Herudover er V-10 motoren blandt vejenes absolut ypperste, kendetegnet ved et massivt bundtræk, men også med omdrejningsvillighed på toppen. Og så lyder de 10 cylindre, som englene synger.

Herudover: Forhandleren tilbyder trackdays, hvor bilens kræfter for alvor kan slippes løs under kontrollerede forhold.
Pris: Fra 3,9 mio. kr.

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_FordMustang_Fastback-Yellow_16

04. Vildhesten. Genfødt
Ford Mustang 5.0

Den amerikanske vildhest Mustang har navngivet Anden Verdenskrigs bedste jagerfly og Fords ikoniske sportsvogn. V8 motoren brøler og trækker med en ubeskrivelig dybde, mens designet er genkendeligt majestætisk. Det dybe træk, i kombination med det store bagagerum, skaber en bil, der absolut kan bruges til langtur. Og så tager vi lige prisen; Godt 650.000 for en bil med V8-motor, der går til 100 km/t på under 5 sekunder. Det er ganske enkelt et røverkøb!

Herudover:  Ved de lidt højere hastigheder kan bilen godt mærkes stor. I særdeleshed ved nedbremsninger har den ikke samme stabilitet som de dyre sportsvogne.
Pris: Fra 653.000 kroner.

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Porche_Lava_Orange_Cayman_S_020-(1)

05. Cayman for kendere
Porsche Cayman S

De inkarnerede kunder og kendere af Porsche er ikke i tvivl – Cayman S er blandt fabrikkens mest velkørende modeller nogensinde. Centermotoren giver en perfekt vægtfordeling, mens præstationerne er imponerende. Bemærk, at Porsche tilbyder effektive teknologiske add-ons, herunder deres sport + pakke. Det giver hurtigere acceleration og mellemgas ved kickdown i forbindelse med manuelt gear. Det er gennemført lækker Porsche kvalitet, der også kan bruges i vintermånederne.

Herudover: Vælg manuelt gear. Den her bil er så rå og uimodståelig, at føling med kobling og gearskift fuldender en fantastisk oplevelse bag rattet.
Pris: Fra 1,2 mio. kr.

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Rasmus_Thomsen

 

Om Rasmus Thomsen

Rasmus er 38 år, bosat i Hellerup, uddannet cand.merc. og journalist.
Arbejder som PR-rådgiver, og er herudover testkører af sportsvogne og motorcyklersamt skribent på Euroman.

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Liebhaverbilen_2.2

TEST: Volvo S90 AWD 235 hk.
Fra 545.000, Testmodel: kr. 1.028.874

 

Volvo blev overtaget af kineserne i 2010, og den kinesiske kapital garneret med det gode svenske håndværk og design har betydet, at det skandinaviske niche-bilmærke er på vej til at blive en af de helt store spillere i bilverdenen.

Da Liebhaverboligen testede Volvos nye store SUV’er, XC90, forrige sommer, var vi imponerede over kvalitet, køreegenskaber og design. Nu er sedanmodellen af 90-serien landet, og Volvos S90 er lavet på samme platform (SPA) som føromtalte SUV. Hvor XC’eren var gigantisk i ydre mål og siddehøjde, er vi kommet ned på jorden igen i sedanen.

Den har dog samme lækre detaljer og finish med nappalæder (ekstraudstyr) og lækkert lyst træfinish på pane-lerne. Kabinen er i det hele taget lys og indbydende som en svensk sommeraften, og lige så stille. Selv ved høj hastighed på motorvejen er her hverken motor- eller dækstøj, ret imponerende! Her har V90 som stationcar nok nogle andre udfordringer, da sådanne altid er lidt mere støjende rent designmæssigt. V90 bliver uden tvivl bestselleren af de to, da en stor luksus-saloon ikke har samme gode anvendelighed som netop en stationcar.

Accelerationen fra 0 til 100 km/t på lidt over 7 sekunder gennem det 8-trins automatgear er en fornøjelse. Topfarten på de 240 km/t i denne 235 hk turbodiesel er vel også rigeligt, men det er ikke en drivers car trods trækket på alle fire hjul. I svingene føles den lidt tung i styringen, men med en vægt på over 1,8 ton skal der også være en grænse. Heldigvis er bremserne sublime og standser den store svensker på en studs.

Standardudstyret er fornemt, men har man råd, kan der shoppes ind i ekstraudstyret. Faktisk fås S90 fra magre kr. 545.000 for den helt skrabede model, men hvis man vælger topmodellen med alt i udstyr, bliver prisen næsten tre gange så høj.

Volvo S90 er en spændende og utrolig velkørt bil, som er en direkte  konkurrent til BMW 5, Jaguar XF, Mercedes E og Audi A6. Især stationcar’en vil blive et hit. Symbiosen mellem den grundige, fornuftige svensker og den ambitiøse, rige kineser betyder, at det hæderkronede mærke fra 1927 vil rulle rundt på vejene en rum tid frem-over.

