Bag Scenen…

Artikel af: Steen Blendstrup - Sep 28 2017 kl: 12:42

For 36. år i træk lister Kasper og Jesper og Jonatan sig afsted på tå, når de skal ud at røve, på Bellevue Teatret i ”Folk og røvere i Kardemomme By”.
Det ender godt alt sammen, børnene hygger sig og lærer teatrets magi at kende – og så er det en tradition. For Peter Aude – Kasper – på 33. år!

 

FET_BagScenen_PeterAude__BOS3947

 

Hvor mange gange har du nu spillet Kasper i ”Folk og røvere i Kardemomme by”? 

Over 1.200 gange! Og da jeg overtog iscenesættelsen efter Jesper Kleins død, er jeg også involveret i alt muligt andet, bl.a. en nyoversættelse af replikkerne, så de er mere nutidige i sproget. I øvrigt har jeg tit dubleret andre roller ved sygdom. Jeg har endda spillet tante Sofie! Så skrev vi barberen ud, så Lasse Lunderskov kunne spiller Kasper. Det var en supersjov aften.

Bliver du nogensinde træt af det?

Den hurdle er jeg kommet over. Vi går rundt blandt publikum inden forestillingen og sludrer med børnene. Når vi spørger folk, om de har været her før, svarer 60-80 % ja. Der er et lægepar, der har været her alle år – først med børnene, nu med børnebørnene.

Historien er fra 1955 – har I opdateret noget?

Noget af succesen ligger gemt i det unikke samarbejde mellem Thorbjørn Egner og Jesper Klein. Det er en anden ”Folk og røvere i Kardemomme By” end andre steder, hvor landsdelsscener og amatører opfører det med 100-vis af medvirkende. Vi er kun 12 – og så har vi Jespers humor: Nogle gange blev resocialisering af røverne eller ligestilling vægtet højere, men kun ved en ændring i gags og timing. Mit bidrag har været at tilføje moderne teaterteknik, og vi spiller i et højere tempo, der er mere tidssvarende.

Hvordan er børn som publikum?

De er superfede. Det er mor og far (eller bedsteforældrene), der bestemmer, at de skal i teatret, men de elsker det. Det er en social ting: Så sidder mor på den ene side og far på den anden. Børnene læner sig begejstrede frem, mor smiler … og far falder i søvn!

Hvordan synes du teatret klarer sig i konkurrencen om deres gunst?

Børnene synes, det er hyggeligt – op til omkring 9 år. Det sjove er, at vi også har gymnasieklasser, der kommer og ser det … og voksne i forbindelse med julefrokoster! – Det er en tradition, de husker, fra da de var små.

Hvad er den første teaterforestilling, du selv så?

Min morfar og mormor tog mig på Det Kgl. Teater for at se ”Tryllefløjten” med Poul Reichhardt – det sidste kan jeg ikke huske, men det har jeg fået fortalt. Senere fik jeg et dukketeater – du ved; med proscenium som Det Kgl. Teater.

Hvad er din yndlings-juletradition?

Vi er så mange, at vi holder to juleaftener – 22. og 23. december. Den 24. december er min kone og jeg helt alene. Så går vi en tur mellem seks og syv, gerne langs Søerne, og kigger ind ad folks vinduer. Nogle har allerede tændt julelysene …

Den bedste julegave du nogensinde har fået?

Mit dukketeater. Det står stadig i min stue!

Og så må du være den rigtige at spørge: Får vi en hvid jul?

Ja, i år gør vi. Efter den trøstesløse sommer har vi en hvid jul til gode.

CLOSE
CLOSE