Fremtidens boformer

Artikel af: Liselotte Nielsen - Nov 04 2019 kl: 13:59

Gennem tiden har værdier i vores liv og hverdag kunne aflæses i vores boliger, der har udviklet sig i takt med nye strømninger. Men hvordan kommer fremtidens boformer til at se ud og tilpasse sig tidens idealer og tendenser? Liebhaverboligen har bedt arkitekt MAA Kristina Jordt Adsersen om at dele sine tanker omkring fremtidens levedygtige byggerier og boligdrømme – og hun kommer både omkring kreative bofællesskaber, minihuse og vinterhaver på taget.

FET_Boligformer_billede-A

Foto: MUTOPIA

Bevægelighed, fleksibilitet og jord under neglene

Meget tyder på, at vi ikke bliver i den samme bolig så længe ad gangen, som vi hidtil har gjort. Vi flytter mere rundt og indretter os efter den fase, vi er i livet her og nu. Derfor kommer vi også til at se flere forskellige typer boliger, da én bolig ikke nødvendigvis skal rumme alle livets faser. Et eksempel er, at der kommer flere minimalboliger, der udelukkende rummer de mest basale ting på få kvadratmeter. Minimalboligen er designet og indrettet på en intelligent og lækker måde, hvor sengen kan slås ud af væggen,og kommoden kan vendes og blive til et spisebord.

En anden central trend lige nu er opmærksomheden på udearealer. Uderummet har aldrig været mere betydningsfuldt og eksklusivt, end det er i dag. At vi har mulighed for at omgive os med grønt og trække naturen ind i stuen bliver ekstra vigtigt i fremtiden. Vi bliver flere mennesker i byerne, og samtidigt ønsker vi at leve bæredygtigt, i kontakt med naturen. Om det er en lille forhave med en kaffebænk ud til fortovet og plantekummer op ad muren – eller en tagterrasse med gulerodsbede, en vinterhave eller blot en stor altan med krukker og urter. Sanseligheden ved adgang til grønne planter og jord under neglene er en værdi, der bliver mere og mere værdsat. Udenfor byerne bliver det klart drømmen om at bo med fødderne i en græseng, men stadig være tæt på station, skole, indkøb og en del af et fællesskab, der kommer til at slå an.

 

FET_Boligformer_billede-2

Foto: LINK arkitektur

LINK arkitektur bygger lige nu et banebrydende seniorfælles-
skab i Aalborg, kaldet Fyrkildevej. Det er beregnet til erhvervs- aktive seniorer og kaldes kærligt for ’hus til pensionister med cvr-nummer’. Her er fælles arbejdsrum og mødelokaler samt mulighed for at mødes socialt og uforpligtende. Den type specialiserede bofællesskaber vil vi se flere og flere af. Særligt dem, der tilbyder noget særligt til seniorer. Fremtidens seniorer er nemlig ikke bare gamle mennesker – de er aktive og vil leve livet i fællesskab med andre. 

FET_Boligformer_billede-1

 Bofællesskabet Bakken i Humlebæk. Foto: Jacob Alexander Lykke

 

Nærvær gennem bofællesskaber

Fællesskaber er klart en voksende trend, og fremover vil vi se endnu flere bofællesskaber skyde op over hele landet. Det er lige fra øko-familiebofællesskaber med fællesspisning og fælles urtehaver til seniorbofællesskaber med fokus på tryghed og samvær. Vi lever i en tid, hvor alt går hurtigt, og vi skal nå meget. I dag kan vi klare alt fra mobilen eller rejse til den anden side af jorden på forlænget weekend. I kontrast til denne måske lidt stressende frihed betyder det nære og det at være en del af et fællesskab meget – og bliver en værdifuld kvalitet i vores liv. Derfor tror jeg, at mange i dag drømmer om bofællesskaber, fordi man er sammen om at passe på hinanden og det sted, hvor man bor. Men også fordi man hører til et særligt sted og finder nærvær i en fælles identitet. Et eksempel på et bofællesskab, vi kommer til at se mange flere af, er Bakken i Humlebæk. Det ligger naturskønt med udsigt over markerne og er et sted, jeg personligt holder meget af. Her bor unge, børnefamilier, par og ældre fra alle samfundslag i hver deres bolig. De er fælles om at lave mad, spise sammen, holde får og etablere jordvarme. De har endda et lille ølbryggeri og deles om en keramikovn.

