Moderskabet 3.01

Artikel af: Steen Blendstrup - Apr 16 2018 kl: 11:06

Det er ikke i sig selv en kvalifikation at være mor … og så alligevel. I hvert fald er Julie R. Ølgaard, Szhirley og Mathilde Norholt alle kvalificerede til comedy showet ”Mødre”. Sjovt nok er det det fjerde medlem af kvartetten, Lykke Sand Michelsen, der fik ideen. Uden at være mor!

 

FET_00B7363

 

#metoo
Når Liebhaverboligen sidder med fire kvinder, der oven i købet alle kommer fra showbiz, hvor bølgen startede, så kommer vi ikke uden om hashtagget #metoo:
– Det er super vigtigt, at der er respekt for vores køn, at vi bliver behandlet ordentligtog ikke udnyttes, siger Szhirley. – Jeg tror, vi alle har #metoo-oplevelser. På den anden side er det vigtigt ikke at kriminalisere alle de gode mænd. Jeg tror desværre ikke, at kampagnen rammer de virkelige krænkere. De ’don’t give a shit’. Sidst jeg var i byen, var der en lesbisk kvinde, der var ’all over me’. Jeg tænkte, ’nå, det er hendes sag’ … men hvis det havde været en mand,
så ville jeg nok have raget tilbage med
et godt greb i skridtet!
– Jeg troede egentlig ikke, at jeg havde oplevet det, men så tænkte jeg tilbage til dengang jeg var 14 år og startede i skuespilfaget, siger Lykke. – Jeg troede, det var noget man skulle; være ’loveable’, finde sig i lort, finde sig i lavere løn. Så det er vigtigt med fokus på ligestilling. Jeg synes, vi skal behandle hinanden ordentligt, fordi vi er mennesker. Ikke fordi vi er kvinder eller mænd.
– Det kan godt være kampagnen er kørt lidt af sporet, fordi nogen har brugt den til at få opmærksomhed, mener Julie og får tilslutning af Mathilde: – Vi kan sige, at mediedækningen er kørt af sporet!

 

De fire kvinder har kendt hinanden på kryds og tværs gennem mange år, og nu hvor de skal arbejde sammen, går der øjeblikkeligt venindesnak i den med fælles oplevelser, fælles bekendte og ja – det der med børnene.

Veninder og legekammerater

Men det er nu ikke derfor, Lykke har fået ideen:

– Ideen har ligget i skrivebordsskuffen i 5-6 år, men så tog Folketeatret bare så fint imod, og nu har jeg ansat de andre, fortæller Lykke.

– Jeg kender Lykke gennem Maria Lucia, og hun har tidligere spurgt, om vi skulle ’lege sammen’, siger Szhirley. Men så var jeg bare forlænge om at svare på mailen … Så kan jeg lære det!

Hun har i øvrigt en vis senioritet i gruppen med 2 børn, Elton og Bille. Men det var langt fra en given ting:

– Jeg gik fra min kæreste som 31-årig. Der måtte jeg revurdere mine drømme om familie og indse, at jeg måske ikke ville få børn. Men så fandt jeg Mads, og 5 uger inde i forholdet besluttede vi os for, at vi gerne ville have børn … og opdagede, at jeg allerede var gravid!

Barselsstue

På Folketeatret bliver det hyggeligt med eftermiddagsforestillinger, hvor nybagte mødre kan tage deres børn med. Hvis de sover i barnevognen, får mødrene en babyalarm, så de kan passe på dem. Der må ammes, og der er gratis bleer. Men om aftenen er det for mødre uden børn (og gerne med mænd), og så er der drinks i baren (Szhirley: ”Så skal det være mælkedrinks alt sammen”)!

– Vi ville vise alle sider af moderskabet – også de mindre pæne tanker, lover Lykke. – Vi vil skabe en genkendelighed; du er ikke alene!

– Der opstår grimme tanker, når man kun har sovet i 4 minutter ad gangen, indskyder Szhirley. – Man kan godt sidde med både glade og frustrerede tanker og tro, at ’jeg er     den eneste, der har det sådan’. Der er så meget med, at vi skal være ’supermødre’. Jeg siger ’shut the fuck up’ – lad dog være!

