Liv i Lyngby

Artikel af: Benedicte Bevensee - Aug 13 2019 kl: 21:49

FET_Lyngby_LiviLyngby_Visitlyngby

 

Igen i år kommer der til at være liv, spændende aktiviteter, fest og glade dage i gågaden i Lyngby. Butikker og erhvervsdrivende rykker ud med boder og aktiviteter på gader og stræder. Torvet foran rådhuset vil blive fyldt med Foodtrucks og madboder fra alverdens lande. DTU vil servere øl fra deres eget bryggeri Science Brew, mens publikum kan lytte til forskellige musikalske indslag fra kor til jazz og minikoncerter – stort set alle med lokalt islæt. Kulturtorvet bag Magasin og Johannes Fog bliver omdannet til et børnetorv i dagens anledning. Her kan børnene kæmpe med trolde og orker, være med i videnskabelige eksperimenter og forsøg, være aktive med kampsport og gymnastik, komme i sushiskole og deltage i Frilandsmuseets historiske aktiviteter. Det endelige program er ved at blive tilrettelagt, men sørg allerede nu for at sætte kryds i kalenderen, så du kan nyde en dag med familie og venner. 

Hvor: Lyngby
Hvornår: Lørdag den 7. september
visitlyngby.dk

CLOSE
CLOSE