Nyheder til boligen

Artikel af: Mette Andersen - Feb 19 2019 kl: 11:41

Der er ingen store revolutioner i 2019-nyhederne på møbelfronten, som bygger videre på de senere års tendenser i farver og former. Igen i år bliver ældre klassikere relanceret med nye farver og materialer. En særlig kategori er design, som sættes  i produktion igen efter 60 år.

 

FET_Boligtrends_Insulahylde

 

Organiske spejle og hylder 

Insula hedder en serie spejle og hylder i organiske, asymmetriske former skabt af designerduoen Ernst & Jensen for Erik Jørgensen. Både hylderne med tilnavnet Wall og Mirror-spejlene leveres i aluminium eller egetræ. Såvel spejle som hylder kan hænger på mange måder og vendes, som man vil, enten solo eller flere sammen. Begge objekter er velegnet til såvel badeværelse som stue og entre. Hylderne fås i fire størrelser til mellem 2684 og 4838 kr., mens spejlet fås lille, mellem eller stort til 3744-5438 kr.

www.erik-joergensen.com

 

FET_Boligtrends_Giraffer

 

”Ny” ukendt hotelklassiker

Den Lille Giraf var en stol med oprindelig noget højere ryg end den netop relancerede fra Fritz Hansen. Stolen var skabt til arkitekt Arne Jacobsens totalindretning af SAS Royal Hotel i 1959 og har en lidt lavere ryg end den oprindelige, dengang Jacobsen legede med flere versioner. Den enkle stol med stel af børstet stål egner sig til rundt om spisebordet men også som fritstående i en stue, hvor den forener æstetik og komfort. Stolen med kvalitetspolstring er typisk for 50’ernes blanding af tidløshed og solidt håndværk. Stolen fås i en udgave med valnøddefarvet læder til 18.500 kr. og med uldstof i flere farver til 6500 kr.

www.fritzhansen.com, www.brdr-friis.dk 

 

FET_Boligtrends_Konno

 

Med japansk elegance

Konno hedder en serie småborde fra det danske møbelfirma DK3. Bordene, som er kvadratiske og rektangulære, fås i eg, valnød, elm, vild eg, røget eg og marmor med tynde, sorte stålrør som ben. Designer af de forskellige side- og sofaborde er japanske Hiromichi Konno. Det er muligt at tilkøbe ekstra hylde til at placere i bunden af bordet. Bordene måler mellem 70 og 140 cm i længden og koster fra 6957 til 13.859 kr. hos

www.jacobsenplus.dk, www.dk3.dk

 

FET_Boligtrends_Dyrup-årets-farve-copy

 

Grønt er godt for øjnene

Dyrup udnævner en bestemt grøn til Årets Farve 2019. Den populære grønne vil hitte i boligtrenden i år, mener firmaet, som for femte år i træk præsenterer det, firmaet mener, går hen og bliver den foretrukne kulør. Lige som i 2018 skal Årets Farve findes i den mørke og mættede ende af skalaen. Navnet på den dybe mørkegrønne er Quiet Clearing PPG 1145-7, som vil tage sig godt ud i stue, entre og soveværelse. Farven giver følelse af ro og harmoni, da den jo er god for øjnene! Vi mennesker opnår en afslappet og helende effekt, som giver associationer til naturen. Grønt forbindes samtidig med ungdom, håb og en ny start. Foruden på væggene vil den grønne gå igen på møbler og store grafiske planter, som allerede har vundet indpas.

www.dyrup.dk

 

FET_Boligtrends_Cross-Plex

 

Kunne være designet nu

Cross-Plex hedder den transparente bordlampe med krydset plexiglasfod og skærm af opalglas. Lampen, som giver et funktionelt lys, er designet i 1961 af den internationalt kendte danske designer og professor Bodil Kjær men er så moderne, at den kunne være tegnet i dag! Der er tale om en relancering fra Fritz Hansen, som har indgået det nye designsamarbejde som del af en række nye initiativer. De skal udvikle de traditioner for kvalitet og tidløst design, som er del af Allerød-virksomhedens DNA. Det sker ved at vælge produkter – blandt andet Cross-Plex lampen – der både komplementerer Fritz Hansens univers og tilfører det nye dimensioner. Lampen fås i to størrelser til 2745 kr. for den mindste.

www.fritzhansen.com

 

FET_Boligtrends_Fritz-H.sofa

 

Ting til selvforkælelse

Objects AW-kollektionen indeholder både det funktionelle, det dekorative, noget fra arkiverne og noget specielt. Og der både gaveideer og noget skulpturelt til selvforkælelse. Blandt nyhederne fra Fritz Hansen er den danske designer Grethe Meyers diskrete, stabelbare Louise-lysestage til 999 kr. for tre samt træskulpturer af den spanske kunstner og designer Jaime Hayon til 1350 kr. for den største. Desuden lanceres Cecilie Manz´ stentøj nu i originale glasurer til 899 kr. for den dyreste. Arne Jacobsens pudeserie i et nyt strikket mønster fås for 849 kr. for største størrelse.

www.fritzhansen.com

 

FET_Boligtrends_Indigo

 

Skabt af eget designteam

Indigo hedder den nyeste sofa på designstammen hos Erik Jørgensen. Den er skabt af firmaets eget designteam, som består af anden generation, der har trukket flittigt på egne og firmaets erfaringer og designtraditioner. Indigo-sofaen er med store, bløde puder i et nonchalant look på afstand af 70´ernes boxsofaer. Den har runde ben af egetræ og bløde armlæn, som bøjes let ud af. Priser går fra 28.607 til 89.501 kr. for den to personers betrukket med forskellige materialer. Den tre personers ligger fra 31.480 til 96.168 kr.

www.erik-joergensen.com

 

FET_Boligtrends_Relanceret

 

Et tag med jordforbindelse 

Midt i storbyen ligger en økologisk tagfarm kaldet ØsterGRO. Visionen bag farmen er at skabe en lokal, bæredygtig fødevareproduktion i byen, og give borgerne mulighed for at følge et økologisk landbrug på tætteste hold. I dag har ØsterGRO 40 medlemsfamilier, der en gang om ugen i løbet af sæsonen bliver forsynet med grøntsager, æg og honning fra taget. ØsterGRO bliver passet, plejet og udviklet af initiativtagere, ansatte, engagerede medlemmer og frivillige. På taget ligger også Gro Spiseri, der afholder spisearrangementer i det hyggelige drivhus.

www.oestergro.dk

 

 

CLOSE
CLOSE