Faktisk har Volvo Car Group/Zhejiang Geely Holding planer om en snarlig årlig produktion på 800.000 biler på deres fabrikker i Sverige, Kina, Belgien og USA.

Så kan man jo håbe, at der også igen en dag kommer en Amazon-model.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Fordele: Design, Interiør, Eksklusiv til prisen

Ulemper: Det store infotainment i midten, som styrer og oplyser om alt, kræver noget tilvænning

 

FET_Liebhaverbilen_22-2.2

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

 

Sager udelukkende til rigtige mænd, der ikke gider chic og nuttet brugskunst, sødsuppe-interiør og romantiske loppefund.
– se mere på mandesager.dk

 

FET_Mandesager_Netatmo-Smart-Termostat

 

Den smarte radiator
NETATMO SMART TERMOSTAT

Hvis du er træt af at skrue på termostaten for at få den helt rigtige temperatur, er det måske på tide at lede efter en smartere løsning. Dem findes der heldigvis masser af, og den nye Netatmo Smart Termostat er en af de mest lirede. Du erstatter simpelthen bare din almindelige termostat på radiatoren med den her fætter, og så kører det. Den er nemlig udstyret med Bluetooth, så du kan styre temperaturen direkte fra din mobil på den medfølgende app, og det giver desuden mulighed for at sætte en konstant temperatur og få besked, hvis der for eksempel står et vindue åbent. Der er jo ingen grund til at spilde energi. Der er heller ingen grund til at glo på et stykke kedeligt hardware, og det sørger designeren Philippe Starck for, at du ikke skal døje med- der er ham, der har designet termostaten.

www.netatmo.com

……………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Mandesager_BWD-Mickey-Mouse

 

Mickey Mouse møder Rolex
BAMFORD WATCH DEPARTMENT MICKEY MOUSE

Mickey Mouse er et ikon, og de fleste af os har nok haft et Mickey Mouse-ur som barn. Som oftest af tvivlsom Kina-kvalitet, men nu kan du altså få et Mickey Mouse-ur, som ikke laver knas, når du har gået med det i en uge. Det er teamet fra Bamford Watch Department, der er på spil igen, og lad os sige det med det samme – er du tilbeder af Rolex, hen mod det fanatiske, så læs endelig ikke videre. Dette Mickey Mouse-ur fra Bamford Watch Department er nemlig et ombygget Rolex Milgauss. Uret kommer i mat sort PVD eller mat titanium, og med den fine kasse med lys. Det er selvfølgelig en limited edition, så du skal være heldig for at få fat i et.

www.bamfordwatchdepartment.com

……………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Mandesager_Wazer-desktop-jet

 

Vandskæremaskine til hjemmeværkstedet
WAZER DESKTOP WATERJET CUTTER

Wazer er verdens første vandskæremaskine, der kan stå på dit skrivebord. Firmaet bag maskinen lover, at den kan skære igennem alle materialer – aluminium, glas, sten, stål, kulfiber og så videre. Fantastisk smart til kunsteren eller gør-det-selv-mekanikeren, der har brugt for håndbyggede dele til projekter – faktisk vil enhver lille Ole Opfinder få glæde af Wazer. Den virker ved, at du bruger et stykke software til at definere dit projekt. Du placerer dit emne i maskinen, og så skærer den med en vandstråle under mega højt tryk, der er blandet med en slags sand. Mulighederne er uendelige, og det er vist kun din egen fantasi, der sætter grænser for, hvad du kan lave med denne maskine.

www.wazer.com

……………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Mandesager_TV-Beer-Mug

 

Ølkruset til TV-kiggeri
TV BEER MUG

Når du nyder et iskoldt glas øl foran TV-skærmen, mister du fokus fra fodboldkampen, eller hvad du nu engang sidder og ser, hver gang du tager en tår af øllen. Glasset spærrer jo for udsynet. Men det her ølkrus er specialdesignet til netop at imødekomme dette problem. Yessir, vi har mange luksusproblemer her i den vestlige verden. Det hele lader sig gøre ved hjælp af en vinklet kant, så du kan hælde indenbords lige så tosset du vil, og der er plads til lige knap en halv liter i herligheden. Skål.

www.perpetualkid.com

……………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Mandesager_GoPro-Karma

 

Skyens skarpeste skyder
GOPRO KARMA

Det kan godt være, at Karma er den første drone fra GoPro, men det betyder ikke, at de famler i blinde, for firmaet var den første pioner i actioncams, så de har en solid ballast til luftkrigen. GoPro Karma er da også mere end bare en almindelig kameradrone. Her kan du nemlig sammensætte konfigurationen efter dine egne behov, og selve systemet består af quadcopteren med et Karma Grip til at stabilisere dine videoer – eller bruge som håndholdt skyder – mens du også får en controller med touchskærm til at styre løjerne. Og det hele kan selvfølgelig foldes sammen i en handy rygsæk, når du tager på tur.

www.gopro.com

……………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Mandesager_SingerPorsche

 