– Jeg har en veninde, der fik en pisselækker unge; græd ikke, sov hele natten, husker hun. – Jeg tænkte, han bliver nok en forfærdelig teenager, men så skulle hun have et nyt barn og så var jeg lidt … gid hun får en af den svære slags. Det er faktisk en helt almindelig baby, så jeg siger: jeg håbede, du fik en som sidst, men jeg synes det er rart, at du også prøver en rigtig baby. Og hun siger: du må få ham!

Pyt-knappen

– Uanset hvad vi forventer, så vender en baby op og ned på din verden, men hvad der end sker, så har vi ikke fejlet, siger Lykke. – For når vi så står der og ikke får mascara på og ikke får vasket vasketøjet, så er der bare brug for den store pyt-knap … og en masse kaffe, tilføjer Szhirley.

– Polly er lige begyndt at spise rigtig mad – helt almindelig mad ligesom os, siger Mathilde. – Vores oplevelse er, at det virker bedst. Og en dag vil Kristian give hende en tår af sin milkshake og jeg tænker, nej! Men så fandt jeg pyt-knappen. Jeg mener, hun dør ikke af en teskefuld milkshake. Som min gudmor siger: ’børn kan vokse op på saltlakrids’!

De gode mænd

Og hvad med mændene?

– I vores generation er vi heldige, siger Szhirley. – De vil gerne engagere sig i børnepasningen

– Spørgsmålet er, om vi kvinder er gode til at give dem lov, siger Lykke.

– Min kæreste klæder barnet bedre på, end jeg gør; altid varmt og med bedre farvesammensætning, lyder det fra Mathilde. – Vi har haft dem inde i kroppen, men vi skal lære at give slip på børnene – ligesom når de bliver teenagere, siger Szhirley

– Mændene lærer det jo først, når de står med barnet i hænderne, fortsætter Mathilde. – Nogle gange når jeg er træt, og min kæreste tager Polly, er jeg lige ved at blande mig, men igen … nej!

Kvinder med en mand/kæreste skulle sætte pris på det privilegium, mener Lykke, og Szhirley understreger det med en oplevelse, hvor hun oplevede en krise, da hendes far gik bort og hun havde været på arbejde på en ”Far til fire”-film:

– Jeg glædede mig til at komme ombord på flyet, så jeg kunne sove. Der sad en mor alene med to småputter. Folk kiggede bare lidt irriteret. Jeg tænkte ’fuck it – jeg må undvære de 6 timers søvn –jeg hjælper hende’. Det viste sig, at kvinden ikke havde fundet en mand, men fået to donorbørn, og nu tog hun ud at rejse med dem. Jeg ved ikke, hvordan hun fandt min adresse … men bagefter sendte hun mig blomster! Jeg synes, det er sejt at vælge at være alenemor.

Lige meget ligestilling

De fire kvinder er helt enige om, at ligestillingen må være total – at mænd altså også må have mulighed for at finde en rugemor og blive alenefædre.

– Mænd bliver diskrimineret på mange måder f.eks. i en skilsmisse, siger Julie. – Der er mændenes stilling så svag. Men hvorfor kan et barn ikke trives bedst hos faderen? Så snart vi ikke ammer længere, så kan mændene lige så godt passe børnene. All you need is love.

– Der bliver ofte talt ned til manden, påpeger Mathilde. – De bliver bedt om at ’tage ansvar’. Som om man går ud fra, at alle mænd er nogle slubberter, der ikke gider deres babyer. Det bør vi gå ud fra de fleste mænd gør. Ligestillingen skal også gå den anden vej.

I det hele taget føler de, at de har været heldige med deres mænd og deres engagement i børnene:

– Gustav er en virkelig god far, siger Julie. – Vi er rimeligt ’loose’ omkring det med ansvaret, men min søn er lige så knyttet til Gustav som til mig.

– Man skulle tro, vi havde sammen mand, indskyder Szhirley.

Fædregrupper er da også på vej. Szhirley ser tit grupper på 3-4 mænd, der kommer gående med barnevogne.

