Bag Scenen

Artikel af: Steen Blendstrup - Dec 04 2018 kl: 11:08

Mille Gori tager det meste af december måned sit publikum”Til verdens ende” på Nørrebro Teater. Den kendte Ramasjang-vært er fuldt bevidst om at være et forbillede for børnene og give dem en følelse af fællesskab i julen … og fortælle lidt om peber.

 

FET_Bag_Scenen_TVE_2560x1440px_portrætter_Mille_stor

 

Der er tradition for at tage børnene med i teatret i julemåneden … men der er ikke meget jul i ”Til verdens ende”, vel?

Hvis vi tænker lidt ud af boksen, så er der netop julestemning i forestillingen, fordi det er noget, vi oplever i fællesskab. Idéen udsprang af, at jeg for to år siden var ude med SOS Børnebyer og blev opmærksom på, at traditioner er forskellige verden over. Men fællesskabet og hyggen er den samme – og den er der!

Du skal finde verdens ende … kan du så også fortælle, hvor kragerne vender?

Ja, lige over Lars Tyndskids mark (der lugter nemlig grimt). Personligt mener jeg måske, at det er ude over min hjemegn ved Spøttrup. Der vendte de også.

Er der andre udtryk, du laver sjov med?

Vi når ’den syvende himmel’ og ’der hvor solen aldrig skinner’ og ’der hvor peberet gror’. Det sidste er ret sjovt. Salt og peber er jo så almindeligt, at jeg selv nærmest tænkte, at peberet groede nede i supermarkedet. Jeg vidste ikke, at peber gror på et træ – ligesom æbler. Det er noget af det, børnene kan tage med hjem og snakke med forældrene om.

Den eventyrlystne, handlekraftige Mille – er du bevidst om at være rollemodel?

Meget bevidst. Jeg skal jo nødig være skyld i, at børnene pludselig ikke vil børste tænder. For den aldersgruppe, jeg henvender mig til, vil jeg gerne påvirke dem til at turde, til at drømme og have fantasi og til at tro på, at de kan. De kan tids nok finde ud af, at de også har begrænsninger, så jeg vil gerne give dem den styrke i bagagen.

Hvad var din bedste julegave?

En ethjulet cykel. Det var det eneste, jeg ønskede mig, da jeg var 7 år gammel. Jeg havde pakket alle gaverne op, og så var der kun én tilbage. Det var en saks. Jeg tror, jeg begyndte at græde af skuffelse, indtil min mormor forklarede, at den skulle bruges til en større gave, som stod i garagen.

Yndlings julesang?

”Nu er det jul igen”. Jeg er vokset op på et nedlagt plejehjem, og da jeg var den ældste, fik jeg lov til, når vi nåede til den sang, at trække familien rundt i hele det store hus. Så for mig betyder den, at nu er det rigtigt jul.

En tradition du ikke vil undvære?

Nu har jeg det meste af min familie i Jylland, så 1. juledag, hvor hele min mors familie mødes til julefrokost, den er højhellig for mig.  Jeg flytter rejser og arbejde og alt muligt for at være med.

Øst, Vest, hjemme bedst – dit yndlingssted både hjemme og ude?

Jeg er vokset op ved Limfjorden, og selv om jeg lider af angst for vand, så finder jeg også fred ved vandet. Ude i verden … jeg elsker at rejse og bor nærmest i en kuffert, men Stockholm. Det var det første sted, jeg boede, da jeg var flyttet hjemmefra.

I øvrigt lavede jeg en ”bucket list” over 30 ting, jeg ville nå, inden jeg fyldte 30, hvad jeg gør til næste år. Jeg mangler kun at bestige Kilimanjaro, så jeg flyver her den 26. december, og så går jeg op den 31. december og kommer ned igen den 1. januar. Det må være en passende måde at fejre nytår.

CLOSE
CLOSE