Porsche-porno
SINGER MONACO

Ægte Porsche-fans vil nok mene, at du ikke skal ombygge en gammel 911’er. Men når Singer Vehicle Design går i gang, så er det virkelig med respekt for mærket og Porsche-arven. Er det ikke en af de flotteste 911’ere, du nogensinde har set? Vi har set en del minimaliske Singer Porsche-modeller før, men den her slår bare alt. Udvendigt er alt fjernet. Kun et enkelt Porsche-logo pryder bilen. Ikke engang et Singer-logo er det blevet til. Indvendigt har den fået lidt mere gas med nyt interiør, sæder fra Recaro, rat fra Momo, Audio fra Becker – men alt i alt er det bare stilet og smukt. Det her er kunst på fire hjul.

www.singervehicledesign.com

……………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Mandesager_Can-Cannon

 

Aflever øl med stil
CAN CANNON

Hvis du har en sixpack stående derhjemme, har du også ammunition til det her gevær. Det skyder nemlig med dåser. Can Cannon er lige til at installere på en AR-15 riffel, og så har du en mindre dødelig dosis lige ved hånden med en rækkevidde på lige knap 100 meter. Det er jo meget praktisk, hvis du har en tørstig ven, der er lige lidt for langt væk til at du gider vade over til ham med en kølig dåse.

www.xproducts.com

……………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Mandesager_Coleman-Lay-Z-spa

 

Billigt boblebad
COLEMAN LAY-Z BOBLEBAD

Det kan hurtigt blive pebret, hvis du gerne vil have et boblebad hjemme i haven. Det er nok også prisen, der afholder de fleste fra at investere, men hvad nu, hvis der var en mulighed, for at købe et boblebad, der var ok billigt og nemt at fjerne igen? Du kunne overveje Coleman Lay-Z Spa. For under 3.000 kroner får du et oppusteligt boblebad med plads til fire voksne og 120 dyser, der laver bobler. Der er digital styring til pumpen og varmen, der kan komme helt op på 40 grader. Når boblebadet er tømt, vejer det bare 35 kilo, og fylder ikke specielt meget, hvis du vil pakke det væk for vinteren. Så nu er det både nemt og billigt at få en varm vand-massage efter arbejde eller tilføje lidt spa-hygge til havefesten.

www.luxury-outdoor.dk

……………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Mandesager_Reaper-chips

 

Verdens stærkeste chip
PAQUI CAROLINA REAPER TORTILLA CHIP

Det er ikke nogen hemmelighed, at mænd godt kan lide stærke sager, men det er da første gang, vi synes, en lille tortilla chip ser skræmmende ud. Det er firmaet Paqui, der står bag, og de er normalt kendte for deres tortilla chip, men har altså lavet en limited produktion af denne Carolina Reaper chips. De fleste har nok allerede gættet, at denne ene chip er spækket med Carolina Reaper Pepper – en af de stærkeste chilipebre på jordkloden, der rammer en Scoville-rating på 1,57 millioner. Eller for at sætte det i perspektiv – denne ene chip er 78.000 gange stærkere end en normal jalapeno. Løber munden stadig i vand? Du kan se folks reaktioner i videoen via linket herunder.

www.paqui.com

……………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Mandesager_Stetson-Carbon-Fiber-Fedora

 

Verdensmandens hovedbeklædning
STETSON CARBON FIBER FEDORA

Hey, hatte kan hurtigt blive platte, men hvis du endelig vil kaste noget alternativ stil over hovedbeklædningen, er kulfiber sgu vejen frem. Og det får du med Stetson Carbon Fiber Fedora. Så kan det selvfølgelig godt være, at hatten ikke er skudsikker, men den beskytter til gengæld dit hoved mod så meget andet, og det er helt sikkert et stykke stil, der kan holde resten af dit liv. Medmindre du glemmer den i toget – så er der altså ikke så meget at gøre.

Carbonfibergear.com

Sager udelukkende til rigtige mænd, der ikke gider chic og nuttet brugskunst, sødsuppe-interiør og romantiske loppefund.
Gearet og grejet skal ind i boligen – se mere på mandesager.dk

 

FET_Mandesager_Clase-Azul-Ultra

 

Verdens mest eksklusive tequila
CLASE AZUL ULTRA

Når det kommer til tequila, får du generelt, hvad du betaler for. Sådan er det selvfølgelig med meget sprut, men tequilas bundniveau er bare uhyggeligt lavt, så du gør dig selv en bjørnetjeneste ved at være alt for nærig. Med den her tequila er vi ovre i den helt anden grøft. Clase Azul Ultra koster nemlig 9.700 kroner, og de kalder den selv for verdens mest luksuriøse tequila med en lagring på fem år på sherryfade og et output på kun 100 flasker. Og nu vi er ved flaskerne, så er de håndlavede beholdere jo kunstværker i sig selv med platin, en agaveplante af sølv og flere detaljer af guld. Yessir, det er noget dyrt sprøjt.

