EKSKLUSIVE EMHÆTTER

Artikel af: Liselotte Nielsen - Oct 09 2018 kl: 11:58

En emhætte er et must i dit køkken. Men emhætten er sjældent et produkt, der får stor opmærksomhed, når vi taler design og boligindretning. Det er synd, for der findes masser af flotte muligheder – hvad enten du ønsker en diskret løsning eller en mere markant emhætte, der kan indgå i køkkenet som et smukt rumskabende element.
Liebhaverboligen har fundet fem eksklusive emhætter, hvor funktionalitet og æstetik går op i en højere enhed.

 

FET_Emhaetter_Billede-1

 

Emhætte i forklædning

Interstella er navnet på denne specielle emhætte, designet af Fabrizio Crisa. Emhætten har vundet flere internationale designpriser, og dette med god grund. For den er helt fantastisk smuk og opsigtsvækkende. Mest af alt ligner den en lampe, og med sin blanke ståloverflade og 1150 stykker glas bidrager Interstellar også med masser af lys til dit køkken. 

www.eico.dk

 

FET_Emhaetter_Billede-2

 

Den diskrete løsning

Denne elegante loftintegrerede emhætte fra Miele fås i både hvid og rustfrit stål og kan vælges med enten recirkulation eller udluftning til det fri. Emhætten har desuden Mieles smarte Conactivity system, hvor emhætte og kogeplade kommunikerer sammen. Ud over at tænde og slukke emhætten, tilpasses sugestyrken automatisk til det, der sker på kogepladen. Så kan du slappe af og alene koncentrere dig om madlavningen. 

www.miele.dk

 

FET_Emhaetter_Billede-5

 

Hyggelig og stilfuld emhætte

Denne unikke emhætte har et håndlavet luksuspræg og blender flot ind i de mere landlige køkkenmiljøer. Det enkle rammekit i egetræ ser flot ud, hvad enten du matcher det med sort eller hvid. Thea fås wirehængt som på billedet, men kommer også i en vægmonteret variant, hvis ikke du har en fritliggende kogeø.

www.eico.dk

 

FET_Emhaetter_Billede-4

 

Til den modige

Redonda fra den tyske fabrikat GUTMANN er en rund emhætte, der med sit stilfulde og harmoniske design har stor ”wow-effekt”. Den kraftige cylinder har et patenteret filter og LED belysning, som er gemt bag den matterede glasplade. Redonda gør sig særligt godt i køkkenrum med store loftshøjder.

www.gutmann-exklusiv.de

 

FET_Emhaetter_gaggenau

 

Enkel og klassisk

I mere end 300 år har Gaggenau revolutioneret køkkenteknologien med innovative og funktionelle produkter, og brandet er kendt som kokkenes favorit. Denne lodrette emhætte i glasdesign giver god friplads, når der skal røres i gryderne. Emhætten findes i farverne Antracit, Metallic og Silver. Den hvide LED-belysning kan dæmpes, så den kaster et hyggeligt skær over gryder og pander.

www.gaggenau.com

CLOSE
CLOSE