– Men på sigt bliver det nok noget med, at fædrene spiller fodbold, og børnene spiser is, griner Julie. – Helt seriøst; jeg oplever ikke, at Gustav har det samme behov for at snakke, som jeg har.

Kvindesnak

For snakke, det gør kvinderne jo – og det ligger der en masse humor i:

– Det er godt for de nybagte mødre at øve sig i at grine, i at gå ind i moderrollen med selvironi, siger Lykke. – Man bliver hidsig, man tuder, men bagefter skal man kunne grine ad det. Og man kan sagtens tage manden med. Eller bedsteforældrene!

– Jeg ved, at der er mange mænd, der følger NIPS-kanalen (Jullies webkanal sammen med Laura Christensen og Neel Rønholt, red.) og synes, det er sygt-pisse-grineren, siger Julie. – De kan også grine ad det genkendelige i mødregruppen.

Supermødre

Mest af alt ønsker de fire kvinder, at vi kan grine ad perfektionismen:

– Der er mødre i vores generation, der vil være perfekte, tager et år ud af kalenderen til barsel, selv laver økologisk mos til barnet, synger for det. Min mor havde tre ugers barsel, min far ingen. Selv har jeg taget Cooper med på arbejde fra han var 2 måneder gammel. Jeg har ikke lavet hjemmelavet mad, og jeg har ikke sunget sange. Men jeg har en glad dreng, selv om jeg ikke gør alle de ting, siger Julie. – Ellers havde jeg ikke gjort det. Vi tager det i hans tempo.

– Jeg dømmer ikke supermødrene … men de skal heller ikke dømme mig! Vi skal løfte hinanden og være nysgerrige på, ’hvordan gør du’? Det er søstersolidaritet!

– Ligesom med #metoo skal vi kvinder hjælpe hinanden og ikke være nogle rejekællinger, siger Mathilde. – Pointen er, at børn er robuste. Tænk, hvad børn overlever jorden rundt. Og de griner stadig!

– Den største udfordring ved at være gravid, var omgivelserne, fortsætter hun. – Alle syntes, de skulle fortælle, hvor ondt, det ville gøre. Jeg var ved at blive sindssyg. Vi ved godt, det gør ondt … men til gengæld får vi et barn, der vil vores største fan de næste 12 år!

– Og alle fortæller, hvor hårdt det er med en baby, tilføjer Julie. – Det er altså ikke hårdt at skifte ble. Det er kun de nederen ting, de fortæller; ’Du og kæresten skal lave en kontrakt om, at i holder ud i de første to år’. Jeg vil hellere tale om alle de grineren ting ved at have et barn.

Man kan grine med på det, Julie, Mathilde, Lykke og Szhirley taler om, i ”Mødre” på Folketeatret 12. april til 12. maj.

 

FET_Julie-R.-Ølgaard_00B6921

 

Små blå bøger

Julie R. Ølgaard er uddannet på The Lee Strasberg Theatre Institute i Los Angeles, men vendte tilbage til Danmark efter gennembruddet i filmen
”Midsommer”. Julie er 36 år, er gift med Gustav Muus og sammen har de sønnen Cooper.
Mathilde Norholt er nærmest vokset op på scenen som datter til Kirsten Norholt og Flemming Sørensen og er autodidakt skuespiller med erfaring bl.a. som fast karakter i ”Lykke” og ”Svartsjöen”. Mathilde er 35 år, danner par med Kristian Errebo Krantz og sammen har de datteren Polly. Szhirley har været en prominent del af den danske musikscene siden midten af 90’erne og debuterede som skuespiller i ”West Side Story” på Østre Gasværk i 2006. Szhirley er 41 år, danner par med Mads Møller, og sammen har de drengene Elton og Bille (”Da han lå i maven hed han Lille, men vi kunne ikke blive enige om et navn. En dag, jeg var på vej ud ad døren, foreslog Mads så Bille og jeg sagde sådan ’tjah’ … og da jeg kom hjem havde han fortalt det til familie og venner. Han mente, jeg havde sagt ja”). En overgang var Lykke Sand Michelsen pigen i alle danske TV-serier: ”Strisser på Samsø”,
”Rejseholdet”, ”Nikolaj og Julie” og ”Krøniken” – og så spillede hun i øvrigt sammen med Julie i ”Midsommer”. Lykke er 35 år, hun er netop blevet forlovet med rapperen Uso, og, nå ja, drømmer om en pæn børneflok.

