HammersHave -inspiration til dit haveparadis

Artikel af: Sarah Emilie Høegh - Apr 16 2015 kl: 11:26

FET_Liebhaverboligen_Hammershave_Haveliv

FET_Liebhaverboligen_Hammershave

FET_Liebhaverboligen_HammersHave_Have_11021084_830036453698233_8354557865866190261_n

FET_Liebhaverboligen_HammersHave_Have_11063810_842122269156318_2094095043574286642_o

FET_Liebhaverboligen_HammersHave_Have_10606139_741310745904138_1894332186535558887_n

FET_Liebhaverboligen_HammersHave_Have_11111112_843549415680270_2377385861980572396_n

FET_Liebhaverboligen_HammersHave_Have_11008828_830034467031765_4749647945370018208_n

FET_Liebhaverboligen_HammersHave_Have_10441438_838838049484740_964934104394389082_n

10560548_10203270947009015_859961564058788804_o

644438_10203270905687982_2625053768645317871_n

FET_Liebhaverboligen_HammersHave_Have_3lys1

FET_Liebhaverboligen_HammersHave_Have_11119141_846730745362137_8212565542743233611_n-1

FET_Liebhaverboligen_HammersHave_Have_11099173_847413165293895_8150836189346324084_n

FET_Liebhaverboligen_HammersHave_Have_1619209_676751452360068_232051537_n

FET_Liebhaverboligen_HammersHave_Have_PATPOT-kat

FET_Liebhaverboligen_HammersHave_Have_Jern-kat

FET_Liebhaverboligen_HammersHave_Have_185282_229712127064005_4570023_n

FET_Liebhaverboligen_HammersHave_Have_251059_210793955622489_7008162_n

FET_Liebhaverboligen_HammersHave_Have_Parasol5

FET_Liebhaverboligen_HammersHave_Have_419313_344973598871190_1270111431_n

FET_Liebhaverboligen_HammersHave_Have_HammersHave.dk_parasol_detalje

 

 
Besøg forretningen “Hammers Have” i Dragør: E.C. Hammersvej 2.
Haven har åben fredag 11-17.30, lørdag 11-15 og søndag 11-15
-Ellers ring på: 26 125 126
 
Du kan også se mere på websitet: www.hammershave.dk
 
………………………………………………………………………………………………………………………….
 
HammersHave.dk-stråhatte
 
“Jeg har en have, som jeg smelter sammen med, så tit jeg kan.
Det grønne paradis omkring mig…
Denne følelse af meningsfuld væren midt i det…
Det er naturen, der udøver sit mirakel!
Kender du det?”
 
 – Helene Møller
 
………………………………………………………………………………………………………………………….

Historien bag

Helene Møllers historie om, hvordan man forandrer en familiehave til en eksklusiv planteskole, er på mange måder unik. Den handler om mod, evnen til at tænke anderledes og vilje til at forfølge sine drømme…

Historien om Hammers Have i Dragør begyndte, da en voksen kvinde, ved at give sig selv et virksomhedsnummer i fødselsdagsgave, lod initiativ og længe opsparet iværksættertrang få frit løb i egen virksomhed. Hun gjorde sin store kærlighed til sin have til sit arbejde.

Helene Møller var, som så mange andre, udearbejdende husmor, men var gennem lang tid tiltrukket af udfordringerne ved en gammel drøm om at blive selvstændig. Da hun endelig sprang ud, var hun helt klar til deale med de omstændigheder, der nu forelå. En vis portion viljestyrke skal der til for at tage den på tommelfingeren kl. 5 om morgenen fra den lokale benzinstation til Københavns Grønttorv, når man ikke har kørekort. ”Har man besluttet sig, indretter man sig og udnytter de muligheder, der er – og jeg kunne jo altid køre med fragtmanden hjem, ”siger Helene Møller, og fortsætter, ”Og hvorfor ikke benytte det nærliggende – min egen have til virksomheden? Jeg åbnede simpelthen haven efter de forhåndenværende søms princip, og det viste sig at være en kæmpe fordel. Personligt betød det, at jeg kunne være tæt på familien, og forretningsmæssigt fik jeg den skønneste, grønne ramme, med bede og gamle frugttræer – meget mere intim, hyggelig og smuk simpelthen, end jeg kunne gøre det noget andet sted.”

