Forfaldent lystsloT blev genopbygget

,

Kokkedal Slot er hverken slot eller herregård men en kæmpevilla i historisk blandingsstil.
Det var oprindeligt en fæstegård, og blev ombygget til landsted i 1746 for at ende som genopbygget sommerbolig over 100 år senere. Der fulgte mange omtumlede år på hænderne af adelige, rigmænd og kommunen, før stedet kunne indvies som hotel i 2011

 

FET_Kokkedal_Slot_Kokkedal-Slot-Copenhagen4

I 1866 blev Kokkedal Slot fra 1746 revet ned og erstattet med en større lystgård i Rosenborg-stil i to etager. Byggeriet var en pastiche på nederlandsk renæssance flere hundrede år tidligere. 

 

Kokkedal Slot i Mikkelborg er strengt taget ikke noget rigtigt slot, snarere et landsted. Det blev oprindeligt bygget som fæstegård til det nu nedrevne krongods Hirschholm Slot i Hørs-holm.

I 1746 blev stedet solgt af Dronning Sophie Magdalene (gift med Kong Christian d. 6., som døde samme år i Hørsholm) til en af hoffets betroede mænd, gehejmeråd Christian August lensgreve von Berckentin. Han ledte netop efter et sted at opføre en sommerbolig med fornemt haveanlæg og alleer ned mod landsbyen Vallerød i syd.

Fæstegården blev jævnet med jorden, og en ny ejendom så dagens lys Bygherre von Berckentin hyrede en af tidens førende arkitekter, Johan Gottfried Rosenberg, til opgaven at skabe en smuk ejendom i én etage med mansardtag.

Berckentin var så tilfreds, at han nogle år senere også lod arkitekten tegne sit rokokohjem i København. Det er i dag kendt som Odd Fellow Palæet men hed oprindeligt det Berckentinske Palæ.

Lensgreven var gift med Susanna Margrethe von Boineburg zu Honstein, som var af tysk fyrsteslægt. Efter lensgrevens død gik Kokkedal Slot, som lå langt ude på landet med udsigt til Hven fra østgavlen, i arv til datteren Louise komtesse von Berckentin, gift Scheel von Plessen. Hun blev hofdame for dronning Sophie Magdalene og siden dronning Caroline Mathilde.

 

Økonomisk krise

Tiderne skiftede, og kongehuset opgav efter Struensee-affæren i 1772 både Hirschholm Slot og det lille lystslot Sophienberg, der havde fungeret som udflugtsmål fra sommerresidensen i Hørsholm. I begyndelsen af 1800-tallet blev Danmark involveret i europæiske krige, og det betød økonomisk krise og et uroligt ejendomsmarked. Kokkedal Slot skiftede flere gange ejere, som var handelsmænd, der ville sikre deres formue ved hjælp af fast ejendom. Da samfundet stabiliserede sig igen, var adelens storhedstid forbi, så det fremover var erhvervsfolk, som havde råd til at erhverve sig et fritidshus med status som Kokkedal Slot.

Efter en del ejerskifter blandt adelige med royale kontakter, blev Kokkedal Slot derfor i 1864 overtaget som landsted af konsul Frederik Hor-sens Block, der som andre af tidens nyrige havde opbygget en større formue på købmandskab og udenrigshandel.

Han lod hovedbygningen nedrive på nær kælder- en og fik den ved hjælp af tegninger af arkitekt C. V. Nielsen på to år genopbygget og udvidet til en to etagers bygning – en kæmpevilla i historisk blandingsstil. Arkitekturen var dog domineret af tidens nationalromantiske Rosenborgstil med tre karakteristiske såkaldt vælske gavle, som en hyldest til nederlandsk renæssance, som var populær flere hundrede år før. De hvælvede kældre fik dog lod til at blive stående og eksisterer fortsat, hvor de huser en restaurant.

C.V. Nielsen tegnede også en avlsgård ved slottet i nygotisk stil med hestestald, forvalterbolig (nedrevet 2008 og genopbygget) mm. Disse bygninger havde gul mur med bånd af røde mursten.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Kokkedal_Slot_drz-3934

 

Nye tider, nyere ejere

Fra 1900-tallet levede slottet en omtumlet tilværelse blandt andet ejet af personer fra samfundets top.

I 1910 blev det overtaget af en af ØK´s stiftere, kammerherre Andreas du Plessis de Richelieu med en fortid som admiral i Siam (Thailand).

Siden var Daells Varehus’ ejer Peter Møller Christensen i årene 1940-63 herre i det imponerende sommerhus. Kokkedal Slots ejere fik stor indflydelse på egnen, både politisk og som arbejdsgivere for de mange lokale, der var ansat til manuelt arbejde i slottets landbrug, have og park og som tjenestefolk i hovedbygningen. Det blev ændret, da Hørsholm Kommune købte slottet og ejede det 30 år frem.

Efter langvarigt forfald og en efterfølgende omfattende renovering ejes slottet i dag af M. Goldschmidt Holding A/S, der driver stedet som hotel og konferencecenter med en 8,7 hektar park ud til Kokkedal Golfklubs baner.

Slottet, som nu bærer navnet Kokkedal Slot Copenhagen, er på 3400 m2 med blandt andet 50 værelser og suiter (heraf ni i hovedbygningen), restaurant samt spa-afdeling i en underjordisk tunnel mellem hovedbygning og sidebygninger. Kælderen med Restaurant Slotskælderen er 700 m2. På grund af det tidligere fremskredne forfald med råd og svamp i bygningerne, er meget lidt af det tidligere interiør bevaret – primært de gamle porcelænsovne.

 

……………………………………………………………………………………………………………………………….

 

FET_Kokkedal_Slot_Kokkedal_Slot_predetaljer2013_010

FET_Kokkedal_Slot_Kokkedal_Slot_predetaljer2013_008

FET_Kokkedal_Slot_Kokkedal_Slot_predetaljer2013_021

Kokkedal Slot har levet en broget tilværelse fra storhed til forfald. I 2011 sluttede en total genopbygning til luksushotel med meget lidt af det oprindelige interiør og eksteriør bevaret. 

 

FET_Kokkedal_Slot_Golf1

FET_Kokkedal_Slot_drz-3610-copy

Den smukke Kokkedal Golfklubs 18-hullers golfbane ligger et teeslag fra slottet. Parkbanen med udsigt til kyst og sund ligger på smukt kuperet terræn.

 

FET_Kokkedal_Slot_Kokkedal_Slot_200613_12

Med udsigt over slotsparken og Øresund ligger slottets sydvendte terrasse.

 

FET_Kokkedal_Slot_12082015_BERGE_WEDDING_0765

FET_Kokkedal_Slot_Restaurant-Slotskælderen

FET_Kokkedal_Slot_kokkedal-slot_05

Restaurant Slotskælderen findes under Kokkedal Slot Copenhagen, som stedet hedder i dag. Slottet begyndte som fæstegård til Hirschholm Slot, før det blev landsted for ade-lige og rige erhvervsfolk, kommunalt ejet og nu hotel!

 

FET_Kokkedal_Slot_12082015_BERGE_WEDDING_0757