Slå hjernen fra – ballet skal sanses

Artikel af: Steen Blendstrup - May 09 2018 kl: 11:00

Balletmester Nikolaj Hübbe vil i den kommende måned op til sommerens balletfestival udfordre danskerne til selv at tage et par trin. Og ellers er det ikke særlig dyrt at opleve nogle af verdens bedste dansere i det enestående smukke Kongelige Teater. Man kan ovenikøbet slå hjernen fra.

 

FET_Nikolaj_Hübbe_00B7595

 

Når vi ser en film, en teaterforestilling eller læser en bog, så tænker vi, at vi skal forstå den, mener balletmester Nikolaj Hübbe. – Ballet derimod skal den ikke forstås, men sanses. Hele sanseapparatet skal i spil. Dansen er jo musikbåren, og musikken sætter gang i følelserne. Et godt råd til en nybegynder til ballet er at skrue ned for intellektet og åbne ører og øjne.

Og det kan alle gøre mener Nikolaj:

– Det er heller ikke alle mennesker, der har forstand på højere kokkekunst, men vi har alle smagsløg, så vi kan sagtens nyde den gode mad på en fin restaurant.

Balletfestival

Til juni står Kongens Nytorv i ballettens tegn med dansere i Magasins vinduer, og Den Kongelige Ballet folder sig ud med alt fra ”Napoli” på Gamle Scene og italiensk marked på torvet til ”Nye toner”, hvor aktuelle pop- og rocknumre
fortolkes som ballet.

Og så vil Nikolaj Hübbe i øvrigt lære danskerne at danse ballet – bare to-tre trin ad gangen. Det hele foregår online, så de modige kan sende deres trin ind og vinde konkurrencen. Alle deltagerne er i øvrigt velkomne til at komme og danse med på
Kongens Nytorv den 2. juni.

Den Kongelige Ballet SoMe

Film skal ses i biografen, teater skal ses i … nå ja – men kan en balletfestival markedsføres på de sociale medier?

– Ja, er du sindssyg, svarer Nikolaj. – Dansen er jo visuel – den er super velegnet til at nyde på din telefon, din PC eller din iPad. Det er gefundenes fressen for de sociale medier. Men selvfølgelig ser det bedre ud live og på scenen i teaterrummet.

Og så er dansen heller ikke mere fremmed for os end som så:

– For mig er den dans, alle kaster sig ud i – i hvert fald som unge – ikke forskellig fra balletten, siger Nikola. – Jo, det er svært at danse ballet og kræver en lang uddannelse, men det er ikke finere end anden dans. Og ikke særlig dyrt at opleve. Det koster ned til 50 kroner at gå i Det kgl. Teater og se nogle af verdens bedste dansere!

– Der er heller ikke noget særlig fint ved at være balletdanser, tilføjer han. – Det koster blod, sved og tårer … og sure tæer. Det er hårdt arbejde. Skægt, men hårdt.

Charmerende men koldt

Ballettens særlige status hænger måske også sammen med, at den holder til i den fornemme teaterbygning på Kongens Nytorv med alt dets guld og gesvejsninger (”og det får man med for de 50 kroner”!) – men trods sin ubestridte charme er det ikke altid en fordel:

– Om vinteren er her tissekoldt, og det trækker. Sidst på sæsonen i maj/juni kan en hedebølge til gengæld forvandle huset til en heksekedel. Det kgl. Teater har bestemt sin charme, men når vi så er på besøg på Operaen og oplever, hvordan deres nye teknik fungerer, og bagefter skal tilbage til Gamle Scene med snoretræk og håndsving, så …

Piger og drenge

En anden fordom om balletten er selvfølgelig, at det er noget for piger.

– Ballet er chiffon og tylskørter. Selvfølgelig er det en pigedrøm, siger Nikolaj. – Men inden for de seneste 20 år er der en masse seksuelle barrierer, der er faldet. Verden over ser vi, at der er flere og flere drenge, der danser ballet. Selvfølgelig er der stadig fordomme og forældede ideer om, hvad børn skal og ikke skal, men de ændrer sig.