 

FET_Mathilde-Norholt_00B7132

FET_Szhirley _00B7433

FET_Lykke-Sand-Michelsen_00B7201

 

Rundt om 
Julie, Szhirley, Mathilde og Lykke

Hvor mange børn skal du have?

Szhirley: to – det har jeg

Julie: to … forhåbentlig, men ikke den næste lige i morgen

Mathilde: to, hvis min mand altså vil.

Lykke: tre eller fire … ønsker jeg mig.

 

Hvad ønsker du for dit barn?

Julie: At han bliver et godt menneske med empati og som aldrig mobber. Så hellere en nørd.

Mathilde: Hørt-hørt! Der skal nok være nogle bedsteforældre, der spørger, ’skal du så optræde’? Jeg vil bare have, at hun bliver glad og et godt menneske

Lykke: Når vi er ude, synes jeg, jeg oplever børn, som er forfærdelige. Jeg håber, jeg kan lave nogle børn, som folk kan holde ud at være sammen med. Nogle empatiske børn, som giver plads til andre.

Szhirley: Jeg ønsker, at de kommer til at lave og leve af, hvad end der gør dem mest lykkelige. Og som de andre ønsker jeg selvfølgelig det samme i forhold til empati.

 

Hvad er din yndlingsbørnefilm?

Mathilde: ”Dumbo” … men også mange japanske tegnefilm

Szhirley: Den er svær … Nummer et er ”Ronja Røverdatter”, men også ”Den hvide sten”, som jeg husker fra TV, og ”Alice i Eventyrland”

Julie: Det må være en Disney-tegnefilm … jeg er fan af Pixar/Disney.

Lykke: ”Brødrene Løvehjerte”

 

Og din yndlingsbørnebog – oplæsningsbogen?

Lykke: Alle bøger af Ole Lund Kierkegaard

Szhirley: Mustafas kiosk

Julie: Det bliver noget af H.C. Andersen

Mathilde: Mio, min Mio

 

Vuggevisen – hvad synger du?

Julie: Jeg synger ikke!

Szhirley: Jeg er holdt op – børnene bliver sure, når jeg gør det.

Lykke: Jeg tror jeg og min kæreste laver vores egne … han synger, jeg nynner.

Mathilde: ”Natten er så stille”. Den fik jeg selv sunget. Og Kristian laver sine egne.

 

Hvor gammel var du, da du første gang var i teatret (og til hvad)?

Mathilde: Nu er begge mine forældre skuespillere, så jeg har altid været med … men noget af det første jeg husker, er ”Kærlighed uden strømper” på Aalborg Teater. Jeg synes, man skal tage børn med i teateret, men tænke på, hvad det er; når det er en børneforestilling, må man gerne snakke, men når det er voksenforestillinger, skal man lære at være stille.

Szhirley: Jeg har også taget mine med … fra de var et halvt år gamle. Elton og jeg var inde og se Mathilde i ”Dirty Dancing”. Men jeg kan ikke huske, hvornår jeg selv var det … det har nok været med skolen.

Julie: Operaen ”Aida” i Verona. Der har måske været noget før, men det er den jeg husker!

Lykke: Jeg er ikke sikker – men noget på Det Lille Teater eller Anemoneteatret.

 

Hvad er det bedste ved (egne) børn?

Lykke & Szhirley samstemmende: Deres umiddelbarhed – de siger, hvad de mener.

Julie: Og deres grineflip

Mathilde: At de oplever alting for første gang. Polly blev f.eks. vildt optaget af en lampeskærm.

Szhirley: Det er sjovt, når der kommer ord på – Elton har fortalt små historier siden han var 2 år gammel.

 

FET_00B7296

 

 

CLOSE
CLOSE