Efterhånden som villahaven blev indrettet som Hammers Haves univers, drejede flere og flere ned ad vejen for at besøge haven omkring den store, okkergule villa ved indgangen til det gamle Dragør. Her udgør stabler af krukker, små have-rum, oliventræer, drivhus og blomster Hammers Have. ”Mange studser lidt første gang, dér ude ved hækken – kan man nu tillade sig at gå ind? – men når de først er herinde, og mærker hvor velkomne de er, overgiver de sig til oplevelsen, og i dag er byens borgere helt fortrolige med at gå ind i den tilsyneladende private have,” siger Helene Møller.

2010 blev et gennembrud med rigtig mange besøgende, og Helene Møller skulle til at løbe stærkt for at levere blomstrende krukker til kunderne, som efterhånden kommer fra mange steder i Storkøbenhavn og Nordsjælland. Skønt travlhed holder hun fast i at kunne give kunderne en god oplevelse og personlig betjening i haven. ”Kunderne kommer her for at få min opmærksomhed, inspiration og en ide til, hvordan de kan arrangere deres have eller hvordan de kan sammensætte en gave,” og hun fortsætter ”Det, der kommer op af jorden, har altid fascineret mig. Havde jeg ikke så travlt, ville jeg såmænd sætte mig og se på alting gro,” siger hun smilende og fortsætter ”Derfor har jeg også let ved at formidle min begejstring over for kunderne, og det vil jeg blive ved med.” Somme tider er hun også ”kundens øjne” på Københavns Grønttorv, hvor hun tager billeder af varerne og sender det videre, så kunderne kan vurdere, om det har deres interesse.

Trods travlhed er pionerånden intakt, og næste tiltag er i støbeskeen. Etableringen af netshoppen HammersHave.dk er i fuld gang, med inspiration til indretningen af ens eget haveparadis. I netshoppen finder man alt det, der også skal være i en skøn have ud over blomster: Patinerede potter, fuglebade, lanterner og parasoller. “Forretningen i haven her er en slags laboratorium for produkterne på netshoppen, så shoppen er, om man så må sige, funderet i virkeligheden. Det hele har været afprøvet her i virkelighedens have, så vi ved, at udvalger er æstetisk i orden,” siger Helene Møller.

Fleksibilitet, uafhængighed, følelsen af at være herre i eget hus og en stærk trang til at skabe noget selv har været drivkræfterne bag udviklingen af de nu 2 forretninger. Helene Møller forklarer: ”Jeg har en iværksætter i mig, som jeg ganske enkelt bliver nødt til at følge, og det hårde arbejde med at banke en virksomhed op, giver en stor tilfredsstillelse. Forretningen er blevet en tumleplads for min kreativitet, med kort vej fra idé til udførelse. Hver gang jeg har kommet mere energi i forretningen, er den vokset, og det tror jeg har noget at gøre med, selvfølgelig sans for udvalget og sammensætningen af varer, men også en stålsat vilje på at gøre mine kunder tilfredse. Og hun fortsætter: ”Service overfor kunderne, formidling af min egen begejstring og et benhårdt fokus, som har fået mig til at knokle til jeg segnede, har gjort mine drømme virkelige.” Og Helene Møller slutter: ”Jeg tog springet ret sent, men tænkt hvis jeg ikke havde gjort det!

Siden 2008 har Helene Møller endvidere været fast tilknyttet modehuset By Malene Birger, hvor hun bl.a. er ansvarlig for at levere blomster og planter til hovedkontoret, butikker, div. møder samt modeshows.

CLOSE
CLOSE