LIFLIGE VINE FRA NEW ZEALAND

, ,

New Zealand er især verdensberømt for sine liflige Sauvignon Blanc vine, men i dag er der også stor fokus på Pinot Noir og andre hvide vine fra vinlandet på den anden side af kloden.

 

FET_NewZealandsk_vin_Mishas-Vineyard_Central-Otago

 

En anderledes frisk, let syrlig vin med en bouquet af bl.a. nyslået græs og urter. Sådan er den klassiske Sauvignon Blanc fra New Zealand, som har gjort landet verdensberømt, når det gælder vin. Uanset berømmelsen så producerer landet fortsat kun under én procent af verdens samlede vinproduktion. Men sikken en.

Vin har været dyrket sporadisk siden 1830’erne, men landets moderne vineventyr begyndte for alvor i 1970’erne i Marlborough, landets største vinområde på toppen af landets Sydø.

Efter en del eksperimentering plantede forudseende vinbønder så i 1980’erne masser af Sauvignon Blanc vinstokke i Marlborough. Af druerne producerede de en mindre tør og mere frugt-agtig vin med flere toner af tropisk frugt end f.eks. vine fra Sancerre og Pouilly Fumé, der er to af Frankrigs kendte Sauvignon Blanc regioner. Denne markante forskel gjorde, at verden fik øje på New Zealand som et af “de nye vinlande”.

 

Perfekte klimaforhold

Landet har ti hovedvinregioner – seks på landets Nordø og fire på Sydøen. Hertil kommer flere underregioner indenfor de ti områder. Igennem de sidste tre årtier er masser af frugtplantager og græsmarker omlagt til vinproduktion for at følge med efterspørgslen på de liflige vine.

New Zealand er 1600 km langt, og landets klima med lange solrige dage og kølige nætter er perfekt til vindyrkning. Dog er der stor forskel på vine produceret i henholdsvis den nordlige del af landet, hvor man har subtropisk klima, og i resten af landet, som har tempereret klima med ekstreme udsving – især i regionen Central Otago. Den er både New Zealands og verdens sydligste vindyrkende område omgivet af høje bjerge.

 

Også fokus på Pinot Noir 

Ud over Sauvignon Blanc producerer vinbønderne liflige vine på hvidvinsdruer så som Chardonnay, Pinot Gris, Riesling og Gewürztraminer, og landets mest dyrkede rødvinsdrue er den ømfindtlige og elegante Pinot Noir.

I dag taler vinkendere om, at tre lande laver verdens bedste Pinot Noir vine – Frankrig, USA og New Zealand.

Pinot Noir fra New Zealand har således nu også fået verdens opmærksomhed, og som med de øvrige druesorter, så afhænger vinens udtryk af, hvor i landet druerne er dyrket. Vinen har endda sine egne begivenheder – bl.a. i Central Otago og i hovedstaden Wellington (www.pinotcelebration.co.nz/ & www.pinotnz.co.nz/), og her kommer nogle af verdens mest indflydelsesrige vinfolk for at smage New Zealands bedste Pinot Noir vine.

 

Bæredygtighed og økologi

Den newzealandske vinbranche har i mange år haft fokus på bæredygtigt landbrug, og 94% af branchen er medlem af organisationen bag (Sustainable Winegrowing New Zealand). Også økologisk og biodynamisk landbrug er der fokus på. Mange vingårde anvender økologiske metoder sammen med mere traditionelt landbrug, og i alt er knap otte procent af landets vinmarker 100 procent øko- logiske. Foreløbig er målet, at 20% af vinmarkerne i New Zealand er økologisk certificeret i 2020.

 

Danske forhandlere

New Zealands største eksportmarkeder er Australien, USA og England, men også Danmark importerer en hel del vin fra den anden side af kloden. De fleste supermarkeder har et mindre udvalg af gode vine fra New Zealand, men vil man have nogle af topvinene, skal man til vinhandlere som Philipson Wine, Laudrup Vin, HJ Hansen, Løgismose m.fl.

 

FET_NewZealandsk_vin_Wooing-Tree-Vineyard_CENTRAL-OTAGO

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FAKTA

New Zealands indbyggertal: 4,6 millioner.

Landets areal: 268.021 kvkm.

Vindyrkende areal: Ca. 36.000 kvkm.

Vinproduktion: 234,7 millioner liter.

Antal vingårde: Knap 700. De fleste af vingårdene er små og produ- cerer under 200.000 liter vin (under 270.000 flasker vin) årligt. 90-95 procent af vinene er under skruelåg, resten er under kork.

Vigtigste druesorter: Sauvignon Blanc (66,3%), Chardonnay (8,3%), Pinot Noir (7,9%).

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_NewZealandsk_Vin_Rippon_WANAKA

FET_NewZealandsk_vin_Nautilus-Estate_MARLBOROUGH

FET_NewZealandsk_vin_Mud-House-Estate_CENTRAL-OTAGO

FET_NewZealandsk_vin_Mt-Beautiful-Wines_NORTH-CANTERBURY

FET_NewZealandsk_Vin_KRM-Økologisk-vinmark-Marlborough

FET_NewZealandsk_vin_KRM-Får---økologi-Marlborough

FET_NewZealandsk_vin_KRM-Cloudy-Bay-tasting-Marlborough

FET_NewZealandsk_vin_Giesen-Wines_Marlborough