– Det er sket en stor samfundsændring med anerkendelse af bøsser, af transpersoner … #metoo-bølgen og meget mere. Det afspejler sig også i balletten – både i søgningen til skolen og blandt publikum. Det er en normændring, der også langsomt afspejles inden for vores lille niche.

– På samme måde ser vi i øvrigt en ændring i forhold til krop og sundhed, hvor kropsdyrkelsen nu også kan bemærkes på balletskolen. Vi ser ikke længere spiseforstyrrelser blandt børnene, men kan tværtimod fremhæve dem som veltrænede og sunde. De går mere op i, hvor maden kommer fra – om det er økologisk, og hvordan dyrevelfærden er. Dans er synonym med sundhed.

Traditionen som afsæt for fornyelse

Om den så anses for elitær eller kun for kvinder, så er der trods alt stor folkelig opbakning til Den Kongelige Ballet og til, at sådan en skal vi have for vores skattepenge:

– Vi giver skattepenge til sociale formål, sygehuse, uddannelsessystemet, men også til kultur. Det er det, vi er rundet af – uanset om vi er gammeldanskere eller nydanskere. Det er det, som danner os i en omskiftelig verden. Der er nødvendigt med nogle steder, der registrerer og kommenterer omskiftelserne, sætter dem i relief og vrænger eller klapper ad dem. Balletten og de andre kunstarter oppebærer et ideal, en tradition og en udviklingsplatform. Det er nemlig fint med traditioner – ikke for traditionernes skyld, men som afsæt for fornyelse.

– Det sjove er, at når vi skal introducere nogen til balletten, så vælger vi altid ”Svanesøen”, ”Romeo & Julie” og ”Sylfiden”. Det er også fint, men det er ikke al ballet, der er Tjajkovskij. Den Kongelige Ballet har altid arbejdet med popmusikken. Vi tager hele tiden ny musik ind, f.eks. tre danske sange som ballet på festivalen.

Ballettens verdenssprog

Uanset musikkens oprindelse, så mener Nikolaj Hübbe, at Den Kongelige Ballet sætter sit eget præg på kunstarten på verdensplan:

– Der er bestemt ’accenter’ i kropssproget inden for balletten, siger han. – Dansk ballet er lidt som Danish Design – asketisk og med en enkelthed, som er raffineret virtuos … lidt Wegner og Jacobsen. Den amerikanske stil (som Nikolaj kender fra sin tid på New York City Ballet, red.) ligner på visse punkter, men der er også en påvirkning fra Broadway, Las Vegas og Hollywood … og så er musiktraditionen påvirket af jazzen, som jo er født i USA. De russiske dansere er storslåede, plastiske. De har en Sturm-und-Drang udtryksfuldhed. De er ikke altid lige ’rene’, men de har en enorm passion. Og de er benhårde!

Netop tiden på New York City Ballet betegner Nikolaj som ’top of the world’ sin karriere som danser.

– Det var magisk, intenst, men også travlt. Den Kongelige Ballet har måske 150 forestillinger om året. New York City Ballet har 200. Så det var fra asken og i ilden.

Den hårde kamp om rampelyset betyder, at balletten er et meget konkurrencepræget miljø – som mange opfatter det, f.eks. gennem filmen ”Black Swan” – men samtidig er det en kollektiv kunst, påpeger Nikolaj Hübbe:

– Du må huske, at der er 32 svaner i ”Svanesøen”. Svaneprinsessen er den ene stjerne, men korpigerne er den anden stjerne. De skal arbejde sammen som én muskel. De skal have samme åndedræt. Det er transcenderende for solisten.

En sommerfugletilværelse

I alle tilfælde er det en flygtig stjernetilværelse – Balletlivet er en sommerfugletilværelse. De aktive år ligger mellem 18 og 40. Nogle af os kan så blive i branchen som koreografer, undervisere eller i administrative stillinger. Andre bliver psykologer, arkitekter og advokater. Eller bruger deres kropsbevidsthed til terapeutisk kropsarbejde.

Især tidligere har danserne betalt en høj pris for den korte stjernetilværelse med knyster og skader på hofter, nakke …

– For mit eget vedkommende er det skulderen, fortæller Nikolaj. – Det er noget, du mærker hver morgen, når du er fyldt 50. Men jeg er forhåbningsfuld for den nye generation. De går meget mere videnskabeligt til værks. Jeg tror, de er bedre rustet og vil opleve færre skader.