Claseazul.com

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Mandesager_Porsche-GT3-Cup-shelf_1

 

En Porsche-spoiler til væggen
PORSCHE GT3 CUP – SHELF

Det er nok lidt svært at hænge en hel Porsche på væggen – mindre kan også gøre det. Og nu giver Porsche dig muligheden for at få en original spoiler fra en GT3 Cup, som de har omdannet til en hylde. Yessir, en spoiler-hylde. Den er altså magen til originalen, så du kan sætte dine sager på en gennemført sag af kulfiber med beslag af anodiseret aluminium, og du får endda også de originale skruer til at banke den op på din væg. Det er Porsche-blær.

Shop1.porsche.com

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Mandesager_Starpool-Zerobody

 

Vægtløs søvn
STARPOOL ZEROBODY

Hvis du ikke kan sove i den her seng, ser det altså rigtigt skidt ud for din nattesøvn. Du flyder nemlig i en Starpool Zerobody – uden at blive våd, for ellers er det jo bare en vandtank. Så der er ingenting til at genere kroppen, ej heller hjernen, idet du får en app til mobilen, der sender beroligende lyde til dine ører via et par hovedtelefoner. Sengen er lavet i et samarbejde mellem spa-firmaet Starpool, den italienske designer Christiano Mino og wellness research-firmaet Necogita, og du opnår den vægtløse tilstand ved hjælp af flere blærer fyldt med opvarmet vand, der er udformet helt specifikt, så du bliver omkranset og holdt oppe af det bløde element. Jamen, er det så ikke bare en vandseng?
Tjoh, lidt på samme måde som en Lada og en Lamborghini begge er biler.

Starpool.com

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Mandesager_Motion-Simulation-TL3

 

Tag en køretur i stuen
MOTION SIMULATION TL3

Det har taget over fem år at udvikle den her racersimulator i samarbejde med teams fra Formel 1, så du kan være 100% sikker på, at du får en ultra realistisk køretur. Motion Simu-lation TL3 omringer dig med en 200 grader buet skærm med 5.760 x 1.080 pixel, mens du desuden kan mærke selv den mindste bule i vejen takket være et hydraulisk system, der sørger for at overføre alle data til fysiske rystelser, sving og hældninger. Det kender du selvfølgelig også fra mindre simulatorer, men det her er et helt absurd realistisk niveau.

Motionsimulation.com

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Mandesager_Armin-Strom-Cognac-Watch

 

Verdens dyreste cognac i et ur
ARMIN STROM COGNAC WATCH

Der er ingen grænser for opfindsomheden, når det kommer til at spice urene i den høje ende af prisskalaen op med ekstra lir, og nu har Armin Strom simpelthen fyret verdens dyreste cognac i deres ur. Så er det godt nok kun en enkelt dråbe Gaultier 1762, du finder i uret, men stadigvæk. Udover alkoholen er Armin Strom Cognac Watch stadig en snitte med et mekanisk urværk, rustfrit stål, 18 karat rosé guld og titanium, der helt sikkert er med til at drive prisen derop, hvor de fleste ikke kan være med. Jamen hvad koster det så? Ingen anelse, men de 40 styks, der er planlagt til at blive produceret, skulle også allerede være forudbestilt af alkohol og ur aficionados, så det kan egentlig også være lige meget. Men derfor er uret stadig lækkert at se på.

Arminstrom.com

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Mandesager_LayBag_1

 

En lænestol af luft
LAYBAG

Det lyder godt nok lidt fræk med sådan en LayBag, og det er det vel egentlig også afhængigt af, hvad du vælger at lave på den. Den er nemlig blød og lige til at ligge på. Men det smarte ved LayBag er, at den oppustelige stol hverken vejer eller fylder særligt meget, så du kan have den med ud i det gode vejr og lynhurtigt omdanne den til en god siddeplads ved at vifte den i luften og lukke enderne. Det bliver der helt sikkert brug for her til sommer.

Laybag.com

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Mandesager_Chainsaw-Blender

 

Savblenderen
CHAINSAW BLENDER

Det her er klart den sejeste blender, dine hænder kommer i nærheden af. Om det så også er den mest praktiske, er egentligt lige meget. Chainsaw Blender er i hvert fald resultatet, når du kombinerer en motorsav med en blender, og du kan faktisk bygge den selv, hvis du smøger ærmerne op. Læg i øvrigt lige mærke til, at den også er udstyret med et motorcykelstyr med et gashåndtag til at styre showet. Det er fedt lavet. Upraktisk, men fedt.

Instructables.com

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Mandesager_Traeger-2016-Pro-Series-34

 

Toptunet grill
TRAEGER 2016 PRO SERIES 34

Hvis det er tid til en ny grill, er det her et skarpt bud. Traeger er nemlig leveringsdygtige i toplækre træpillegrills, der adskiller brændkammeret fra kødet, så der er mere plads under låget til din mad, og du styrer løjerne med en digital controller, som sørger for at holde temperaturen indenfor plus/minus 15 grader. Det er præcision, og den indbyggede blæser sørger desuden for at fordele varmen ligeligt, mens du bliver informeret om temperaturen inde i kødet ved hjælp af et tilhørende grilltermometer.
Det optimerer grillaftenerne, og dem har vi alligevel ikke så satans mange af her i Danmark.

