GEARET & GREJET – Mandesager er udelukkende til rigtige mænd, der ikke gider chic og nuttet brugskunst, sødsuppe-interiør og romantiske loppefund. Gearet og grejet skal ind i boligen – se mere på mandesager.dk

 

FET_Mandesager_Shelby-Daytona-Cobra-50th-Anniversary_1

 

Klassiker i nye klæder
SHELBY DAYTONA COBRA 50TH ANNIVERSARY

Carroll Shelby er en legende, og selvom han døde i 2012, drøner hans biler stadig rundt og fører legenden videre. En af de helt store i en ellers imponerende række er Shelby Daytona Cobra, der dominerede GT-løbene i 1964 og 1965 med sejre på Le Mans, Nürburgring, Sebring og selvfølgelig Daytona, og nu kan du få et spritnyt eksemplar af klassikeren. Shelby har nemlig lavet en jubilæumsmodel for at hylde FIA-verdensmesterskabet for sportsvogne i 1965, og selvom der er en begrænset produktion på kun 50 styk, er der jo ikke noget galt i at få gang i mundvandet over sådan en klassiker i nye klæder.

www.shelbyamerican.com

 

FET_Mandesager_ORIGO-Boat_1

 

Folde-båden
ORIGO BOAT

Tænk, hvis du kunne slæbe en båd med til vandet uden at bruge anhænger eller andre former for tilbehør? Det kan du faktisk med ORIGO Boat, for den får plads inde i bilen. Båden er nemlig lige til at skille ad i små dele, så den ikke fylder alverden under transporten, mens du hurtigt samler den på maks et kvarter, og så har du en tre meter lang båd, der sejler ved hjælp af en motor, et sejl eller god gammeldags håndkraft. Og bare rolig – det ekstra holdbare ABS plastik sørger for at holde den flydende på vandet.

www.origoboat.com

 

FET_Mandesager_Trefecta-DRT

 

Verdens vildeste elcykel
TREFECTA DRT

Man kan selvfølgelig diskutere, om der i virkeligheden stadig er tale om en cykel, når dyret kan komme frem i verden med knap 70 km/t, helt uden du tramper i pedalerne og lige over 100 km/t, hvis du hjælper med lidt benkraft. Så er det vel teknisk set en motorcykel. Men sådan en slags fornuft blæser Trefecta fuldstændigt på, og det er egentlig fint nok, for deres ebike er bare blæret. Trefecta DRT har et 20 tommer stel af aluminium, 26 tommer hjul af kulfiber med grove Schwalbe dæk og en indbygget computer med skærm på styret til at informere dig om detaljer som distance og batteristatus. Den er vild.

www.trefectamobility.com

 

FET_Mandesager_CORTIGA-mug_1

 

Kork på koppen
CORTIÇA MUG

Hvis du fixer din koffein med den samme kaffekop dag ud og dag ind, er det også vigtigt, at den spiller maks. Og det gør CORTIÇA Mug. Den mikser nemlig det traditionelle porcelæn med et lag kork, så du får noget naturligt og blødt mod læberne, når du hælder tjæren indenbords, og der er desuden et låg, så du kan rykke det hele med på farten. Jamen, sådan noget kork er sgu da ødelagt efter en tur i opvaskemaskinen? Det er i hvert fald ikke sundt for materialet, så derfor kan du nemt fjerne det yderste lag kork og smide resten i opvaskeren. Så er det klar til endnu en dag med friske forsyninger af kaffe.

www.corkcoffeemug.com

 

FET_Mandesager_Davone-Ray-S

 

Lyd og stil i harmoni
DAVONE RAY-S

Nå, men hvis du er så heldig at kunne parkere røven i en Eames Lounge Chair, er det vel optimalt lige at smide lidt lyd med det samme design ind i mikset. Og den klarer Davone med deres Ray-S. Højtaleren matcher den ikoniske stol perfekt, så du får et kurvet design af bøgetræ med en finish af valnøddetræ til at fuldende looket, mens der også er en 8 tommer subwoofer til at putte noget lyd-tyngde i de 25 kilo tunge højtalere. Stilet stereo.

