75.000 kr til Hospice for Børn og Unge

Artikel af: Sarah Emilie Høegh - Apr 20 2015 kl: 12:59

FET_Liebhaverboligen_Rotunden_Lions_Hospice_for_Børn_og_unge_IMG_0284

 

Lørdag den 11. april kunne kunder i Rotunden opleve noget helt andet.

Ved kassen blev de mødt af medlemmer fra Lions Hellerup, der for en dag havde rollen som  “dobbelt-baggere”, og derfor tilbød kunderne hjælp til at pakke varerne ved kassen. Mange var overraskede over denne nye service og tog godt imod, enkelte var lidt skeptiske og mente nu nok, at de selv kunne klare opgaven.

Baggrunden for dette tiltag var det samarbejde, som Rotunden havde indgået med Lions Hellerup om at støtte den indsamling, som Lions er i gang med for at Danmarks første Hospice for Børn og Unge kan åbne til efteråret på Sankt Lukas Stiftelsen i Hellerup. De købelystne kunder støttede indirekte indsamlingen med  10% af deres køb, idet Lions fik denne del af omsætningen. Og kunderne tog godt imod dette og lagde også lidt ekstra i kurven af de mange gode tilbud, der var denne lørdag.

Samlet kunne Lions drage hjem med kr. 75.000, hvoraf kr. 59.000 var 10% af købet i Rotunden, 4.000 fra bager Bodenhoff og 12.000 fra Lions egen tombola. Et bidrag, der nu sendes videre til Sankt Lukas projektet Hospice for Børn og Unge.

CLOSE
CLOSE