100 års indflydelse fra Bauhaus

Artikel af: Lars Graabek - Apr 05 2019 kl: 13:15

De ville ændre verden og gøre mennesket bedre, og selv om de kun havde en levetid på 14 år, har Bauhaus-skolen haft en enorm indflydelse på vores tilgang til design og arkitektur.

 

FET_Bauhaus-skolen-i-Dessau

Bauhausskolen i Dessau, som var i funktion fra 1923 til 1932. 

 

Bauhaus’ 100 års jubilæum markeres over hele verden, da skolen med de ambitiøse planer for altid har sat sit markante fingeraftryk i højhusbygninger, huse og design – på godt og på ondt. Bauhaus-skolen opstod i kølvandet af 1. verdenskrig i et Tyskland, hvor der blev vendt op og ned på alt med indførelsen af demokrati efter kejserdømmets afslutning.

I disse urolige og spændende tider blev der alle steder sat spørgsmålstegn ved måden, man indrettede sig på. I den stemning var det muligt for arkitekten Walter Gropius i 1919 at flytte ind i byen Weimars kunsthøjskolebygning og begynde sit arbejde der, hvor Bauhaus Universität i dag holder til. Skolen eksisterede kun i 6 år i Weimar, indtil den rykkede videre til Dessau i 1925. Skolen flyttede til Berlin i 1932, hvor der kun gik ét år før nazisterne, som gennem alle årene hadede skolen, lukkede den fuldstændig. Mies van der Rohe, der var rektor i 1933, forsøgte på privat basis at videreføre rester af den i en nedlagt telefonfabrik i Berlin-Steglitz, men han måtte opgive. Intet af den sidste Bauhaus-skole i Berlin er tilbage ud over en tavle ved Birkbuchstraße 49.

Mange kunstarter repræsenteret

Blandt skolens lærere i de første år var fremtrædende kunstnere og arkitekter som Paul Klee, Wassily Kandinsky, Lazlo Moholy-Nagy, Oscar Schlemmer, Marcel Breuer, Ludwig Hilbersheimer og Josef Albers. Stort set alle kunstarter var nemlig repræsenteret på skolen i starten. Her var der billedkunst, arkitektur, foto, tekstil, design, musik og dans på skemaet. Tanken var, at man med denne kreative blanding af vidt forskellige kunst- og udtryksformer skulle undersøge og skabe ideer til en moderne måde at indrette sig og leve på. Lærerne var såkaldte Meistere og alle, der havde noget med Bauhaus at gøre, var Bauhäusler.

Bauhäuslerne blev mødt af modstand fra mennesker, som ikke brød sig om den moderne stil ved en udstilling i 1923, der viste skolens foreløbige resultater. Udstillingen satte fokus på, at tiden var løbet fra kunsthåndværk-tanken. Det var i stedet kombinationen kunst og industri/teknik, som skulle være med til at forme fremtidens boligbyggeri og design. Udstillingen i Weimar fremviste eksempelvis Jucker og Wagenfelds bordlampe, der i dag er en designklassiker.

Haus Am Horn

Samme år var Bauhaus’ første hus, Haus Am Horn, blevet opført. Det var en prototype på et billigt, masseproduceret og funktionelt byggeri i de nye materialer stål og beton. Man indrettede huset med inventar, der var fremstillet på skolens værksteder. Haus Am Horn var et kubeformet hus med fladt tag, der i midten løfter sig over en fælles opholdsstue, som får dagslys fra højtsiddende vinduer. Rundt om stuen lå køkkenet, der som noget helt nyt var indbygget, spisestuen, badeværelset, børneværelset, et forældreværelse, et gæsteværelse og en entré. Huset, tegnet af Georg Muche og Adolf Meyer, er en stor inspirationskilde for den moderne funkisvilla.

Andet og mere end arkitektur

Selv om Bauhaus, der i Danmark mest er kendt for sin funktionalisme, anses for at være forløberen for den største arkitektur- og designbevægelse i morderne tid, betragtede Bauhaus sig selv som værende andet og mere end arkitektur og design. Det var en bevægelse, der i sit manifest slog til lyd for, at der skulle ske en sammensmeltning af kunst og håndværk i en ny enhed. Den nye tids bygninger skulle udtrykke en ’total’ arkitektur, hvor kunst og brugsting skulle indgå i en enhed, udformet af fagfolk i et samarbejde på tværs af faggrænser. Det var blandt andet en generel reaktion mod den dekadente stilforvirring og overklasseornamentik, som prægede perioden omkring århundredeskiftet.

