Stjernekiggeri på første klasse

Artikel af: Christina Faaborg - Feb 07 2019 kl: 11:59

De mørke aftener varer ved lidt endnu.
Du har rig mulighed for at se på stjernerne og himmelrummet fra første parket.
Vi guider til stjernekigger-oplevelser i Danmark.

 

FET_Stjernekiggeri_Brorfelde

 

I de sjællandske bakker
I Tølløse finder du Brorfelde Observatorium, som har udsigt ud over Lammefjorden, er Danmarks største observatorium, og som har rødder tilbage til 1953. I dag er stedet et oplevelsescenter for astronomi, geologi, teknik og biologi. Her kan du komme til stjernestunder og astroforedrag hver måned, hvor du bliver guidet i den aktuelle stjernehimmel.
Find oversigten over events på observatoriets hjemmeside.

Observator Gyldenkernes Vej 3, 4340 Tølløse www.brorfelde.dk

 

FET_Stjernekiggeri_TychoBraheMuseum

 

Svensk Observatorium
Tycho Brahe Museet ligger egentlig på den svenske Ø Ven, men grundlæggeren Tycho Brahe blev født i det dengang danske Skåne. Han er anset som grundlæggeren af den moderne observerende astronomi. Helt tilbage i 1576 byggede han sit første observatorium på Ven, og i dag er stedet et museum. Bliv klogere på begyndelsen til det hele med et besøg på museet.

Tycho Brahe-museet, Landsvägen 182, Ven, www.landskrona.se/tychobrahe

 

FET_Stjernekiggeri_Ole_roemer_observatoriet_MR_2017_credit_Maria_Randima_AU_Foto

 

På toppen af Aarhus
I Højbjerg ved Aarhus finder du Ole Rømer Observatoriet, som er et astronomisk observatorium, der hører under Aarhus Universitet. I løbet af året er der mulighed for at besøge Observatoriet og opleve himmelrummet fra oktober til april. Du kan tilmelde dig de såkaldte stjerneforestillinger via observatoriets hjemmeside.

Observatorievejen 1, 8000 Aarhus C, www.sciencemuseerne.dk

 

FET_Stjernekiggeri_With-Knudsens-Observatorium

 

Det intime observatorium
I udkanten af et sommerhusområde ved Tisvilde byggede Dr. N.P. Wieth-Knudsen det lille, intime Observatorium i 1959, som har taget navn efter sin grundlægger. Det er i dag overdraget til Dansk Astronomisk Selskab, der driver det og ofte holder åbent hus arrangementer for offentligheden. Ifølge selskabet har testobservationer tydet på, at Tisvilde har bedre vejrmæssige forhold for astronomiske observationer end så mange andre steder i Danmark.

Margot Nyholms Vej 19, 3220 Tisvildeleje,
www.astronomisk.dk/
wieth-knudsen-observatoriet

 

FET_Stjernekiggeri_StenoMuseet

 

Museumsoplevelsen
Ønsker du endnu flere astronomi-oplevelser, skal du tage en tur forbi Stenomuseet ligeledes i Aarhus, hvor der er fuldmåneaften hver måned. Netop nu viser museet også udstilling- en ”Rumkapslen er landet”.
Her kan du opleve rumkapslen, Soyuz TMA-18M, som 2. september 2015 fragtede den første danske astronaut, Andreas Mogensen, ud i rummet og op til den internationale rumstation ISS.

C. F. Møllers Allé 2, 8000 Aarhus C, www.Stenomuseet.dk

 

 

Apps du bør kende til, hvis du interesserer dig for himmelrummet:

Med App’en Night Sky kan du lære stjernehimlen at kende. Her kan du finde stjerner, planeter og satellitter lige over dig. Du kan også vælge at læse mere om alle stjernerne og planeterne eller vælge at se, hvordan universet ser ud, hvis du stod på månen.

Sol og måne 3D giver dig det fulde overblik over solens og månens faser. Du kan for eksempel se, hvilke nætter du bør holde dig vågen, hvis du vil se månen fra en ekstra flot side.

Når du bevæger dig ud i naturen for at se på den i mørket, kan det være rart at have mulighed for at tage billeder uden at bruge blitzen. Det er der heldigvis råd for. Med App’en Night Eyes – Night Camera får du pludselig nattesyn.

 

CLOSE
CLOSE