9 ting du måske ikke vidste om løb …

Artikel af: Rasmus Schou - May 28 2015 kl: 13:25

Hvis du løber, har du garanteret allerede læst utallige artikler om kost, intervaltræning og kilometertider.
Liebhaverboligen satte sig derfor sammen med Anders Ejbye-Ernst, tidligere vinder af flere danske mesterskaber og manden bag Facebook-siden ‘Jeg Løber’, for at få svar på nogle lidt andre spørgsmål.

 

FET_Liebhaverboligen_Løb_Motion_og_Velvære_løb copy33

 

1. Løb sætter tit gang i maven. Hvad gør man, når trangen melder sig i et løb?

Uro i maven er et klassisk løber-problem, som har flere forskellige løsninger, afhængigt af hvor du træner henne, og hvor vildmandsagtig du er. Personligt løber jeg altid tæt på byen, og her kan man som regel klemme ballerne sammen, indtil man rammer det nærmeste offentlige toilet.

Men bor man i provinsen og løber sin lang-tur i skoven, så er der langt mellem de offentlige toiletter. Her er der to løsninger: Enten tager man chancen og forsøger at holde sig, til man kommer hjem. Men har man dagen før spist bønner eller kål til aftensmad, kan det være en farlig strategi. Uden at uddybe nærmere har en velforberedt langdistanceløber derfor altid toiletpapir med på sin træningstur.

 

2. Vi har set folk løbere med tape på brystvorterne for at undgå slidsår fra trøjen. Hvilke alternative skader, skal man være opmærksom på? 

Som løber findes der to slags skader; de overfladiske og de dybere. De overfladiske skader tæller vablerne, negle der falder af og ømme brystvorter. De gør ondt, men de er heldigvis harmløse og kan fikses med et fodbad eller lidt vabelplaster. Begynder det at gøre ondt inde i benene, især omkring knæ, skinneben, baglår eller i foden, så skal man holde pause og få ømheden undersøgt af enekspert. En mindre overbelastning i knæet kan udvikle sig til en kronisk betændelsestilstand, hvis man glemmer og lytte til sine ben. Det er ærgerligt ikke at kunne løbe i måneder og stå med en mange tusinde kroner dyr fysioterapeut-regning, som kunne være undgået, hvis man havde respekteret kroppens signaler og holdt en kort pause, da det begyndte at gøre ondt.

 

3. En sten i skoen kan ødelægge alt. Hvordan undgår man det?

Det er let at fjerne en sten i skoen – men svært at undgå, at en ny på et tidspunkt kommer igen, for landevejene er fyldt med små sten. Men stenen er heller ikke i sig selv problemet – det er måden, du forholder dig til den, der kan være problematisk.

Hvis du har sten i skoen, uanset om det er fysiske sten eller en metafor for noget andet, der generer, skal man altid få det fikset med det samme. På længere sigt kan en harmløs lille sten gøre stor skade, idet den kan påvirke din løbestil eller give sår, fordi den gnaver sig gennem din hud. Det tager den samme tid at fjerne stenen, uanset om du tager handling efter 100 meter eller 10 kilometer. Mærker du noget, der prikker eller stikker under foden, så stop op og få det fjernet – det er dumt at lade stå til.

 

4. Hvad skal man sige til sig selv undervejs? Altså, hvad skal man programmere sin indre stemme til?

Den indre stemme er god til at motivere, når træningen eller det store løb går godt. Men når det begynder at blive hårdt, vil den indre stemme ofte i båndsløjfe stille de samme negative spørgsmål som: ‘Hold kæft, hvor er det hårdt. Hvorfor skal jeg blive ved?’ eller ’Kan jeg ikke bare stoppe op og begynde at gå?’. Problemet med disse spørgsmål er, at de nedbryder din moral og dermed spænder ben for dit mål om at gennemføre eller slå en ny rekord.

Når du har ramt muren til en maraton eller løber hård træning, så gælder det derfor om at overdøve den negative båndsløjfe med positive budskaber som: ‘Det går super godt’ eller ‘Kun en fjerdedel tilbage – nu er jeg næsten hjemme’. Det gør det lettere for dig at fortsætte med at løbe og dermed nå dit mål.

 

5. Og hvad skal man sige til sig selv, når man udgår?

Generelt skal man bare lade være med at udgå. Hvis man giver op – uanset om det er løb eller noget andet i livet – så tager ens moral skade, og det øger risikoen for, at man giver endnu lettere op, næste gang livet bliver hårdt.