 

Bæredygtige boliger 

Der er ingen tvivl om, at vi fremover ønsker at bo mere bæredygtigt og klimavenligt.
De yngre generationer er villige til at betale prisen eller gå på kompromis med boligstørrelsen for at opnå dette. Faktisk tror jeg, at det om bare få år vil det være svært at sælge et nyopført byggeri, hvis ikke det er enten Svanemærket eller har en anden form for bæredygtighedsmærkning. Personligt elsker jeg, når byggematerialer genbruges i forbindelse med ombygninger eller opførelse af nye huse. Genbrugsmursten er enormt smukke og afspejler en respekt for historien. Men også andre genbrugte materialer såsom gulve og vinduer er bæredygtige
og virker identitetsskabende.

 

FET_Boligformer_billede-3

Træbyg Norge. Foto: Link arkitektur

 

Smukke træhuse og nye familieformer 

I fremtiden kommer vi ikke uden om at bruge træ som byggemateriale, som alternativ til beton og stål. Træ er bæredygtigt, da skovene lagrer CO2, når træerne vokser og det lagres i træet, når det bruges i byggeriet. Træ er også et smukt materiale, både når det bruges indvendigt til vægge eller søjler eller i facaden. Selvom træ er et 1000 år gammelt byggemateriale, er det også et meget moderne råemne og udtrykker den fine blanding af coolness og varme, der kendetegner den skandinaviske minimalisme og designtradition. I Norge bygger vi i øjeblikket nogle spændende byggerier i massivtræ. Træet som materiale giver mulighed for, at vi bedre kan lave flere forskellige og unikke lejlighedsstørrelser. Det giver variation og imødekommer de kommende befolkningsprognoser. Ifølge Danmarks Statistik findes der i dag 37 forskellige familieformer i Danmark, hvilket er en stigende tendens. Med så mange familietyper giver fleksible og varierede lejlighedsstørrelser god mening – så vi ikke fremover skal passe alle mennesker ind i de samme standardtyper, som det typiske parcelhus eller en klassisk tre-værelses lejlighed.

 

FET_Boligformer_billede-4

Storcenter Nord. Foto: Link arkitektur

 

Hvor fællesskabet gror

Hvor vi bor spiller forsat en stor rolle for, hvordan vi definerer os selv. Vi vil gerne bo, hvor der er et identitetsstærkt miljø, hvad enten det indebærer et naturskønt område eller en beliggenhed tæt på spændende butikker. Med tanke på, at der i dag aldrig har været flere, som bor alene (over 1 mio. danskere bor alene, og det tal er voksende) opstår nye behov for mindre boliger, hvor man bor tæt på andre funktioner som butikker, underholdning og idrætsfaciliteter. F.eks. tegner LINK i øjeblikket en række nye boliger og en ny biograf, der skal placeres oven på det eksisterende Storcenter Nord i Aarhus. Det skaber en ny type lokalmiljø og fællesskab.

 

FET_Boligformer

 

Fremtiden flytter ind

Set i det lange lys kan jeg sagtens forestille mig, at vores kommende bydele bygges i træ og genbrugsmaterialer og danner ramme omkring forskellige typer fællesskaber og fællesaktiviteter. Fremtidens tage fyldes med lysende drivhuse, orangerier og duftende nyttehaver. Facaderne pakkes ind i grønne planter, der renser luften og skaber en helt ny måde at opleve byen på.
Vi kommer til at deles om tingene og får flere
deleboremaskiner, deleværksteder og delebiler. Det glæder jeg mig enormt meget til. Som arkitekt er det en stor drivkraft at fange tidens strømninger og være medskaber til, at de realiseres i form af gode boliger og byer, der kan holde i mange år – også når der kommer nye trends til.

 

FET_Boligformer_billede-5

 

Liebhaverboligens ekspert

Kristina Jordt Adsersen er Segmentchef for Bolig hos LINK Arkitektur, der er et
af nordens største arkitekt
firmaer. Kristina har mange års erfaring indenfor bære-dygtig byudvikling og byggeri. Hun har stor passion for at tegne visionære boliger,der bygger på social bæredygtighed og grønne løsninger. Som arkitekt forsøger Kristina altid at se ind i, hvilke retninger samfundet og vores livsstil bevæger sig, således at de boliger hun tegner matcher fremtidens beboere og ikke kun afspejler livet her og nu.

www.linkarkitektur.dk

 

CLOSE
CLOSE