Folkeligt – festligt – fornøjeligt

Artikel af: Lars Graabek - May 02 2017 kl: 11:23

FET_Frederiksberg_Alle_NYAllégade-4

På Allégade forenes det folkelige med det finkulturelle på fascinerende vis.
Her ligger fine gårde og museer klods op ad værtshuse og spisesteder, og her emmer af en historie, som ofte har handlet om at feste og fornøje sig.

De første spadestik til Frederiksberg blev faktisk foretaget der, hvor Allégade ligger i dag. Den er nemlig byens ældste vej. Selv om Allégade først fik sit navn i begyndelsen af 1800-tallet, flyttede de oprindelige beboere allerede til stedet i 1651. Gaden blev anlagt, da Frederik 3. i 1651 tillod 20 bønder af hollandsk afstamning fra Amager at opføre fæstegårde på begge sider af den nuværende gade. De skulle blandt andet levere grøntsager til hoffets husholdning. Landsbyens hovedgade lå på det sted, hvor Allégade ligger i dag, med gårdene liggende i to lige rækker, præcis sådan som bygningerne gør i dag, hvor de, på trods af den centrale beliggenhed, er kendetegnet ved huse, der er trukket tilbage fra gaden med forhaver bag hvide hegn. En sidegade til Allégade minder med sit navn, Hollændervej, om denne fødsel af Frederiksberg, der da kaldtes Ny Amager eller Ny Hollænderby. 

Svenskerne brændte bydel ned

Den svenske belejring af København i 1658-59 gik hårdt ud over Ny Amager, der lå omtrent midt imellem de to svenske hovedlejre, men byen blev genopbygget. Efter en stor brand i 1697 mistede
kommunen sit hollandske præg, for selv om gårdene blev genopført, var det nye folk, der flyttede ind på området. Kronen overtog landbrugsjorden, og der kom nye erhverv til så som håndværkere, slagtere og, ikke mindst, små smugkroer i hvert eneste hus. Det københavnske borgerskab kunne her forfriskes, og kongen så igennem fingre med denne “trafik”.

Allégades forlystelser

Om det er fortiden som smugkro, der spiller ind, skal være usagt, men der er usædvanligt mange forlystelsessteder på Allégade. Her er en gennemgang af de mest spændende steder på gaden:

Allégade 5 rummer det Det Danske Revymuseum, der åbnede i 1993. Museet fortæller om revyens historie og har en omfattende samling af kostumer, rekvisitter, filmklip, lydklip samt over 4000 lak-plader. Bygningen er fra 1860 og kaldes for Riises Landsted, da det er opført af malermester August Jacob Christian Riise. Huset er en velholdt og tids- typisk repræsentant for den frederiksbergske landlige byggestil i 1800-tallet – med blandt andet en facade prydet af tre gipsrelieffer, efter original af den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen.

 

FET_Frederiksberg_Alle_Frederik-'Lorry'-Freiberg-på-scenen-med-sine-sangerinder.-Foto-Frederiksberg-Museum

Lorry

Allégade 7-9 er oprindeligt helt tilbage fra 1700-
tallet og består af det gamle underholdningspalæ Lorry og Riddersalen. Kimen til underholdnings- palæet blev skabt, da værtshusholderen Lars Mathiesen i 1804-52 havde etablissementet Håbet i Allégade 7. Det fik selskab af først Enhedslyst og siden sangerindepavillonen Café Chantant (det nuværende Riddersalen) i 1877 i Allégade 9. På Café Chantant sad damerne, som man betegnede som “Nordens skønneste kvinder”, på rad og række på forgyldte stole, og efter tur rejste de sig og gik frem på scenen for at give et nummer. I 1896 overtog Laurentius Feilberg – kaldet Lorry – stedet. Han drev sangerindepavillonen videre under navnet Operetten med det legendariske motto: Festligt – folkeligt – fornøjeligt”

Lorry Feilberg købte i 1909 og 1913 naboejendommene, hvorefter han opførte Lorry, som omfattede varietéen Landsbyen, teaterlokalet Riddersalen, spisestedet Drachmann Kroen, natklubben
Guldaldersalen og Parken med udendørsservering og koncerter.