Men hvis man alligevel har en dårlig dag, så gælder det om at huske, at man langt fra er den første i verdenshistorien, som udgår – du må derfor ikke lade den dårlige oplevelse påvirke motivationen til at løbe. Herefter gælder det om at finde ud af, hvad der gik galt, så man kan forebygge, at det sker igen.

 

6. Store løb er altid om søndagen. Som familiemenneske vil man måske gerne lige have et glas vin lørdag aften inden løbet. Er det helt skidt?

Et enkelt glas vin dagen før et løb påvirker ikke din præstation. Alligevel tror jeg, det er meget individuelt, om man skal drikke et glas vin dagen inden et løb eller ej. Personligt drikker jeg ikke dagen inden en konkurrence, da jeg føler at alkohol gør det sværere for mig at falde i søvn – og søvn op til et løb er meget vigtigt. Men jeg kender også mennesker, der lettere falder i søvn efter en genstand. Hvis du er en af dem, kan du sagtens nappe et glas vin før løbet uden dårlig samvittighed – men husk at gemme resten af flasken til fejringen, når du er kommet i mål.

 

7. I trafikken holder man til højre. Findes der er sæt løberegler, man normalt løber efter, men som alle åbenbart ikke kender?

Jeps, der findes både uskrevne regler for træning og almen etikette. De vigtigste er:

1. Lad være med at hoppe eller jogge på stedet, når du venter på, at lyset skifter fra rødt til grønt. Det ser åndssvagt ud.

2. Nogle løbere tror de ejer fortovet og dele af cykelstien til stor irritation for andre mennesker i trafikken. Husk at vise hensyn til gamle fru Hansen og alle de andre – det er god stil.

3. Pas på med at øge kilometermængden med mere end 10-procent om ugen. Går du for hurtigt frem med træningen, øger du risikoen for skader markant.

4. Undgå at øge tempo og kilometermængde samme uge. Du må vælge, hvilken knap du vil skrue på. Drejer du på begge på en gang øges risikoen for overbelastningsskader.

5. Spis lette snacks som banan eller hvidt brød i timerne før træning, og vent med bøf og kartofler, til du er kommet i mål. Et stort måltid tæt på hård eller lang træning giver dårlig mave.

6. Det er vist allerede nævnt, men det kan ikke gentages nok: Lyt til signalerne fra dine ben og ikke dit hoved – benene har altid ret.

 

8. Mange stræber efter maraton. Men er det helt ærligt særlig sundt?

Maraton er på ingen måde sundt. De 42,195 kilometer efterlader din muskler flossede med mikroskopiske skader, og dit immunforsvar er presset helt i bund. Det er forklaringen på, at flere løbere efter et maraton bliver småskadet eller ramt af sygdom.

Til gengæld er det ekstremt sundt at træne til maraton. Løb reducerer risikoen for en række livsstilssygdomme som hjertekarsygdom og diabetes. Løbere lever også længere end utrænede mennesker. Et omfattende dansk studie viser, at mandlige løbere levede 6,2 år længere, mens kvindelige motionsløbere kunne føje 5,6 år ekstra til deres liv.

Hvis en maraton er drivkraften for din motivation til at træne, skal du bare blive ved. Selvom et maraton ikke på den korte bane er sundt, opvejes de akutte skader og risikoen for sygdom efter løbet af de langsigtede fordele som bedre helbred og længere levetid. Drømmer du om en maraton, er det derfor bare med at snøre skoene.

 

9. Hvad er din egen dårligste løbeoplevelser og hvorfor?

Min dårligste oplevelse var i sensommeren 2014, da jeg trænede frem mod DM i maraton i Odense. Min form var god, og jeg var fokuseret på at løbe en tid omkring 2.28.

Desværre overdøvede mine ambitioner signalerne fra min krop, og jeg tog derfor ikke ømheden, som jeg mærkede i mit knæ, alvorligt. Jeg fortsatte derfor med træning morgen og aften nogle dage endnu, indtil jeg efter en omgang intervaller måtte humpe hjem. Jeg fik efterfølgende undersøgt knæet, og det viste sig at være en alvorlig overbelastningsskade. I dag – næsten 10 måneder senere – bøvler jeg stadig med skaden og ærgrer mig over, at jeg lyttede til ambitionerne i mit hoved i stedet for signalerne fra min krop.

 

FET_Liebhaverboligen_Løb_Motion_og_Velvære_Anders copy

 

Anders Ejbye-Ernst, tidligere vinder af flere danske mesterskaber og manden bag Facebook-siden ‘Jeg Løber’, for at få svar på nogle lidt andre spørgsmål.

 

 

 

CLOSE
CLOSE