I kan godt glæde Jer …

Artikel af: Liselotte Nielsen - Feb 07 2019 kl: 10:54

Tiden frem til den store dag er både travl og spændende. Heldigvis er der masser af hjælp og inspiration at hente, så I kan forberede Jer bedst muligt og gøre ventetiden rigtig skøn. Lad nedtællingen begynde!

 

FET_Bryllupsinspiration_billede-2

 

Nordiske toner

Indimellem er det rart at gemme computeren væk, og smide sig i sofaen med et lækkert magasin. ”Nordiske Bryllup” er fantastisk læsning til parret, der elsker smukke billeder og originale tips til bryllupsdagen. De norske kvinder bag magasinet har flair for den rene og enkle nordiske stil. Artiklerne tager Jer med bag ”bryllupsfacaden” og reflekterer over kærligheden og ægteskabet, og hvad der egentligt ligger bag et ”ja”.

Følg med på instagram-profilen @nordiskebryllup.no

 

FET_Bryllupsinspiration_billede-5

 

Location, location, location 

Skal brylluppet holdes i en lade, på et slot eller noget helt tredje? Det er uden tvivl en af de helt store udfordringer at finde den perfekte beliggenhed. Mange steder afholder åbent hus eller inviterer til en uforpligtende rundvisning og snak om, hvordan festen kan skræddersyes efter Jeres behov. Tag imod disse tilbud, og læg en plan for, hvor I skal på besøg og hvornår. Husk at der muligvis skal kysses en del frøer, førend I finder frem til ”the one”.

Besøg for eksempel Kurhotel Skodsborgs store festmesse søndag den 10. marts eller bed om en uforpligtende rundvisning på eventyrlige Kokkedal slot Copenhagen. Læs mere på

www.skodsborg.dk og www.kokkedalslotcopenhagen.dk

 

FET_Bryllupsinspiration_bookANG

 

Et strejf af Wang

Vera Wang er om nogen dronningen af brudekjoler. Den verdenskendte designer har præsteret en smuk bog fyldt med stilrene billeder, samt masser af tips til den store dag – herunder nyttige afsnit om invitationer, blomster og kager. Bogen er især interessant for den til tider oversete gom, der ønsker hjælp til en perfekt påklædning på dagen.

www.amazon.com, www.verawang.com

 

FET_Bryllupsinspiration_billede-4

 

Prikken over i’et

Har I mod på og tid til selv at lave pynt til den store dag, kan små projekter gøre en stor forskel. Den danske livsstilblogger Christine Egholm blev gift i Italien på en gammel borg midt i vinmarkerne. Selvom beliggenheden i sig selv var speciel, ønskede Christine at give sit bryllup et personligt touch. Derfor lavede hun alt fra flagguirlander til bordnumre, menukort, skilte og endda en lille rustik trægynge. Det gav den fineste stemning, og Christine syntes det var hyggeligt at nørkle med i månederne op til parrets store dag. På sin blog giver Christine nemme ideer til, hvordan I for alvor kan personliggøre Jeres bryllupsfest. Eksempelvis guider hun Jer til, hvordan I kan lave smukke skilte – til baren, gæstebogen, gavebordet osv.

www.acie.dk

 

FET_Bryllupsinspiration_BOOK3_frit

 

Hjælpen er nær

Fire af Danmarks mest populære bloggere er gået sammen om at skabe den bryllupsbog, de selv savnede, da de hver især blev gift. Resultatet er en inspirerende, personlig og smuk guide – som at have en veninde ’on the side’ til at hjælpe med at planlægge den store begivenhed. BRYLLUP er en moderne guide til brylluppet krydret med personlige anekdoter, tips og erfaringer – fra valg af location, de mange (mange!) overvejelser omkring drømmekjolen, do’s and dont’s, de sjove og skøre traditioner og meget mere. Kort sagt, ALT hvad du har behov for at vide, inden du bliver gift.

 

FET_Bryllupsinspiration_book32_frit

 

Tag en lille pause 

Har I brug for en pause fra planlægningen eller et lille skub til at komme i den rette bryllupsstemning? Hvad så med at se en god film med kærlighed og giftemål som omdrejningspunkt? I den romantiske komedie ”The Philadelphia Story” fra 1940 er Katharine Hepburn splittet mellem tre mænd (det ender med ét bryllup), og hvem husker ikke kemien mellem Hugh Grant og Andie MacDowell i ”Fire bryllupper og en begravelse”? Søger i noget mindre sukkersødt kan I se Tim Burtons bizarre stop motionfilm ”Corpse Bride”.

 

FET_Bryllupsinspiration_billede-1

 

Bryllup med jordforbindelse

Da kvinden bag bryllupsbloggen acouple, Camilla Swartz, blev gift i 2014, oplevede hun, at bryllupsbranchen havde sin helt egen æstetik. Men store marengsskrud og langstilkede røde roser var ikke noget, hun kunne forene med sin personlige stil. På bloggen finder du inspiration til bryllupper med masser af ”tjubang”, men med fokus på, at I skal kunne genkende Jer selv i det. Camilla har også fokus på, at indkøb til den store dag skal kunne bruges efter brylluppet. Sammen med designeren Lisbeth Solsø har hun skabt et brand, der tilbyder at sy Jeres bryllupsdato eller betydningsfulde ord på vintagejakker. Det giver mening for miljøet, og skaber en cool kontrast til de ofte meget feminine brudekjoler.

www.acouple.dk og www.pocketpocketxacouple.com

 

FET_Bryllupsinspiration_billede-7

 

Portrætter af kærlighed

Bryllupper kan være en ganske nostalgisk affære, og hvad kan være bedre end at søge inspiration hos jeres egne forældre og bedsteforældre. Selvom tiden er en anden, kan det være fantastisk hyggeligt, at se på billeder og dele minder og forventninger til den store dag. Ønsker I at tage et skridt længere tilbage i ”ægteskabshistorien” er Jane Austens episke kærlighedroman om giftefærdige søstre i 1800 tallet ”Fornuft og følelse” også altid en fornøjelse at dykke ned i.

CLOSE
CLOSE