Traegergrills.com

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Mandesager_El-Purista_1

 

Stolen til verdensmanden
EL PURISTA

Du behøver ikke være ryger for at sidde godt i den her stol. Men det hjælper. El Purista er nemlig lavet specielt til verdensmanden, der nyder at læne sig tilbage med en god omgang tobak, og derfor er den udstyret med ekstra opbevaring i armlænene med plads til dit rygergrej, og når du åbner skufferne får du desuden et sted at stille askebægeret og den tilhørende drink. Så er der optimale betingelser for lidt alenetid i bedste Mad Men stil.

Elpurista.de

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Mandesager_Hammocraft

 

Hængekøjer til vandet
HAMMOCRAFT

Saml bare alle gutterne og tag dem med ud i den her båd. Det bliver de glade for. Okay, der er kun plads til fem i Hammocraft, så du bliver nok alligevel nødt til at udvælge nogle heldige personer, men de får til gengæld lov til at dase i flydende hængekøjer, der er helt perfekte til en fed tur på vandet. Selve tingesten består af en metalramme, som du hurtigt kan samle og skille ad, og så er der to paddle boards til at give lidt flydeevne, men I skal nok ikke hoppe for meget rundt i båden, for den ligner ikke det mest stabile i verden.

Hammocraft.com

Glem alt om primitive små vogne og ubekvemme senge. Nutidens campingferie byder på luksus hele vejen rundt.

At tage på camping er ikke længere kun en primitiv affære. Nutidens luksus-campingvogne og autocampere er indrettet med alle de fornødenheder du kan tænke dig, og det er lige før, du får bedre faciliteter end i sommerhuset eller i dit eget hjem. I hvert fald hvis du vælger en luksusudgave. Tænk på det mobile hjem som et sted, hvor, ferien skal nydes som et hotel eller som dit hjem halvdelen af året. Luksuscampingvognene er kendetegnet ved kvalitet, rummelighed og alle mulige ekstra features – til gengæld skal du punge ud med cirka samme beløb som til et sommerhus med god havudsigt eller en luksusyacht.

Et mobilt hjem i luksusklassen fortjener selvfølgelig helt fantastiske rammer. Rundt omkring i Europa er der en række campingpladser, hvor du vil elske at bo hele sommeren. En af dem kan du endda finde herhjemme i det vestjyske.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

De mobile hjem

 

FET_LuksusCamping_Knaus_Caravisio_01

 

KNAUS CARAVISIO – if dreams come true
Denne kompakte campingvogn produceret af tyske KNAUS byder på futuristisk design, smarte løsninger og en følelse af luksus på blot 22,5 kvadratmeter. Den nyeste teknologi er integreret i designet og byder på blandt andet fingeraftryks-lås, håndfri døråbning, touch-screen brusebad og en masse andre innovative løsninger. Det aerodynamiske design sikrer mindst mulig vindmodstand, når du kører – og så kan hele bagenden åbnes op, så indendørs går i et med udendørs og får vognen til at virke større.

Pladsen bliver udnyttet fuldstændigt med kombi- løsninger, hvor sofaen let kan omdannes til kontorområde, mens det ene vindue kan blive til et stort lærred til tv-projektion. Det hele kan selvfølgelig kontrolleres via din smartphone. Vognen er endnu ikke sat i produktion, og det tætteste du indtil videre kommer er EUROSTAR-modellen fra KNAUS, der har taget en del af interiør-løsningerne til sig og koster omkring 315.000 kr. Hvis Caravisio bliver sat i produktion, vil prisen nok nærme sig 4,5 million kr.

www.caravisio.com

 

FET_LuksusCamping_Adria_Alpina_01

 

ADRIA ALPINA – 9 meters rummelighed
Den 50 år gamle slovenske producent af campingvogne har om nogen erfaring i genren.
Sidste år lancerede de deres hidtil mest luksuriøse model, nemlig den 9 meter lange Alpina, som er et sikkert valg for den kræsne køber. Her er både ovenlysvinduer, lækre interiør- og designdetaljer, med blandt andet nakkestøtte i formspændt træ til den flotte sofa. Selvfølgelig er der tilføjet alt i teknik, som bluetooth og smartphone-kontrol af varme- og musikanlæg. Det er tydeligt at mærke, at der er tale om en gennemført kvalitetsvogn med lys og rummelighed ud over det sædvanlige.
Priserne ligger på omkring 317.000 kr.

www.de.adria-mobil.com

 

FET_LuksusCamping_044_BlueOrnament_Bed_Camera08.0001-3_ohneLichtpunkt

FET_LuksusCamping_041_BlueOrnament_Pass001_Camera09.0000

 

