Rosédage hos Theis Vine

Artikel af: Sarah Emilie Høegh - Apr 03 2019 kl: 09:30

FET_Theisvine_rose

Kom til rosédage hos Theis Vine – smag sommerens rosévine

Fra 12.-17. april kan du smage sommerens rosé-nyheder hos Theis Vine, hvis du lægger vejen forbi butikken på Charlottenlund Stationsplads 7.

Theis Vine har fire helt nye produkter på hylderne, og i dagene op til påske vil det være muligt at smage de fire nye rosévine, der alle kommer fra Provence. Det drejer sig om den elegante og karismatiske Ultimate Provence, der beskrives som en vin med en forførende duft, en dyb og betagende smag – og stadig med en let og tilbageholdende stil med friskhed og finesse. Vinen er skabt på Cinsault, Grenache, Syrah og Rolle, der høstes om natten, lagres på ståltanke og præsenteres i flasker, der har ligeså meget udtryk som selve vinen.

Fra Chateau Saint Roux præsenterer Theis Vine de økologiske og organiske rosévine Friponne og Le Pigeonnier, der har hver deres charmerende stil, og endelig er der åbnet op for Chateau Bertrand’s rosévin, der er et nyt bud på en helt klassisk og traditionel Provence-oplevelse med alt, hvad der hører sig til.

Smag gratis de fire nye rosévine hos Theis Vine den 12.-17. april på Charlottenlund Stationsplads 7 eller læs mere på www.theis-vine.dk. Butikkens åbningstider i dagene ser således ud:

 

Fredag d. 12. april: 10 – 18
Lørdag d. 13. april: 10 – 14
Søndag d. 14. april: Lukket
Mandag d. 15. april: 10 – 17:30
Tirsdag d. 16. april: 10 – 17:30
Onsdag d. 17. april: 10 – 17:30

CLOSE
CLOSE