Hyggelige oplevelser med venner og familie

Artikel af: Benedicte Bevensee - Jun 04 2019 kl: 10:40

Solen skinner, og sommeren står for døren. Med sjove aktiviteter er der noget for enhver. Hvad enten man er til kultur, mad eller ønsker at støtte et godt formål, kan de lune dage nydes sammen med venner og familie. 

 

FET_hb-koncert_-_alberte

 

Fællesspisning

Gentofte Hovedbibliotek inviterer til hyggelig fælles-spisning – grill i græsset. Fra klokken 17.30 bliver der tændt op i grillen og serveret fyldige salater og brød. Herefter er der gratis koncert med Alberte Winding og Andreas Fuglebæk, der har noget på hjerte om den tid, vi lever i. Med sange om barndom, ungdom og det voksne hjertets vildveje, bundet sammen med en hel del sjove anekdoter, er duokoncerten proppet med varme og genkendelige erfaringer med livets ned- og især opture. Tag familien under armen og nyd en hyggelig aften sammen. Madbilletterne koster 65 kroner for voksne og 35 kroner for børn. 

Hvor: Gentofte Hovedbibliotek
Hvornår: Fredag den 21. juni
genbib.dk

 

FET_Legehelteløbet1920x500-copy

 

Legehelteløb

Kom og giv den gas som en vaskeægte superhelt til Sej, Sund og Sikker Familiefestival i Øregårdsparken. Legehelteløbet er et familieløb, hvor alle kan være med, hvad end man løber, hinker, går eller ruller turen. Det handler ikke om at nå først i mål, men om at have det sjovt sammen og samtidig gøre en forskel for indlagte børn i Danmark. Ved at deltage i Legehelteløbet støtter du Legeheltene, som sætter gang i sjov, leg og bevægelse på de børneafdelingerne på de danske hospitaler. Alle deltagere, store som små, vil forud for løbet blive forvandlet til superhelte med heltekappe, heltemaske og løbenummer. Heltekapper og -masker kommer i fem forskellige farver og må selvfølgelig tages med hjem efter løbet. Der vil være opvarmning på scenen, og løberuten er på en kilometer rundt i parken. 

Hvor: Øregårdsparken
Hvornår: Lørdag den 22. juni klokken 10.00 til 14.00
legehelteloebet.dk

 

FET_3_Eremitageslottet_april_2013_Foto_Roberto-Fortuna

 

Besøg Eremitageslottet

Tag med på en omvisning på Eremitageslottet og se det prægtige jagtslot indefra. Kom og hør om elevatorbordet, der gav slottet sit navn, om den byggelystne Christian 6. og de smukke udsmykninger. Få også fortællingen om de dramatiske parforcejagter, der sammen med elevatorbordet gjorde Eremitageslottet til et helt særligt sted at besøge. Slottet har åbent for omvisninger fra den 1. juni til den 31. august. Omvisningerne foregår en gang i timen fra klokken 13.00 til 17.00 om onsdagen samt en gang i timen fra klokken 11.00 til 14.00 lørdag og søndag. Det er kun muligt at besøge slottet ved at deltage i omvisningen. Billetterne skal købes på hjemmesiden, og omvisningen varer 45 minutter. 

Hvor: Eremitageslottet.
Hvornår: Hver onsdag, lørdag og søndag fra den 1. juni til den 31. august
kongeligeslotte.dk

 

FET_csm_Klampenborg_Galopbane_17.06.18-51_dfc68101bc_f0dbf06c3d

 

Gentlemen’s Day 

Lørdag den 22. juni åbner Klampenborg Galopbane dørene til Gentleman’s Day 2019. Det er en særlig løbsdag på Galopbanen, som vil byde på intenst væddeløb med fuldblodsheste. Dagen vil også byde på oplevelser for både gentlemen og for hele familien. Med både ponyridning, legeplads og hoppeborg er der masser af sjov for de små. Imens er der spænding omkring spillet og noget lækkert at spise og drikke for de voksne. Nyd en dejlig lørdag på galopbanen med hele familien. 

Hvor: Klampenborg Galopbane
Hvornår: Lørdag den 22. juni klokken 12.00
galopbane.dk

CLOSE
CLOSE