“Det var på Frederiksberg…”

Artikel af: Mette Andersen - May 28 2015 kl: 11:54

FET_Liebhaverboligen_frederiksberg_Allegade

 

På et lille areal har Frederiksberg alt at byde på: Historie, smukke bygninger, grønne områder, kultur, uddannelse, hospital, slot, butikker, museer, restauranter og koncertsale.

 

Danmarks arealmæssigt mindste kommune på 8,7 km2 men samtidig den tættest befolkede med over 103.000 indbyggere. Som noget unikt er Frederiksberg omkranset hele vejen rundt af den store nabokommune København. Her er de fleste boliger opført før 1940, og byen har kun cirka 1000 villaer. Til gengæld er indkomsterne omkring en fjerdedel større end hos storebror København.

15 procent af Frederiksbergs areal består af grønne områder, først og fremmest de store parker Søndermarken og Frederiksberg Have. Navnlig mod øst er bebyggelsen præget af etageejendomme, mens villakvartererne findes mod vest.

Frederiksberg er også rig på seværdigheder som Zoo, Storm P. Museet, Revymuseet, Bakkehuset og de underjordiske Cisterner. I kommunen findes kulturinstitutioner som det gamle radiohus, der i dag huser Musikkonservatoriet, og teatre som Betty Nansen, Aveny T. og Riddersalen.

Uddannelsesinstitutioner er her også med Den Kongelige Veterinær & Landbohøjskole og CBS. Andre kendte institutioner er Frederiksberg Hospital, og det over 300 år gamle og flere gange til og ombyggede Frederiksberg Slot, der siden 1868 har huset Hærens Officersskole. På Ydre Frederiksberg ligger KB Hallen, hvor The Beatles spillede i juni 1964, den ottekantede Frederiksberg Kirke og 4. maj kollegiet bag rådhuset. Sidstnævnte er i sig selv et kendt og monumentalt bygningsværk, som var 11 år under vejs fra 1942, fordi det blev forsinket af Verdenskrigens materialemangel.

 

Væk fra hovedstaden

I 1901 blev nabokommuner, som i dag er bydele i København, indlemmet i storbyen. Blot ikke Frederiksberg, som siden har været en selvstændig enklave omsluttet af landets største kommune. Byen har især de senere år oplevet en stor befolkningsudvikling, og anses for et attraktivt boligområde med høje ejendomspriser til følge sammenlignet med København og omegnskommunerne mod vest.

Siden bronzealderen har der levet mennesker, hvor Frederiksberg ligger i dag. Op til middelalderen opstod i den nordlige del af Frederiksberg Have landsbyen Solbjerg, hvis marker dækkede det meste af den nuværende by. Men Frederiksberg, som det kendes i dag, starter først for 400 år siden. Da besluttede allestedsnærværende Kong Christian d. fjerde at nedlægge Solbjerg og opføre en ladegård til at forsyne sine københavnske slotte med landsbrugsprodukter. Frederik d. tredje lod 50 år senere jorderne udstykke og bebygge af hollandske bønder omkring den nuværende Allégade, hvor også Hollændervej ligger. Nogle år senere byggede Frederik d. fjerde lystslottet Frederiksberg Slot på Valby Bakke,og Frederiksberg Have blev barokhave dertil efter fransk og italiensk forbillede.

I 1700-tallet byggede velhavende københavnere lystgårde i området med navne som Rolighed (Rolighedsvej) og Store Godthåb (Godthåbsvej). Frederiksberg var fortsat et landsbrugsområde, men mod øst og Sankt Jørgens Sø begyndte fabrikker at skyde op. Frederiksberg blev langsomt en moderne by med gasværk, gadebelysning, brolagte gader, skole, hospital, fattighus og sporveje. Til gengæld fik kommunen først sent en effektiv vandforsyning på initiativ af en lokal fabrikant, indtil kommunen sidst i 1800-tallet fik etableret offentlig vandforsyning.

I sidste halvdel af 1800-tallet blev mange frederiksbergske veje anlagt, hvor de ligger i dag. Opbygningen af den unge kommune blev i starten præget af italiensk inspirerede villaer for de rigeste i kontrast til de tæt bebyggede arbejderkvarterer på Nørrebro og Vesterbro.

