Fod på egen ø: Fra sørøverly til luksusferie

Artikel af: Mette Andersen - May 04 2015 kl: 13:10

En investering på 200 million kr. i Vejrø i Smålandsfarvandet har gjort øen til et udsøgt ferieresort med luksushotel og restaurant samt selvforsyning af økologisk kød, frugt og grønt. Her findes marina, 680 meters landingsbane, tennisbane og flere naturtyper på ét sted for de, som vil trække stikket ud og rekreere sig langt fra det øvrige samfund.

 

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_AT8V34491791

 

“Danmarks hyggeligste hide away og selvforsynende luksusø”. Sådan lancerer Vejrø sig selv som ø med nybygget hotel, gourmetrestaurant, nybygget tropisk orangeri i victoriansk stil, økologisk køkkenhave, petanquebane og meget mere.

Fra at være en veritabel losseplads med bunker af flasker og udtjente hvidevarer og med graffiti og smadrede ruder mm, har Vejrø med privat bådforbindelse fra Kragenæs på det nordlige Lolland oplevet en sand transformation. Øen har siden 2006 været privatejet af Saxo Bank-direktør Kim Fournais, som har fået omdannet stedet til luksusparadis for turister, som kommer til øen fortrinsvis i sommerhalvåret i eget lystfartøj, med øens egen limousinefærge Vejrø III, med helikopter eller privatfly.

Vejrø var i forgangne tider isoleret og hjemsøgt af sørøvere. Senere blev det et lille samfund med op mod 80 sjæle, som levede af landbrug, jagt og fiskeri og havde egen skole, købmandsforretning, mejeri og kirkegård. Men siden 1950´erne var affolkningen næsten total, og selv fyrmesteren forlod fyrmesterbolig og fyr bygget i 1846.

Øen blev købt af en entreprenør, som byggede havn og landingsbane og satte fasaner ud, inden han gik fallit.

Efter Vejrøs lidt omtumlede tilværelse fik Kim Fournais for ni år siden mulighed for at virkeliggøre sin ø-drøm og lægge 25 millioner kr. for de 155 ha fordelt på 2,6 km i længden og 700 meter i bredden. De første udfordringer var at få kommunen med på at udfærdige en lokalplan, som gav mulighed for mere udvikling end hidtil samt at bortskaffe 100 tons affald, som havde samlet sig i de naturskønne omgivelser.

Her er på ét sted, som det tager et par timer at spadsere rundt om, mange forskellige landskabstyper som marker, levende hegn, strandenge, skov og krat. Samt de menneskeskabte rekreative muligheder som tennisbane og legeplads i balance med natur og dyr.

Et tidligere cafeteria med forvalterbolig er revet ned, og på fundamentet står nu en gårdbutik med øens økologiske frugt og grønt til salg for gæsterne sammen med økokød fra kvæg og lam. De lokalt dyrkede, økologiske råvarer forsyner også øens restaurant. Det eneste, øen ikke er selvforsynende med, er æg, mælk og andre mejeriprodukter.

Derimod er her drivhuse med blandt andet agurker, tomater, chili, bananer, citroner, peberfrugter, meloner, urter, druer og oliven.

 

Navne er bevaret 

Restaurant Skipperlyst og Hotel Blæsenborg har 12 suiter.

Karlekammeret har 12 studier med to soveværelser i hver. Dertil kommer en række feriehuse indrettet i fortidens øvrige oprindelige beboelseshuse og gårde, som enten er genopbygget fra grunden eller totalrenoveret. I alt er plads til 75 overnattende gæster på øen, plus de 85 havnepladser, som betaler 350 kr. pr. nat for en kajplads og for at benytte faciliteter som bad, tøjvask, tennisbaner mm.

Udover det sekskantede fyrtårn råder øen over syv huse, der bærer historiske navne. De er enten opkaldt efter tidligere beboere eller deres oprindelige funktion -blandt andet øens ældst bevarede gård Blæsenborg (nu hotel), fyrassistent Skrivers hus eller den Gamle Skole, som lejes ud til turister.

”Vi ønsker at skabe en ø i balance, aktivitet og produktion. En ø, hvor mennesker som privatpersoner eller i firmaregi kan fornemme det unikke med god samvittighed og få en oplevelse af jordnær luksus”, som General Manager Pernille Rosenkær Rasmussen udtrykker det og tilføjer:

”Vejrø er en smuk, men virkelig illusion. Øen er et velfungerende organisk samfund, hvor der altid bor 2-20 medarbejdere alt efter sæson. De har ansvar for den i højsæsonen 300 store besætning af får, Dexter-kvæg og Durox-grise”.

At holde ferie på en næsten øde ø, hvor de eneste tre biler på grusvejene er arbejdsbiler, er fascinerende. Her oplader man energi og kommer i harmoni ved døgnet rundt at kunne gøre, hvad man vil.

Bortset fra mejeriprodukter transporteres der ikke fødevarer ind på øen. Her er både bærhave og nøddehave, her høstes egne grøntsager og frugter, og her hentes tang fra havet og laves egen havsalt.

16 bi-familier producerer i sæsonen op mod ét ton økologisk honning, som træder i stedet for sukker i madlavningen:

”Gæsterne værdsætter hver lille detalje, som kræver en væsentlig logistik, hvor meget skal organiseres for at fungere”, påpeger Pernille Rosenkær Rasmussen

Læs mere på: www.vejroe.dk.

 

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_udefoto hotel

Den klassiske bygning, som rummer Restaurant Skipperly, er genopbygget fra grunden og pudset sart lysegul.

 

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_vejrø luftfoto

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_båd i marina

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_AT8V35011843

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_AT8V34791821

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_AT8V34611803

Vejrø marina har plads til 85 lystfartøjer, som betaler 350 kr. pr døgn for adgang til hele øen og faciliteter som tennis og petanquebane.

 

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_tennisbane

Øens tennisbane ligger i læ for vind og vejr i en lille løvskov på Vejrøs sydside.
I nærheden findes petanquebane og legeplads.

 

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_gårdbutik

Med sig hjem fra Vejrøs gårdbutik kan man købe Vejrø-øl, Vejrø-honning, Vejrø-kød, Vejrø-grøntsager mm.

 

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_cykel-p

Det er muligt at låne cykler og køre øen tynd ad grusveje og uden for. Spadserer man, tager ø-rundturen to timer.

 

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_vejrø chutney

På Vejrø produceres chutney og andre delikatesser af egne råvarer. Produkterne sælges i gårdbutikken.

 

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_Vejrø-bryg

 Vejrø producerer øl fra eget bryggeri. Øllet er brygget med lokale produkter, blandt andet humle.

 

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_øko-salat

Bortset fra æg, mælk og fjerkræ er Vejrø selvforsynende med alle økologiske råvarer på friland og i drivhus/orangeri.

 

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_morgenkomplet

Alle morgensbordets råvarer er lokalt dyrkede, -slagtede og -fremstillede. Det er for eksempel brød af egen hvede og pølser af eget kød. 

 

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_hotelværelse

Værelserne på det totalrenoverede Hotel Blæsenborg er lyst og smagfuldt indrettet med brændeovn og badekar integreret i rummet.

 

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_dagligstue

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_orangerier

Orangeriet – Danmarks måske smukkeste drivhus i klassisk, victoriansk stil. Her dyrkes et utal af grøntsager og spændende krydderurter.

 

FET_Liebhaverboligen_Ø_Vejrø_Fodpåegenø_fyrtårn

Fyrtårnet

 

CLOSE
CLOSE