– Jeg danser ikke længere. Jeg motionerer ikke engang. Jeg købte et medlemskab til fitness for to år siden, men jeg er ikke kommet der siden. Og jeg prøvede sidste år at svømme, men det blev kun til tre gange på en måned, så … nej.

 

FET_Nikolaj_Hübbe_00B7583

 

Blå Bog

Nikolaj Hübbe er gået den klassiske vej over Det kgl. Teaters balletskole og blev i 1988 solodanser ved Den Kongelige Ballet. Blot fire år senere gik karrieren videre til New York City Ballet som solodanser i stort set hele ballettens repertoire. I 2008 vendte han tilbage til Den Kongelige Ballet, nu som balletmester.

De, der ikke går op i ballet, stiftede bekendtskab med Nikolaj, da han i 2011 indtrådte i dommerpanelet på ”Vild med dans”. Desuden har han haft roller i dansefilmene ”Dancer” og ”Jeg elsker dig” samt dramaet ”Steppeulven”, som han selv nævner.

 

FET_Nikolaj_Hübbe_00b7644

 

Rundt om Nikolaj Hübbe

Hvornår vidste du, at du ville være balletdanser?

Jeg var fem år og var i Det kgl. Teater for første gang. Det var ”Nøddeknækkeren”. Det var sådan et ’Blixen-øjeblik’. Jeg vidste, at det var mit liv … sådan ’scene, vi ses om 10 år’! Jeg vidste det inden for 5 minutter.

Hvad er din yndlingsballet (at danse)?

”Sylfiden” … og et par stykker, som måske ikke siger de fleste så meget: ”Apollon” og ”Søvngængersken”.

Hvad er den smukkeste balletforestilling, du nogensinde har set – den der rørte dig mest?

Det er en forestilling, der er meget lidt spillet uden for New York City Ballet, ”Liebeslieder Waltzer”. Det er musik af Brahms og nørderi på højt plan. Jeg så den første gang som 16-17-årig og syntes, den var dødssyg. Faktisk faldt jeg i søvn hen over et par sæder. Da jeg så den seks-syv år senere, syntes jeg, den var genial. Der var sket en udvikling af øje og sind, en udvikling af min forståelse af kunsten.

Jeg ville gerne opføre den her på teatret, men det er måske sådan en forestilling, hvor der ikke engang ville komme to ludere og en lommetyv. Her må jeg vælge et repertoire, som har et publikum.

Jeg har aldrig set en ballet før – hvor anbefaler du, at man starter?

”Nøddeknækkeren”, ”Svanesøen” og ”Sylfiden”. Det er gangbare klassikere.

Balletter henter inspiration fra anden kunst:
Er der et værk, der ikke kan omsættes til dans?

Ja – en ballet må ikke være for indviklet, ikke have for mange personer og ikke for mange bihistorier. Der skal være en præcis og konkret libretto. ”Foucaults pendul” ville være umulig, Jean Paul Sartre, Stephen King. Gysere har teatret i det hele taget svært ved. Det skal foregå i mørke, og det passer ikke på scenen. En god røverhistorie er bedre.

Hvilken anden kunstart holder du mest af?

Opera … og film.

Er der en kunstform, som du ikke forstår/sætter pris på?

Ja, men det får du mig ikke til at sige!

Hvornår var du sidst i biografen – og hvad så du?

”The Phantom Thread” – den var for vild. Det var et helt symfoniorkester … og så Daniel Day-Lewis. Og ellers elsker jeg alle Woody Allen film. Jeg læser aldrig anmeldelserne; om det er en god eller dårlig film. Det er en Woody Allen film.  Det er nok.

Du har nået meget i din karriere – er der noget, du synes, du er gået glip af i dit liv?

Måske … at jeg ikke blev filmstjerne. Jeg var lige med i ”Steppeulven” … en scene på 10 sekunder og en på 20. Men stjerne blev jeg ikke.

Den næste generation: hvem er det store håb?

Emma Riis-Kofoed – hun er exceptionel. Og hun er kun 19 år!

 

FET_Nikolaj_Hübbe_00B7562

CLOSE
CLOSE