Marchi Mobile eleMMent Palazzo – Ultimativ luksus
Det kan næsten ikke blive mere luksuriøst end en campingtur i østrigske Marchi Mobiles EleMMent Palazzo autocamper, der er det landfaste alternativ til luksusyachten. Her er et unikt industrielt design, funktionalitet og ekstraordinære features kombineret med østrigsk håndværk. I Pallazzo-serien kan du vælge mellem en superior eller exclusive udgave, der er op til 13,7 meter lang og byder på 68 kvadratmeters bolig samt luksus som blandt andet spa-afdeling med rain-shower, master bedroom med kingsize-seng og en 4 meter lang sofa i opholdsafdelingen samt gulvvarme og tagterrase.
Det futuristiske design er inspireret fra motorsportens elegance, flydesign og yacht-design. Du kan erhverve det mobile hjem fra 3 millioner dollars, men hvert køretøj bliver specialbygget til dine behov, så prisen varierer selvfølgelig. Men du kan være sikker på, du ikke møder mange med samme vogn på campingpladsen og så er den faktisk ret økonomisk i forhold til brændstofforbrug.

www.marchi-mobile.com

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

CAMPINGPLADSERNE

 

FET_LuksusCamping_Les-mouettes-camping_011

 

Luksus ved den franske granitkyst
Hører du til typen, hvor sol og sommer er et must, og du gerne kører langt efter det? Så besøg den fem-stjernede campingplads Campsite Brittany, Village Les Mouettes, ved Frankrigs såkaldte lyserøde granitkyst, som byder på al den komfort, du kan ønske dig. Her er alt i pools, både udendørs og indendørs, opvarmede og ikke-opvarmede samt vandland eller en tur til strandens hvide sand i stedet.

www.campinglesmouettes.co.uk

 

FET_LuksusCamping_camping-02

 

Bayersk natur og atmosfære
Lige midt i Sydtysklands naturskønne Schwartzwald, hvor træerne og høje bjerge strækker sig til alle sider ligger Campsite Münstertal, der blev grundlagt tilbage i 60’erne. Tag på vandreture i bjerg- og skovområder, eller lej en hest og se området fra hesteryg. For de små er der adventure-legeplads, og dagene kan tilbringes ved poolen med udsigt til bjerget Belchen. Handl ind i det velassorterede supermaked eller indtag aftensmaden i restauranten, der selvfølgelig byder på traditionelle bayerske retter og atmosfære.

www.camping-muenstertal.de

 

FET_LuksusCamping_Fiskerhus-bil-85

FET_LuksusCamping_Hvidbjerg_Strand_realkredit1

 

Perfekt til børnene i Danmark
Sommeren er jo faktisk også rigtig dejlig i Danmark, og hos Hvidbjerg Strand Feriepark ved Blåvand får du både pools, vandland, wellness og fantastiske omgivelser med udsigt til Vesterhavet. Nogle gange må ferien bare være på børnenes principper, og så er det skønt ikke at skulle køre flere døgn sydpå. Samtidig byder Hvidbjerg på de bedste faciliteter for børnene – fx et stort indendørs legeland og masser af udendørs legepladser. Campingpladsen er flere gange blevet kåret til at være mellem Europas 12 bedste af tyske ADAC, og skal det være virkelig luksus, så lej en XL-plads med privat badehus.

www.hvidbjerg.dk

 

 

FET_Liebhaverbilen_VW-forfra

Månedens test: VW Multivan Generation Six T6, 2,0 TDi  204 hk. 4MOTION, Testmodel: 1.125 mio.
Pris fra: 760.000 kr.

 

I 66 år har der kun været seks nye modeller af den ikoniske VW Transporter/Multivan – også bedre kendt som ”Rugbrødet”, opkaldt efter sin firkantede brødform. Siden 1950 har den udfyldt alt fra værende en solid arbejdshest blandt mindre håndværksmestre og  taxivognmænd, en hippiebil, som i psykedeliske farver med blomster befærdede San Franciscos gader, en legendarisk camper med modelbetegnelsen Westfalia, Safari og Samba til nutidens mere business-mindede luksusbusser med alt tænkeligt udstyr.

Og Liebhaverboligens testmodel hører – trods sine glade ”klaphat-farver” i rød og hvid – så afgjort til sidstnævnte. Her er ikke meget tjald eller campingferie over dette mere end en million kroner dyre luksuskøretøj.

Denne Six Generation Multivan er måske mere en lækker facelifted model end en decideret ny model, men alt er tilgivet, når man ser, hvilke lækre opdateringer verdens næststørste bilmærke har proppet ind i sin prestige-bus.

Materialevalget, finish og teknik er i topklasse, og førstnævnte springer i øjnene med det samme, når man med en let hånd skyder den store sidedør til side og kigger ind i kabinen. Pilotsæderne i læder og Alcantera på første række kan via
skinner i bunden skydes frem og tilbage, vendes modsat køreretningen og klappes sammen i ryggen. De tre bagerste sæder kan ligeledes skydes frem og tilbage og lægges ned, så Multivan’en kan fungere som et godt alternativ til en varevogn, når de rigtig store kasser og pakker skal transporteres hjem fra IKEA.

