I den lille have på pile allé

, ,

For 160 år siden udviklede en række små embedsboliger til ansatte ved Frederiksberg Slot sig til traktørsteder, som sikrede hustruerne en velkommen ekstraindkomst. De solgte kaffe- og tevand og senere øl og brændevin til københavnere på søndagsudflugt til Frederiksberg Have. Gæsterne medbragte i begyndelsen både kaffebønner, teblade og spiseligt tilbehør. I dag er de tre små haver på Pile Allé klassiske restauranter med traditionel indretning og danske retter på menuen!

 

FET_frederiksberg_Desmåhaver_De Små Haver 2

De Små Haver var oprindeligt primitive udskænkningssteder. Siden blev det til folkelige restauranter med dansk mad og udseende! 

 

De Små Haver på Frederiksberg er tre sommerrestauranter med rødder tilbage til cirka 1850. Op til den tid havde den første have retten til at servere for ansatte på slottet. Dengang kunne familier spise medbragt mad efter en gåtur i haven ved Frederiksberg Slot med sti direkte til de Små Haver, som i starten kun
solgte ud af dør eller vindue. Haverne kaldes den dag i dag familierestauranter og serverer klassiske danske retter som smørrebrød, rødspættefiltet, hakkebøf mm ofte ledsaget af øl og snaps.

Stilen i de kolonihaveagtige bygninger med skyggende trækroner ændrer sig kun meget lidt over årene. Den er og bliver traditionel med langborde og rødternede duge, kulørte lamper og vejende Dannebrogsflag med pinsens morgenbord som et foreløbigt højdepunkt.  Man kan komme i De Små Haver i al slags vejr takket være diverse overdækninger og skydetag. Hansens Gamle Fami- liehave holder åbent året rundt, M. G. Petersens Gamle Familiehave og Krøgers Have kun i sommerhalvåret fra sen formiddag til sidst på aftenen.

De tre familiehaver ligger mellem Pile Allé nr. 10 og 18 nær Valby Bakke:

Hansens Gamle Familiehave har et hovedhus fra 1630, som oprindelig var tjenestebolig for ansatte ved Frederiksberg Slot. I 1850 fik kongelig kusk M. Hansen af Kong Frederik den syvende bevilling til at sælge kaffe og te og senere øl fra stedet mod en årlig afgift. Familiehaven blev efterhånden mødested for hovedstadens nye borgerskab, som tog på udflugt på landet og havde brug for forfriskninger.  En stamgæst blev tegner mm Robert Storm Petersen, som boede lige i nærheden og findes som statue, skåret ud af et gammelt elmetræ i haven i 1998 af kunstner Ole Bülow. Det var også her digteren Holger Drachmann mødte sin hustru Edith for første gang. Og her tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen og tidligere miljøminister Lone Dybkjær på et uformelt pressemøde i 1996 bekendtgjorde deres forlovelse. Listen over kendte gæster i de små haver, som også blev kaldt tevandshusene, er således lang. Hansens Gamle Familiehave var i familiens eje helt frem til 1945, hvor Harriet Hansen døde.

M. G. Petersens Familiehave fra 1858 profilerer sig på en stemning a la ”Mormors kolonihavehus”. Her kan rummes op til 700 gæster inklusiv dansegulv og legeplads til de yngste. Den første bevillingshaver var slotsvægteren Mads G. Petersen, der som supplement til pensionen opnåede tilladelse til at traktere slots- havegæster med kaffe, brød mm og senere øl.

Krøgers Familiehave er med sine 140 år den yngste af De Små Haver på Pile Allé. Det var slotsforvalter Joachim Krøgers enke Bolette Christine Krøger, der stod for udskænkning- en af kaffe og tevand til familier på søndagsudflugt. Som de øvrige familiehaver tilbød Krøgers hvile og afslapning efter en længere spadseretur i Frederiksberg Have. I folkemunde blev husene i familiehaverne kaldt pusterørene, fordi de var smalle og aflange.  Forholdene var temmelig primitive, så helt frem til 1956 foregik opvask ved håndkraft i det fri. Det fortælles også, at det gamle hus før en tiltrængt fornyelse i 1889 var så fugtigt, at sko blev mugne og uanvendelige efter kun otte dage.  Men den tid er heldigvis for længst forbi!

 

FET_frederiksberg_Desmåhaver_phoca_thumb_l_72935302

FET_frederiksberg_Desmåhaver_De Små Haver1

 

Boliger blev traktørsteder

Pile Allè blev anlagt og beplantet med piletræer i 1782. Selve vejen figurerer for første gang på kort i forbindelse med opførelsen af Frederiksberg Kirke i 1732-34. De Små Haver var oprindelig embedsboliger til Frederiksberg Slot i begyndelsen af 1800-tallet for ansatte på slottet – vægtere, kuske og snedkere.

 

FET_frederiksberg_Desmåhaver_De Små Haver 4

FET_frederiksberg_Desmåhaver_De Små Haver 3

FET_frederiksberg_Desmåhaver_De Små Haver

 

”I den Lille have i Pile Allé”

I den lille have i Pile Allé
sad vi et lysthus og drak en kop the,
vi sang duet, mens myggesværmen
dansed` ballet på lampeskærmen.
Vore læber mødtes i ny og i næ
Og fra det gamle æbletræ
Blomsterne dryssed på bordet som sne I den lille have i Pile Allé.

Tekst: Axel Andreasen. 
Musik: Lauritz Hovalt
Skabt til folkekomedien ”Miss Danmark”, Casino Teatret 1933, sunget af refrænsanger Victor Cornelius og akkompagneret af Eli Dondes Band. Jenny Larsen var titelrolleindehaver i forestillingen.