Designerne skulle i stedet tilbyde industrien produkter, der fungerede og som også skulle være smukke. På Bauhaus blev der gjort meget for at vise at nye, massefremstillede produkter, som eksempelvis møbler, tekstiler og kunsthåndværk, kunne udformes med et tidssvarende design, præget af enkel funktionalisme. Produkterne skulle være billige og for alle, men på grund af den håndværksmæssige produktionsmåde, blev møblerne alt for dyre til at den almene forbruger kunne købe dem.

The International Style

Walter Gropius, stifteren af Bauhaus, er sammen med andre pionerer som Alvar Alto, Frank Lloyd Wright, Ludwig Mies van der Rohe og Le Corbusier kendt for det, man inden for design- og arkitekturhistorien kalder ’The International style’. ’The International style’ er kendetegnet ved bygninger renset for ornamenter i rene, geometriske flader, beklædt med industrielle materialer, ofte af glas og stål. De moderne skyskrabere på Manhattan er med deres nøgterne, kølige og industrielle look den internationale stils fremmeste repræsentanter. Bauhaus’ forkærlighed for industrielle materialer som glas og stål præger mange af deres værker, og skinner tydeligt igennem hos de arkitekter og designere, der blev påvirket af den tyske bevægelse.

Det kalder vi funktionalisme og her er tanken, at funktionen skal diktere formen. Less is more, som man siger, hvilket er et begreb, der kan tilskrives Bauhaus og dets mange inspirationskilder. At skære alt det overflødige væk og skabe strømlinede og minimalistiske produkter er i dag kendetegnende for uhyre meget design – kig for eksempel bare på Apples produkter.

Det danske islæt

Herhjemme satte Bauhaus-bevægelsen sine tydelige spor. Med opførelsen af Hellerups Blidah Park i 1930’erne indtog funktionalismen det danske boligbyggeri. Her sås for første gang i Danmark et brud med etagehusenes karréstruktur. Blidah Park er konstrueret med det formål at opnå bedst mulige dagslysforhold, og en af de mange arkitekter, der stod for udarbejdelsen af byggeriet, var Edvard Heiberg, der i en periode underviste på Bauhaus-skolen.

Når man ser på designerklassikere fra koryfæer som Poul Kjærholm, Erik Magnussen, Jacob Jensen og Arne Jacobsen,  er man ikke i tvivl om, at de er påvirkede af Bauhaus. Det er minimalistiske, strømlinede designklassikere i blandt andet stål, der har fået skåret alt det pyntede væk. Som for eksempel PK 22 stolen, Stelton kanden, B&O’s slanke lydsystemer fra 1960’erne og 70’erne samt Nationalbankens elegante hovedsæde i København.

Epokegørende

Selv om Bauhaus kun fik 14 år i Tyskland, regnes bevægelsen for den mest epokegørende i det 20. århundrede. Begrebet Bauhaus er i dag stærkere end nogensinde og de fleste af de originale Bauhaus-huse betragtes som særdeles bevaringsværdige og er blevet museumsgenstande i sig selv. Designet fra Bauhaus er klassikere i høj kurs, og påvirkningen fra bevægelsen er synlig alle steder herhjemme og i hele verden.

Kilder: Politiken, POV International, Berlingske, Wikipedia, Leksikon.org, Weebly.com

 

FET_Seagram-bygningen-er-et-godt-eksempel-på-The-International-Style-og-er-tegnet-af-Mies-van-der-Rohe

 

Seagrambygningen er et godt eksempel på The International Style og er tegnet af Mies van der Rohe.

 

FET_Jucker-lampe

 

 Jucker og Wagenfelds bordlampe, der i dag er en designklassiker.

 

FET_Wassily-stol-af-Marcel-Breuer-skabt-i-1925

 

Wassily stolen af Marcel Breuer blev skabt i 1925 og er et tidsløst design. 

 

FET_Haus-am-horn,-der-blev-færdig-i-1923-og-er-Bauhaus'-første-prototype-hus.

 

Haus am horn blev færdig i 1923 og er Bauhaus’ første prototype hus.

 

 

CLOSE
CLOSE