Men man køber ikke en VW til over en million, fordi ens behov er transport af brune kasser fra et varehus til hjemmet. Her er der andre parametre, som trækker. Vi nævner i flæng den støjsvage dieselmotor, udstyrslisten som er et overflødighedshorn af elektriske indstillinger af bl.a. sæder, stort infotainment, koncertlyd i anlægget og ikke mindst den komfortable kørsel. Undervognen er adaptiv som standard – det vil sige, at du kan indstille den i normal, komfort og sport, hvor støddæmpernes træk- og tryktrin i løbet af et splitsekund indstiller sig efter forholdene separat for hvert hjul.

Jeg kørte med kone, to teenagere og fuld oppakning et godt stykke op i Sverige, og selv om datteren og fruen ikke syntes, den tofarvede lakering var specielt cool (“Far! Vi ligner nogle roligans på tur!”), kunne vi dog efter nogle dage på de svenske snoede landeveje alle blive enige om, at dette er den ultimative langtursbil, hvor især det nye Apple CarPlay blev et hit.  Og der var masser af plads til sønnikes guitarspil, når den elektroniske underholdning blev for kedelig.

Så ved slutningen af rejsen sendte vi en kærlig tanke til 1960-70’ernes frie fugle fra San Francisco, Woodstock og Thy, som også kørte VW ’s ”Rugbrød”, selv om vores duft indenfor nok mere var af pizza og P-tærter end pot.

 

FET_Liebhaverbilen_VW instrumentbræt

FET_Liebhaverbilen_VW indeni

FET_Liebhaverbilen_VW fra siden 2

FET_Liebhaverbilen_VW-bagfra

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

Fordele:

Plads, plads, plads
Kraftoverskud
Lækre luksusdetaljer
Meget letkørt, trods størrelsen.

Ulemper:

Tager lidt tid at lære de mange funktioner bagsæderne har.
Ikke en rigtig ny model, men er bare et facelift af den forrige.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

 

Sager udelukkende til rigtige mænd, der ikke gider chic og nuttet brugskunst, sødsuppe-interiør og romantiske loppefund.
Gearet og grejet skal ind i boligen – se mere på mandesager.dk

 

FET_Mandesager_Hasselblad-H6D-100C_1

 

Kamera-kongen
HASSELBLAD H6D 100C

I foto-universet er svenske Hasselblad lige så respekteret som superbilernes Ferrari, Lamborghini og Koenigsegg, og nu er de klar med en ny skyder i medium format med H6D 100C. Det er ekstremt udstyr. Hasselblad H6D 100C har en sensor med 100 megapixel, en touchskærm, en ISO på op til 12.800, 4K-video og en lukketid på 1/2000 sekund. Det er kram opbygget af moduler, så du kan opgradere og fintune stort set alt.

Hasselblad.com

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Mandesager_Audi-A8-L-Extended

 

Ekstra lang Audi
AUDI A8 L EXTENDED

Hvad så player, har du brug for en limo-Audi? Hvis svaret er ja, så er den nye Audi A8 L Extended lige noget for dig. Her får du 109 centimeter ekstra i længden at lege med, og det har Audi udnyttet til at installere seks sæder og seks døre, så du du kan cruise rundt i en 6,36 meter lang og 2.400 kilo tung limousine. Hvis svaret på det tidligere spørgsmål altså var ja, for ellers kan du jo bare lade være. For ja-sigerne er der imidlertid rigelig med luksus at hente med massagesæder og skærme på de bagerste sæder, mens føreren af herligheden kan hygge sig med en V6’er på 3,0 liter med 310 heste. Men de fleste foretrækker nok at hoppe ind på de bagerste sæder i den her bil.

Audi.dk

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Mandesager_Artbrew

 

Bryg din egen øl
ARTBREW

Selvom der er mange fordele ved at brygge sin egen øl derhjemme, er der lidt af et bjerg at bestige for at komme i gang med processen. Men det vil Artbrew lave om på. Her er hele processen nemlig kogt ned til en lille maskine på størrelse med en kaffemaskine, og så skal du bare tilsætte ingredienserne som malt, byg, gær, vand og egentlig alt hvad du lyster, og så sørger maskinen selv for resten, mens du kan følge med på en app på mobilen. Det bliver ikke meget nemmere. Artbrew leverer desuden selv færdigpakker med ølsorter, hvis du vil gøre det virkelig nemt.