Efterhånden blev indre Frederiksberg helt udbygget med villakvarterer og etageejendomme, mens industrien lå i randområder mod vest blandt andet langs Finsensvej. Med den voksende befolkning blev det gamle nu nedrevne rådhus på Howitzvej snart for småt. Opførelsen af et nyt 60 meter bredt og 120 meter langt rådhus kom til at tage tid. De første ideer kom på bordet i 1930´rne, og spaden til det nye rådhus tegnet af Henning Hansen stukket i jorden i 1942. Rådhuset ved Smallegade efter nedrivning af den ældste bebyggelse i bydelen, måtte fuldføres af andre, da arkitekten afgik ved døden tre år senere.

 

En moderne bydel

Efter Anden Verdenskrig havde byplanlæggerne store planer med modernisering af Frederiksberg. En planlagt skyline med højhusbyggeri af Jørn Utzon ud til Sankt Jørgens Sø mod København blev ikke til noget i 1959. Alligevel skete nedrivning af industri og villaer i nabolaget på Vodroffsvej. Og senere kom også udskiftninger i bygninger på kendte strækninger som H.C. Ørstedsvej, Falkonér Allé, Roskildevej, Howitzvej og Platanvej. Det førte til udbygning af boligmassen med plads til de mange tilflyttere, som gjorde byen til den tættest befolkede i landet.

Nyeste udvikling kom, da Metroen afløste S-banen til Frederiksberg Station for 12 år siden. Netop omkring den tidligere S-station er sket store forandringer med etableringen af Frederiksberg Centret på baneterrænet i 1996, anlæggelsen af Solbjerg Plads, Frederiksberg Gymnasium og store nybygninger og udvidelser af CBS i 90´erne.

 

FET_Liebhaverboligen_frederiksberg_SktThomas Plads

Sankt Jørgens Runddel eller ”Den lille runddel” findes nær Vesterbrogade. Her er fontæne og smukke, herskabelige ejendomme.

 

FET_Liebhaverboligen_frederiksberg_Skoejtebanen_Frb Runddel

FET_Liebhaverboligen_frederiksberg_Rådhuspladsen

Frederiksberg Rådhus er en monumental bygning på pladsen mellem Bredegade og Smallegade. På grund af materialemangel var byggeriet af rådhuset 11 år undervejs og stod færdigt i 1953.

 

FET_Liebhaverboligen_frederiksberg_Frb Have

FET_Liebhaverboligen_frederiksberg_Frb Have eftermiddag

Statuen i Frederiksberg Have er af Kong Frederik d. sjette, som havde en særlig tilknytning til Frederiksberg Slot og have.

 

FET_Liebhaverboligen_frederiksberg_Frb Alle

To rækker af lindetræer langs fortovet hører uløseligt sammen med Frederiksberg Allé med den runde Frederiksberg Kirke på hjørnet af Pile Allé.

 

FET_Liebhaverboligen_frederiksberg_Flintholm

FET_Liebhaverboligen_frederiksberg_Flintholm_2012

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Kommunen har de senere år satset på cykelstier. Her er en del af Den Grønne Sti på tværs af byen.

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

Kendte Frederiksberg-borgere

 

Bent Fabricius Bjerre

Jørgen Clevin 

Kirsten Norholt

Jan Friis-Mikkelsen

Poul Gernes

Pia Gjellerup

Maria Helleberg  

Hans Hertel

Helle & Lone Hertz

Lisbeth Knudsen

Per Stig Møller

Leif Panduro

Robert Storm Petersen, ”Storm P”

Birgitte Price

Holger Bech Nielsen

Malene Schwartz

Puk Schaufuss

Ole Wanscher

Louise Wolff

Anders Bodelsen

Nicolas Bro

Mik Schack

Monrad & Rislund

Tommy Seebach

Rasmus Seebach

Poul Schlüter

Erik Paaske

 

………………………………………………………………………………………………………………………….

 

 

CLOSE
CLOSE