www.davoneaudiousa.com

 

FET_Mandesager_Nokia-Ozo

 

Nokias krystalkugle
NOKIA OZO

Hvis du savner Nokia, og undrer dig over, hvordan fremtiden ser ud for finnerne, kan du bare tage et kig på den her kugle. Det er ikke en kry-

stalkugle, men den spår alligevel, at de kommende år godt kunne gå hen og blive runde. Nokia har nemlig lige præsenteret deres OZO, som er et rundt kamera, der er i stand til at fange VR-video, så du for eksempel kan se de vilde skud på VR-briller som Oculus Rift, og det gør den ved hjælp af 8 indbyggede kameraer og 8 mikrofoner, der sørger for at få det hele med i 360 grader. Det ser spændende ud, og Nokia siger selv, at de har en købe-færdig udgave senere i år.

www.ozo.nokia.com

 

FET_Mandesager_Stoneware-growler_1

 

Stentøj til din humle
STONEWARE GROWLER

Glas, plastik og metal er alle glimrende materialer, når det kommer til en beholder til dine drikkevarer, og det samme er stentøj. Det er også knapt så konventionelt. Eller faktisk er det knapt så moderne, for i de helt gamle dage drak mænd deres alkohol af stentøj, så det er jo meget passende at genindføre traditionen med en Stoneware growler. Udover at se skarpt ud, har det også den fordel fremfor glas eller plastik, at der slet ikke kommer lys ind til dine dråber, og sammen med det lufttætte låg kan du altså forsegle væsken i lang tid uden at ødelægge smagen.

www.orangevessel.com

 

FET_Mandesager_SUV-Air-Bed

 

En dobbeltseng bagi bilen
SUV AIR BED

Når du alligevel kører i en SUV med masser af plads bagi, kan du vel lige så godt udnytte pladsen, så du for eksempel kan tage en optimal morfar i pauserne på de lange ture på landevejen. Og det sørger SUV Air Bed for. Så kan man selvfølgelig mene, at det i princippet bare er en forvokset luftmadras, men det store format er netop en force, fordi det fylder hele bunden i bagenden, og SUV Air Bed er desuden opdelt i tre sektioner, så du kan folde den til et ryglæn. Jeps, det behøver slet ikke være så slemt at sove i bilen.

www.ebay.co.uk

 

FET_Mandesager_JackRack_1

 

Rock’n’roll nøglering
PLUGINZ JACK RACK

Selv rockstjerner har brug for nøgler, og vi forestiller os, at de største spade-specialister render rundt med sådan et sæt i lommen. Det er i hvert fald gennnemført rock’n’roll. Pluginz Jack Rack udstyrer din nøglering med et hanstik, der er lige til at smide i den tilhørende forstærker på væggen, så du altid har fuldstændigt styr på nøglernes placering derhjemme og samtidig er klar til at at tage dem med på farten uden alt for besværligt tilbehør. Keep the music flowing.

www.pluginzkeychains.com

 

FET_Mandesager_Web_DeglonMeeting

 

Skarp, sort og speciel
DÉGLON MEETING

Déglon Meeting klasker noget ordentligt udstyr på dit køkkenbord, og her får du hele 4 skæreredskaber pakket ind i et fedt design. Knivene er udformede med hulrum, så du kan pakke dem på den samme plads som en enkelt stor kniv, og sættet passer perfekt på den medfølgende blok. Du får en urtekniv på 9 cm., en køkkenkniv på 17 cm., en kokkekniv på 22 cm. og en fileteringskniv på 24 cm. i længden. Hver enkelt kniv er skåret ud af ét enkelt stykke rustfrit stål, der giver topklasse kvalitet – og et sejere køkken.

www.deglon.fr