Comingsoon-tech.com

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Mandesager_Casio-G-Shock-MR-G-Hammer-Tone_1

 

Toppen af G-Shock
CASIO G-SHOCK MR-G HAMMER TONE

Der bliver kun lavet 300 eksemplarer, så du skal være heldig for at få lov til at kaste dine penge i nakken på Casio – hele 40.000 kroner for at være præcis. Uret er lavet ved hjælp af den japanske teknik Tsu-i-ki, der skaber unikke mønstre i metal, når det bliver formet, og det er sådan noget håndværk, der for eksempel er brugt til at skabe det berømte og hurtige Shinkansen tog, så det er noget, der holder. Du får desuden lækre materialer som guld, sølv, kobber og titanium, mens der er moderne teknik som GPS-styret tidtagning. Det er egentlig samme kvalitet, som du kender fra et klassisk G-Shock – bare meget bedre.

Gshock.com

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Mandesager_crazybaby-Luna_1

 

Dødsstjernen
CRAZYBABY LUNA

En højttaler behøver slet ikke være særligt stor for at give masser af lyd. Bare kast et blik på den nye crazybaby Luna. Her får du en trådløs højttaler i et skarpt rundt design af børstet aluminium, som tager imod din musik via enten Bluetooth eller Wi-Fi, og du kan endda forbinde op til 32 enheder til den lille fætter, så der er masser af mulighed for at få kørt nogle playlister igennem. Det burde i hvert fald være muligt at finde noget god musik. Smid så lige indbygget LED-lys, som du kan parre og synkronisere med for eksempel Philips HUE-pærerne, og så har du en ret smart højttaler, der sagtens kan spille op til en god fest.

Crazybaby.com

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Mandesager_Kuvee_1

 

Den smarte vinflaske
KUVÉE

Hvis du synes, dine vinflasker er lidt for dumme, kan du godt begynde at glæde dig – nu kommer den smarte vinflaske nemlig. Kuvée er udstyret med et touchdisplay med information om druerne og egentlig alt muligt andet vin-relateret, og systemet bruger udskiftelige flasker, så du hurtigt kan skifte mellem de forskellige varianter. Det er nok ikke noget for folk, der tømmer en bag-in-box til aftensmaden, for så er den ekstra lir lidt spildt, men for vinkendere kan sådan en smart flaske dog hurtigt give et ekstra pift til hele oplevelsen.

Kuvee.com

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Mandesager_ManDown-Man-Bag

 

Tung taske til træning
MANDOWN MAN BAG

Nej, Man Bag er ikke en taske. Ja, det lyder som en taske, men det er det ikke. Jamen hvad er det så? Det er en sandsæk af nylon. ManDown Man Bag er nemlig lavet til at indeholde fra 13 og op til 36 kilo sand uden at lække, så du kan gribe fat i de mange håndtag og gå amok med træningen i bedste Rocky-stil. Det er træning uden alt for meget pis, og med en Man Bag kan du hurtigt lave alt fra squats til dips, så der slet ikke er brug for alle mulige fancy maskiner til at få gang i musklerne. Yessir, det er bare med at komme i gang.

Mandownusa.com

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Mandesager_Porsche-Office-chair-RS_1

 

Den hurtigste stol på kontoret
PORSCHE OFFICE CHAIR RS

Porsches kontorstol er ualmindeligt skarp, for det er faktisk den samme stol, der sidder i en 911 Carrera GTS og en 911 GT3, så du er ret godt kørende på kontoret med læder og Alcantara. Og der er desuden et indbygget batteri til at klare justeringen af sædet, så du selv skal lave mindst muligt for at sidde godt. Det manglede da også bare.

Porsche.com

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Mandesager_H2O-Ninja-Mask_1

 

Svøm som en fisk i havet
H2O NINJA MASK

Det er fedt at snorkle tæt på vandoverfladen, for så er du ikke tynget af besværligt dykkerudstyr. Men du er også lige præcis bundet af, at du ikke kan bevæge dig for langt væk fra overfladen, mens du samtidig har et rør stukket ind i munden. Det løser H2O Ninja Mask imidlertid. Masken fylder hele ansigtet, så du kan trække vejret som du plejer, for topstykket er udstyret med en ventil, der automatisk lukker luft ind ved vandoverfladen og holder tæt nede i vandet, så du kun skal bekymre dig om at nyde udsigten og fange den med et GoPro-kamera på det indbyggede beslag. Og selvfølgelig lige komme op til overfladen med jævne mellemrum.

H2oninjamask.com

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

FET_Mandesager_Repulsor-Flashlight_1

 

En bærbar sol
REPULSOR FLASHLIGHT

Når der bare er brug for masser af lys, stiller den her satan op. Den er voldsom. Repulsor Flashlight leverer hele 7.911 lumen, hvilket skulle gøre den til den kraftigste lommelygte på markedet. Så kan man selvfølgelig diskutere, hvor lomme-venlig den egentlig er med sine 1,2 kilo, men det er stadig transportabelt lys, og hvis du sammenligner med det lange lys på en bil, der typisk ligger på omkring 1.500 lumen, får du altså over fem gange så meget kraft med den her, mens den lyser op til 700 meter. Det tager cirka en time at lade batteriet helt op, og så har du op til to timers lys, men du skal nok ikke regne med at kunne trække så lang tid, hvis du indstiller den på maks. Det suger en del strøm.

Therepulsor.com