Men det er nok udvidelsen af stueetagen med indretningen af Landsbyen i 1910, man mest forbinder med Lorry. I det udvidede lokale blev væggene udsmykket som facader på bindingsværkshuse. Scenen var en stor høstvogn, og der var både smedje, bondekøkken og brønd opstillet, mens publikum var anbragt ved små borde rundt i lokalet. Tjenerne var iført folkedragter, og dagens menu var gule ærter. Forlystelsesstedet Lorry gik konkurs i 1977, hvor det blev overtaget af Frederiksberg Kommune, indtil TV2 først lejede og siden købte stedet. Det lille teater Riddersalen kom til verden i 1914 og har siden 1970 huset Jytte Abildstrøm teater.

Frisindet sted og psykopaten

På Allégade 11 ligger Café Grock, der er en natklub for det lidt ældre publikum. Café Intime fra 1922 (bygning fra 1913) holder til i nummer 25 og har altid været et frisindet sted, hvor alle uanset seksuelle præferencer har været velkommen.

Så går vi over på den anden side af Allégade.

I nummer 4 møder vi den hyggelige Restaurant Alléenberg fra 1924. Bygningen var, egentlig en privatbolig, men da Restaurant Allenberg blev smidt ud af sine lokaler på Frederiksberg Allé  i 1923, forbarmede ægteparret Johannesen sig, og de etablerede i 1924 det Alléenberg, vi kender i dag – og som har det skønne øgenavn
‘Psykopaten’.

Restaurant Allégade 10 er oprindeligt en bondegård og kan med sin oprindelse fra 1780 prale af at være byens ældste restauration. Indehaverne har i indretningen bibeholdt den gamle stil, og det er som at rejse tilbage i tiden, når man besøger stedet, der har flere fantastiske gårdhaver, blandt andet med bindingsværk.

 

FET_Frederiksberg_Alle_Ludvigs_Minde

Ludvigsminde

Den tilbagetrukne Ludvigsminde på Allégade 22 blev opført 1770 af landinspektør Johan Jørgen Berner. Ludvigsminde er en af de ældste bevarede gårde i Allégade, og den er et fantastisk nutidigt minde om det liv, der blev levet på 1700-tallets Frederiksberg. Den fredede gård består i dag af lejeboliger. Ved siden af nummer 24 ligger spise- stedet Les Deux Amours, tidligere kendt som l’Opera Café og især Bar Dutski, som var opkaldt efter et cirkus i en bog om børnebogshelten Peter Pedal.

Digterlunden er en smal, rektangulær have i den nordlige ende af Allégade, på vestsiden, lige syd for Rådhuspladsen. Den består af fire sektioner med forskellig vegetation. Dens mest karakteristiske træk er statuen af Holger Drachmann. Det blev skabt af Hans Christian Holter, der kun producerede få værker på grund af hans tidlige død. Drachmann var en hyppig gæst på Lorry, hvor en restaurant blev opkaldt efter ham efter sin død.

Afslutning på Runddelen

Fra Allégade følger mod syd Frederiksberg Runddel, som med lidt god vilje godt kan siges at være en del af gaden. Runddelen, som i øvrigt aldrig har været særlig rund, blev anlagt omkring 1670, da Dronning Sophie Amalie lod opføre Prinsessernes Gård, hvor nu indgangen til Frederiksberg Have er. Den trefløjede lystgård blev senere overladt til Kronprins Frederik (IV). Stedet fik da navnet Prinsens Gård, og det blev forløberen for Frederiksberg Slot, der kunne realiseres, da Kronen overtog hollændernes marker efter byens brand i 1697.

Prinsens Gård brændte ned i 1753, og kun side-fløjene blev genopført. Sidefløjen i syd danner i dag rammen om blandt andet det tidligere beskrevne Revymuseum. Ved Runddelen ligger også et andet museum, nemlig Storm P. Museet, der er indrettet i en bygning fra 1886, der tidligere har rummet politistation og begravelsesvæsen. Bag bygningerne findes Haveselskabets Have med Brøndsalen fra 1880’erne. Haveselskabet lå oprindeligt ved Frederiksberg Allé, men overtog i 1883 de gamle gartnerier i forbindelse med Frederiksberg Have.

CLOSE
CLOSE